Udenrigsudvalget

 

2016/0225(COD)

7.3.2017

UDKAST TIL UDTALELSE

fra Udenrigsudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014

( COM(2016)0468 – C8-0325/2016 – 2016/0225(COD) )

Ordfører for udtalelse: Laima Liucija Andrikienė

 

PA_Legam

ÆNDRINGSFORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  En sådan ramme er en nødvendig del af en velforvaltet migrationspolitik, som har til formål at mindske forskellene mellem national praksis og nationale procedurer for genbosætning, at sikre, at tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med behov for international beskyttelse lovligt og sikkert kan indrejse på medlemsstaternes område, at bidrage til at reducere risikoen for en stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til medlemsstaternes område og dermed mindske presset på medlemsstaternes asylsystem fra de personer, der spontant ankommer, at være et udtryk for solidaritet med landene i de regioner, til hvilke eller i hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, ved at bidrage til at lette presset på disse lande og endelig at bidrage til opfyldelsen af Unionens udenrigspolitiske mål ved at øge Unionens indflydelse over for disse lande og effektivt bidrage til globale genbosætningsinitiativer ved at tale med én stemme i internationale fora og med tredjelande.

(9)  En sådan ramme er en nødvendig del af en velforvaltet migrationspolitik, som har til formål at mindske forskellene mellem national praksis og nationale procedurer for genbosætning, at sikre, at tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med behov for international beskyttelse lovligt og sikkert kan indrejse på medlemsstaternes område, at bidrage til at reducere risikoen for en irregulær tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til medlemsstaternes område og dermed mindske presset på medlemsstaternes asylsystem fra de personer, der spontant ankommer, at være et udtryk for solidaritet med landene i de regioner, til hvilke eller i hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, ved at bidrage til at lette presset på disse lande og endelig at bidrage til opfyldelsen af Unionens udenrigspolitiske mål ved at øge Unionens indflydelse over for disse lande og effektivt bidrage til globale genbosætningsinitiativer ved at tale med én stemme i internationale fora og med tredjelande.

Or. en

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  For at mindske risikoen for en meget stor irregulær tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til medlemsstaternes område, vise solidaritet med lande i regioner, til hvilke eller i hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, ved at lette presset på disse lande og bidrage til opfyldelsen af Unionens udenrigspolitiske mål bør de regioner eller tredjelande, hvorfra genbosætningen skal ske, indgå i en skræddersyet løsning med tredjelande, således at migrationen bedre kan styres, jf. Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration32.

(10)  For at mindske risikoen for en irregulær tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til medlemsstaternes område, vise solidaritet med lande i regioner, til hvilke eller i hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, ved at lette presset på disse lande og bidrage til opfyldelsen af Unionens udenrigspolitiske mål bør de regioner eller tredjelande, hvorfra genbosætningen skal ske, indgå i en skræddersyet løsning med tredjelande, således at migrationen bedre kan styres, jf. Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration32.

__________________

__________________

32 COM(2016) 377 endelig.

32 COM(2016) 377 endelig.

Or. en

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  bidrage til at mindske risikoen for en omfattende irregulær tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med behov for international beskyttelse til medlemsstaternes område

b)  bidrage til at mindske risikoen for en irregulær tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med behov for international beskyttelse til medlemsstaternes område

Or. en

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  antallet af personer med behov for international beskyttelse, som er fordrevet til eller i et tredjeland, og eventuelle videre rejser foretaget af disse personer til medlemsstaternes område

a)  antallet af personer med behov for international beskyttelse, som er fordrevet til eller i et tredjeland, konsekvenserne heraf for det pågældende tredjelands regionale stabilitet og eventuelle videre rejser foretaget af disse personer til medlemsstaternes område

Or. en

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  komplementaritet med finansiel og teknisk bistand, som ydes til tredjelande, til hvilke eller i hvilke personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet

b)  komplementaritet med finansiel og teknisk bistand, navnlig med sigte på at øge modtagelseskapaciteten og beskyttelsen af personer med behov for international beskyttelse og på at udvikle et effektivt asylsystem, som ydes til tredjelande, til hvilke eller i hvilke personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet

Or. en

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  Unionens overordnede forbindelser med det tredjeland eller de tredjelande, hvorfra genbosætning skal finde sted, og med tredjelande generelt

c)  respekten for folkeretten i det tredjeland eller de tredjelande, hvorfra genbosætning skal finde sted, samt Unionens overordnede forbindelser med det tredjeland eller de tredjelande og med tredjelande generelt

Or. en

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  et tredjelands reelle samarbejde med Unionen på området migration og asyl, herunder om at:

udgår

i)   reducere antallet af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som passerer grænsen til medlemsstaternes område, og som kommer fra det pågældende tredjeland

 

ii)   skabe betingelserne for anvendelse af principperne om henholdsvis første asylland og sikkert tredjeland med henblik på tilbagesendelse af asylansøgere, som på irregulær vis har krydset grænsen til medlemsstaternes område, idet de er kommet fra eller har en forbindelse til det pågældende tredjeland

 

iii)   øge kapaciteten til at modtage og beskytte personer med behov for international beskyttelse, som opholder sig i det pågældende land, bl.a. ved etablering af et effektivt asylsystem eller

 

iv)   øge antallet af tilbagetagelser af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med ulovligt ophold på medlemsstaternes område, bl.a. ved indgåelse og effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftaler

 

Or. en

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  omfanget og indholdet af de genbosætningsforpligtelser, som tredjelande påtager sig.

e)  omfanget og indholdet af de genbosætningsforpligtelser, som andre tredjelande påtager sig.

Or. en

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra b – nr. i – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  sårbare personer

i)  sårbare personer, navnlig

Or. en

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra b – nr. ii – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-  mindreårige børn af par som omhandlet i første led eller af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som skal genbosættes, såfremt børnene er ugifte, uanset om de efter national ret er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret

-  mindreårige børn af par som omhandlet i første led eller af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som skal genbosættes, uanset om de efter national ret er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret

Or. en

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra b – nr. ii – led 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-  faderen, moderen eller en anden voksen, som ifølge lovgivning eller praksis i den medlemsstat, hvor den voksne befinder sig, er ansvarlig for den ugifte mindreårige, som skal genbosættes

-  faderen, moderen eller en anden voksen, som ifølge lovgivning eller praksis i den medlemsstat, hvor den voksne befinder sig, er ansvarlig for den mindreårige, som skal genbosættes

Or. en

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at familiens enhed kan opretholdes mellem de personer, der er omhandlet i litra b), nr. ii).

Medlemsstaterne sikrer, at familiens enhed kan opretholdes.

Or. en

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  personer, som har opholdt sig ulovligt, er indrejst på irregulær vis, eller som har forsøgt at indrejse på irregulær vis på medlemsstaternes område i løbet af de seneste fem år forud for genbosætningen

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer kan udelukkes fra målrettede EU-genbosætningsordninger, der er indført i henhold til artikel 8, hvis en af de udelukkelsesgrunde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) eller b), umiddelbart gør sig gældende.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  angivelse af det samlede antal personer, der højst skal genbosættes

a)  angivelse af måltallet for antallet af personer, der skal genbosættes

Or. en

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  oplysning om det nøjagtige antal personer, der skal bosættes ud af det maksimale samlede antal som anført i den årlige EU-genbosætningsplan, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), og nærmere oplysninger om medlemsstaternes deltagelse i den målrettede EU-genbosætningsordning

b)  oplysning om det nøjagtige antal personer, der skal bosættes ud af måltallet som anført i den årlige EU-genbosætningsplan, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), og nærmere oplysninger om medlemsstaternes deltagelse i den målrettede EU-genbosætningsordning

Or. en

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  oplysning om eventuelle lokale koordinerings- og samarbejdsordninger blandt medlemsstaterne, som støttes af [Den Europæiske Unions Asylagentur], jf. artikel 12, stk. 3, og med tredjelande, UNHCR eller andre partnere

d)  oplysning om eventuelle lokale koordinerings- og samarbejdsordninger blandt medlemsstaterne, som støttes af [Den Europæiske Unions Asylagentur], jf. artikel 12, stk. 3, og EU-delegationerne, og med tredjelande, UNHCR eller andre partnere

Or. en

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Der nedsættes et genbosætningsudvalg på højt plan bestående af repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne. [Den Europæiske Unions Asylagentur], UNHCR og IOM kan indbydes. Repræsentanter for Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz skal inviteres til at deltage i møderne i genbosætningsudvalget på højt plan, hvis de har tilkendegivet, at de har til hensigt at blive associeret med gennemførelsen af den årlige EU-genbosætningsplan.

1.  Der nedsættes et genbosætningsudvalg på højt plan bestående af repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne. [Den Europæiske Unions Asylagentur], UNHCR og IOM skal indbydes. Repræsentanter for Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz skal inviteres til at deltage i møderne i genbosætningsudvalget på højt plan, hvis de har tilkendegivet, at de har til hensigt at blive associeret med gennemførelsen af den årlige EU-genbosætningsplan.

Or. en