Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

 

2016/0222(COD)

10.2.2017

UDKAST TIL UDTALELSE

fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning)

( COM(2016)0465 – C8‑0323/2016 – 2016/0222(COD) )

Ordfører: Brando Benifei

 

PA_Legam

KORT BEGRUNDELSE

Sigtet med den foreslåede reform af det fælles europæiske asylsystem er at skabe en mere bæredygtig, retfærdig og helhedsorienteret migrationspolitik for EU, der bygger på principperne om en rimelig fordeling af medlemsstaternes indbyrdes ansvar og solidaritet.

 

Kvaliteten af modtagelsesforholdene er grundlæggende for at øge chancerne for asylansøgere og flygtninge, der ankommer i hidtil uset antal, til effektivt at integrere sig og dermed mindske deres afhængighed af værtslandet. Men hele processens holdbarhed afhænger dog af en række væsentlige elementer, såsom velfungerende lovrammer og effektive myndigheder, et beslutsomt politisk tilsagn fra nationale og europæiske politiske og institutionelle aktører, social samhørighed, solidaritet og den socioøkonomiske velfærd i vores lande.

 

Med henblik på dette skal alle nye regler for modtagelse være fremtidssikrede, det vil sige udformede, så de ikke kun kan anvendes i den katastrofelogik, der indtil nu har kendetegnet reaktionen på flygtningekrisen. Dette er nødvendigt for at skabe betingelserne for at vende integrationsudfordringen om, så den i det lange løb bliver en mulighed og en ressource for samfundet. Samtidig skal reformerne også være realistiske og nutidssikrede, hvilket vil sige, at de tager behørigt hensyn til den makroøkonomiske situation på vores kontinent efter mange års vedvarende krise.

 

Efter ordførerens opfattelse bør målet med denne udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender være at fremlægge en samlet vurdering af, om ovennævnte betingelser er korrekt afbalancerede i det granskede lovforslag og komme med nogle justeringer i overensstemmelse hermed. En sådan vurdering er kun delvist positiv.

 

Ordføreren glæder sig over Kommissionens ambitiøse sæt af forslag, hvad angår adgang til beskæftigelse. En sænkning af tærsklen for adgang til arbejdsmarkedet for ansøgere om international beskyttelse til seks måneder er en væsentlig forbedring i forhold til gældende regler og er i tråd med Europa-Parlamentets holdning, som det gav udtryk for i sin betænkning om social inddragelse og integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Han tilskynder også medlemsstaterne til at sætte farten yderligere op og derved give ansøgere gode muligheder for integration. Derimod er han ikke positiv over for muligheden for at nægte dem adgang, hvis de er underlagt hasteproceduren og dermed må formodes at have fremsat et grundløst krav. En sådan bestemmelse ville efter ordførerens opfattelse være en krænkelse af artikel 3 i Genèvekonventionen og af dens ånd. Ordføreren glæder sig også over præciseringerne vedrørende behovet for at sikre, at adgangen er effektiv, og foreslår tilføjelser til teksten ved at nævne nogle af de vigtigste eksempler på restriktive betingelser, der er fastsat i medlemsstaterne, nemlig sektorbestemte og arbejdstidsmæssige begrænsninger og uforholdsmæssige administrative formaliteter.

 

Nye bestemmelser vil give meget klare forbedringer for ansøgere med særlige modtagelsesbehov i forhold til den nuværende situation, og ordføreren tilslutter sig fuldt ud alle forslag, der tager sigte på at sikre, at medlemsstaterne systematisk vurderer, om en ansøger har et særligt modtagelsesbehov.

 

På den negative side er ordføreren stærkt uenig i de foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse sekundære bevægelser ved at nægte materielle modtagelsesforhold til ansøgere om international beskyttelse, hvis de ikke opholder sig i den medlemsstat, der er ansvarlig for deres ansøgning i henhold til de nyligt reviderede asylregler. Efter hans mening er der tale om en uacceptabel indskrænkning af flygtninges rettigheder i forhold til den nuværende situation og klart i strid med EU-Domstolens retspraksis. Desuden synes dette at antyde, at de sekundære bevægelser hovedsageligt styres af, at modtagelsesforholdene ikke er af samme standard i medlemsstaterne. Netop modtageforholdene skal forbedres i hele EU. Men den stærke sammenhæng mellem, på den ene side, medlemsstaternes samfundsøkonomiske situation, de beskæftigelsesmuligheder, de kan tilbyde, og den generelle kvalitet af deres tjenester og, på den anden side, flygtningenes individuelle asylpræferencer synes at være den dominerende faktor for sådanne sekundære bevægelser. Nogle lande har af geografiske årsager haft uforholdsmæssigt mange ankomster og har også – igen uforholdsmæssigt – måttet mærke virkningerne af den økonomiske krise, hvilket har resulteret i afsættelsen af færre offentlige midler til modtagelsesforanstaltninger. Høj arbejdsløshed og alvorlige samfundsøkonomiske forhold i en medlemsstat udgør en hindring for det egentlige formål med reformen, idet de mindsker ansøgernes chancer for at blive integreret. Det giver også risiko for øget konkurrence på arbejdsmarkedet i forhold til egne statsborgere og EU-borgere, som vil kunne give anledning til en yderligere stigning i indvandrerkritiske holdninger. De allerede vanskelige forhold vil kun blive forværret af forsøget på at blokere for de sekundære bevægelser med en afvisende holdning over for asylansøgere frem for en velordnet forvaltning af migrationsstrømmene. En sådan tilgang, frem for en rationel og funktionel løsning på et meget komplekst problem, synes at antyde en fortsat manglende gensidig tillid og en uvilje til at etablere et gennemført retfærdigt og helt igennem europæisk asylsystem.

 

Selvom det ligger uden for selve omarbejdningen, foreslår ordføreren en ændring af reglerne om tilbageholdelse: Mindreårige og uledsagede mindreårige skal aldrig frihedsberøves.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Det fælles europæiske asylsystem er baseret på et system med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for ansøgere om international beskyttelse, og fælles standardarder for asylprocedurer, modtagelsesforhold og procedurer i forbindelse med personer, der indrømmes international beskyttelse, og deres rettigheder. Trods de betydelige fremskridt, der er blevet gjort, hvad angår udviklingen af det fælles europæiske asylsystem, er der stadig væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår de typer procedurer, der anvendes, de modtagelsesforhold, der tilbydes ansøgere, anerkendelsesprocenten og den type beskyttelse, der gives til personer, der indrømmes international beskyttelse. Disse forskelle udgør vigtige drivkræfter for sekundære bevægelser og underminerer målet om at sikre, at alle ansøgere behandles ens, uanset hvor i Unionen de ansøger.

(3)  Det fælles europæiske asylsystem er baseret på et system med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for ansøgere om international beskyttelse, og fælles standardarder for asylprocedurer, modtagelsesforhold og procedurer i forbindelse med personer, der indrømmes international beskyttelse, og deres rettigheder. Trods de betydelige fremskridt, der er blevet gjort, hvad angår udviklingen af det fælles europæiske asylsystem, er der stadig væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår de typer procedurer, der anvendes, de modtagelsesforhold, der tilbydes ansøgere, anerkendelsesprocenten og den type beskyttelse, der gives til personer, der indrømmes international beskyttelse. Disse forskelle udgør, samtidig med at der hersker meget forskellige makroøkonomiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold i medlemsstaterne, vigtige drivkræfter for sekundære bevægelser og underminerer målet om at sikre, at alle ansøgere behandles ens, uanset hvor i Unionen de ansøger.

Or. en

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Modtagelsesforholdene varierer fortsat betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, både hvad angår den måde, hvorpå modtagelsessystemet er organiseret, og de standarder, der tilbydes ansøgere. Det vedvarende problem i visse medlemsstater med at sikre overholdelse af de modtagelsesstandarder, der kræves for at sikre ansøgere en værdig behandling, har bidraget til at pålægge nogle få medlemsstater en uforholdsmæssig stor byrde, fordi de har generelt høje modtagelsesstandarder, men som så er kommet under pres for at mindske disse standarder. Mere ensartede modtagelsesstandarder, der fastsættes på passende niveau i alle medlemsstater, vil være med til at sikre en mere værdig behandling og en mere retfærdig fordeling af ansøgere på tværs af Unionen.

(5)  Modtagelsesforholdene varierer fortsat betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, både hvad angår den måde, hvorpå modtagelsessystemet er organiseret, og de standarder, der tilbydes ansøgere. Det vedvarende problem i visse medlemsstater med at sikre overholdelse af de modtagelsesstandarder, der kræves for at sikre ansøgere en værdig behandling, har bidraget til at pålægge nogle få medlemsstater en uforholdsmæssig stor byrde, fordi de har generelt høje modtagelsesstandarder, men som så er kommet under pres for at mindske disse standarder. Samtidig lider grænsemedlemsstaterne uforholdsmæssigt under vægten af den store tilstrømning af indvandrere og asylansøgere, hvilket sætter modtagelsen under hårdt pres og dermed giver risiko for en yderligere forringelse af de tilbudte forhold. Mere ensartede modtagelsesstandarder, der fastsættes på passende niveau i alle medlemsstater, vil være med til at sikre en mere værdig behandling og en mere retfærdig fordeling af ansøgere på tværs af Unionen.

Or. en

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Hvis en ansøger opholder sig i en anden medlemsstat end den, som den pågældende er forpligtet til at opholde sig i, jf. forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen], bør ansøgeren ikke have ret til de modtagelsesforhold, der er fastsat i artikel 14-17.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Harmoniserede EU-regler om de dokumenter, der skal udstedes til ansøgere, gør det sværere for ansøgere på uautoriseret vis at bevæge sig rundt inden for Unionen. Det skal præciseres, at medlemsstaterne kun bør udstede et rejsedokument til ansøgere, når tungtvejende humanitære årsager eller andre bydende nødvendige årsager kræver det. Gyldigheden af rejsedokumenter bør også begrænses efter formålet og til den varighed, der er nødvendig i forhold til årsagen til deres udstedelse. Tungtvejende humanitære årsager kan for eksempel være, hvis en ansøger er nødt til at rejse til en anden stat med henblik på lægebehandling eller for at besøge slægtninge under særlige omstændigheder såsom besøg hos nære slægtninge, som er alvorligt syge, eller deltage i nære slægtninges bryllup eller begravelse. Andre bydende nødvendige årsager kan bl.a. være situationer, hvor ansøgere, som har fået adgang til arbejdsmarkedet, skal foretage vigtige rejseaktiviteter i arbejdsøjemed, hvor ansøgere skal rejse som en del af studieplanerne, eller hvor mindreårige rejser med deres plejefamilie.

(12)  Harmoniserede EU-regler om de dokumenter, der skal udstedes til ansøgere, gør det sværere for ansøgere på uautoriseret vis at bevæge sig rundt inden for Unionen. Gyldigheden af rejsedokumenter bør begrænses efter formålet og til den varighed, der er nødvendig i forhold til årsagen til deres udstedelse. Et sådant formål kan for eksempel være, at en ansøger er nødt til at rejse til en anden stat med henblik på lægebehandling eller for at besøge slægtninge under særlige omstændigheder såsom besøg hos nære slægtninge, som er alvorligt syge, eller deltage i nære slægtninges bryllup eller begravelse. Andre årsager kan bl.a. være situationer, hvor ansøgere, som har fået adgang til arbejdsmarkedet, skal foretage vigtige rejseaktiviteter i arbejdsøjemed, hvor ansøgere skal rejse som en del af studieplanerne, eller hvor mindreårige rejser med deres plejefamilie.

Or. en

 

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Ansøgere har ikke ret til at vælge, hvilken medlemsstat de vil indgive deres ansøgning i. En ansøger skal ansøge om international beskyttelse i enten den medlemsstat, hvori den pågældende først indrejste, eller hvis vedkommende har lovligt ophold, i den medlemsstat, hvor personen har lovligt ophold eller lovlig bopæl. Det er mindre sandsynligt, at en ansøger, der ikke har opfyldt denne forpligtelse, efter at det er blevet afgjort, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, jf. forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen], vil få lov til at opholde sig i den medlemsstat, hvor ansøgningen blev fremsat, og det derfor er mere sandsynligt, at den pågældende vil forsvinde. Den pågældendes færden bør derfor nøje overvåges.

(13)  En ansøger, som bevidst ikke har ansøgt om international beskyttelse i enten den medlemsstat, hvori den pågældende først indrejste, eller hvis vedkommende har lovligt ophold, i den medlemsstat, hvor personen har lovligt ophold eller lovlig bopæl, vil have mindre sandsynlighed for at få lov til at opholde sig i den medlemsstat, hvor ansøgningen blev fremsat.

Or. en

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Ansøgere skal opholde sig i den medlemsstat, hvor de har fremsat en ansøgning eller i den medlemsstat, hvortil de blev overført, jf. forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen]. Hvis en ansøger er forsvundet fra denne medlemsstat og uden tilladelse er rejst til en anden medlemsstat, er det vigtigt med henblik på at sikre et velfungerende fælles europæisk asylsystem, at ansøgeren hurtigt sendes tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende skal opholde sig. Indtil overførslen finder sted, er der risiko for, at ansøgeren forsvinder, og den pågældendes færden bør derfor nøje overvåges.

(14)  Ansøgere skal stå til rådighed for de relevante myndigheder i den medlemsstat, hvor de har fremsat en ansøgning eller i den medlemsstat, hvortil de blev overført, jf. forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen]. Hvis en ansøger er forsvundet fra denne medlemsstat eller uden passende begrundelse er rejst til en anden medlemsstat, er det vigtigt med henblik på at sikre et velfungerende fælles europæisk asylsystem, at ansøgeren hurtigt sendes tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende skal opholde sig. Indtil overførslen finder sted, er der risiko for, at ansøgeren forsvinder, og den pågældendes færden bør derfor nøje overvåges.

Or. en

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Det forhold, at en ansøger tidligere er forsvundet til en anden medlemsstat, udgør en vigtig faktor, når risikoen for, at ansøgeren kan forsvinde, skal vurderes. For at sikre, at ansøgeren ikke forsvinder igen, men fortsat står til rådighed for de kompetente myndigheder, når ansøgeren er blevet sendt tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende skal opholde sig, bør den pågældendes færden nøje overvåges.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Medlemsstaterne bør af almene hensyn og af hensyn til den offentlige orden, med henblik på en hurtig behandling og effektiv overvågning af en ansøgers ansøgning om international beskyttelse, med henblik på en hurtig behandling og effektiv overvågning af proceduren for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen], eller for effektivt at forhindre ansøgeren i at forsvinde om nødvendigt boligplacere ansøgeren et bestemt sted såsom i et asylcenter, et privat hus, en privat lejlighed, på et hotel eller i andre lokaler, der egner sig til indkvartering af ansøgere. Det kan være nødvendigt at træffe en sådan afgørelse for at forhindre ansøgeren i at forsvinde, navnlig i de tilfælde, hvor den pågældende ikke har opfyldt sin forpligtelse til: at fremsætte en ansøgning i den medlemsstat, som vedkommende først indrejste i på irregulær vis eller lovligt indrejste i, at blive i den medlemsstat, hvor den pågældende skal opholde sig, eller, hvis ansøgeren er blevet sendt tilbage til den medlemsstat, hvor vedkommende skal opholde sig efter at være forsvundet til en anden medlemsstat. Hvis ansøgeren har ret til materielle modtagelsesforhold, bør adgangen til sådanne materielle modtagelsesforhold også være betinget af, at ansøgeren opholder sig dette bestemte sted.

(16)  Medlemsstaterne bør af almene hensyn og af hensyn til den offentlige orden, med henblik på en hurtig behandling og effektiv overvågning af en ansøgers ansøgning om international beskyttelse, eller for effektivt at forhindre ansøgeren i at forsvinde, om nødvendigt, være i stand til at boligplacere ansøgeren et bestemt sted såsom i et asylcenter, et privat hus, en privat lejlighed, på et hotel eller i andre lokaler, der egner sig til indkvartering af ansøgere. Det kan være nødvendigt at træffe en sådan afgørelse for at forhindre ansøgeren i at forsvinde, navnlig i de tilfælde, hvor den pågældende bevidst ikke har opfyldt sin forpligtelse til at blive i den medlemsstat, hvor den pågældende skal opholde sig, er rejst til en anden medlemsstat uden passende begrundelse, eller, hvis ansøgeren er blevet sendt tilbage til den medlemsstat, hvor vedkommende skal opholde sig efter at være forsvundet til en anden medlemsstat.

Or. en

 

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 18

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Alle afgørelser om at begrænse en ansøgers bevægelsesfrihed skal baseres på den berørte persons individuelle adfærd og særlige situation, idet der tages hensyn til alle ansøgeres særlige modtagelsesbehov og proportionalitetsprincippet. Ansøgere skal informeres behørigt om sådanne afgørelser og følgerne af ikke at efterkomme dem.

(18)  Alle afgørelser om at begrænse en ansøgers bevægelsesfrihed skal altid begrundes af de kompetente myndigheder og baseres på den berørte persons individuelle adfærd og særlige situation, idet der tages hensyn til alle ansøgeres særlige modtagelsesbehov og proportionalitetsprincippet. Ansøgere skal informeres behørigt om sådanne afgørelser og følgerne af ikke at efterkomme dem.

Or. en

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  I lyset af de alvorlige følger for ansøgere, der er forsvundet, eller som anses for at være i risiko for at forsvinde, bør betydningen af det at forsvinde defineres, således at det omfatter både en overlagt handling for at undgå de gældende asylprocedurer og de faktiske omstændigheder ved ikke at stå til rådighed for de relevante myndigheder, bl.a. ved at forlade det område, hvor ansøgeren skal opholde sig.

(19)  I lyset af de alvorlige følger for ansøgere, der er forsvundet, eller som anses for at være i risiko for at forsvinde, bør betydningen af det at forsvinde defineres, således at det omfatter både en overlagt handling for at undgå de gældende asylprocedurer og de faktiske omstændigheder ved ikke at stå til rådighed for de relevante myndigheder.

Or. en

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 30

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Medlemsstaterne bør ved anvendelsen af dette direktiv tilstræbe at sikre fuld overholdelse af principperne om barnets tarv og familiens enhed i overensstemmelse med henholdsvis Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Modtagelsesforholdene skal være tilpasset mindreåriges særlige situation, uanset om de er uledsagede eller sammen med familien, under behørig hensyntagen til deres sikkerhed og fysiske og følelsesmæssige omsorg på en måde, der fremmer deres generelle udvikling.

(30)  Medlemsstaterne bør ved anvendelsen af dette direktiv tilstræbe at sikre fuld overholdelse af principperne om barnets tarv og familiens enhed i overensstemmelse med henholdsvis Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Modtagelsesforholdene skal være tilpasset mindreåriges særlige situation, uanset om de er uledsagede eller sammen med familien, under behørig hensyntagen til deres sikkerhed, indkvartering og kost, fysiske og følelsesmæssige omsorg og undervisning på en måde, der alle effektivt vil være til gavn for deres generelle udvikling.

Or. en

 

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 31

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31)  Medlemsstaterne bør sikre, at ansøgere modtager den nødvendige lægebehandling, som mindst skal omfatte akut lægehjælp og nødvendig behandling af sygdomme, herunder alvorlige mentale forstyrrelser. Af hensyn til folkesundheden, hvad angår sygdomsforebyggelse og beskyttelse af de enkelte ansøgeres sundhed, bør ansøgernes adgang til lægehjælp også omfatte forebyggende lægebehandling såsom vaccinationer. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgere underkastes en helbredsundersøgelse af hensyn til den offentlige sundhed. Resultaterne af helbredsundersøgelser bør ikke påvirke vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse, som altid skal foretages på et objektivt, upartisk og individuelt grundlag, jf. forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordningen].

(31)  Medlemsstaterne bør sikre, at ansøgere har fuld adgang til nødvendig lægebehandling, som mindst skal omfatte akut lægehjælp, barselspleje og seksuel og reproduktiv sundhedspleje og nødvendig behandling af sygdomme, herunder alvorlige mentale forstyrrelser såsom posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Af hensyn til folkesundheden, hvad angår sygdomsforebyggelse og beskyttelse af de enkelte ansøgeres sundhed, bør ansøgernes adgang til lægehjælp også omfatte forebyggende lægebehandling såsom vaccinationer. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgere underkastes en helbredsundersøgelse af hensyn til den offentlige sundhed. Resultaterne af helbredsundersøgelser bør ikke påvirke vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse, som altid skal foretages på et objektivt, upartisk og individuelt grundlag, jf. forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordningen].

Or. en

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 32

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)  En ansøgers ret til materielle modtagelsesforhold i medfør af dette direktiv kan begrænses under bestemte omstændigheder, for eksempel hvis en ansøger er forsvundet fra den medlemsstat, hvor den pågældende skal opholde sig. Medlemsstaterne bør dog under alle omstændigheder sikre adgangen til lægebehandling og en værdig levestandard for ansøgere, jf. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, navnlig ved at sørge for ansøgerens underhold og dække den pågældendes grundlæggende behov, hvad angår både fysisk sikkerhed og værdighed og menneskelige relationer, under behørig hensyntagen til personens iboende sårbarhed som ansøger om international beskyttelse og den pågældende families eller omsorgspersons sårbarhed. Der skal også tages behørigt hensyn til ansøgere med særlige modtagelsesbehov. Der skal tages hensyn til børns særlige behov, navnlig hvad angår overholdelse af deres ret til uddannelse og adgang til lægebehandling. Når en mindreårig opholder sig i en anden medlemsstat end den, vedkommende skal opholde sig i, bør medlemsstaterne give den mindreårige adgang til passende uddannelsesmæssige aktiviteter, indtil den pågældende overføres til den ansvarlige medlemsstat. Der bør tages hensyn til de særlige behov hos kvindelige ansøgere, der har været udsat for kønsbestemte overgreb, herunder ved, under de forskellige faser af asylproceduren, at sikre adgang til lægebehandling, juridisk bistand og passende traumerådgivning og psykosocial bistand.

(32)  Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder sikre adgangen til lægebehandling og en værdig levestandard for ansøgere, jf. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, navnlig ved at sørge for ansøgerens underhold og dække den pågældendes grundlæggende behov, hvad angår både fysisk sikkerhed og værdighed og menneskelige relationer, under behørig hensyntagen til personens iboende sårbarhed som ansøger om international beskyttelse og den pågældende families eller omsorgspersons sårbarhed. Der skal også tages behørigt hensyn til ansøgere med særlige modtagelsesbehov. Medlemsstaterne skal tage hensyn til børns særlige behov, navnlig hvad angår overholdelse af deres ret og adgang til uddannelse, såvel som adgang til lægebehandling og børnepasning. Der bør tages hensyn til de særlige behov hos kvindelige ansøgere, der har været udsat for kønsbestemte overgreb, herunder ved, under de forskellige faser af asylproceduren, at sikre adgang til lægebehandling, juridisk bistand og passende traumerådgivning og psykosocial bistand.

Or. en

 

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 34

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34)  For at fremme ansøgeres uafhængighed og begrænse væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne er det vigtigt at fastlægge klare regler for ansøgeres adgang til arbejdsmarkedet og sikre, at denne adgang er reel ved ikke at fastsætte betingelser, der effektivt hindrer en ansøger i at søge arbejde. Arbejdsmarkedstest, der anvendes til at give fortrinsret til egne statsborgere, andre unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i den berørte medlemsstat, bør ikke forhindre ansøgere i reelt at få adgang til arbejdsmarkedet og bør gennemføres med forbehold af princippet om præference for unionsborgere som udtrykt i de relevante bestemmelser i de relevante tiltrædelsesakter.

(34)  For at fremme ansøgeres uafhængighed og begrænse væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne er det vigtigt at fastlægge klare regler for ansøgeres adgang til arbejdsmarkedet og sikre, at denne adgang er reel ved ikke at fastsætte betingelser, herunder sektorbestemte begrænsninger, arbejdstidsmæssige begrænsninger eller uforholdsmæssige administrative formaliteter, der effektivt hindrer en ansøger i at søge arbejde. Arbejdsmarkedstest, der anvendes til at give fortrinsret til egne statsborgere, andre unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i den berørte medlemsstat, bør ikke forhindre ansøgere i reelt at få adgang til arbejdsmarkedet og bør gennemføres med forbehold af princippet om præference for unionsborgere som udtrykt i de relevante bestemmelser i de relevante tiltrædelsesakter.

Or. en

 

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 35

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35)  Den maksimale tidsramme for adgang til arbejdsmarkedet bør afstemmes efter varigheden af proceduren for realitetsbehandlingen af ansøgningen. For at øge ansøgernes udsigt til at blive integreret og klare sig selv opfordres der til at give tidligere adgang til arbejdsmarkedet, hvis ansøgningen forventes at være velbegrundet, herunder når behandlingen af den er blevet prioriteret, jf. forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordningen]. Medlemsstaterne bør derfor overveje at mindske det tidsrum mest muligt for at sikre, at ansøgere har adgang til arbejdsmarkedet senest 3 måneder efter datoen for indgivelsen af ansøgningen, når denne forventes at være velbegrundet. Medlemsstaterne bør dog ikke give ansøgere, hvis ansøgning om international beskyttelse forventes at være ubegrundet, og for hvilken der anvendes en fremskyndet behandlingsprocedure, adgang til arbejdsmarkedet.

(35)  Den maksimale tidsramme for adgang til arbejdsmarkedet bør afstemmes efter varigheden af proceduren for realitetsbehandlingen af ansøgningen. For at øge ansøgernes udsigt til at blive integreret og klare sig selv opfordres der til at give tidligere adgang til arbejdsmarkedet, hvis ansøgningen forventes at være velbegrundet, herunder når behandlingen af den er blevet prioriteret, jf. forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordningen]. Medlemsstaterne bør derfor overveje at mindske det tidsrum mest muligt for at sikre, at ansøgere har adgang til arbejdsmarkedet senest 3 måneder efter datoen for indgivelsen af ansøgningen, når denne forventes at være velbegrundet.

Or. en

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 36

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36)  Når ansøgere får adgang til arbejdsmarkedet, bør de være berettiget til et sæt fælles rettigheder, der sikrer dem ligebehandling i forhold til landets statsborgere. Arbejdsforholdene bør være i overensstemmelse med kravene, hvad angår i det mindste løn og afskedigelse, arbejdsmiljø samt arbejdstid og ferie, idet der tages hensyn til gældende kollektive overenskomster. Ansøgere bør også sikres ligebehandling, hvad angår foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en organisation, uddannelse, anerkendelse af erhvervskvalifikationer og socialsikring.

(36)  Når ansøgerne får adgang til arbejdsmarkedet, bør de sikres ligebehandling i forhold til landets statsborgere for så vidt angår arbejdsforholdene, herunder løn og afskedigelse, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, arbejdstid og ferie, som tager hensyn til kollektive overenskomster, som gælder. Ansøgere bør også sikres ligebehandling, hvad angår foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en organisation, uddannelse og beskæftigelsesrelaterede voksenuddannelsesmuligheder, herunder sprogundervisning og kurser for opkvalificering og praktikpladser, rådgivning ydet af arbejdsformidlingerne, erhvervsuddannelse, anerkendelse af faglige kvalifikationer og social sikkerhed.

Or. en

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 39

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39)  Da ansøgernes ophold muligvis er af midlertidig art, og med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 bør medlemsstaterne kunne udelukke familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse fra ligebehandlingen af ansøgere og deres egne statsborger og bør kunne begrænse anvendelsen af princippet om ligebehandling i forbindelse med uddannelse. Retten til foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en organisation kan også begrænses ved at udelukke ansøgere fra at deltage i administrationen af bestemte organer og fra udøvelse af offentlige hverv.

(39)  Da ansøgernes ophold muligvis er af midlertidig art, bør medlemsstaterne kunne begrænse retten til foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en organisation ved at udelukke ansøgere fra at deltage i administrationen af bestemte organer og fra udøvelse af offentlige hverv.

Or. en

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10)  "forsvinden": det forhold, at en ansøger for at undgå asylprocedurer enten forlader det område, hvor den pågældende har pligt til at opholde sig, jf. forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen]32, eller ikke står til rådighed for de kompetente myndigheder eller domstolene

10)  "forsvinden": det forhold, at en ansøger bevidst undgår asylprocedurer og undlader at stå til rådighed for de kompetente myndigheder eller domstolene

__________________

__________________

32 EUT C […], […], p. […].

32 EUT C […], […], p. […].

Or. en

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

11)  "risiko for, at en ansøger forsvinder": det forhold, at der i den individuelle sag foreligger grunde, som er baseret på objektive kriterier fastsat i national lovgivning, til at tro, at en ansøger kan forsvinde

11)  "risiko for, at en ansøger forsvinder": det forhold, at der i den individuelle sag foreligger specifikke grunde, som er baseret på objektive specifikke kriterier fastsat i national lovgivning i overensstemmelse med Det Europæiske Asylstøttekontors retningslinjer, til at tro, at en ansøger kan forsvinde

Or. en

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne oplyser hurtigst muligt og senest, når der indgives ansøgning om international beskyttelse om de fastsatte ydelser og de forpligtelser, ansøgere skal overholde for så vidt angår modtagelsesforholdene. De påpeger i disse oplysninger, at ansøgeren ikke er berettiget til de modtagelsesforhold, der er fastsat i artikel 14-17 i dette direktiv, jf. artikel 17a i samme direktiv, i nogen anden medlemsstat end den, hvor den pågældende skal opholde sig i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen].

Medlemsstaterne oplyser hurtigst muligt og senest, når der indgives ansøgning om international beskyttelse som minimum om de fastsatte ydelser og de forpligtelser, ansøgere skal overholde for så vidt angår modtagelsesforholdene. De påpeger også over for ansøgere alle relevante oplysninger vedrørende en eventuel erstatning, indskrænkning eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold som fastsat i artikel 19 i dette direktiv.

Or. en

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne udsteder udelukkende et rejsedokument til ansøgere, når tungtvejende humanitære årsager eller andre bydende nødvendige årsager kræver deres tilstedeværelse i en anden stat. Rejsedokumentets gyldighed skal begrænses efter formålet og til den varighed, der er nødvendig i forhold til årsagen til dets udstedelse.

Medlemsstaterne udsteder så hurtigt som muligt et rejsedokument til ansøgere, hvis en ansøgers tilstedeværelse i en anden stat er påkrævet, eksempelvis hvis vedkommende er nødt til at udrejse med henblik på lægebehandling eller i særlige tilfælde besøge pårørende, for eksempel besøg hos alvorligt syg nær slægtning eller deltagelse i nær slægtnings bryllup eller begravelse. Andre årsager kan bl.a. være situationer, hvor ansøgere, som har fået adgang til arbejdsmarkedet, skal foretage vigtige rejseaktiviteter i arbejdsøjemed, hvor ansøgere skal rejse som en del af studieplanerne, eller hvor mindreårige rejser med deres plejefamilie. Rejsedokumentets gyldighed skal begrænses efter formålet og til den varighed, der er nødvendig i forhold til årsagen til dets udstedelse.

Or. en

 

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 6 – afsnit 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Medlemsstaterne pålægger ikke ansøgere unødvendige eller uforholdsmæssige dokumentationskrav eller andre administrative krav, før de indrømmer dem de rettigheder, som de har i henhold til dette direktiv, alene af den grund at de er ansøgere om international beskyttelse.

Or. en

 

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne bestemmer om nødvendigt, at en ansøger skal opholde sig et bestemt sted af en af følgende årsager:

2.  Medlemsstaterne kan om nødvendigt bestemme, at en ansøger skal opholde sig et bestemt sted af en af følgende årsager:

Or. en

 

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  med henblik på en hurtig behandling og effektiv opfølgning af ansøgningen om international beskyttelse

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1 – første led

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  i forbindelse med ansøgere, som ikke har overholdt forpligtelsen til at fremsætte en ansøgning i den første medlemsstat, de pågældende indrejste i, jf. artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen], og som er rejst til en anden medlemsstat uden fyldestgørende begrundelse og har fremsat en ansøgning der eller

–  i forbindelse med ansøgere, som bevidst ikke har overholdt forpligtelsen til at fremsætte en ansøgning i den første medlemsstat, de pågældende indrejste i, jf. artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen], eller som er rejst til en anden medlemsstat uden fyldestgørende begrundelse eller

Or. en

 

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d – tredje led

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  i forbindelse med ansøgere, som, efter at de er forsvundet til en anden medlemsstat, er blevet sendt tilbage til den medlemsstat, hvor de i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen] skal opholde sig.

–  i forbindelse med ansøgere, som, efter at de er forsvundet, er blevet sendt tilbage til den medlemsstat, hvor de i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen] skal opholde sig.

Or. en

 

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Mindreårige må kun frihedsberøves som sidste udvej, og efter at det er fastslået, at andre mindre indgribende tvangsforanstaltninger ikke kan anvendes effektivt. En sådan frihedsberøvelse skal være for den kortest mulige periode, og der skal gøres alt for at løslade de frihedsberøvede mindreårige og indkvartere dem i passende faciliteter for mindreårige.

Mindreårige skal, uanset om de er uledsagede eller ej, aldrig frihedsberøves. Deres ret og adgang til bolig, pasning og uddannelse skal sikres, og de skal have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, herunder leg og rekreation, der passer til deres alder.

Or. en

 

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 2 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Frihedsberøves mindreårige, skal deres ret til uddannelse sikres, og de skal have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, herunder leg og rekreation, der passer til deres alder.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uledsagede mindreårige må kun frihedsberøves under ganske særlige omstændigheder. Enhver indsats skal gøres for at løslade den frihedsberøvede uledsagede mindreårige så hurtigt som muligt.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uledsagede mindreårige må aldrig frihedsberøves i fængsler.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uledsagede mindreårige skal så vidt muligt indkvarteres i institutioner med personale, der tager hensyn til rettighederne og behovene hos personer på deres alder, og faciliteter, der egner sig til uledsagede mindreårige.

Uledsagede mindreårige skal straks tilbydes kost og indkvarteres i institutioner med personale, der tager hensyn til rettighederne og behovene hos personer på deres alder, og faciliteter, der egner sig til uledsagede mindreårige. Medlemsstaterne sikrer, at de indkvarteres adskilt fra voksne.

Or. en

 

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Frihedsberøves uledsagede mindreårige, skal medlemsstaterne sikre, at de indkvarteres adskilt fra voksne.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis medlemsstaten har fremskyndet realitetsbehandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, jf. artikel [40, stk. 1, litra a)-f),] i forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordningen], skal der ikke gives adgang til arbejdsmarkedet.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer har et bestemt virke, herunder fordele som følge af et sådant medlemskab, uden at de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed derved tilsidesættes

b)  foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer har et bestemt virke, herunder rettigheder og fordele som følge af et sådant medlemskab, uden at de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed derved tilsidesættes

Or. en

 

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  almen uddannelse og erhvervsuddannelse, undtagen stipendier og lån til studier og underhold eller andre stipendier og lån i forbindelse med almen uddannelse og erhvervsuddannelse

c)  erhvervsuddannelse, uanset om de har adgang til arbejdsmarkedet

Or. en

 

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede voksenuddannelsesmuligheder, herunder kurser for opkvalificering og praktikpladser, undtagen stipendier og lån til studier og underhold eller andre stipendier og lån i forbindelse med almen uddannelse og erhvervsuddannelse

Or. en

 

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – litra d a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  rådgivningstjenester fra arbejdsformidlingen

Or. en

 

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – afsnit 2 – litra ii

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ii)  i henhold til dette stykkes litra c), almen uddannelse og erhvervsuddannelse, som er direkte knyttet til en specifik beskæftigelsesaktivitet

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – afsnit 2 – litra iii

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iii)  i henhold til dette stykkes litra e), ved at udelukke dem fra familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse, jf. dog forordning (EU) nr. 1231/2010.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Har en ansøger fået adgang til arbejdsmarkedet, jf. stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at det i ansøgerens dokument, jf. artikel [29] i forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordningen] er anført, at ansøgeren har tilladelse til at udøve lønnet beskæftigelse.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 9 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Sådanne andre forhold skal under alle omstændigheder sikre adgang til lægebehandling, jf. artikel 18, og en værdig levestandard for alle ansøgere.

Sådanne andre forhold skal under alle omstændigheder sikre adgang til lægebehandling, jf. artikel 18, og en passende levestandard for alle ansøgere.

Or. en

 

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 17 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 17a

udgår

Modtagelsesforhold i en anden medlemsstat end den, ansøgeren skal opholde sig i

 

1.   En ansøger er ikke berettiget til de modtagelsesforhold, der er omhandlet i artikel 14-17 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende skal opholde sig i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen].

 

2.   Medlemsstaterne sikrer en værdig levestandard for alle ansøgere.

 

3.   Indtil en mindreårig overføres til den ansvarlige medlemsstat, jf. forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen], giver medlemsstaterne den pågældende adgang til passende uddannelsesaktiviteter.

 

Or. en

 

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sørger for, at ansøgere, uanset hvor de skal opholde sig i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen], får den nødvendige lægebehandling, som mindst skal omfatte akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af sygdomme, herunder alvorlige mentale forstyrrelser.

1.  Medlemsstaterne sørger for, at ansøgere får den nødvendige lægebehandling, som mindst skal omfatte akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af sygdomme, herunder alvorlige mentale forstyrrelser.

Or. en

 

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne kan for så vidt angår ansøgere, der skal opholde sig på deres område, jf. forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen], i de situationer, der er omhandlet i stk. 2:

1.  Medlemsstaterne kan, på grundlag af en afgørelse truffet af en kompetent myndighed, i de situationer, der er omhandlet i stk. 2:

Or. en

 

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 2 – litra g

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g)  ikke har overholdt forpligtelsen i artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen] og er rejst til en anden medlemsstat uden passende begrundelse og har fremsat en ansøgning der eller

g)  ikke har overholdt forpligtelsen i artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) XXX/XXX [Dublinforordningen] eller bevidst er rejst til en anden medlemsstat uden passende begrundelse eller

Or. en

 

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 2 – litra h

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

h)  er blevet sendt tilbage efter at være forsvundet til en anden medlemsstat.

h)  er blevet sendt tilbage efter at være forsvundet.

Or. en