Økonomi- og Valutaudvalget
10.4.2013
UDKAST TIL UDTALELSE
fra Økonomi- og Valutaudvalget
til Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger
( COM(2012)0614 – C7‑0382/2012 – 2012/0299(COD) )
Ordfører for udtalelse: Olle Schmidt
PA_Legam
KORT BEGRUNDELSE
Formålet med EU's ligestillingspolitik, som består i at skabe lige adgang for både mænd og kvinder til magtpositioner og indflydelse, er en meget vigtig udfordring for EU. Ordføreren er enig i, at det er nødvendigt, at der fra EU's side handles modigt på det lovgivningsmæssige område, hvis dette mål skal nås.
Ordføreren støtter derfor fuldt ud Kommissionen mål med direktivet om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne i børsnoterede selskaber. Forslaget rækker imidlertid ikke tilstrækkelig vidt, hverken med hensyn til anvendelsesområdet eller foranstaltningerne.
Virksomheder inden for den finansielle sektor har en højere andel af kvinder i deres bestyrelser i forhold til andre sektorer i EU. Dog har en tredjedel af virksomhedsbestyrelserne i sektoren overhovedet ingen kvinder repræsenteret i bestyrelsen.
Ordføreren støtter beslutningen om at fokusere på børsnoterede selskaber. Dog bør muligheden for at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte ikke-børsnoterede selskaber, der overskrider tærsklen for små og mellemstore virksomheder, revurderes af Kommissionen to år efter dette direktivs gennemførelse.
Udvidet anvendelsesområde: EU-institutionerne og Den Europæiske Centralbank (ECB)
Ordføreren mener, at direktivet bør udvides til at omfatte EU-institutionerne og agenturerne, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB). Den fuldstændige mangel på kvindelig repræsentation i ECB's direktion, Styrelsesråd og Det Generelle Råd er dybt problematisk og bekræfter, at der er en systematisk mangel i udnævnelsesprocedurerne for de øverste stillinger inden for Unionen. Medlemsstaterne har et ansvar for at fremme antallet af kvinder på disse topledelsesposter.
EU-institutionerne er nødt til at gå i spidsen med et godt eksempel for så vidt angår ligelig kønsfordeling i stedet for at støtte den stereotype ulige kønsfordeling – både med henblik på at fastsætte standarder for den private sektor, men også for at forbedre EU's legitimitet. Principperne i dette direktiv bør derfor indarbejdes i de bestemmelser, som regulerer EU-institutionernes interne ansættelsesprocedurer.
Vejen frem: "Følg eller forklar"-modellen
Ordføreren er uenig i Kommissionens forslag om at indføre bindende måltal for kønsfordeling, da det er yderst vigtigt at undgå at gribe ind i aktionærernes rettigheder i selskabet og deres frihed til at vælge bestyrelsesrepræsentanter. Ordføreren tvivler endvidere stærkt på, at Kommissionens forventning om, at en øget kvindelig repræsentation blandt menige bestyrelsesmedlemmer vil have en "afsmittende virkning" på repræsentationen af kvinder inden for direktionsposter og poster inden for den øverste ledelse, vil blive indfriet.
Mangelen på understøttende empiriske undersøgelser samt de norske erfaringer med at indføre en bindende kvoteordning for bestyrelsesmedlemmer viser tydeligt, at denne argumentation ikke holder. Faste kvoter ændrer ikke den ulige kønsfordeling grundlæggende.
I stedet ønsker ordføreren at understrege vigtigheden af, at der lægges større vægt på at øge antallet af kvinder på alle ledelsesniveauer med henblik på ved hjælp af "bottom up"-metoden på et senere tidspunkt at opnå en bedre kønsfordeling inden for ledende stillinger og bestyrelsesposter.
Ordføreren vil således gerne foreslå indførelse af en form for "følg eller forklar"-model i lighed med den danske lovgivningsmodel, som kræver, at virksomhederne selv opstiller en målsætning for kønsfordelingen blandt både ledende og menige bestyrelsesmedlemmer samt på alle øvrige ledelsesniveauer, samtidig med at der tages højde for industri- og virksomhedsspecifikke forhold. Virksomhederne bør endvidere forpligtes til at udarbejde en politik for kønsfordeling, som skal tilskynde til iværksættelse af aktive foranstaltninger til forbedring af kønsfordelingen i virksomheden.
Virksomhederne bør være forpligtet til at offentliggøre oplysninger, som bekræfter, at de overholder kravene, dvs. til at rapportere om status med hensyn til kønsfordelingen i bestyrelser og på ledelsesniveau og om, hvorvidt denne er i overensstemmelse med de fastsatte mål for kønsfordelingen, politikken for kønsfordelingen samt de foranstaltninger, der er iværksat eller planlægges at blive iværksat med henblik på at opfylde målene. Disse oplysninger skal fremlægges i årsberetningen og på webstedet for de virksomheder, der er omfattet af direktivet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at tilføje nogle få kvindelige menige bestyrelsesmedlemmer i de berørte virksomheder. "Følg eller forklar"-modellen sikrer imidlertid, at aktionærer og ledere i de pågældende virksomheder afspejler den interne virksomhedspolitik og ‑kultur, hvilket i højere grad vil fjerne de hindringer, som kvinder oplever på deres vej op i hierarkiet.
Virksomheder, som ikke overholder procedurerne for at fastlægge individuelle måltal og en politik for kønsfordeling, bør underlægges sanktioner i form af administrative bøder. Dog bør virksomheder, som ikke har opfyldt de individuelt fastsatte måltal for kønsfordeling, ikke pålægges bøder, idet dette ville kunne afholde dem fra at fastsætte ambitiøse mål.
Øget gennemsigtighed i forbindelse med rekruttering til bestyrelsesposter
Ordføreren glæder sig over Kommissionens initiativ til at tilskynde til en mere formel og gennemsigtig udvælgelse til virksomhedsbestyrelser. Den omvendte bevisbyrde, som indebærer, at virksomheder skal fremlægge bevis for, at de har truffet det rette valg, når de stilles over for klager fra afviste kandidater, er imidlertid ikke proportionel. De potentielle klagere bør være tilstrækkeligt beskyttet af virksomhedens forpligtelse til at fremlægge de kriterier, som lå til grund for udvælgelsen, samt af de gældende bestemmelser for forbud mod forskelsbehandling.
Endelig øges gennemsigtigheden af virksomhedernes politikker for kønsfordeling over for investorer, potentielle ansøgere og offentligheden gennem "følg eller forklar"-modellen som en konsekvens af ordføreren forslag om at indføre krav om rapportering om kønsfordeling.
ÆNDRINGSFORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (6a) EU-institutionerne og agenturerne bør gå i spidsen med et godt eksempel ved at forbedre kønsfordelingen. De principper, som er fastlagt i dette direktiv, bør indarbejdes i de bestemmelser, som regulerer Kommissionens, Europa-Parlamentets og alle EU-institutionernes og agenturernes, herunder Den Europæiske Centralbanks, interne ansættelsesprocedurer. For at påvirke såvel rekrutteringen til de forskellige EU-institutioner som videreuddannelse og den daglige funktion inden for disse er det nødvendigt at udvikle mere effektive kønspolitikker i alle EU-institutionerne. Med henblik herpå skal institutionerne sikre, at der opnås en ligelig kønsfordeling i forbindelse med rekruttering til den øverste ledelse, herunder generaldirektører, direktører og kontorchefer. |
Or. en
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv
Betragtning 6 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (6b) Det er afgørende, at Kommissionens ledelse, som er EU's forvaltningsorgan, forbedrer sin kønsfordeling for at repræsentere de europæiske borgere bedre. Medlemsstaterne opfordres derfor til at udnævne såvel mandlige som kvindelige kandidater til hver post i kommissærkollegiet for at opnå en ligelig kønsfordeling i kollegiet. |
Or. en
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv
Betragtning 6 c (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (6c) Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) – herunder Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) – og De Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA'er) bør overholde alle aspekter vedrørende ligestilling og forbud mod forskelsbehandling på grundlag af køn. ESA'ernes tilsynsråd bør ligeledes tilskyndes til at fremlægge en liste over kandidater til posterne som formænd og administrerende direktører ved den relevante høring i Europa-Parlamentet, som udviser en ligelig kønsfordeling. Det endelige valg til disse poster bør afspejle en ligelig kønsfordeling. Det er ligeledes vigtigt, at ESRB's styringskomité og rådgivende udvalg har en ligelig kønsfordeling. |
Or. en
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv
Betragtning 6 d (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (6d) Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsynsråd bør ligeledes have en ligelig kønsfordeling, herunder også hvad angår formandsposten og næstformandsposten. Hver gang en post bliver ledig i ECB's direktion, bør de medlemsstater, der anvender euroen som valuta, opfordres til at nominere to kandidater, en mand og en kvinde, til den ledige post. Medlemsstaterne bør ligeledes tilskyndes til at udpege kvindelige chefer for de nationale centralbanker (NCB’er) med henblik på at opnå en ligelig kønsfordeling i ECB’s Styrelsesråd og i Det Generelle Råd, samt i ESRB's Almindelige Råd. |
Or. en
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (7a) Opnåelse af en ligelig kønsfordeling i samfundet som helhed kræver lige rettigheder for mænd og kvinder i akademisk og erhvervsmæssig sammenhæng samt et delt ansvar for så vidt angår familie, børn og hjem. Den omstændighed at kvinder typisk er ansvarlige for størstedelen af de familie- og husholdningsmæssige opgaver kan hindre dem i at opnå topstillinger inden for erhvervslivet. Det er af afgørende betydning, at mænd deltager og engagerer sig aktivt i de familiemæssige forpligtelser, hvis der skal opnås en balance mellem arbejds- og privatlivet og skabes lige karrieremuligheder for både mænd og kvinder. Der bør rettes opmærksomhed mod at tackle kønsstereotyper, ufleksible og forældede beskæftigelsespolitikker og utilstrækkelige bestemmelser om forældreorlov. Der bør indføres bestemmelser, som sikrer, at kvinder og mænd kan kombinere deres familie- og arbejdsliv, såfremt de ønsker det. Medlemsstaterne tilskyndes til at sikre gennemførelse af velfærdselementer, såsom især moderne og rimelige børnepasningsydelser for både kvinder og mænd, udvidede bestemmelser om pleje af børn og ældre samt mulighed for delt forældreorlov. |
Or. en
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv
Betragtning 10
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(10) På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er der stadig langt flere mænd end kvinder på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. I den private sektor, især i børsnoterede selskaber, er den skæve kønsfordeling særlig udpræget. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder. | (10) På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er der stadig langt flere mænd end kvinder på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. I den private sektor er den skæve kønsfordeling særlig udpræget, selv om visse EU-institutioner og agenturer, såsom Den Europæiske Centralbank, også har en yderst problematisk ulige kønsfordeling. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder. |
Or. en
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Betragtning 12
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(12) De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører ikke blot til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne, men står også i vejen for det indre marked, idet de fører forskellige virksomhedsledelseskrav til europæiske børsnoterede selskaber. Disse forskelle i de juridiske krav eller selvreguleringskrav, der stilles til sammensætningen af bestyrelser, kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser samt for kandidater til bestyrelsesposter. | (12) De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne. Disse forskelle i de juridiske krav eller selvreguleringskrav, der stilles til sammensætningen af bestyrelser, kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser samt for kandidater til bestyrelsesposter. |
Or. en
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (12a) I virksomheder er den ulige kønsfordeling mere udbredt på de højeste niveauer. Mange af de kvinder, som er ansat på de højeste niveauer, kan findes på områder, som vedrører menneskelige ressourcer og kommunikation, mens mænd ansat på de højeste niveauer i større udstrækning er ansat i virksomhedernes øverste ledelse eller inden for det øvrige ledelseshierarki. Eftersom valget til bestyrelsesposter primært foretages blandt kandidater, der har erfaring med ledelse på højeste niveau, er det af afgørende betydning at øge antallet af kvinder, som avancerer til sådanne ledelsesposter i virksomheden. Derfor bør anvendelsesområdet for dette direktiv omfatte samtlige ledelsesniveauer. Dette er en grundlæggende forudsætning for at opnå en virkelig forandring for så vidt angår kvinders muligheder for at avancere til ledende beslutningstagerposter. |
Or. en
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv
Betragtning 13
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(13) Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne og kvalifikationskriterierne til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere og frie bevægelighed samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser, og begrænser dermed deres frie bevægelighed inden for det indre marked. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser. | (13) Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne og kvalifikationskriterierne til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser. |
Or. en
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv
Betragtning 14
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(14) Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. Kun en EU-foranstaltning kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet. | (14) At indføre krav for virksomhederne om, at de skal fastsætte individuelle målsætninger og udarbejde politikker for kønsfordelingen med henblik på at forbedre kønsfordelingen blandt ledende og menige bestyrelsesmedlemmer og på alle ledelsesniveauer, er nødvendig for at sikre, at virksomhederne træffer foranstaltninger på dette vigtige område. Målene bør være ambitiøse og realistiske for den enkelte virksomhed og samtidig tage hensyn til virksomheds- og branchespecifikke forhold. |
Or. en
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv
Betragtning 15
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(15) Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst29, at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen, navnlig i selskabsbestyrelser, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien. | (15) Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst29, at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen, navnlig i selskabsbestyrelser og på de øverste ledelsesniveauer, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien. |
Or. en
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv
Betragtning 16
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(16) Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser for at forbedre den økonomiske vækst og europæiske selskabers konkurrencedygtighed og for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved minimumskrav til positiv særbehandling i form af bindende foranstaltninger, som har til formål at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser, eftersom det er de medlemsstater og andre lande, som har valgt denne metode, der er nået længst med at reducere kvinders underrepræsentation i beslutningstagende stillinger. | (16) Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser for at forbedre den økonomiske vækst og europæiske selskabers konkurrencedygtighed og for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved hjælp af “følg eller forklar”-modellen, som vil forpligte virksomhederne til at fastsætte mål for andelen af det underrepræsenterede køn blandt deres ledende og menige bestyrelsesmedlemmer og på alle ledelsesniveauer. Virksomhederne bør endvidere skulle udarbejde en politik for en mere ligelig kønsfordeling og på gennemsigtig vis i deres årsberetninger aflægge rapport om kønsfordelingen i deres bestyrelser og på ledelsesniveau. Hvis de individuelt fastsatte mål ikke nås, bør virksomhederne være forpligtet til i deres årsberetninger at gøre rede for baggrunden hertil og udførligt angive, hvilke foranstaltninger de agter at gennemføre med henblik på at råde bod herpå. |
Or. en
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (16a) Børsnoterede selskaber bør udarbejde en politik for kønsfordeling med henblik på at forbedre kønsfordelingen i hele selskabet. Denne politik kan eventuelt omfatte en beskrivelse af de relevante foranstaltninger, som er blevet gennemført i det pågældende selskab: nominering af såvel en kvindelig som en mandlig kandidat til nøglepositioner, indførelse af mentorordninger og rådgivning om karriereudvikling for kvinder samt strategier for menneskelige ressourcer, der har til formål at tilskynde til alsidig rekruttering. En sådan politik kan endvidere omfatte tilbud om fleksible arbejdsvilkår, f.eks. fleksible ordninger for forældreorlov og støtte til rengøringshjælp og børnepasning. Hvert selskab kan vælge de politikker, som bedst passer til dets aktiviteter, og bør iværksætte aktive foranstaltninger til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i selskabets ledelse. |
Or. en
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv
Betragtning 20
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(20) I alle bestyrelsessystemer skelnes mellem ledende bestyrelsesmedlemmer, som deltager i selskabets daglige ledelse, og menige bestyrelsesmedlemmer, som ikke deltager i den daglige ledelse, men udfører en tilsynsfunktion. De kvantitative mål i direktivet bør kun gælde menige bestyrelsesmedlemmer for derved at skabe den rette balance mellem på den ene side behovet for at få en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser og på den anden side behovet for at gribe mindst muligt ind i selskabets daglige ledelse. Da de menige bestyrelsesmedlemmer har en tilsynsfunktion, er det også lettere at finde kvalificerede kandidater uden for selskabet og i vidt omfang også uden for den specifikke sektor, selskabet tilhører – et forhold, der har betydning for de områder af erhvervslivet, hvor enten mænd eller kvinder tegner sig for en særlig lav andel af arbejdsstyrken. | (20) I alle bestyrelsessystemer skelnes mellem ledende bestyrelsesmedlemmer, som deltager i selskabets daglige ledelse, og menige bestyrelsesmedlemmer, som ikke deltager i den daglige ledelse, men udfører en tilsynsfunktion. De forpligtelser, som er knyttet til de individuelle mål og politikker for kønsfordeling i dette direktiv, bør gælde for, men ikke begrænses til, menige bestyrelsesmedlemmer for på denne måde at skabe den rette balance mellem på den ene side behovet for at få en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser og på den anden side behovet for at gribe mindst muligt ind i selskabets daglige ledelse. Ligelig kønsfordeling blandt ledende bestyrelsesmedlemmer og på det samlede ledelsesniveau i en virksomhed er både et mål i sig selv og et middel til at udvide rekrutteringsgrundlaget for bestyrelsesposter.
|
Or. en
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv
Betragtning 21
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør i betragtning af at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater. | (21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. Unionens nominering af medarbejderrepræsentanter til bestyrelser bør tage nøje højde for kønsfordelingen. De praktiske procedurer for nomineringen af medarbejderrepræsentanterne bør imidlertid defineres af den berørte medlemsstat. Det er vigtigt at inddrage medarbejderorganisationer i udviklingen og gennemførelsen af politikker for kønsfordeling i virksomheden. Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i et børsnoteret selskab er ligeledes en positiv måde, hvorpå diversiteten kan forbedres ved at inkludere nøgleperspektiver og ægte viden om selskabets interne arbejdsgange. |
Or. en
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv
Betragtning 22
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør pålægges en forpligtelse til at sikre hensigtsmæssige procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, bør foretage udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes. | (22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør gennemføre hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til at sikre, at individuelt fastsatte mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser realiseres. Alle børsnoterede selskabers langsigtede mål bør være at opnå en jævn kønsfordeling defineret ved, at mindst 40 % af de ledende og menige bestyrelsesposter og af samtlige poster på alle ledelsesniveauer skal være besat af det underrepræsenterede køn. |
Or. en
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv
Betragtning 22 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (22a) Med henblik på at inkludere en bredere vifte af perspektiver og erfaringer i forbindelse med økonomisk beslutningstagning bør børsnoterede selskaber tilskyndes til at tage højde for diversitet med hensyn til kompetencer, alder, køn, geografisk oprindelse, etnisk tilhørsforhold samt uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund i deres ansættelsespolitikker. |
Or. en
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv
Betragtning 23
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(23) Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder32. På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. I sådanne selskaber skal målet om mindst 40 % kvinder i de menige bestyrelsesposter være nået på et tidligere tidspunkt. | (23) Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder. På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. |
Or. en
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv
Betragtning 24
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(24) Antallet af menige bestyrelsesposter, der skal til for at opfylde målet, kræver en yderligere præcisering, eftersom det i de fleste bestyrelser matematisk set kun er muligt enten at ligge over eller under den præcise andel på 40 %. Derfor skal antallet af bestyrelsesposter, der er nødvendige for at opfylde målet, være det antal, der ligger tættest på 40 %. For at undgå diskrimination af det køn, der oprindeligt var overrepræsenteret, bør børsnoterede selskaber dog ikke være forpligtet til at udnævne medlemmer blandt det underrepræsenterede køn til at bestride halvdelen eller mere af de menige bestyrelsesposter. Det underrepræsenterede køn bør derfor have mindst én bestyrelsespost i bestyrelser med tre eller fire menige bestyrelsesmedlemmer, mindst to bestyrelsesposter i bestyrelser med fem eller seks menige bestyrelsesmedlemmer og mindst tre bestyrelsesposter i bestyrelser med syv eller otte menige bestyrelsesmedlemmer. | udgår |
Or. en
Ændringsforslag 20
Forslag til direktiv
Betragtning 26
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør medlemsstaterne sikre, at udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter bygger på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. | (26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør børsnoterede virksomheder tilskyndes til at basere udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der kan eventuelt gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. |
Or. en
Ændringsforslag 21
Forslag til direktiv
Betragtning 27
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(27) Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt fastlægger direktivet kun en minimumsharmonisering af udvælgelsesprocedurerne, som gør det muligt at anvende de kriterier, der er fastlagt ved Den Europæiske Unions Domstols retspraksis for at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. | (27) Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt fastlægger direktivet kun en minimumsharmonisering af foranstaltninger, som har til formål at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser.
|
Or. en
Ændringsforslag 22
Forslag til direktiv
Betragtning 28
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(28) Direktivet har til formål at forbedre kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser og dermed bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, som er en grundlæggende ret i Unionen, overholdes. Der bør derfor være krav om, at børsnoterede selskaber på en vraget kandidats anmodning skal oplyse ikke bare, hvilke kvalifikationskriterier der lå til grund for udvælgelsen, men også hvilken objektiv, komparativ vurdering af disse kriterier og eventuelt hvilke overvejelser der talte for at vælge en kandidat, som ikke tilhører det underrepræsenterede køn. Disse begrænsninger i retten til privatliv med hensyn til behandling af personoplysninger, som anerkendes i chartrets artikel 7 og 8, og forpligtelsen for børsnoterede selskaber til på anmodning at give den vragede kandidat sådanne oplysninger er nødvendige og opfylder faktisk anerkendte mål af almen interesse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De er derfor i overensstemmelse med kravene til sådanne begrænsninger, jf. chartrets artikel 52, stk. 1, og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. | (28) Direktivet har til formål at forbedre kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser og dermed bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, som er en grundlæggende ret i Unionen, overholdes. Der bør derfor være krav om, at børsnoterede selskaber på en vraget kandidats anmodning skal oplyse, hvilke kvalifikationskriterier der lå til grund for udvælgelsen. |
Or. en
Ændringsforslag 23
Forslag til direktiv
Betragtning 29
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(29) Hvis en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremsætter formodningen om, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den udvalgte kandidat af det modsatte køn, bør der stilles krav til det børsnoterede selskab om, at det påviser, at valget er korrekt. | (29) Hvis en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremsætter formodningen om, at grunden til, at han eller hun ikke blev udvalgt, udelukkende skyldtes vedkommende køn, bør der stilles krav til det børsnoterede selskab om at påvise, at valget blev foretaget i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning om forbud mod forskelsbehandling. |
Or. en
Ændringsforslag 24
Forslag til direktiv
Betragtning 30
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(30) Medlemsstaterne bør pålægge effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at dette direktiv tilsidesættes, og som bl.a. kunne omfatte administrative bøder og en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 4, stk. 1. | (30) Medlemsstaterne bør indføre effektive administrative sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at dette direktiv tilsidesættes. Sanktionerne skal finde anvendelse i tilfælde af, at børsnoterede selskaber ikke overholder procedurerne i forbindelse med fastsættelsen af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede mål for kønsfordeling og udarbejdelsen af en politik for kønsfordelingen eller ikke overholder de i artikel 5 i dette direktiv definerede rapporteringskrav. Selskaber, der ikke opfylder deres individuelt fastsatte mål bør imidlertid ikke anses for at have tilsidesat dette direktiv og bør ikke pålægges sanktioner. |
Or. en
Ændringsforslag 25
Forslag til direktiv
Betragtning 31
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(31) Eftersom kønsfordelingen i arbejdsstyrken har en direkte indflydelse på, hvor mange kandidater blandt det underrepræsenterede køn der er til rådighed, kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, bestemme, at det pågældende selskab ikke behøver at opfylde kravet i direktivet. | udgår |
Or. en
Ændringsforslag 26
Forslag til direktiv
Betragtning 32
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(32) Da børsnoterede selskaber bør sigte mod at øge det underrepræsenterede køns andel i alle beslutningstagende stillinger, kan medlemsstaterne beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, hvad enten der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter. | (32) Da børsnoterede selskaber bør sigte mod at øge det underrepræsenterede køns andel i alle beslutningstagende stillinger, kan medlemsstaterne beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst 40 % af alle bestyrelsesposter, hvad enten der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter. |
Or. en
Ændringsforslag 27
Forslag til direktiv
Betragtning 33
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(33) For også at forbedre kønsfordelingen blandt de bestyrelsesmedlemmer, der deltager i den daglige ledelse, bør der ud over foranstaltningerne vedrørende menige bestyrelsesposter stilles krav til de børsnoterede selskaber om, at de giver individuelle tilsagn om en mere ligelig kønsfordeling i de ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar 2020. Man bør med disse tilsagn tilstræbe at skabe mærkbart fremskridt fra det enkelte selskabs udgangspunkt til en mere ligelig kønsfordeling. | (33) Der bør stilles krav til de børsnoterede selskaber om, at de skal give individuelle tilsagn om en mere ligelig kønsfordeling i de ledende og de menige bestyrelsesposter samt på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Man bør med disse tilsagn tilstræbe at skabe mærkbart fremskridt fra det enkelte selskabs udgangspunkt til en mere ligelig kønsfordeling. |
Or. en
Ændringsforslag 28
Forslag til direktiv
Betragtning 34
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet. | (34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvilke foranstaltninger de har iværksat med henblik på at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres i årsberetningen og på selskabets websted, og hvis et selskab ikke har opfyldt de individuelt fastsatte mål, bør der medfølge en beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde disse mål. |
Or. en
Ændringsforslag 29
Forslag til direktiv
Betragtning 35
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(35) Nogle medlemsstater kan allerede have truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i selskabsbestyrelser, inden dette direktiv træder i kraft. Sådanne medlemsstater bør have mulighed for at anvende disse foranstaltninger i stedet for de proceduremæssige krav til udnævnelser, såfremt de kan dokumentere, at disse foranstaltninger lige så effektivt opfylder målet om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder. | (35) Nogle medlemsstater kan allerede have truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i selskabsbestyrelser, inden dette direktiv træder i kraft. Sådanne medlemsstater bør have mulighed for at anvende disse foranstaltninger i stedet for de proceduremæssige krav til udnævnelser, såfremt de kan dokumentere, at disse foranstaltninger lige så effektivt opfylder det langsigtede mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige og ledende bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber. |
Or. en
Ændringsforslag 30
Forslag til direktiv
Betragtning 38 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (38a) For at sikre, at medlemsstaterne gennemfører de i dette direktiv fastsatte mål om ligelig kønsfordeling fuldt ud, og at disse integreres i de relevante selskabers specifikke politikker, samt med henblik på at kunne verificere de forventede afsmittende virkninger af direktivet, skal Kommissionen aflægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport bør også evaluere de positive og negative indvirkninger af den potentielle udvidelse af anvendelsesområdet for målene om ligelig kønsfordeling til også at omfatte ikke-børsnoterede selskaber samt genevaluere behovet for at indføre juridisk bindende mål på EU-plan. |
Or. en
Ændringsforslag 31
Forslag til direktiv
Artikel 4 – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Mål for menige bestyrelsesposter | Måltal og politikker for kønsfordelingen af det underrepræsenterede køn – “følg eller forklar"-modellen |
Or. en
Ændringsforslag 32
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, foretager udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder. | 1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber: |
| a) fastsætter et mål for andelen af det underrepræsenterede køn blandt såvel ledende som menige bestyrelsesmedlemmer |
| b) fastsætter et mål for andelen af det underrepræsenterede køn på andre ledelsesniveauer inden for selskabet |
| c) udarbejder en politik for kønsfordelingen med henblik på at øge andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets ledelsesniveauer. |
Or. en
Ændringsforslag 33
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Antallet af menige bestyrelsesposter, som er nødvendigt for at opfylde målet i stk. 1, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 %, men som ikke udgør over 49 %. | udgår |
Or. en
Ændringsforslag 34
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. For at opfylde målene i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at der ved udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. | 3. Med henblik på at gøre det muligt for børsnoterede selskaber at forbedre deres kønsfordeling kan der gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. |
Or. en
Ændringsforslag 35
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
4. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber på anmodning af en vraget kandidat har pligt til at informere om de kvalifikationskriterier, udvælgelsen bygger på, om den objektive komparative vurdering af disse kriterier, og hvor dette er relevant, om de overvejelser, der talte for at vælge en kandidat af det modsatte køn. | 4. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber på anmodning af en vraget kandidat har pligt til at informere om de kvalifikationskriterier, udvælgelsen bygger på. |
Or. en
Ændringsforslag 36
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 5
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
5. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at det i tilfælde, hvor en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremlægger forhold, på grundlag af hvilke det kan formodes, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den valgte kandidat af det modsatte køn, er op til det børsnoterede selskab at bevise, at reglen i stk. 3 ikke er blevet tilsidesat. | udgår |
Or. en
Ændringsforslag 37
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 6
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
6. Medlemsstaterne kan bestemme, at børsnoterede selskaber, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, ikke er omfattede af målet i stk. 1. | udgår |
Or. en
Ændringsforslag 38
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
7. Medlemsstaterne kan bestemme, at målet i stk. 1 er opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn bestrider mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, uanset om der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter. | 7. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder der har opnået en ligelig kønsfordeling – defineret ved, at det underrepræsenterede køn tegner sig for 40 % af de ledende og menige bestyrelsesposter – ikke har pligt til at udarbejde en politik for kønsfordeling i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, men blot skal oplyse deres måltal i deres årsberetning og på deres websted.
|
Or. en
Ændringsforslag 39
Forslag til direktiv
Artikel 5 – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Yderligere foranstaltninger og rapportering | Rapporteringskrav – måltal og kønspolitik |
Or. en
Ændringsforslag 40
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber afgiver individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder. | 1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber har pligt til at fremlægge oplysninger om følgende i deres årsberetninger: |
| a) procentdelen af det underrepræsenterede køn blandt ledende og menige bestyrelsesmedlemmer |
| b) procentdelen af det underrepræsenterede køn på alle ledelsesniveauer |
| c) det underrepræsenterede køn som en procentdel af det samlede antal ansatte |
| d) hvorvidt de måltal, som i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, blev fastsat det foregående år, er opfyldt |
| e) hvorvidt der er fastsat en politik for kønsfordelingen som omhandlet i artikel 4, stk. 1 |
| f) de specifikke foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med den politik for kønsfordeling, som er udarbejdet i henhold til artikel 4, stk. 1, og som har til formål at opfylde de mål, der er fastsat for ledende og menige bestyrelsesmedlemmer samt for selskabets øvrige ledelsesniveauer
|
| g) de specifikke foranstaltninger, som planlægges vedtaget for det kommende år i overensstemmelse med den politik for kønsfordeling, som er udarbejdet i henhold til artikel 4, stk. 1, og som har til formål at opfylde de mål, der er fastsat for ledende og menige bestyrelsesmedlemmer samt for selskabets ledelsesniveauer |
| h) status for selskabets kønsfordeling og fremtidsperspektiverne med hensyn til at nå det langsigtede mål om en ligelig kønsfordeling blandt ledende og menige bestyrelsesmedlemmer. |
Or. en
Ændringsforslag 41
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen] giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og tilgængelig måde på deres websted. | 2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen] aflægger rapport om deres kønsfordelingsstatistikker og om foranstaltninger iværksat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, til de kompetente nationale myndigheder og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og tilgængelig måde på deres websted. |
Or. en
Ændringsforslag 42
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i medfør af stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor målene eller tilsagnene ikke er opfyldt, samt hvilke foranstaltninger selskabet hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene eller tilsagnene. | 3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder de individuelt fastsatte mål i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor disse mål ikke er opfyldt, samt hvilke foranstaltninger selskabet hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene. |
Or. en
Ændringsforslag 43
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, og de kan omfatte følgende: | 2. Virksomheder, der tilsidesætter proceduren med hensyn til fastsættelse af mål for kønsfordeling, udarbejdelse af en kønspolitik samt offentliggørelse af de relevante oplysninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, pålægges sanktioner. |
| Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, og de kan omfatte følgende: |
Or. en
Ændringsforslag 44
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – litra b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
b) en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1. | udgår |
Or. en
Ændringsforslag 45
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Med forbehold af artikel 4, stk. 6 og 7, kan medlemsstater, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, forudsat at det kan dokumenteres, at disse foranstaltninger gør det muligt for medlemmer af det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, der er offentlige virksomheder. | Medlemsstater, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, kan suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav i artikel 4, stk. 1 og 4, og artikel 5, forudsat at det kan dokumenteres, at disse foranstaltninger gør det muligt for medlemmer af det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020. |
Or. en
Ændringsforslag 46
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2017 og derefter hvert andet år Kommissionen en rapport om direktivets gennemførelse. Disse rapporter skal bl.a. indeholde nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 2, og oplysninger om de individuelle tilsagn, de børsnoterede selskaber har givet i henhold til artikel 5, stk. 1. | 1. Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2017 og derefter hvert andet år Kommissionen en rapport om direktivets gennemførelse. Disse rapporter skal indeholde information om de individuelle tilsagn, de børsnoterede selskaber har givet i henhold til artikel 4, stk. 1, og de oplysninger, som de børsnoterede selskaber har offentliggjort i henhold til artikel 5, stk. 1. og 2.
|
Or. en
Ændringsforslag 47
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1 (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Kommissionen fremlægger en evalueringsrapport den 1. juli 2017 om gennemførelsen af de i artikel 4, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede krav for børsnoterede selskaber på grundlag af de rapporter, som medlemsstaterne har fremlagt i medfør af stk. 1. Kommissionens rapport omfatter tillige den aktuelle situation for kønsfordelingen på bestyrelses- og ledelsesniveau i ikke-børsnoterede selskaber, som overskrider den i artikel 2 nævnte tærskel for små og mellemstore virksomheder, og genevaluerer behovet for at indføre juridisk bindende mål på EU-plan, såsom udvidelse af anvendelsesområdet for nærværende direktiv til også at omfatte ikke-børsnoterede virksomheder under hensyntagen til enhver relevant europæisk og international udvikling. |
| Hvis rapporten viser, at en virksomheds politikker ikke har ført til en markant stigning i andelen af det underrepræsenterede køn på bestyrelses- eller ledelsesniveau i børsnoterede eller ikke-børsnoterede selskaber, overvejer Kommissionen at fremlægge et passende lovforslag om ændring af de i nærværende direktiv fastsatte krav. |
Or. en
Ændringsforslag 48
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Medlemsstater, som i henhold til artikel 8, stk. 3, har suspenderet anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, meddeler i den rapport, der er omhandlet i stk. 1, oplysninger, som dokumenterer de konkrete resultater, der er opnået ved de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3. Kommissionen offentliggør dernæst en særlig rapport, hvori den vurderer, om disse foranstaltninger effektivt sætter medlemmer af det underrepræsenterede køn i stand til at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder, og senest den 1. januar 2020, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som ikke er offentlige virksomheder. Kommissionen fremlægger senest den 1. juli 2017 den første af disse rapporter, og de efterfølgende rapporter fremlægges inden for seks måneder regnet fra indgivelsen af de respektive nationale rapporter, jf. stk. 1. | Medlemsstater, som i henhold til artikel 8, stk. 3, har suspenderet anvendelsen af de proceduremæssige krav i artikel 4, stk. 1 og 4, og artikel 5, stk. 1, meddeler i den rapport, der er omhandlet i stk. 1, oplysninger, som dokumenterer de konkrete resultater, der er opnået ved de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3. Kommissionen offentliggør dernæst en særlig rapport, hvori den vurderer, om disse foranstaltninger effektivt sætter medlemmer af det underrepræsenterede køn i stand til at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020. Kommissionen fremlægger senest den 1. juli 2017 den første af disse rapporter, og de efterfølgende rapporter fremlægges inden for seks måneder regnet fra indgivelsen af de respektive nationale rapporter, jf. stk. 1. |
Or. en
Ændringsforslag 49
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
De pågældende medlemsstater sikrer, at børsnoterede selskaber, som ved at anvende nationale foranstaltninger, jf. artikel 8, stk. 3, ikke har udnævnt eller valgt medlemmer af det underrepræsenterede køn til mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i deres bestyrelser den 1. januar 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder, eller den 1. januar 2020, hvis der ikke er tale om offentlige virksomheder, anvender de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, med virkning fra henholdsvis den ene og den anden dato. | De pågældende medlemsstater sikrer, at børsnoterede selskaber, som ved at anvende nationale foranstaltninger, jf. artikel 8, stk. 3, ikke har udnævnt eller valgt medlemmer af det underrepræsenterede køn til mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i deres bestyrelser den 1. januar 2020, anvender de proceduremæssige krav i artikel 4, stk. 1 og 4, og artikel 5, stk. 1, med virkning fra denne dato. |
Or. en