Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

2011/0284(COD)

11.7.2013

UDTALELSE

fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU‑købelov

( COM(2011)0635 – C7‑0329/2011 – 2011/0284(COD) )

Ordfører for udtalelse (*): Evelyne Gebhardt, Hans-Peter Mayer

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

PA_Legam

KORT BEGRUNDELSE

1. Indledning

Kommissionen forelagde den 11. oktober 2011 et forslag til forordning om en fælles EU-købelov. Formålet med forslaget er at konsolidere og effektivisere det indre marked gennem fremme af grænseoverskridende handel mellem virksomheder og forbrugere. Dette mål søges nået ved at indføre en fælles EU-købelov, dvs. et selvstændigt og ensartet regelsæt, der såvel indeholder aftaleretlige bestemmelser som forbrugerbeskyttelsesbestemmelser i relation til køb af varer og digitale indhold, og som skal anses for en alternativ aftaleretlig ordning inden for den enkelte medlemsstats nationale ret.

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse spiller en særlig vigtig rolle for så vidt angår lovgivningsforslagets betydning for forbrugerbeskyttelsen på det indre marked. Udvalget afgiver derfor ikke blot en udtalelse til Retsudvalget (JURI), som er korresponderende udvalg, i henhold til bestemmelserne i artikel 50 i Europa-Parlamentets forretningsorden vedrørende Procedure med associerede udvalg, men har desuden enekompetence på flere områder.

Ligesom det er tilfældet i det korresponderende udvalg, blev der i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) ligeledes udpeget to ordførere, som har arbejdet tæt sammen i forbindelse med forberedelsen af udtalelsen (herunder ved at afholde en offentlig høring og ved at forlange en kvalitetskontrol af Kommissionen konsekvensanalyse).

En retsakt, som regulerer rettighederne og forpligtelserne mellem to aftaleparter, bør være så klar og præcis som mulig. Dette gælder navnlig, når der er tale om forbrugere. Muligheden for forskellige fortolkninger bør så vidt muligt undgås. Det er nødvendigt at sikre sammenhæng med de gældende bestemmelser, navnlig i forhold til bestemmelserne i forbrugerbeskyttelsesdirektivet. Ordførerne foreslog i overoverensstemmelse hermed en række ændringer, som præciserer de anvendte begreber og tilpasser disse til de gældende definitioner. Der fremlægges ligeledes fælles ændringsforslag vedrørende kontraktmæssigheden af digitalt indhold, begrebet "gratis/uden vederlag" samt vedrørende tilbud om afhjælpning i forbindelse med aftaler, som bringes til ophør.

2. Begrundelse for de væsentligste ændringer

Uhensigtsmæssige valgfri instrumenter i forbrugerretten

Der hersker grundlæggende tvivl med hensyn til egnetheden af Kommissionens forslag. Inden for rammerne af lovgivningen om forbrugerkøbsaftaler er forbrugeren som følge af informationsskævheder underlagt et særligt beskyttelsesbehov, og i forbindelse med købsaftaler må forbrugeren kunne have tillid til, at der findes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Især på området for grænseoverskridende onlinehandel er det derfor EU-lovgivers ansvar at indføre pålidelige bestemmelser gennem harmonisering af national ret. Tidligere er dette i vidt omfang sket blandt andet gennem indførelsen af direktiv 2011/83/EU og lignende lovgivning. Indførelsen af endnu et valgfrit instrument, som indebærer, at valget af instrument de facto placeres hos den erhvervsdrivende, vil komplicere den juridiske situation og navnlig være til ulempe for forbrugeren. Den potentielle juridiske usikkerhed, som indførelsen af en valgfri købelov ville kunne forårsage, udgør en unødig risiko for driften af det indre marked. Ordføreren deler en række eksperters bekymringer for, at det som følge af manglende retspraksis vil tage mange år, før EU-Domstolen har truffet bindende afgørelser vedrørende de fortolkningsspørgsmål, som den fælles EU-købelov vil afstedkomme. Derudover ville indførelsen af et valgfrit instrument være ensbetydende med en afvigelse fra den hidtil succesfulde harmoniseringsmetode.

Kritik af Kommissionens konsekvensanalyse

Udvalget finder ikke beregningen af transaktionsomkostninger og de forudsætninger om forbrugernes tillid, som fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse, overbevisende. For eksempel tages der hverken højde for de harmoniserende virkninger af det nyligt vedtagne direktiv 2011/83/EU eller for lovgivningen om alternative tvistbilæggelsesordninger (alternativ tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse). På forslag fra en af ordførerne fremsendte de to ansvarlige udvalg, JURI og IMCO, et spørgeskema til Europa-Parlamentets Udvalg for Konsekvensanalyse med henblik på at få foretaget en kvalitetskontrol af Kommissionens konsekvensanalyse. Resultaterne blev fremlagt den 22. januar 2013 i JURI-udvalget og bekræfter i vidt omfang ordførerens betænkeligheder. Analysen fremhæver de metodiske svagheder, som forvrænger den informative værdi af konsekvensanalysen i en sådan grad, at den ikke kan afhjælpes ved, at der endnu ikke findes en generelt accepteret model for beregning af transaktionsomkostninger.

Minimumsharmonisering af præstationsaspekter, relaterede tjenesteydelser og digitale indhold

Udvalget kan derfor ikke støtte Kommissionens forslag om en valgfri EU-købelov. Alligevel er det overbevist om behovet for at indføre fælles europæiske regler på området for forbrugeraftaleret. Som et alternativ til den valgfri EU-købelov foreslår udvalget derfor at videreføre og færdiggøre den hidtil vellykkede harmoniseringsproces af EU-lovgivningen om forbrugeraftaler. Efter vedtagelsen af direktiv 2011/83/EU resterer der blot nogle få områder inden for forbrugeraftaleretten, som moderniseres gennem det foreliggende forslag til direktiv. For at tage højde for udviklingen inden for onlinehandel er det desuden nødvendigt at indbefatte aftaler om digitalt indhold. Udvalget mener desuden, at det er nødvendigt at inkludere relaterede tjenesteydelser, eftersom disse er nært knyttet til købsaftaler.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1

Forslag til forordning

Titel


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om en fælles EU-købelov	om harmonisering af visse aspekter af garantier ved aftaler om forbrugerkøb, relaterede tjenesteydelser og digitalt indhold

Begrundelse

Kommissionens forslag bør ændres til et direktiv om minimumsharmonisering af visse aspekter af garantier ved aftaler om forbrugerkøb, relaterede tjenesteydelser og digitalt indhold. Dette direktiv er en materiel fortsættelse af direktiv 2011/83/EU. Af hensyn til retssikkerheden bør bestemmelser, som allerede er indeholdt i direktiv 2011/83/EU, ikke behandles i nærværende direktiv.

Ændringsforslag 2

Forslag til forordning

Betragtning 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Der er fortsat betydelige flaskehalse i forbindelse med økonomisk aktivitet på tværs af landegrænserne, der hindrer det indre marked i at udnytte sit fulde potentiale med hensyn til vækst og jobskabelse. På nuværende tidspunkt er det kun én ud af ti erhvervsdrivende i Unionen, der eksporterer inden for Unionen, og hovedparten af disse eksporterer kun til nogle få medlemsstater. Blandt de mange hindringer for handel på tværs af landegrænserne, herunder skatteregler, administrative krav, leveringsvanskeligheder, sprog og kultur, betragter de erhvervsdrivende vanskelighederne med at få kendskab til, hvad der gælder i udenlandsk aftaleret, som en af de største hindringer for transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere og transaktioner mellem erhvervsdrivende. Det fører også til ulemper for forbrugerne på grund af begrænset adgang til varer. De forskellige nationale aftaleretlige systemer hindrer således udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, som f.eks. den frie udveksling af varer og tjenesteydelser, og er en hindring for det indre markeds funktion og fortsatte indførelse. De betyder også, at konkurrencen begrænses, navnlig på de mindre medlemsstaters markeder.	(1) Der er fortsat betydelige flaskehalse i forbindelse med økonomisk aktivitet på tværs af landegrænserne, der hindrer det indre marked i at udnytte sit fulde potentiale med hensyn til vækst og jobskabelse. Blandt de mange hindringer for handel på tværs af landegrænserne er skatteregler, administrative krav, leveringsvanskeligheder, sprog og kultur blevet identificeret som de største hindringer. På trods af vedtagelsen for kort tid siden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder1, hvori de vigtigste aspekter af aftaler om fjernsalg harmoniseres, eksisterer der stadigvæk nogle forskelle mellem nationale bestemmelser inden for forbrugeraftaleretten. Disse forskelle kan betragtes som hindringer for det indre markeds funktion og fortsatte udvikling.
	______________
	1 EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.

Begrundelse

Direktivet bør være struktureret som følger:

Kapitel 1: Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2: Overensstemmelse med aftalen og forbrugernes misligholdelsesbeføjelser

Kapitel 3: Handelsmæssige garantier

Kapitel 4: Relaterede tjenesteydelser

Kapitel 5: Almindelige bestemmelser

Ændringsforslag 3

Forslag til forordning

Betragtning 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Aftaler er et uundværligt retligt værktøj for enhver økonomisk transaktion. Da erhvervsdrivende imidlertid skal identificere eller forhandle om gældende lov, tage stilling til bestemmelserne i en udenlandsk gældende lov, hvilket ofte involverer oversættelse, opnå juridisk bistand til at gøre sig bekendt med kravene i gældende lov og tilpasse deres kontrakter de forskellige nationale lovgivninger, der finder anvendelse i handel på tværs af landegrænserne, er handel på tværs af grænserne mere kompleks og dyrere end national handel. Aftaleretlige hindringer er således en vigtig faktor, der afskrækker et betydeligt antal eksportorienterede erhvervsdrivende fra at påbegynde handel på tværs af landegrænserne eller udvide deres virksomhed til flere medlemsstater. Dette har navnlig afskrækkende virkninger for små og mellemstore virksomheder, for hvilke omkostningerne ved at operere på flere udenlandske markeder ofte er høje i forhold til deres omsætning. Som følge heraf går erhvervsdrivende glip af omkostningsbesparelser, som de kunne opnå, hvis det var muligt at markedsføre varer og tjenester på basis af en ensartet aftaleret for al handel på tværs af landegrænserne, og i forbindelse med e‑handel et enkelt website.	(2) Aftaler er et uundværligt retligt værktøj for enhver økonomisk transaktion. Derfor er det nødvendigt at supplere direktiv 2011/83/EU ved hjælp af en modernisering af retsreglerne for visse aspekter af garantier i forbindelse med aftaler om forbrugerkøb, relaterede tjenesteydelser og digitalt indhold. Moderniseringen bør tage højde for behovene i den digitale økonomi tilgodeses og Den Europæiske Unions Domstos retspraksis.

Ændringsforslag 4

Forslag til forordning

Betragtning 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) Aftaleretlige transaktionsomkostninger, som har vist sig at være af et betydeligt omfang, og retlige hindringer som følge af forskellene på de nationale ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler, har direkte virkninger for det indre markeds funktion i forhold til transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere. I medfør af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (forordning (EF) nr. 593/2008) gælder det, at når en erhvervsdrivende retter sin virksomhed mod forbrugere i en anden medlemsstat, vil forbrugerbeskyttelsesbestemmelser i det land, hvor forbrugeren har sædvanligt opholdssted, som sikrer et højere beskyttelsesniveau, og som i henhold til loven ikke kan fraviges ved aftale, finde anvendelse, også selvom parterne har aftalt et andet lovvalg. Erhvervsdrivende skal derfor i forvejen vide, om loven i det land, hvor forbrugeren har sædvanligt opholdssted, giver en højere beskyttelse, og sikre sig, at deres aftale opfylder disse krav. I relation til e-handel gælder det endvidere, at virksomhedernes websites skal tilpasses, så det fremgår, at ufravigelige krav i gældende udenlandsk lov om forbrugeraftaler medfører yderligere omkostninger. Den nuværende harmonisering af forbrugerret på EU-plan har medført en vis tilnærmelse på nogle områder. Forskellene mellem gældende lov i medlemsstaterne er imidlertid fortsat væsentlige; den nuværende harmonisering giver medlemsstaterne stor frihed til at vælge, hvordan EU-lovgivningens krav skal opfyldes, og hvilket forbrugerbeskyttelsesniveau der skal indføres.	udgår

Ændringsforslag 5

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) En person bør ligeledes betragtes som forbruger, når en aftale indgås dels som led i og dels ikke som led i den pågældende persons erhverv (aftaler med dobbelt formål), og det erhvervsmæssige formål er så begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen.

Begrundelse

Overtagelse af betragtning 17 i forbrugerbeskyttelsesdirektivet.

Ændringsforslag 6

Forslag til forordning

Betragtning 3 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3b) Som led i revisionen af forbrugerlovgivningen, der indledtes i 2004 med Kommissionens grønbog, omhandler det nyligt vedtagne direktiv 2011/83/EU de vigtigste områder inden for fjernsalg og dørsalg til forbrugere, som har tilknytning til købelovgivningen. Direktiv 2011/83/EU får virkning fra midten af 2014 og fastlægger ensartede retlige rammer for virksomhed til forbruger-transaktioner og navnlig for virksomhed til forbruger-e-handel.

Ændringsforslag 7

Forslag til forordning

Betragtning 3 c (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3c) Tilnærmelse af forbrugeraftaleretten via harmonisering af lovgivningen på et højt beskyttelsesniveau, der gælder for alle markedsaktører, er den mest velegnede tilgang til at styrke forbrugernes tillid til grænseoverskridende transaktioner og fremme handelen i hele Unionen.

Ændringsforslag 8

Forslag til forordning

Betragtning 3 d (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3d) Det er nødvendigt at ajourføre forbrugerlovgivningen for at leve op til udfordringerne i forbindelse med den samfundsmæssige og økonomiske udvikling, bl.a. når det gælder den digitale økonomi. Forbrugerne har behov for rammer med robuste rettigheder, så de kan købe sikkert og på fair vilkår i det indre marked. Direktiv 2011/83/EU rummede en revision af forbrugerlovgivningen navnlig i relation til specifikke salgsmetoder, nemlig fjernsalg og dørsalg. Retlige garantier er yderst vigtige for både forbrugere og virksomheder og kræver en yderligere tilnærmelse og modernisering, som realiseres med dette direktiv.

Ændringsforslag 9

Forslag til forordning

Betragtning 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) De aftaleretlige hindringer, der afholder erhvervsdrivende fra i fuldt omfang at udnytte det indre markeds potentiale, skader også forbrugerne. Mindre handel på tværs af landegrænserne resulterer i mindre import og mindre konkurrence. Forbrugerne kan blive stillet dårligere i form af et begrænset udbud af varer til højere priser, både fordi der er færre udenlandske erhvervsdrivende, der direkte udbyder deres varer og tjenesteydelser til dem, og indirekte som en følge af begrænsninger i handel på tværs af landegrænserne mellem erhvervsdrivende i grossistleddet. Handel på tværs af landegrænserne kan medføre betydelige økonomiske fordele i form af et større og bedre udbud, men mange forbrugere er også tøvende over for at handle i andre lande på grund af usikkerheden om deres rettigheder. Nogle af de vigtigste spørgsmål, som forbrugerne stiller sig, vedrører aftaleret, f.eks. om de er omfattet af tilstrækkelig beskyttelse, hvis de indkøbte varer viser sig at være defekte. Som følge heraf foretrækker mange forbrugere at handle i hjemlandet, selv om det betyder, at de har færre valgmuligheder og betaler højere priser.	(4) Ved at modernisere den gældende europæiske forbrugerret på områderne lovpligtig garanti, relaterede tjenesteydelser og digitalt indhold sikres forbrugerbeskyttelse på et højt niveau.

Ændringsforslag 10

Forslag til forordning

Betragtning 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Forbrugere, som vil drage fordel af prisforskellene mellem medlemsstaterne, ved at købe hos en erhvervsdrivende i en anden medlemsstat, hindres ofte i at foretage et sådant køb, fordi den erhvervsdrivende nægter at sælge. E‑handel har i betydelig grad bidraget til at lette søgningen efter tilbud og sammenligningen af priser og andre betingelser, uanset hvor den erhvervsdrivende er etableret, men ordrer fra udenlandske forbrugere afvises ofte af erhvervsdrivende, som ikke ønsker at handle på tværs af landegrænserne.	udgår

Ændringsforslag 11

Forslag til forordning

Betragtning 6


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) Forskelle i medlemsstaternes aftaleret udgør derfor hindringer, der afskærer forbrugere og erhvervsdrivende fra at udnytte fordelene ved det indre marked. Disse aftaleretlige hindringer kunne nedbringes betydeligt, hvis aftaler kunne baseres på et ensartet aftaleretligt regelsæt, uanset hvor parterne er etableret. Et sådant ensartet aftaleretligt regelsæt bør dække hele aftalens varighed og således dække de områder, der er vigtigst, når der indgås aftaler. Det bør også omfatte fuldt ud harmoniserede bestemmelser om forbrugerbeskyttelse.	udgår

Ændringsforslag 12

Forslag til forordning

Betragtning 7


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Forskellene mellem medlemsstaternes aftaleret og følgerne for handel på tværs af landegrænserne begrænser ligeledes konkurrencen. Begrænset handel på tværs af landegrænserne betyder mindre konkurrence og således færre incitamenter for de erhvervsdrivende til at blive mere innovative og forbedre kvaliteten af deres produkter eller sænke priserne. Navnlig i små medlemsstater med et begrænset antal indenlandske konkurrenter kan en udenlandsk erhvervsdrivendes beslutning om at afholde sig fra at handle på disse markeder med henvisning til omkostninger og kompleksitet begrænse konkurrencen, hvilket i betydelig grad kan påvirke udvalg og prisniveau for de udbudte varer. Endvidere kan hindringer for handel på tværs af landegrænserne skade konkurrencen mellem små, mellemstore og større virksomheder. På grund af transaktionsomkostningernes betydelige vægt i forhold til omsætningen er det meget mere sandsynligt, at små og mellemstore virksomheder afstår fra at træde ind på et udenlandsk marked end en større konkurrent.	udgår

Ændringsforslag 13

Forslag til forordning

Betragtning 8


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) For at overvinde disse aftaleretlige hindringer bør parterne have mulighed for at bestemme, at deres aftaler reguleres af et ensartet aftaleretligt regelsæt med samme betydning og fortolkning i alle medlemsstater, en fælles EU-købelov. Den fælles EU-købelov bør være et alternativ, der giver parterne flere valgmuligheder, og som kan bruges når som helst, den anses for at kunne være til nytte for at lette handel på tværs af landegrænserne og undgå transaktions- og alternativomkostninger samt andre aftaleretlige hindringer for handel på tværs af landegrænserne. Den bør kun danne udgangspunkt for et aftaleforhold, hvis parterne sammen beslutter det.	udgår

Ændringsforslag 14

Forslag til forordning

Betragtning 9


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) Denne forordning indfører en fælles EU-købelov. Den harmoniserer medlemsstaternes aftaleret ikke ved at kræve ændringer af den allerede gældende nationale aftaleret, men ved i hver medlemsstats nationale ret at skabe endnu en aftaleretlig ordning for aftaler, der henhører under dens anvendelsesområde. Denne anden ordning bør være identisk i hele Unionen og bestå sideløbende med de allerede gældende nationale aftaleretlige regler. Den fælles EU-købelov bør finde anvendelse på frivillig basis, på grundlag af parternes udtrykkelige fælles overenskomst, for en grænseoverskridende aftale.	(9) Dette direktiv indeholder et minimum af regler, som udgør retsgrundlaget for visse aspekter af salg af forbrugsvarer og digitalt indhold, lovpligtige garantier og aftaler om relaterede tjenesteydelser. Dermed sker der med dette direktiv en harmonisering af medlemsstaternes aftaleret, uden at medlemsstaterne hindres i at bevare eller indføre strengere nationale regler på de af dette direktiv harmoniserede områder, med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelse på et højt niveau.

Ændringsforslag 15

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9a) Når det gælder køb af brugte varer, kan medlemsstaterne fastsætte, at de handlende kan begrænse garantiperioden til et år, jf. artikel 7, stk. 1, i direktiv 1999/44 om forbrugerkøb. Da markedet for brugte varer får stadig større betydning for de europæiske forbrugere i disse økonomiske krisetider, og da der er behov for at fremme et mere bæredygtigt forbrug, er en nedsættelse af den retlige garanti til et år ikke længere berettiget. Garantiperioden for brugte varer bør snarere vurderes på grundlag af definitionen af kravene til varernes eller det digitale indholds overensstemmelse som fastsat i dette direktiv.

Begrundelse

I henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 1999/44 om forbrugerkøb kan medlemsstaterne fastsætte, at de handlende kan begrænse garantiperioden til et år. Dette er hverken nødvendigt, hvilket kan konstateres i de medlemsstater, der ikke har gjort brug af denne mulighed, eller ønskværdigt set i lyset af et bæredygtigt forbrug. Denne mulighed bibeholdes derfor ikke i dette direktiv.

Ændringsforslag 16

Forslag til forordning

Betragtning 9 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9b) Bestemmelserne om retlige garantier spiller en vigtig rolle ved at fremme bæredygtige produkter og er relevante som led i fællesskabsstrategien for en integreret produktpolitik. For at fremme et bæredygtigt forbrug og forbrugernes tillid til produkter, der er udviklet på grundlag af de normer, der er fastsat i lovgivningen om miljøvenligt design, er det nødvendigt at sikre, at forbrugerne nærer tillid til garantirettighederne under hele livscyklussen for det produkt, der er udviklet med et miljøvenligt design. Dette tidsrum bør fastsættes i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i direktiv 2009/158/EF, der kræver en vurdering af produktets forventede levetid.

Ændringsforslag 17

Forslag til forordning

Betragtning 10


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov bør bygge på valgfrihed inden for rammerne af den respektive nationale lovgivning, som finder anvendelse i medfør af forordning (EF) nr. 593/2008, eller hvad angår forpligtelserne til at give oplysninger inden aftalens indgåelse, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (forordning (EF) nr. 864/2007), eller andre relevante lovvalgsregler. Den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov bør derfor ikke sidestilles eller sammenblandes med lovvalg ifølge disse lovvalgsregler og berører ikke anvendelsen af disse. Denne forordning vil derfor ikke berøre allerede eksisterende lovvalgsregler.	udgår

Ændringsforslag 18

Forslag til forordning

Betragtning 11


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) En fælles EU-købelov bør omfatte et fuldstændigt sæt af fuldt harmoniserede, ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler. I overensstemmelse med traktatens artikel 114, stk. 3, bør disse regler sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau for at styrke forbrugernes tillid til den fælles EU-købelov og således give forbrugerne et incitament til at indgå aftaler på tværs af landegrænserne på dette grundlag. Reglerne bør bevare eller forbedre det beskyttelsesniveau, som forbrugerne er omfattet af ifølge Unionens forbrugerlovgivning.	(11) I overensstemmelse med traktatens artikel 114, stk. 3, bør disse regler sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau for at styrke forbrugernes tillid og således give forbrugerne et incitament til at indgå aftaler på tværs af landegrænserne. Reglerne bør bevare eller forbedre det eksisterende beskyttelsesniveau, som forbrugerne er omfattet af ifølge Unionens forbrugerlovgivning.

Ændringsforslag 19

Forslag til forordning

Betragtning 12


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Da den fælles EU-købelov indeholder et fuldstændigt sæt af fuldt harmoniserede, ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler, vil der ikke være forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning på dette område, når parterne har valgt at anvende den fælles EU‑købelov. Artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 593/2008, som omhandler det forhold, at forbrugerbeskyttelsesniveauet er forskelligt i medlemsstaterne, får derfor ikke praktisk betydning på de områder, der er omfattet af den fælles EU-købelov.	udgår

Ændringsforslag 20

Forslag til forordning

Betragtning 13


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) Den fælles EU-købelov bør kunne anvendes på aftaler på tværs af landegrænserne, eftersom det er i den forbindelse, at forskellene mellem de nationale regler fører til kompleksitet og yderligere omkostninger og afskrækker parterne fra at indgå aftaleforhold. I aftaler mellem erhvervsdrivende bør en aftales grænseoverskridende karakter vurderes på grundlag af parternes sædvanlige opholdssted. I aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere bør kriteriet om aftalens grænseoverskridende karakter være opfyldt, når enten den af forbrugeren angivne almindelige adresse, adressen for levering af varen eller den af forbrugeren angivne faktureringsadresse er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den erhvervsdrivende har sædvanligt opholdssted.	udgår

Ændringsforslag 21

Forslag til forordning

Betragtning 14


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) Anvendelsen af den fælles EU-købelov bør ikke begrænses til handel på tværs af landegrænserne, der kun involverer medlemsstater, men bør også kunne anvendes til at fremme samhandelen mellem medlemsstater og tredjelande. Når der er involveret forbrugere fra tredjelande, bør den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov, som for dem betyder valg af en udenlandsk lov, omfattes af de gældende lovvalgsregler.	udgår

Ændringsforslag 22

Forslag til forordning

Betragtning 15


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15) Erhvervsdrivende, der både udfører transaktioner på hjemmemarkedet og transaktioner på tværs af grænserne, kan også finde det nyttigt at kunne anvende en standardkontrakt for alle deres transaktioner. Medlemsstaterne bør derfor frit kunne beslutte at anvende den fælles EU-købelov i en rent national sammenhæng.	udgår

Ændringsforslag 23

Forslag til forordning

Betragtning 16


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Den fælles EU-købelov bør bl.a. kunne anvendes ved aftaler om salg af løsøre, herunder når varerne skal fremstilles eller produceres, da det er den aftaletype, som har det største potentiale til at bidrage til vækst i handel på tværs af landegrænserne, navnlig inden for e‑handel.	udgår

Ændringsforslag 24

Forslag til forordning

Betragtning 17


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(17) For at afspejle den digitale økonomis stigende betydning bør anvendelsesområdet for den fælles EU-købelov også dække aftaler om levering af digitalt indhold. Overførslen af digitalt indhold med henblik på lagring, behandling eller adgang og gentagen brug, som f.eks. downloading af musik, har været hastigt stigende og har stort potentiale for yderligere vækst, men området er fortsat præget af en betydelig retlig opsplitning og usikkerhed. Den fælles EU-købelov bør derfor dække levering af digitalt indhold, uanset om indholdet leveres på et fysisk medium.	(17) For at afspejle den digitale økonomis stigende betydning bør anvendelsesområdet for dette direktiv også dække aftaler om levering af digitalt indhold. Overførslen af digitalt indhold med henblik på lagring, behandling eller adgang og gentagen brug, som f.eks. downloading af musik, har været hastigt stigende og har stort potentiale for yderligere vækst, men området er fortsat præget af en betydelig retlig opsplitning og usikkerhed. Dette direktiv bør derfor dække levering af digitalt indhold, uanset om indholdet leveres på et fysisk medium.

Ændringsforslag 25

Forslag til forordning

Betragtning 18


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(18) Ofte leveres digitalt indhold ikke mod betaling, men i kombination med varer eller tjenesteydelser, der betales for, og der indgår ikke-økonomiske aspekter, som f.eks. at give adgang til personoplysninger, eller leveres gratis i forbindelse med en markedsføringsstrategi baseret på en formodning om, at forbrugeren vil købe yderligere eller et mere sofistikeret digitalt indhold senere. I betragtning af denne særlige markedsstruktur og det forhold, at defekt digitalt indhold kan skade forbrugernes økonomiske interesser, bør muligheden for at anvende den fælles EU-købelov ikke afhænge af, om der faktisk betales for det omhandlede specifikke digitale indhold.	(18) Ofte leveres digitalt indhold ikke mod betaling, men i kombination med varer eller tjenesteydelser, der betales for, og der indgår ikke-økonomiske aspekter, som f.eks. at give adgang til personoplysninger, eller leveres gratis i forbindelse med en markedsføringsstrategi baseret på en formodning om, at forbrugeren vil købe yderligere eller et mere sofistikeret digitalt indhold senere. I betragtning af denne særlige markedsstruktur og det forhold, at defekt digitalt indhold kan skade forbrugernes økonomiske interesser, bør den forbrugerbeskyttelse, som er sikret med dette direktiv, ikke afhænge af, om der faktisk betales for det omhandlede specifikke digitale indhold.

Ændringsforslag 26

Forslag til forordning

Betragtning 18 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(18a) Direktiv 2011/83/EU indeholder bestemmelser om risikoens overgang i forbindelse med varer, men det er stadigvæk nødvendigt at supplere disse bestemmelser med tilsvarende bestemmelser for digitalt indhold og dermed tilgodese disse produkters særlige karakteristika.

Ændringsforslag 27

Forslag til forordning

Betragtning 19


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) For at den fælles EU-købelov kan skabe størst mulig merværdi bør dens materielle anvendelsesområde også omfatte visse tjenesteydelser, der leveres af sælger, som er direkte eller tæt knyttet til specifikke varer eller specifikt digitalt indhold, der leveres på grundlag af den fælles EU-købelov, og som i praksis ofte samtidig kombineres i samme eller en dertil knyttet aftale, typisk reparation, vedligeholdelse eller installation af varer eller digitalt indhold.	(19) For at moderniseringen af de nuværende regler om lovpligtig garanti kan skabe størst mulig merværdi, bør dette direktivs materielle anvendelsesområde også omfatte visse tjenesteydelser, som er direkte eller tæt knyttet til specifikke varer eller specifikt digitalt indhold, og som ofte samtidig medtages i samme eller en dertil knyttet aftale.

Ændringsforslag 28

Forslag til forordning

Betragtning 20


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(20) Den fælles EU-købelov bør ikke dække tilknyttede aftaler, hvorved køber erhverver varer eller får leveret en tjeneste fra tredjemand. Det ville være uhensigtsmæssigt, da tredjemand ikke indgår i de kontraherende parters aftale om at anvende reglerne i den fælles EU‑købelov. En tilknyttet kontrakt med tredjemand bør reguleres af den respektive nationale lovgivning, som finder anvendelse i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EF) nr. 864/2007, eller andre relevante lovvalgsregler.	(20) Såfremt varen, den relaterede tjenesteydelse eller det digitale indhold ikke er i overensstemmelse med aftalen, bør forbrugeren have mulighed for at vælge mellem de forskellige misligholdelsesbeføjelser, som dette direktiv tilsikrer forbrugeren. Forbrugeren bør have ret til at kræve, at den erhvervsdrivende bringer misligholdelsen til ophør ved at levere bestemte ydelser, det være sig reparation eller omlevering, nedsættelse af købsprisen, forbrugerens tilbageholdelse af egen ydelse, ophævelse af aftalen eller skadeserstatning. Nogle af disse afhjælpende foranstaltninger bør i givet fald kunne anvendes samtidigt.

Ændringsforslag 29

Forslag til forordning

Betragtning 20 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(20a) Medlemsstaterne kan eventuelt indføre bestemmelser i deres nationale lovgivning om, at tilbagebetalingen til forbrugeren kan reduceres for at tage hensyn til forbrugerens brug af varen eller det digitale indhold, bortset fra hvis opsigelsen sker inden for seks måneder efter, at risikoen er overgået til forbrugeren, og forudsat at det ville være urimeligt at lade forbrugeren gøre gratis brug af varen eller det digitale indhold efter denne periode, under hensyntagen til arten og omfanget af brugen og muligheden for at anvende andre misligeholdelsesbeføjelser end opsigelse.

Ændringsforslag 30

Forslag til forordning

Betragtning 21


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) For på en målrettet og proportionel måde at løse de eksisterende problemer for det indre marked og konkurrencen bør det personelle anvendelsesområde for den fælles EU-købelov tage sigte på personer, der i dag afholder sig fra at handle i udlandet på grund af forskellene mellem de nationale aftaleretlige systemer med de deraf følgende skadelige følger for handelen på tværs af landegrænserne. Den bør derfor dække alle transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere og aftaler mellem erhvervsdrivende, når mindst en af parterne tilhører kategorien små og mellemstore virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling 2003/361 af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Dette bør dog ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at vedtage lovgivning, der gør det muligt at anvende den fælles EU-købelov på aftaler mellem erhvervsdrivende, som ikke tilhører kategorien små og mellemstore virksomheder. Under alle omstændigheder har de erhvervsdrivende fuld aftalefrihed i deres handel med andre erhvervsdrivende, og de tilskyndes til at lade sig inspirere af den fælles EU‑købelov ved affattelsen af deres aftalevilkår.	udgår

Ændringsforslag 31

Forslag til forordning

Betragtning 22


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(22) Parterne i en aftale skal være enige om, at den fælles EU-købelov skal finde anvendelse. En sådan overenskomst bør være underkastet strenge krav i transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Da det i praksis i de fleste tilfælde vil være den erhvervsdrivende, som foreslår at anvende den fælles EU‑købelov, skal forbrugerne være fuldt ud indforstået med, at de accepterer at anvende regler, som er anderledes end reglerne i deres egen gældende nationale lovgivning. Derfor bør forbrugerens samtykke til at anvende den fælles EU‑købelov kun kunne påberåbes, hvis det foreligger i form af en udtrykkelig og separat erklæring i forhold til viljestilkendegivelsen om at indgå aftalen. Det bør derfor ikke være muligt at foreslå anvendelse af den fælles EU-købelov som en bestemmelse i den aftale, der skal indgås, og slet ikke som den erhvervsdrivendes generelle aftalevilkår. Den erhvervsdrivende bør bekræfte den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov på et varigt medium.	udgår

Ændringsforslag 32

Forslag til forordning

Betragtning 23


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(23) Ud over at være et bevidst valg bør forbrugerens samtykke til at anvende den fælles EU-købelov også være et informeret valg. Den erhvervsdrivende bør derfor ikke blot henlede forbrugerens opmærksomhed på anvendelsen af den fælles EU-købelov, men også oplyse om dens karakteristika. For at gøre denne opgave lettere for de erhvervsdrivende og således undgå unødvendige administrative byrder og for at sikre et ensartet niveau og en ensartet kvalitet for de oplysninger, der formidles til forbrugerne, bør de erhvervsdrivende give forbrugerne den standardmeddelelse, der er foreskrevet i forordningen, og som findes på alle Unionens officielle sprog. Når det ikke er muligt at give forbrugeren denne standardmeddelelse, f.eks. i forbindelse med en telefonsamtale, og når den erhvervsdrivende har undladt at give standardmeddelelsen, bør aftalen om at anvende den fælles EU-købelov ikke være bindende for forbrugeren, før forbrugeren har modtaget standardmeddelelsen sammen med en bekræftelse af det aftalte og efterfølgende har givet sit samtykke.	udgår

Ændringsforslag 33

Forslag til forordning

Betragtning 24


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(24) For at undgå en selektiv anvendelse af visse aspekter i den fælles EU-købelov, som kunne forstyrre balancen mellem parternes rettigheder og forpligtelser og påvirke forbrugerbeskyttelsen i negativ retning, bør valget omfatte hele den fælles EU-købelov og ikke kun dele deraf.	udgår

Ændringsforslag 34

Forslag til forordning

Betragtning 25


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(25) I de tilfælde, hvor De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb skulle have været anvendt på en given aftale, bør valget af den fælles EU-købelov medføre en overenskomst mellem de kontraherende parter om at udelukke denne konvention.	udgår

Ændringsforslag 35

Forslag til forordning

Betragtning 26


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(26) Bestemmelserne i den fælles EU‑købelov bør omfatte sådanne aftaleretlige spørgsmål, som er af praktisk relevans under hele varigheden af de aftaletyper, som falder ind under det materielle og personelle anvendelsesområde, navnlig aftaler indgået på nettet. Ud over parternes rettigheder og forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser bør den fælles EU-købelov derfor indeholde bestemmelser om forpligtelser til at afgive oplysninger inden indgåelse af en aftale, under indgåelse af aftalen, herunder de formelle krav, fortrydelsesret, ophævelse som følge af vildfarelse, svig eller uretmæssig udnyttelse og følgerne af en sådan ophævelse, fortolkning, aftalens indhold og virkninger, vurdering og virkninger af ubillige aftalevilkår, genoprettelse, hvor en part ikke er bundet af aftalen, eller aftalen bringes til ophør, samt forældelse og tab af rettigheder. Den fælles EU-købelov bør fastslå, hvilke sanktionsmuligheder der er i tilfælde af misligholdelse af de forpligtelser og rettigheder, der følger af dens anvendelse.	udgår

Ændringsforslag 36

Forslag til forordning

Betragtning 27


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(27) Alle spørgsmål af aftalemæssig eller ikke-aftalemæssig karakter, som ikke behandles i den fælles EU-købelov, reguleres af de allerede gældende nationale bestemmelser ud over den fælles EU-købelov, der finder anvendelse i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EF) nr. 864/2007 eller andre relevante lovvalgsregler. Det drejer sig om status som juridisk person, en aftales ugyldighed som følge af manglende retsevne, ulovlig eller amoralsk handlemåde, bestemmelse af aftalens sprog, spørgsmål om forskelsbehandling, repræsentation, antal skyldnere og fordringshavere, debitor- og kreditorskifte, herunder overdragelse, modregning og fusion, ejendomsret, herunder overdragelse af ejerskab, intellektuel ejendomsret og erstatningsret. Endvidere falder spørgsmålet om, hvorvidt parallelle krav om erstatning i henhold til kontrakt og erstatning uden for kontrakt kan rejses sammen, uden for den fælles EU-købelovs anvendelsesområde.	(27) Alle spørgsmål af aftalemæssig eller ikke-aftalemæssig karakter, som ikke behandles i dette direktiv, reguleres af de allerede gældende nationale bestemmelser.

Ændringsforslag 37

Forslag til forordning

Betragtning 28


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(28) Den fælles EU-købelov bør ikke regulere anliggender uden for det aftaleretlige område. Forordningen bør ikke berøre EU-lovgivning eller national lovgivning vedrørende disse anliggender. F.eks. bør oplysningspligt, som pålægges for at beskytte sundhed og sikkerhed eller af miljøårsager, falde uden for anvendelsesområdet for den fælles EU‑købelov. Forordningen bør endvidere ikke berøre de oplysningskrav, der gælder ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked.	udgår

Ændringsforslag 38

Forslag til forordning

Betragtning 29


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(29) Når parterne gyldigt har aftalt at anvende den fælles EU-købelov, bør de udelukkende anvende den fælles EU‑købelov til at regulere spørgsmål, der falder ind under dens anvendelsesområde. Reglerne i den fælles EU-købelov bør fortolkes selvstændigt i overensstemmelse med de veletablerede principper for fortolkning af EU-lovgivning. Spørgsmål, der falder ind under den fælles EU‑købelovs anvendelsesområde, men som ikke udtrykkeligt er reguleret i den, bør udelukkende afgøres ved fortolkning af dens regler, uden hensyn til anden ret. Den fælles EU-købelov bør fortolkes på grundlag af dens grundlæggende principper og mål og alle dens bestemmelser.	udgår

Ændringsforslag 39

Forslag til forordning

Betragtning 30


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(30) Den fælles EU-købelov bør bygge på princippet om aftalefrihed. Partsautonomien bør kun begrænses i det nødvendige omfang, og når det er absolut nødvendigt, navnlig af hensyn til forbrugerbeskyttelsen. Når en sådan nødvendighed foreligger, bør det klart anføres, at de omhandlede regler er ufravigelige.	udgår

Ændringsforslag 40

Forslag til forordning

Betragtning 31


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(31) Princippet om god tro og redelig handlemåde bør være vejledende for parternes samarbejde. Da nogle regler specifikt omhandler det generelle princip om god tro og redelig handlemåde, bør de have forrang for det generelle princip. Det generelle princip bør derfor ikke anvendes som et middel til at ændre parternes specifikke rettigheder og forpligtelser som fastsat i de specifikke regler. De konkrete krav, der følger af princippet om god tro og redelig handlemåde, bør bl.a. baseres på parternes relative ekspertiseniveau og bør derfor komme til udtryk på forskellig vis i transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere og transaktioner mellem erhvervsdrivende. I transaktioner mellem erhvervsdrivende bør god handelspraksis i den specifikke sektor være en relevant faktor i den forbindelse.	udgår

Ændringsforslag 41

Forslag til forordning

Betragtning 32


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(32) Den fælles EU-købelov bør tage sigte på at bevare en gyldig aftale, når det er muligt og hensigtsmæssigt i betragtning af parternes fælles legitime interesser.	udgår

Ændringsforslag 42

Forslag til forordning

Betragtning 33


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(33) Den fælles EU-købelov bør indeholde velafbalancerede løsninger, der tager højde for parternes legitime interesser, når det drejer sig om at bestemme og anvende de misligholdelsesbeføjelser, der gælder i tilfælde af misligholdelse af aftalen. I aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere bør misligholdelsesbeføjelserne afspejle det forhold, at mangler ved varer, digitalt indhold eller tjenesteydelser er omfattet af den erhvervsdrivendes ansvar.	udgår

Ændringsforslag 43

Forslag til forordning

Betragtning 34


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(34) For at fremme retssikkerheden ved at gøre EU-Domstolens og de nationale retsinstansers afgørelser om fortolkning af den fælles EU-købelov eller andre bestemmelser i denne forordning tilgængelig for offentligheden bør Kommissionen oprette en database med de relevante endelige afgørelser. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sikre, at Kommissionen hurtigt får meddelelse om sådanne nationale afgørelser.	(34) For at fremme retssikkerheden ved at gøre EU-Domstolens og de nationale retsinstansers afgørelser om fortolkning af dette direktiv tilgængelig for offentligheden bør Kommissionen oprette en database med de relevante endelige afgørelser. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sikre, at Kommissionen hurtigt får meddelelse om sådanne nationale afgørelser.

Ændringsforslag 44

Forslag til forordning

Betragtning 35


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(35) Den fælles EU-købelov og denne forordnings øvrige bestemmelser bør også revideres efter fem års anvendelse. Denne revision bør bl.a. tage hensyn til, om der er behov for yderligere at udvide anvendelsesområdet for aftaler mellem erhvervsdrivende, og til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling med hensyn til digitalt indhold samt til den fremtidige udvikling i gældende EU-ret.	udgår

Ændringsforslag 45

Forslag til forordning

Betragtning 36


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(36) Da forordningens mål, nemlig at forbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at stille et ensartet sæt af aftaleretlige regler til rådighed, som kan bruges ved handel på tværs af grænserne i hele Unionen, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.	(36) Da direktivets mål, nemlig at forbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at harmonisere visse aspekter af garantier i forbindelse med købsaftaler, relaterede tjenesteydelser og digitalt indhold, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Ændringsforslag 46

Forslag til forordning

Betragtning 37


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(37) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, særlig artikel 16, 38 og 47 —	(37) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Ændringsforslag 47

Forslag til forordning

Betragtning 37 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(37a) For at undgå overlapninger og supplere den gældende lovgivning i Unionen bør dette direktiv tage hensyn til principperne i direktiv 2011/83/EU, der harmoniserede bestemmelserne om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted som f.eks. oplysninger forud for indgåelse af aftaler, formelle krav, fortrydelsesret, levering, risikoens overgang og betalingsmidler. Dette bør sikre solide retlige rammer i form af EU-bestemmelser for virksomheder, der sælger varer eller digitalt indhold til forbrugere i hele Unionen.

Ændringsforslag 48

Forslag til forordning

Betragtning 37 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(37b) Efter vedtagelsen af dette direktiv bør Kommissionen nedsætte en arbejdsgruppe, der navnlig bør bestå af grupper, som repræsenterer forbrugere og virksomheder, og som skal støttes af teoretikere og praktikere, med henblik på at udvikle standardvilkår og -betingelser for onlineaftaler mellem virksomheder og forbrugere på grundlag af bestemmelserne i dette direktiv og EU-forbrugerlovgivningen, navnlig direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 49

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Formålet med denne forordning er at forbedre betingelserne for det indre markeds oprettelse og funktion ved at stille det ensartede sæt aftaleretlige regler i bilag I (herefter "den fælles EU-købelov") til rådighed. Reglerne kan bruges ved handel på tværs af landegrænserne til salg af varer, levering af digitalt indhold og levering af relaterede tjenesteydelser, når parterne i en aftale er enige om det.	1. Formålet med dette direktiv er at forbedre betingelserne for det indre markeds oprettelse og funktion ved at sikre forbrugerbeskyttelse på et højt niveau, som også tager højde for nye teknologier, gennem en harmonisering af visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår visse aspekter af garantier, relaterede tjenesteydelser og digitalt indhold i forbindelse med aftaler, der indgås mellem forbrugere og erhvervsdrivende.

Begrundelse

Ændringsforslag 50

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Forordningen gør det muligt for de erhvervsdrivende at lægge et fælles regelsæt til grund og anvende de samme aftalevilkår i al deres handel på tværs af landegrænserne, så unødvendige omkostninger begrænses, og der gives en høj grad af retssikkerhed.	udgår

Begrundelse

Ændringsforslag 51

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Med hensyn til aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere indeholder forordningen et omfattende regelsæt om forbrugerbeskyttelse, der skal sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, fremme forbrugernes tillid til det indre marked og tilskynde forbrugerne til at foretage indkøb på tværs af landegrænserne.	3. Direktivet indeholder et omfattende regelsæt om forbrugerbeskyttelse, der skal sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, fremme forbrugernes tillid til det indre marked og tilskynde forbrugerne til at foretage indkøb på tværs af landegrænserne.
	3a. Medmindre andet er fastsat i dette direktiv, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre nationale bestemmelser, som er forskellige fra dette direktivs bestemmelser, til sikring af et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.
	3b. Gør en eller flere medlemsstater brug af muligheden i stk. 3a, skal disse bestemmelser være i overensstemmelse med Unionens traktater og meddeles Kommissionen. Kommissionen sikrer derefter, at oplysningerne er let tilgængelige for forbrugerne og virksomhederne, bl.a. på et dertil indrettet websted.
	3c. De forbrugerrettigheder, som harmoniseres med dette direktiv, berører ikke påberåbelse af andre nationale rettigheder vedrørende de erhvervsdrivendes aftalemæssige og ikke-aftalemæssige forpligtelser.

Ændringsforslag 52

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra b


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) "god tro og redelig handlemåde": en adfærdsnorm, der er kendetegnet ved ærlighed, åbenhed og omsorg for de interesser, den anden part i den pågældende handel eller det pågældende forhold har	udgår

Ændringsforslag 53

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra c


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) "tab": økonomisk skade og ikke-økonomisk skade i form af svie og smerte, men ikke andre former for ikke-økonomisk skade, såsom forringelse af livskvalitet og tab af uforstyrret nydelse	udgår

Ændringsforslag 54

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra d


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) "standardvilkår i aftalen": aftalevilkår, der er blevet affattet på forhånd med henblik på en række handler med forskellige parter, og der ikke er individuelt forhandlet af parterne i betydningen i artikel 7 i den fælles EU‑købelov	udgår

Ændringsforslag 55

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra e


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) "erhvervsdrivende": enhver fysisk eller juridisk person, der handler som led i sin virksomhed som handlende, håndværker, industridrivende eller udøver af et liberalt erhverv	e) "erhvervsdrivende": enhver fysisk person eller juridisk person, uanset om der er tale om offentligt eller privat ejerskab, der handler, herunder via en anden person, der optræder i dennes navn eller på dennes vegne, som led i sin virksomhed som handlende, håndværker, industridrivende eller udøver af et liberalt erhverv

Begrundelse

Denne definition svarer til definitionen i direktiv 2011/83 om forbrugerrettigheder, navnlig hvad angår en tredjemand, der optræder i den erhvervsdrivendes navn eller på dennes vegne.

Ændringsforslag 56

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra f


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) ”forbruger”: enhver fysisk person, der handler, uden at det er som led i den pågældendes virksomhed som handlende, håndværker, industridrivende eller udøver af et liberalt erhverv.	f) "forbruger": enhver fysisk person, der ikke handler som led i sit erhverv

Begrundelse

Definitionen bør have samme ordlyd som i forbrugerbeskyttelsesdirektivet.

Ændringsforslag 57

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra h


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
h) "vare": enhver løsøregenstand; det omfatter ikke:	h) "vare": enhver løsøregenstand undtagen genstande, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov; vand, gas og elektricitet betragtes som varer i henhold til dette direktiv, når det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde
i) elektricitet og naturgas og
ii) vand og andre typer gas, medmindre det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde

Begrundelse

Definitionen bør have samme ordlyd som i forbrugerbeskyttelsesdirektivet, navnlig for så vidt angår rækkefølgen af de nævnte varer.

Ændringsforslag 58

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra j – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
j) "digitalt indhold": data, der er produceret og leveret i digital form, uanset om det sker i henhold til køberens specifikationer, herunder digitalt video-, lyd-, billed- eller tekstindhold, digitale spil, software og digitalt indhold, der gør det muligt at foretage en personlig tilpasning af eksisterende hardware eller software; det omfatter ikke:	(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag 59

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra j – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
j) "digitalt indhold": data, der er produceret og leveret i digital form, uanset om det sker i henhold til køberens specifikationer, herunder digitalt video-, lyd-, billed- eller tekstindhold, digitale spil, software og digitalt indhold, der gør det muligt at foretage en personlig tilpasning af eksisterende hardware eller software; det omfatter ikke:	j) "digitalt indhold": data, der er produceret og leveret i digital form – uanset om det sker i henhold til køberens specifikationer og uafhængigt af, om der opnås adgang til dataene via downloading eller streaming, fra et fysisk medium eller på anden vis, og om det sker mod betaling eller mod en ikkepengemæssig modydelse, f.eks. tilrådighedsstillelse af forbrugerens personoplysninger – herunder digitalt video-, lyd-, billed- eller tekstindhold, digitale spil, software og digitalt indhold, der gør det muligt at foretage en personlig tilpasning af eksisterende hardware eller software; det omfatter ikke:

Begrundelse

Definitionen på digitalt indhold bør udvides til at omfatte gratis digitalt indhold.

Ændringsforslag 60

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra j – nr. iv


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
iv) elektroniske kommunikationstjenester og -netværk og tilhørende faciliteter og tjenesteydelser	udgår

Begrundelse

Denne undtagelse fra definitionen af digitalt indhold er ikke nødvendig, og den findes heller ikke i direktiv 2011/83/EU. Med henblik på at skabe overensstemmelse mellem de to direktivers anvendelsesområder bør denne undtagelse udgå.

Ændringsforslag 61

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra k


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
k) "købsaftale": enhver aftale, hvorved en erhvervsdrivende ("sælgeren") overdrager eller påtager sig at overdrage ejendomsretten af en vare til en anden person ("køberen"), og køberen betaler eller påtager sig at betale prisen herfor; det omfatter aftaler om levering af varer, der skal tilvirkes eller fremstilles, men ikke aftaler om køb på tvangsauktion eller køb, der på anden måde indebærer udøvelse af offentlig myndighed	udgår

Begrundelse

Er allerede reguleret af direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 62

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra m – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
m) "relateret tjenesteydelse": en tjenesteydelse vedrørende varer eller digitalt indhold, såsom installation, vedligeholdelse, reparation eller anden behandling, som sælgeren af varen eller leverandøren af det digitale indhold skal udføre i henhold til købsaftalen, aftalen om levering af digitalt indhold eller en særskilt aftale om en relateret tjenesteydelse, der er indgået samtidig med købsaftalen eller aftalen om levering af det digitale indhold; det omfatter ikke:	m) "relateret tjenesteydelse": en tjenesteydelse vedrørende varer eller digitalt indhold, såsom installation, vedligeholdelse, reparation eller anden behandling, som sælgeren af varen eller leverandøren af det digitale indhold skal udføre i henhold til købsaftalen, aftalen om levering af digitalt indhold eller en særskilt aftale om en relateret tjenesteydelse, der er indgået samtidig med eller i forbindelse med købsaftalen eller aftalen om levering af det digitale indhold; det omfatter ikke:

Ændringsforslag 63

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra m – nr. ii


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
ii) uddannelsesydelser	udgår

Begrundelse

Uddannelsesydelser bør medtages under dette direktivs anvendelsesområde, da de kan spille en vigtig rolle for forbrugeren ved køb af en vare eller et digitalt indhold, såsom et computerprogram.

Ændringsforslag 64

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra n


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
n) "tjenesteyder": en sælger af varer eller en leverandør af digitalt indhold, der påtager sig at levere en tjenesteydelse, der relaterer sig til de pågældende varer eller det pågældende digitale indhold, til en kunde	n) "tjenesteyder": en erhvervsdrivende, der påtager sig at levere en relateret tjenesteydelse til en kunde

Ændringsforslag 65

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra o


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
o) "kunde": en køber af en relateret tjenesteydelse	udgår

Ændringsforslag 66

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra p


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
p) "aftale om fjernsalg": en aftale, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger som led i en organiseret fjernsalgsordning, uden at både forbrugeren og den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, samtidig er fysisk tilstede, idet der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker	udgår

Begrundelse

Er allerede reguleret af direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 67

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra q


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
q) "aftale indgået uden for fast forretningssted": en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger	udgår
i) der indgås, mens både forbrugeren og den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, samtidig er fysisk til stede, på et sted, som ikke er den erhvervsdrivendes faste forretningssted, eller som indgås på grundlag af et tilbud, som forbrugeren har afgivet under de samme omstændigheder, eller
ii) der indgås på den erhvervsdrivendes faste forretningssted eller ved brug af en fjernkommunikationsteknik, umiddelbart efter at forbrugeren er blevet kontaktet personligt og individuelt på et sted, som ikke er den erhvervsdrivendes faste forretningssted, mens forbrugeren og den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, samtidig fysisk er til stede, eller
iii) der indgås under en udflugt arrangeret af den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, af en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, med det formål at præsentere og sælge varen, levere digitalt indhold eller relaterede tjenesteydelser til forbrugeren

Ændringsforslag 68

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra r


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
r) "fast forretningssted":	udgår
i) ethvert ubevægeligt detailforretningssted, hvor den erhvervsdrivende fast udøver sin aktivitet, eller
ii) ethvert bevægeligt detailforretningssted, hvor den erhvervsdrivende udøver sin aktivitet på sædvanligt grundlag

Begrundelse

Er allerede reguleret af direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 69

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra s


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
s) "handelsmæssig garanti": enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller producenten har påtaget sig over for forbrugeren ud over de lovmæssige forpligtelser i henhold til artikel 106 i tilfælde af mangler, til at tilbagebetale købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde servicere varen eller det digitale indhold, hvis den eller det ikke svarer til de specifikationer eller andre krav uden relation til mangler, som fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer på tidspunktet for eller forud for aftalens indgåelse	s) "handelsmæssig garanti": enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller en producent ("garantigiveren") har påtaget sig over for forbrugeren, ud over sin retlige forpligtelse til at levere en kontraktmæssig ydelse, til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varerne henholdsvis det digitale indhold, hvis de ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse, og som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed

Begrundelse

Definitionen bør have samme ordlyd som i forbrugerbeskyttelsesdirektivet.

Ændringsforslag 70

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra s a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	sa) "reparation": afhjælpning af varen eller det digitale indhold med henblik på at bringe denne eller dette i overensstemmelse med købsaftalen i tilfælde af manglende overensstemmelse

Ændringsforslag 71

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra s b (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	sb) "producent": enhver fysisk eller juridisk person, der har fremstillet eller lader en vare eller et digitalt indhold fremstille, den importør, der har indført varen eller det digitale indhold til Unionen, eller enhver anden, der fremstår som producent ved at have forsynet varen eller det digitale indhold med sit navn, sit mærke eller et andet kendetegn

Begrundelse

Definition fra direktivet om forbrugerkøb, 1999/44/EF.

Ændringsforslag 72

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra t


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
t) "varigt medium": ethvert medium, som sætter en part i stand til at oplagre informationer rettet personligt til ham med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode, som er passende med henblik på informationerne, og som gendanner de oplagrede informationer uændrede	t) “varigt medium”: ethvert middel, som sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger rettet til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger

Begrundelse

Definitionen bør have samme ordlyd som i forbrugerbeskyttelsesdirektivet. Dog bør ordet "personligt" slettes, idet der ellers er risiko for, at der drages den konklusion, at der altid blot skal være tale om oplysninger rettet mod én part.

Ændringsforslag 73

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra v


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
v) "ufravigelig regel": en bestemmelse, med hensyn til hvilken parterne ikke kan aftale, at den ikke skal finde anvendelse, eller at der skal gøres undtagelse fra den, eller at dens retsvirkninger skal ændres	udgår

Ændringsforslag 74

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra w


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
w) "fordringshaver": den, som har ret til, at en anden, skyldneren, opfylder en betalingsforpligtelse eller en anden form for forpligtelse	udgår

Ændringsforslag 75

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra x


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
x) "skyldner": den, som der påhviler en betalingsforpligtelse eller en anden form for forpligtelse over for den anden part, fordringshaveren	udgår

Ændringsforslag 76

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra y a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ya) "gratis afhjælpning": de udgifter, som er nødvendige med henblik på at bringe varen i overensstemmelse med købsaftalen, herunder forsendelses-, arbejds- og materialeomkostninger

Ændringsforslag 77

Forslag til forordning

Artikel 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 3	udgår
Valgfrihed med hensyn til den fælles EU‑købelov
Parterne kan aftale, at den fælles EU‑købelov skal gælde for aftaler, de indgår på tværs af landegrænserne om salg af varer eller levering af digitalt indhold eller om relaterede tjenesteydelser, inden for det territoriale, materielle og personelle anvendelsesområde, der er fastsat i artikel 4-7.

Ændringsforslag 78

Forslag til forordning

Artikel 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 4	udgår
Aftaler, der indgås på tværs af landegrænserne
1. Den fælles EU-købelov kan anvendes på aftaler, der indgås på tværs af landegrænserne.
2. Ved anvendelsen af denne forordning er en aftale mellem erhvervsdrivende en aftale, der indgås på tværs af landegrænserne, hvis parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvoraf mindst det ene er en medlemsstat.
3. Ved anvendelsen af denne forordning er en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger en aftale, der indgås på tværs af landegrænserne, hvis
a) enten den adresse, forbrugeren har opgivet, adressen for levering af varen eller faktureringadressen er beliggende i et andet land end det, hvor den erhvervsdrivende har sædvanligt opholdssted, og
b) mindst et af disse lande er en medlemsstat
4. Ved anvendelsen af denne forordning har selskaber, foreninger og andre juridiskepersoner sædvanligt opholdssted der, hvor de har deres hovedkontor. En erhvervsdrivende, der er en fysisk person, har sædvanligt opholdssted der, hvor den pågældende har sin hovedvirksomhed.
5. Er aftalen indgået som led i driften af en erhvervsdrivendes filial, agentur eller en lignende virksomhed, anses det sted, hvor filialen, agenturet eller den lignende virksomhed er beliggende, for at være det sædvanlige opholdssted.
6. Det relevante tidspunkt for afgørelsen af, om en aftale er en aftale, der indgås på tværs af landegrænserne, er det tidspunkt, hvor det blev aftalt at anvende den fælles EU-købelov.

Ændringsforslag 79

Forslag til forordning

Artikel 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 5	udgår
Aftaler, som den fælles EU-købelov kan anvendes på
Den fælles EU-købelov kan anvendes på:
a) købsaftaler
b) aftaler om levering af digitalt indhold, som brugeren, uanset om det skal leveres på et fysisk medium eller ej, kan lagre, behandle eller få adgang til og genbruge, uanset om det digitale indhold skal leveres mod betaling af en pris
c) aftaler om relaterede tjenesteydelser, uanset om der er aftalt en særskilt pris for den relaterede tjenesteydelse.

Ændringsforslag 80

Forslag til forordning

Artikel 6


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 6	udgår
Aftaler med et blandet formål og aftaler i forbindelse med forbrugerkredit ikke omfattet
1. Den fælles EU-købelov kan ikke anvendes på aftaler med et blandet formål, der vedrører andet end salg af varer, levering af digitalt indhold og levering af relaterede tjenesteydelser i betydningen i artikel 5.
2. Den fælles EU-købelov kan ikke anvendes på aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, når den erhvervsdrivende yder eller giver tilsagn om at yde forbrugeren kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet. Den fælles EU-købelov kan anvendes på aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, hvis der løbende leveres varer, digitalt indhold eller relaterede tjenesteydelser af samme art, og forbrugeren betaler for varerne, det digitale indhold eller de relaterede tjenesteydelser i rater, så længe de leveres.

Ændringsforslag 81

Forslag til forordning

Artikel 7


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 7	udgår
Aftalens parter
1. Den fælles EU-købelov kan kun anvendes, hvis sælgeren af varen eller leverandøren af det digitale indhold er en erhvervsdrivende. Når alle parterne i en aftale er erhvervsdrivende, kan den fælles EU-købelov anvendes, hvis mindst en af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.
2. I denne forordning forstås ved lille eller mellemstor virksomhed erhvervsdrivende, som
a) beskæftiger færre end 250 personer, og
b) har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR, eller for små eller mellemstore virksomheder, der har sædvanligt opholdssted i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, eller i et tredjeland, et tilsvarende beløb i den pågældende medlemsstats eller det pågældende tredjelands valuta.

Ændringsforslag 82

Forslag til forordning

Artikel 8


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 8	udgår
Aftale om anvendelse af den fælles EU-købelov
1. Det er en betingelse for anvendelse af den fælles EU-købelov, at parterne har aftalt dette. Det skal afgøres på grundlag af denne artikel, stk. 2 og 3, og artikel 9 samt de relevante bestemmelser i den fælles EU-købelov, om der foreligger en gyldig aftale herom.
2. I forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er det kun gyldigt aftalt at anvende den fælles EU-købelov, hvis forbrugeren har samtykket heri i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra erklæringen om enighed i at indgå selve aftalen. Den erhvervsdrivende giver forbrugeren en bekræftelse af aftalen om at anvende den fælles EU-købelov på et varigt medium.
3. forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan den fælles EU-købelov ikke vælges delvis, men kun i sin helhed.

Ændringsforslag 83

Forslag til forordning

Artikel 9


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 9	udgår
Standardmeddelelse i aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere
1. Ud over forpligtelserne i den fælles EU‑købelov til at give oplysninger inden aftalens indgåelse skal den erhvervsdrivende i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, inden det aftales at anvende den fælles EU-købelov, henlede forbrugerens opmærksomhed på, at det er hensigten at anvende den fælles EU-købelov, ved på et iøjnefaldende sted at give forbrugeren meddelelsen i bilag II. Hvis aftalen om at anvende den fælles EU-købelov indgås telefonisk eller ved hjælp af andre midler, der ikke giver mulighed for at give forbrugeren meddelelsen, eller hvis den erhvervsdrivende har undladt at give forbrugeren meddelelsen, er forbrugeren ikke bundet af aftalen, før den pågældende har modtaget bekræftelsen i artikel 8, stk. 2, sammen med meddelelsen og siden udtrykkeligt har givet sit samtykke til anvendelsen af den fælles EU-købelov.
2. Hvis meddelelsen i stk. 1 gives i elektronisk form, skal den indeholde et hyperlink til den fælles EU-købelov; i alle andre tilfælde skal den indeholde en angivelse af en webside, hvorigennem der er gratis adgang til den fælles EU‑købelov.

Begrundelse

Oplysningsforpligtelserne er allerede reguleret i direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 84

Forslag til forordning

Artikel 10


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 10	udgår
Sanktioner for tilsidesættelse af særlige krav
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af kravene i artikel 8 og 9 i forhold til forbrugere og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [et år efter forordningens anvendelsesdato] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler snarest muligt senere ændringer.

Ændringsforslag 85

Forslag til forordning

Artikel 11


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 11	udgår
Konsekvenser af anvendelsen af den fælles EU-købelov
Når parterne gyldigt har aftalt at anvende den fælles EU-købelov på en aftale, er det kun den fælles EU-købelov, der gælder for de forhold, dens regler vedrører. For så vidt som der faktisk blev indgået en aftale, gælder den fælles EU-købelov også for opfyldelse af forpligtelserne til at give oplysninger inden aftalens indgåelse og for beføjelser ved den anden parts undladelse af at opfylde dem.

Ændringsforslag 86

Forslag til forordning

Artikel 12


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 12	udgår
Oplysningsforpligtelser i henhold til tjenesteydelsesdirektivet
Denne forordning berører ikke de oplysningsforpligtelser, der er pålagt ved nationale love, som gennemfører bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, og som supplerer oplysningsforpligtelserne i den fælles EU‑købelov.

Ændringsforslag 87

Forslag til forordning

Artikel 13


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 13	udgår
Medlemsstaternes valgmuligheder
En medlemsstat kan beslutte, at parterne kan aftale, at den fælles EU-købelov skal finde anvendelse på
a) aftaler, hvor de erhvervsdrivendes sædvanlige opholdssted eller, når aftalen indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, den erhvervsdrivendes sædvanlige opholdssted, den adresse, forbrugeren har opgivet, adressen for levering af varen og faktureringadressen er beliggende i den pågældende medlemsstat, og/eller
b) aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende, men ingen af dem er en lille eller mellemstor virksomhed i betydningen i artikel 7, stk. 2.

Ændringsforslag 88

Forslag til forordning

Artikel 14 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Meddelelse af domme om anvendelse af denne forordning	Meddelelse af domme om anvendelse af dette direktiv

Ændringsforslag 89

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Medlemsstaterne sikrer, at endelige domme, som deres retsinstanser har afsagt om anvendelsen af reglerne i denne forordning, uden unødigt ophold meddeles Kommissionen.	1. Medlemsstaterne sikrer, at endelige domme, som deres retsinstanser har afsagt om anvendelsen af reglerne i dette direktiv, uden unødigt ophold meddeles Kommissionen.

Ændringsforslag 90

Forslag til forordning

Artikel 15


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 15	udgår
Revision
1. Senest [fire år efter ikrafttrædelsen af denne forordning] fremsender medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om anvendelsen af forordningen, særlig om, i hvilket omfang den fælles EU-købelov er blevet accepteret, om, i hvilket omfang dens bestemmelser har givet anledning til retstvister, og om status med hensyn til forskellene på beskyttelsesniveauet for forbrugerne i den fælles EU-købelov og i national ret. Oplysningerne skal indeholde en omfattende oversigt over retspraksis ved de nationale retsinstanser for fortolkningen af bestemmelserne i den fælles EU-købelov.
2. Senest [fem år efter denne forordnings anvendelsesdato] fremlægger Kommissionen en detaljeret rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, om hvordan forordningen fungerer, bl.a. under hensyntagen til, om der er behov for at udvide anvendelsesområdet for aftaler mellem erhvervsdrivende, og til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling med hensyn til digitalt indhold samt til den fremtidige udvikling i gældende EU-ret.

Ændringsforslag 91

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.	1. Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Ændringsforslag 92

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den finder anvendelse fra [6 måneder efter dens ikrafttrædelse].	udgår

Ændringsforslag 93

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.	udgår

Ændringsforslag 94

Forslag til forordning

Artikel 16 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 16a
	Adressater
	Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Ændringsforslag 95

Forslag til forordning

Bilag I – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
DEN FÆLLES EU-KØBELOV	udgår

Ændringsforslag 96

Forslag til forordning

Bilag I – indholdsfortegnelse


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 97

Forslag til forordning

Bilag I – del I


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 98

Forslag til forordning

Bilag I – del II


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 99

Forslag til forordning

Bilag I – del III


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 100

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 9


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 101

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 102

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 103

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Varens og det digitale indholds overensstemmelse med aftalen	Overensstemmelse med aftalen og forbrugernes misligholdelsesbeføjelser

Ændringsforslag 104

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 99 – stk. 1 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. For at være i overensstemmelse med aftalen skal varen eller det digitale indhold	1. Sælgeren er forpligtet til at levere varen eller det digitale indhold i overensstemmelse med aftalen. For at være i overensstemmelse med aftalen skal varen eller det digitale indhold

Ændringsforslag 105

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 99 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. For at være i overensstemmelse med aftalen skal varen eller det digitale indhold også opfylde kravene i artikel 100, 101 og 102, medmindre parterne har aftalt noget andet.	2. For at være i overensstemmelse med aftalen skal varen eller det digitale indhold også opfylde kravene i artikel […] (betingelser for, at varen og det digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen; forkert installation i forbindelse med en aftale om forbrugerkøb).

Ændringsforslag 106

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 99 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. I aftaler om forbrugerkøb er en aftale om at fravige kravene i artikel 100, 102 og 103 til skade for forbrugeren kun gyldig, hvis forbrugeren ved aftalens indgåelse kendte til varens eller det digitale indholds særlige stand og accepterede varen eller det digitale indhold som værende i overensstemmelse med aftalen, da den blev indgået.	3. I aftaler om forbrugerkøb er en aftale om at fravige kravene i artikel […] (betingelser for, at varen og det digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen; forkert installation i forbindelse med en aftale om forbrugerkøb) til skade for forbrugeren kun gyldig, hvis forbrugeren ved aftalens indgåelse kendte til varens eller det digitale indholds særlige stand og udtrykkeligt accepterede varen eller det digitale indhold som værende i overensstemmelse med aftalen, da den blev indgået.

Ændringsforslag 107

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 99 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. I aftaler om forbrugerkøb kan parterne ikke til skade for forbrugeren bestemme, at stk. 3 ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger.	udgår

Ændringsforslag 108

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 100 – litra a


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) være egnet til de særlige formål, som sælger er blevet gjort bekendt med på tidspunktet for aftalens indgåelse, medmindre det fremgår af omstændighederne, at køber ikke regnede med, eller ikke med rimelighed kunne regne med sælgers faglige dygtighed og dømmekraft	a) være egnet til de særlige formål, som sælger er blevet gjort bekendt med på tidspunktet for aftalens indgåelse, medmindre sælger dokumenterer, at han har korrigeret egnetheden til et bestemt formål

Begrundelse

Det er mere hensigtsmæssigt og forbrugervenligt, at sælgeren er forpligtet til eksplicit at imødegå et forkert indtryk, der ytres af køberen vedrørende varens egnethed til et bestemt formål.

Ændringsforslag 109

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 100 – litra f


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) have de egenskaber og den ydeevne, der er angivet i en erklæring forud for aftalens indgåelse, som i henhold til artikel 69 indgår i aftalevilkårene, og	f) have de egenskaber og den ydeevne, der er angivet i en erklæring forud for aftalens indgåelse, og

Ændringsforslag 110

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 100 – litra g


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) have de egenskaber og den ydeevne, som køberen kan forvente. Ved afgørelsen af, hvad forbrugeren kan forvente af det digitale indhold, skal der tages hensyn til, om det digitale indhold blev leveret mod betaling af en pris.	g) have de egenskaber og den ydeevne, som forbrugeren kan forvente, herunder holdbarhed, udseende og fravær af mindre fejl. Ved afgørelsen af, hvad forbrugeren kan forvente af det digitale indhold, skal der tages hensyn til, om det digitale indhold blev leveret mod betaling af en pris.

Ændringsforslag 111

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 101 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger.	udgår

Ændringsforslag 112

Forslag til forordning

Bilag I – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 102


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 102	udgår
Tredjemands rettigheder eller krav
1. Varen skal være fri for tredjemands ret og krav, som ikke er åbenbart grundløse, og det skal være kontrolleret, at det digitale indhold ikke krænker tredjemands ret eller krav, som ikke er åbenbart grundløse.
2. For så vidt angår rettigheder og krav på grundlag af intellektuel ejendomsret skal varen, medmindre andet er bestemt i stk. 3 og 4, være fri for tredjemands ret og krav, som ikke er åbenbart grundløse, og det skal være kontrolleret, at det digitale indhold ikke krænker tredjemands ret eller krav, som ikke er åbenbart grundløse
a) efter loven i den stat, hvor varen eller det digitale indhold skal bruges i henhold til aftalen, eller hvis dette ikke er aftalt, efter loven i den stat, hvor køberen har sit forretningssted, eller i aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, hvor forbrugeren ved indgåelsen af aftalen har opgivet at have bopæl, og
b) som sælgeren var bekendt med eller kunne forventes at være bekendt med ved aftalens indgåelse.
3. Ved aftaler mellem erhvervsdrivende finder stk. 2 ikke anvendelse, når køberen kendte til eller kunne forventes at kende til rettighederne eller kravene på grundlag af intellektuel ejendomsret ved indgåelsen af aftalen
4. Ved aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger finder stk. 2 ikke anvendelse, når forbrugeren kendte til rettighederne eller kravene på grundlag af intellektuel ejendomsret ved indgåelsen af aftalen.
5. I aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger.

Ændringsforslag 113

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 103


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 103	udgår
Begrænsning med hensyn til digitalt indholds overensstemmelse med aftalen
Digitalt indhold anses ikke for at være behæftet med en mangel, alene fordi det efter indgåelsen af aftalen er blevet muligt at få digitalt indhold, der er opdateret.

Ændringsforslag 114

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 104


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 104	udgår
Købers kendskab til mangler i forbindelse med aftaler mellem erhvervsdrivende
I en aftale mellem erhvervsdrivende er sælgeren ikke ansvarlig for en mangel ved varen, hvis køberen ved aftalens indgåelse var vidende om eller ikke kunne være uvidende om manglen.

Ændringsforslag 115

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 105 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoens overgang til køber, jf. kapitel 14.	1. Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoens overgang til forbrugeren.

Begrundelse

For at forbedre overskueligheden bør artikel 105, som ændret ved dette direktiv, placeres direkte mellem artikel 114 og artikel […] (frister).

Ændringsforslag 116

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 105 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. I aftaler om forbrugerkøb antages en mangel, der bliver synlig inden seks måneder efter tidspunktet for risikoens overgang til køber, at have foreligget ved risikoens overgang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale indholds art eller med manglens art.	2. I aftaler om forbrugerkøb eller aftaler om levering af digitalt indhold antages en mangel, der bliver synlig inden et år efter tidspunktet for risikoens overgang til forbrugeren, at have foreligget ved risikoens overgang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale indholds art eller med manglens art.

Begrundelse

Perioden med omvendt bevisbyrde er i direktiv 1999/44/EU i øjeblikket fastsat til seks måneder. I praksis har det dog til stadighed vist sig, at mangler, der viser sig efter seks måneder, ofte ikke bliver anerkendt, selv om garantiperioden endnu ikke er udløbet. Uden brug af dyre ekspertudtalelser vil forbrugeren næppe være i stand til at føre bevis for, at manglen forelå ved købstidspunktet. En forlængelse af fristen vil derfor være hensigtsmæssig.

Ændringsforslag 117

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 105 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Når det digitale indhold senere skal opdateres af den erhvervsdrivende, sikrer den erhvervsdrivende, at det digitale indhold fortsat er i overensstemmelse med aftalen i hele aftalens gyldighedsperiode.	4. Når det digitale indhold senere skal opdateres af den erhvervsdrivende, eller hvis han leverer komponenterne særskilt, sikrer den erhvervsdrivende, at det digitale indhold fortsat er i overensstemmelse med aftalen i hele aftalens gyldighedsperiode.

Ændringsforslag 118

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 10 – afdeling 3 – artikel 105 – stk. 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. I aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger.	udgår

Begrundelse

For at forbedre overskueligheden bør artikel 105, som ændret ved dette direktiv, placeres direkte mellem artikel 114 og artikel […] (frister).

Ændringsforslag 119

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Købers misligholdelsesbeføjelser	Misligholdelsesbeføjelser

Ændringsforslag 120

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 1 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. I tilfælde af sælgerens misligholdelse kan køberen gøre et af følgende:	1. I tilfælde af sælgerens misligholdelse af sin pligt til at opfylde aftalen kan forbrugeren gøre et af følgende:

Begrundelse

Bestemmelserne om misligholdelsesbeføjelserne er i Kommissionens forslag på et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og bør derfor delvist medtages i dette direktiv.

Ændringsforslag 121

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 1 – litra a


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) kræve opfyldelse, hvilket omfatter naturalopfyldelse, reparation eller omlevering af varen eller det digitale indhold, jf. afdeling 3 i dette kapitel	a) kræve opfyldelse, hvilket omfatter naturalopfyldelse, reparation eller omlevering af varen eller det digitale indhold

Ændringsforslag 122

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 1 – litra b


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) tilbageholde køberens egen opfyldelse, jf. afdeling 4 i dette kapitel	b) tilbageholde kundens egen opfyldelse

Ændringsforslag 123

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 1 – litra c


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) bringe aftalen til ophør, jf. afdeling 5 i dette kapitel, og kræve tilbagebetaling af prisen, hvis den allerede er blevet betalt, jf. kapitel 17	c) bringe aftalen til ophør, jf. artikel […] (ophævelse på grund af manglende opfyldelse) og kræve tilbagebetaling af prisen, hvis den allerede er blevet betalt

Ændringsforslag 124

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 1 – litra d


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) foretage et afslag i prisen, jf. afdeling 6 i dette kapitel, og	d) foretage et afslag i prisen og

Ændringsforslag 125

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 1 – litra e


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) kræve erstatning i henhold til kapitel 16.	e) kræve erstatning.

Ændringsforslag 126

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Hvis køberen er en erhvervsdrivende	2. Hvad angår digitalt indhold, der er stillet gratis til rådighed, kan forbrugeren gøre de i stk. 1, litra a), b), c) og e), nævnte mislighedsføjelser gældende.
a) gælder køberens ret til at anvende alle andre misligholdelsesbeføjelser end tilbageholdelse af sin opfyldelse kun, for så vidt som sælgeren ikke foretager afhjælpning, jf. afdeling 2 i dette kapitel, og
b) køberens ret til at påberåbe sig mangler gælder kun, for så vidt kravene til undersøgelse og meddelelse i afdeling 7 i dette kapitel er opfyldt.

Begrundelse

Forbrugerens personoplysninger har en økonomisk værdi. Ved at stille disse oplysninger til rådighed bliver der ydet en konkret modydelse. Forbrugeren bør derfor også have misligholdelsesbeføjelser.

Ændringsforslag 127

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Hvis køberen er en forbruger a) er sælgerens afhjælpning uden betydning for køberens rettigheder, og b) kravene til undersøgelse og meddelelse i afdeling 7 i dette kapitel finder ikke anvendelse.	3. Beføjelser, der ikke er uforenelige med hinanden, kan anvendes samtidig.

Ændringsforslag 128

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Hvis sælgerens misligholdelse er undskyldelig, kan køberen anvende enhver af beføjelserne i stk. 1 med undtagelse af at kræve opfyldelse og erstatning.	4. Retten til at gøre disse misligholdelsebeføjelser gældende overgår til en senere erhverver af varen eller det digitale indhold, såfremt denne erhverver, er en forbruger.

Begrundelse

Det bør præciseres, at retten til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende inden for en frist ikke fortabes ved ændring af ejerskabet, men overgår til den senere erhverver, forudsat at denne er en forbruger.

Ændringsforslag 129

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Køberen kan ikke anvende beføjelserne i stk. 1 i det omfang, køberen var årsag til sælgerens misligholdelse.	udgår

Ændringsforslag 130

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 106 – stk. 6


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6. Beføjelser, der ikke er uforenelige med hinanden, kan anvendes samtidig.	udgår

Ændringsforslag 131

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 107


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 107	udgår
Begrænsning af beføjelserne ved digitalt indhold, der ikke leveres mod betaling af en pris
Når digitalt indhold ikke leveres mod betaling af en pris, kan køberen ikke anvende misligholdelsesbeføjelserne i artikel 106, stk. 1, litra a) til d). Køberen kan kun rejse krav om erstatning i henhold til artikel 106, stk. 1, litra e), for tab eller skade, som på grund af manglerne ved det leverede digitale indhold er forvoldt på køberens ejendom, herunder på hardware, software og data, dog ikke om erstatning af fortjeneste, som køberen ikke har fået på grund af skaden.

Ændringsforslag 132

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 1 – artikel 108


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 108	udgår
Ufravigelige regler
I aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne ikke til skade for forbrugeren bestemme, at dette kapitel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dets retsvirkninger, før forbrugeren har gjort den erhvervsdrivende opmærksom på manglen.

Ændringsforslag 133

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Sælgers afhjælpning	Tjenesteyderens afhjælpning

Ændringsforslag 134

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. En sælger, der har tilbudt opfyldelse før det aftalte tidspunkt, og som har fået meddelelse om, at opfyldelsen er mangelfuld i forhold til aftalen, kan tilbyde ny, mangelfri opfyldelse, hvis det kan ske inden for den frist, der er fastsat for opfyldelse.	1. En tjenesteyder, der har tilbudt opfyldelse før det aftalte tidspunkt, og som har fået meddelelse om, at opfyldelsen er mangelfuld i forhold til aftalen, kan tilbyde ny, mangelfri opfyldelse, hvis det kan ske inden for den frist, der er fastsat for opfyldelse.

Begrundelse

For at forbedre overskueligheden bør den ændrede artikel 109 placeres direkte mellem artikel 155 (Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser) og artikel 158 (Forbrugerens ret til at afvise tjenesteyderens opfyldelse).

Ændringsforslag 135

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1, kan en sælger, der har tilbudt opfyldelse, der er mangelfuld i forhold til aftalen, uden unødigt ophold efter at have fået meddelelse om misligholdelsen tilbyde afhjælpning for sælgers egen regning.	2. I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1, kan en tjenesteyder, der har tilbudt opfyldelse, der er mangelfuld i forhold til aftalen, uden unødigt ophold efter at have fået meddelelse om misligholdelsen tilbyde afhjælpning for egen regning.

Begrundelse

Ændringsforslag 136

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Det udelukker ikke et tilbud om afhjælpning, at aftalen bringes til ophør ved en meddelelse herom.	udgår

Ændringsforslag 137

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 4 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Køberen kan kun afslå et tilbud om afhjælpning, hvis	4. Forbrugeren kan afslå et tilbud om afhjælpning, hvis

Begrundelse

Ændringsforslag 138

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 4 – litra a


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) afhjælpning ikke kan ske straks eller uden væsentlig ulempe for køberen	a) afhjælpning ikke kan ske straks eller uden væsentlig ulempe for forbrugeren

Begrundelse

Ændringsforslag 139

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 4 – litra b


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) køberen har grund til at antage, at han ikke kan stole på sælgerens opfyldelse for fremtiden, eller	b) forbrugeren har grund til at antage, at han ikke kan stole på tjenesteyderens opfyldelse for fremtiden, eller

Begrundelse

Ændringsforslag 140

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Sælgeren har en rimelig frist til at foretage afhjælpningen.	5. Tjenesteyderen har 30 dage til at foretage afhjælpningen.

Begrundelse

Ændringsforslag 141

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 6


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6. Køberen kan tilbageholde opfyldelsen i afventning af afhjælpningen, men de af køberens rettigheder, der er uforenelige med at indrømme sælgeren en frist til at foretage afhjælpning, udsættes til fristens udløb.	udgår

Begrundelse

Ændringsforslag 142

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 2 – artikel 109 – stk. 7


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
7. Uanset afhjælpningen har køberen fortsat ret til at kræve erstatning for forsinkelse samt for skade, der er forvoldt eller ikke er forhindret af afhjælpningen.	7. Uanset afhjælpningen har forbrugeren fortsat ret til at kræve erstatning for forsinkelse samt for skade, der er forvoldt eller ikke er forhindret af afhjælpningen.

Begrundelse

Ændringsforslag 143

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 3 – artikel 110 – stk. 3 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Afhjælper en erhvervsdrivende ikke manglerne på trods af en forbrugers krav i en sag om manglende opfyldelse, men foranlediger i stedet, at forbrugeren søger afhjælpning inden for rammerne af en produktionsgaranti, skal den erhvervsdrivende i forbindelse med produktionsgarantien godtage forbrugerens og garantigiverens handlinger og afgivne forklaringer vedrørende dennes forpligtelser.

Justification

It may be disadvantageous for the consumer to seek remedy for non-conformity on the basis of the manufacturer’s warranty, rather than on the basis of his or her sales law rights under Article 106. By way of an example, rights under the warranty may expire whilst the consumer argues in vain with the manufacturer about the scope of the warranty. What is more, it may be that after failed attempts at repair by the manufacturer, the buyer must first allow the seller to carry out further attempts at repair before being able to take the step of withdrawing from the sales contract. This is unfair if, at the urging of the seller, who thus avoids having his own liability invoked, the consumer seeks remedy under the terms of a warranty. For that reason the seller must allow actions and statements by the consumer and warrantor to be asserted against him.

Ændringsforslag 144

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 3 – artikel 111 – stk. 1 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Når den erhvervsdrivende ved en aftale om forbrugerkøb skal afhjælpe en mangel i henhold til artikel 110, stk. 2, kan forbrugeren vælge mellem reparation og omlevering, medmindre det valgte ville være ulovligt eller umuligt eller i forhold til den anden mulighed ville påføre sælgeren udgifter, der ville være uforholdsmæssigt store under hensyn til	1. Hvis varen eller det digitale indhold ikke er i overensstemmelse med aftalen, kan forbrugeren kræve vederlagsfri afhjælpning ved at vælge mellem reparation og omlevering, medmindre det valgte ville være ulovligt eller umuligt eller i forhold til den anden mulighed ville påføre sælgeren udgifter, der ville være uforholdsmæssigt store under hensyn til

Ændringsforslag 145

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 3 – artikel 111 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Når forbrugeren har stillet krav om afhjælpning af manglen ved reparation eller omlevering i henhold til stk. 1, kan forbrugeren kun anvende andre misligholdelsesbeføjelser, hvis den erhvervsdrivende ikke har tilendebragt reparationen eller omleveringen inden en rimelig frist, der ikke må overstige 30 dage. Forbrugeren kan dog tilbageholde sin opfyldelse under afventning heraf.	2. Når forbrugeren har stillet krav om afhjælpning af manglen ved reparation eller omlevering i henhold til stk. 1, kan forbrugeren kun anvende andre misligholdelsesbeføjelser, hvis:

Begrundelse

Der er tale om en konkret forbedring af forbrugerbeskyttelsen, når det sikres, at forbrugeren ved reparation ikke havner i en situation med en uendelig række af reparationer. Retspraksis i mange medlemsstater går tilsyneladende ud fra, at forbrugeren først kan gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende efter anden reparatur. I betragtning af de store afstande og lange leveringstider inden for det indre marked i Europa, bør forbrugeren have mulighed for at gøre en anden misligholdelsesbeføjelse gældende, når den samme mangel optræder for anden gang.

Ændringsforslag 146

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 3 – artikel 111 – stk. 2 – litra a-c (nye)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	a) den erhvervsdrivende ikke har tilendebragt reparationen eller foretaget omlevering inden for en rimelig frist, der ikke må overstige 30 dage
	b) den erhvervsdrivende indirekte eller direkte har afslået at bringe varen i overensstemmelse med aftalen
	c) den samme fejl opstår efter en første reparation eller omlevering.

Ændringsforslag 147

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 3 – artikel 112


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 112	udgår
Tilbagelevering i forbindelse med omlevering
1. Når sælgeren har afhjulpet manglen ved omlevering, har sælgeren en ret og en pligt til at tage det tilbage, der er sket omlevering for, for egen regning.
2. Køberen skal ikke betale for brug af det, der er sket omlevering for, i tiden forud for omleveringen.

Ændringsforslag 148

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 4 – artikel 113


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 113	udgår
Ret til at tilbageholde opfyldelsen
1. En køber, der skal opfylde aftalen samtidig med eller efter sælgerens opfyldelse, har ret til at tilbageholde opfyldelsen, indtil sælgeren har tilbudt at opfylde aftalen eller har opfyldt den.
2. En køber, der skal opfylde aftalen, inden sælgeren foretager opfyldelse, og som har en rimelig grund til at tro, at sælgeren ikke vil opfylde aftalen, når tiden er inde til sælgers opfyldelse, kan tilbageholde sin opfyldelse, så længe den rimelige grund til at tro dette foreligger.
3. Den opfyldelse, der kan tilbageholdes i henhold til denne artikel, er hele opfyldelsen eller en del af den i det omfang, det er berettiget under hensyn til misligholdelsen. Når sælgerens forpligtelser skal opfyldes i flere dele eller på anden måde kan opdeles, kan køberen kun tilbageholde opfyldelsen med hensyn til den del, der ikke er blevet opfyldt, medmindre sælgerens misligholdelse berettiger en tilbageholdelse af køberens opfyldelse i dens helhed.

Ændringsforslag 149

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 5 – artikel 114 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Køberen kan bringe aftalen til ophør, jf. artikel 8, hvis sælgerens misligholdelse af aftalen er væsentlig, jf. artikel 87, stk. 2.	1. Forbrugeren kan bringe en købsaftale eller en aftale om levering af digitalt indhold til ophør, såfremt der foreligger en misligholdelse, fordi varen eller det digitale indhold ikke er i overensstemmelse med aftalen, medmindre manglen er uvæsentlig.

Ændringsforslag 150

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 5 – artikel 114 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. I aftaler om forbrugerkøb og i aftaler om levering af digitalt indhold indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, hvor misligholdelsen består i, at varen er mangelfuld, kan forbrugeren bringe aftalen til ophør, medmindre manglen er uvæsentlig.	2. Når en forbruger bringer en aftale om levering af digitalt indhold, hvor der ikke skal erlægges en pengemæssig modydelse, til ophør på grund af manglende overensstemmelse, slettes forbrugerens personoplysninger automatisk, og forbrugeren informeres herom.

Begrundelse

For at beskytte forbrugerne bør det gøres klart, at forbrugeren ved en ophævelse af aftalen også har ret til at få slettet de leverede personoplysninger, i de tilfælde hvor der er tale om tilrådighedsstillelse af digitalt indhold uden pengemæssig modydelse. Forbrugeren bør informeres om slettelsen af sine personoplysningerer.

Ændringsforslag 151

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 5 – artikel 114 – stk. 2 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Hvis aftalen bringes til ophør inden for seks måneder efter tidspunktet for risikoens overgang til forbrugeren, er forbrugeren ikke ansvarlig for brugen af varen eller det digitale indhold.

Ændringsforslag 152

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 5 – artikel 115


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 115	udgår
Ophør på grund af forsinkelse med leveringen efter meddelelse om yderligere frist for opfyldelse
1. Køberen kan bringe aftalen til ophør i tilfælde af forsinkelse med leveringen, der ikke i sig selv er væsentlig, hvis køberen giver meddelelse om en yderligere frist for opfyldelse af en rimelig varighed, og sælgeren ikke opfylder aftalen inden for denne frist.
2. Den yderligere frist i stk. 1 anses for at have en rimelig varighed, hvis sælgeren ikke gør indsigelse mod den uden unødigt ophold.
3. Når aftalen i henhold til meddelelsen automatisk bringes til ophør, hvis sælgeren ikke foretager opfyldelse inden for den i meddelelsen fastsatte frist, ophører aftalen ved fristens udløb uden yderligere meddelelser.

Ændringsforslag 153

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 5 – artikel 116


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 116	udgår
Ophør på grund af anticiperet misligholdelse
Køberen kan bringe aftalen til ophør, inden der skal ske opfyldelse, hvis sælgeren har erklæret, eller det på anden måde er klart, at der vil ske misligholdelse, og misligholdelsen ville være en tilstrækkelig grund til at bringe aftalen til ophør.

Ændringsforslag 154

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 5 – artikel 117


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 117	udgår
Omfanget af retten til at bringe aftalen til ophør
1. Når sælgerens forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele eller på anden måde kan opdeles, og der foreligger en grund til i henhold til denne afdeling at bringe en del af aftalen til ophør, som en del af prisen kan henføres til, kan køberen kun bringe aftalen til ophør med hensyn til den pågældende del.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis køberen ikke kan forventes at acceptere opfyldelse af de øvrige dele, eller misligholdelsen er af en sådan art, at der er grund til at bringe aftalen til ophør i dens helhed.
3. Hvis sælgerens forpligtelser i henhold til aftalen ikke kan opdeles, eller der ikke kan henføres en del af prisen til den pågældende del af aftalen, kan køberen kun bringe aftalen til ophør, hvis misligholdelsen er af en sådan art, at der er grund til at bringe aftalen til ophør i dens helhed.

Ændringsforslag 155

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 5 – artikel 118


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 118	udgår
Meddelelse om, at aftalen bringes til ophør
Retten til at bringe en aftale til ophør i henhold til denne afdeling udøves ved at give sælgeren meddelelse.

Ændringsforslag 156

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 5 – artikel 119


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 119	udgår
Tab af retten til at bringe aftalen til ophør
1. Køberen mister retten til at bringe aftalen til ophør i henhold til denne afdeling, hvis der ikke gives meddelelse om, at aftalen bringes til ophør, inden en rimelig frist regnet fra det tidspunkt, hvor retten opstod, eller hvor køberen blev bekendt med eller kunne forventes at blive bekendt med misligholdelsen, hvis dette skete senere.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse,
a) hvis køberen er en forbruger, eller
b) hvis aftalen slet ikke er blevet opfyldt, og det ikke er blevet tilbudt at opfylde aftalen.

Ændringsforslag 157

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 6 – artikel 120


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 120	udgår
Ret til afslag i prisen
1. En køber, som accepterer en mangelfuld opfyldelse, kan foretage afslag i prisen. Afslaget skal fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den lavere værdi på opfyldelsestidspunktet af det, der er modtaget til opfyldelse af aftalen, sammenlignet med værdien af det, der skulle være modtaget ved mangelfri opfyldelse.
2. En køber, der har ret til at foretage afslag i prisen i henhold til stk. 1, og som allerede har betalt et beløb, der overstiger prisen efter afslag, kan kræve det for meget betalte tilbagebetalt af sælgeren.
3. En køber, der foretager afslag i prisen, kan ikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget, men har fortsat ret til erstatning for andre tab, han måtte have lidt.

Ændringsforslag 158

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 7 – artikel 121


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 121	udgår
Undersøgelse af varen ved aftaler mellem erhvervsdrivende
1. I aftaler mellem erhvervsdrivende forventes køberen at undersøge varen eller lade den undersøge så hurtigt, som det er rimeligt, og ikke senere end 14 dage efter leveringen af varen, det digitale indhold eller den relaterede tjenesteydelse.
2. Hvis aftalen omfatter transport af varen, kan undersøgelsen udsættes, til varen når frem til bestemmelsesstedet.
3. Hvis varen omdirigeres under transit eller videresendes af køberen, før køberen har haft rimelig lejlighed til at undersøge den, og sælgeren ved indgåelse af aftalen vidste eller kunne forventes at vide, at der muligvis ville ske omdirigering eller videresendelse, kan undersøgelsen udsættes, til varen når frem til det nye bestemmelsessted.

Ændringsforslag 159

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 11 – afdeling 7 – artikel 122


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 122	udgår
Krav om meddelelse om mangler ved aftaler om køb mellem erhvervsdrivende
1. I aftaler mellem erhvervsdrivende kan køberen ikke påberåbe sig mangler, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse inden for en rimelig frist med angivelse af, hvori manglen består.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor varen leveres, eller hvor køberen bliver bekendt med eller kunne forventes at blive bekendt med manglen, hvis dette tidspunkt ligger efter varens levering.
2. Køberen mister retten til at påberåbe sig manglen, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse om manglen inden to år fra det tidspunkt, hvor varen blev overgivet til køberen i henhold til aftalen.
3. Når parterne har aftalt, at varen skal være egnet til et bestemt formål eller til sit sædvanlige formål i et bestemt tidsrum, udløber fristen til at give meddelelse i stk. 2 først, når det aftalte tidsrum er udløbet.
4. Stk. 2 finder ikke anvendelse i forbindelse med tredjemands krav eller rettigheder, der er omhandlet i artikel 102.
5. Køberen har ikke pligt til at give sælgeren meddelelse om, at ikke alle varerne er blevet leveret, hvis køberen har grund til at antage, at de resterende varer vil blive leveret.
6. Sælgeren kan ikke påberåbe sig denne artikel, hvis manglen vedrører forhold, som sælgeren var bekendt med eller kunne forventes at være bekendt med, og som sælgeren ikke oplyste køberen om.

Ændringsforslag 160

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 12


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 161

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 13


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	udgår

Ændringsforslag 162

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 1 – artikel 140


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 140	udgår
Retsvirkning af risikoens overgang
Går varen eller det digitale indhold tabt, eller forringes varen eller det digitale indhold, efter at risikoen er overgået til køberen, fritager dette ikke køberen for hans forpligtelse til at betale prisen, medmindre tabet eller forringelsen skyldes sælgers handling eller undladelse.

Ændringsforslag 163

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 1 – artikel 141


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 141	udgår
Udskillelse af den vare eller det digitale indhold, aftalen vedrører
Risikoen går først over på køber, når varen eller det digitale indhold klart er blevet udskilt som den vare eller det digitale indhold, der skal leveres i henhold til aftalen, enten ved den oprindelige aftale, ved meddelelse til køber eller på anden måde.

Ændringsforslag 164

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 1 – artikel 141 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 141a
	Tidsfrister
	1. I henhold til artikel […] (Overensstemmelse med aftalen) er den erhvervsdrivende ansvarlig, når den manglende overensstemmelse med aftalen viser sig inden for seks år efter leveringen af varen.
	2. Afhjælper den erhvervsdrivende manglen ved reparation eller omlevering, afbrydes den i stk. 1 nævnte tidsfrist fra det tidspunkt, hvor forbrugeren underretter den erhvervsdrivende om den manglende overensstemmelse med aftalen, og frem til det tidspunkt, hvor forbrugeren atter er i besiddelse af den ombyttede eller reparerede vare eller det digitale indhold.
	3. Afhjælper den erhvervsdrivende manglen ved reparation eller omlevering, begynder den i stk. 1 nævnte tidsfrist at løbe på ny fra det tidspunkt, hvor forbrugeren kommer i besiddelse af den ombyttede eller reparerede vare eller det digitale indhold. Ved reparationer løber tidsfristen på ny.

Begrundelse

På nuværende tidspunkt gælder der i henhold til direktiv 1999/44/EF en tidsfrist på to år, men mange medlemsstater anvender længere frister. Derudover er fristerne i visse medlemsstater fastsat efter andre kriterier som f.eks. et produkts forventede levetid eller skjulte mangler.

Ændringsforslag 165

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 1 – artikel 141 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 141b
	Lovpligtig garantiperiode for produkter med miljøvenligt design
	Overensstemmelsesperioden for varer, der er omfattet af dette direktiv og som har et miljøvenligt design i henhold til direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, skal være den holdbarhedstid, der er fastsat i gennemførelsesforanstaltningerne til direktiv 2009/125/EF, hvis denne er længere end 6 år.

Begrundelse

For at fremme et bæredygtigt forbrug blandt forbrugerne ved at skabe tillid til produkter, der er udviklet efter de standarder, der er fastsat i lovgivningen om miljøvenligt design, er det nødvendigt at sikre, at forbrugerne kan stole på garantirettighederne i hele produktets levetid. Dette tidsrum bør fastsættes under henvisning til gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 2009/158/EF, ifølge hvilke der allerede kræves en vurdering af produktets forventede levetid, dvs. af produktets tilstand ved afslutningen af dets første anvendelse og frem til dets endelig bortskaffelse.

Ændringsforslag 166

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 1 – artikel 141 c (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 141c
	Producentens direkte ansvar
	1. Producenten hæfter over for forbrugeren for udbedring eller ombytning af varer ved enhver manglende overensstemmelse, der eksisterede ved tidspunktet for overdragelse af risikoen for produktet eller det digitale indhold til forbrugeren, inden for det i artikel 10 omtalte tidsrum. Forbrugeren har ret til at vælge mellem reparation og omlevering i overensstemmelse med de i artikel 7 stk. 1, fastsatte betingelser.
	2. Producenten skal reparere eller ombytte varerne senest 30 dage efter at være blevet gjort opmærksom på manglen.
	3. Denne artikel påvirker ikke bestemmelser i national lovgivning, der udvider ansvaret til andre parter, såsom importøren eller leverandøren eller bestemmelser om regresret.

Begrundelse

Et direkte producentansvar kan få forbrugernes tillid til at stige betydeligt. En forbruger vil i sidste ende kunne henvende sig direkte til en producent i sit eget land, i stedet for at en defekt vare skal sendes frem og tilbage i EU. I et ægte indre marked bør forbrugerne kunne beslutte, hvem de skal henvende sig til i tilfælde af problemer.

Ændringsforslag 167

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 2 – artikel 142 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Risikoens overgang i aftaler om forbrugerkøb	Risikoens overgang i aftaler om levering af digitalt indhold, der ikke skal leveres på et fysisk medium

Begrundelse

Risikoens overgang er allerede reguleret i direktiv 2011/83/EU og bør derfor kun suppleres af en bestemmelse vedrørende digitalt indhold.

Ændringsforslag 168

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 2 – artikel 142 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. I aftaler om forbrugerkøb overgår risikoen, når forbrugeren eller en tredjemand, som forbrugeren har udpeget, og som ikke er fragtføreren, har fået varen eller det fysiske medium, som det digitale indhold er leveret på, i sin fysiske besiddelse.	udgår

Ændringsforslag 169

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 2 – artikel 142 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Medmindre der er tale om en aftale om fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse, hvis forbrugeren ikke opfylder sin forpligtelse til at tage imod varen eller det digitale indhold, og misligholdelsen ikke er undskyldelig i henhold til artikel 88. I så fald overgår risikoen på det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den tredjemand, forbrugeren har udpeget, ville have fået varen i sin fysiske besiddelse eller fået kontrol over det digitale indhold, hvis forpligtelsen til at tage imod dem var blevet opfyldt.	udgår

Ændringsforslag 170

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 2 – artikel 142 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Når forbrugeren sørger for transporten af varen eller det digitale indhold, der leveres på et fysisk medium, og denne mulighed ikke blev tilbudt af den erhvervsdrivende, overgår risikoen, når varen eller det digitale indhold, der leveres på et fysisk medium, overgives til fragtføreren, idet dette er uden virkning for forbrugerens rettigheder over for fragtføreren.	udgår

Ændringsforslag 171

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 2 – artikel 142 – stk. 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger.	udgår

Ændringsforslag 172

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 2 – artikel 142 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 142a
	Handelsmæssige garantier
	1. En handelsmæssig garanti er retligt bindende for garantigiveren på de vilkår, der er fastsat i garantierklæringen. I mangel af en garantierklæring eller i tilfælde af, at garantierklæringen er urimelig i forhold til reklamen herfor, er den handelsmæssige garanti retligt bindende på de vilkår, der er fastsat i reklamen for den handelsmæssige garanti.
	2. Garantierklæringen skal være udformet på en klar og forståelig måde og være letlæselig. Den skal være affattet på det sprog, som er anvendt i aftalen med forbrugeren.
	Den omfatter følgende dele:
	a) forbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel […] (Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser) og en angivelse af, at disse rettigheder ikke berøres af den handelsmæssige garanti
	b) fastlæggelse af den handelsmæssige garantis indhold og betingelserne for at benytte denne, navnlig garantiens varighed, geografiske omfang og garantigiverens navn og adresse
	c) de fordele, som forbrugeren opnår ved at benytte garantien, hvorvidt denne er gratis eller ej, og i sidstnævnte tilfælde, hvad omkostningerne beløber sig til for forbrugeren
	d) oplysning om, at den handelsmæssige garanti kan overføres til en efterfølgende ejer
	e) oplysning om, at der skal være adgang til vedligeholdelsesydelser og reservedele i seks år efter aftalens indgåelse.
	3. Den erhvervsdrivende skal stille garantierklæringen til rådighed på et varigt medium.
	4. Manglende overholdelse af stk. 2 eller 3 har ikke betydning for garantiens gyldighed.

Begrundelse

Ordlyden i bestemmelserne om den handelsmæssige garanti følger Kommissionens forslag om forbrugerrettigheder. Princippet om muligheden for at overføre den handelsmæssige garanti bør indføres med henblik på at tage højde for den stærkt øgede onlinehandel med brugte varer mellem forbrugere. Endvidere bør producenten pålægges en forpligtelse til at sikre, at forbrugeren i mindst seks år efter købet har adgang til vedligeholdelsesydelser og reservedele.

Ændringsforslag 173

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 3 – artikel 143


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 143	udgår
Tidspunktet for risikoens overgang
1. I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen, når køberen tager imod levering af varen eller det digitale indhold eller de dokumenter, der repræsenterer den.
2. Stk. 1 gælder kun, for så vidt ikke andet er fastsat i artikel 144, 145 og 146.

Ændringsforslag 174

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 3 – artikel 144


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 144	udgår
Varer, der stilles til rådighed for køberen
1. Hvis varen eller det digitale indhold stilles til rådighed for køberen, og køberen er bekendt hermed, overgår risikoen til køberen på det tidspunkt, hvor køberen skulle have taget imod varen eller det digitale indhold, medmindre køberen havde ret til at tilbageholde modtagelsen af leveringen i henhold til artikel 113.
2. Hvis varen eller det digitale indhold stilles til rådighed for køberen på et andet sted end sælgers forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske levering, og køberen er bekendt med, at varen eller det digitale indhold er stillet til rådighed for ham på det pågældende sted.

Ændringsforslag 175

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 3 – artikel 145


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 145	udgår
Transport af varen
1. Denne artikel finder anvendelse på købsaftaler, der er forbundet med transport af varen.
2. Hvis sælgeren ikke er forpligtet til at overgive varen på et bestemt sted, overgår risikoen til køberen, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på videreforsendelse til køberen i henhold til aftalen.
3. Er sælgeren forpligtet til at overgive varen til en fragtfører på et bestemt sted, overgår risikoen først til køberen, når varen overgives til fragtføreren på dette sted.
4. Det har ingen virkning på risikoens overgang, at sælgeren har ret til at beholde de dokumenter, der giver ret til at råde over varen.

Ændringsforslag 176

Forslag til forordning

Bilag I – del IV – kapitel 14 – afdeling 3 – artikel 146


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 146	udgår
Salg af varer under transport
1. Denne artikel finder anvendelse på købsaftaler, hvor varerne sælges, mens de er under transport.
2. Risikoen overgår til køberen, når varen overgives til den første fragtfører. Risikoen overgår dog til køberen, når aftalen indgås, hvis dette fremgår af omstændighederne.
3. Hvis sælgeren ved aftalens indgåelse vidste eller kunne forventes at vide, at varen var gået tabt eller var blevet forringet, og han ikke oplyste køber herom, bærer sælgeren risikoen for tabet eller forringelsen.

Ændringsforslag 177

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 1 – artikel 147


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 147	udgår
Anvendelse af visse almindelige regler om købsaftaler
1. Reglerne i kapitel 9 finder også anvendelse i denne del.
2. Når en købsaftale eller en aftale om levering af digitalt indhold bringes til ophør, ophører eventuelle aftaler om relaterede tjenesteydelser også.

Ændringsforslag 178

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 148 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Når den relaterede tjenesteydelse i en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger omfatter installation af en vare, skal varen installeres på en sådan måde, at den installerede vare er i overensstemmelse med aftalen, jf. kravene i artikel 101.	4. Når den relaterede tjenesteydelse i en aftale omfatter installation af en vare, skal varen installeres på en sådan måde, at den installerede vare er i overensstemmelse med aftalen, jf. kravene i artikel […] (Forkert installation i forbindelse med en aftale om forbrugerkøb).

Ændringsforslag 179

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 148 – stk. 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne ikke til skade for forbrugeren træffe bestemmelse om, at stk. 2 ikke skal finde anvendelse, eller fravige eller ændre bestemmelsens retsvirkninger.	udgår

Ændringsforslag 180

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 149 – stk. 1 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Denne artikel berører ikke almindelige eller særlige forpligtelser til at forebygge skade i henhold til gældende national lovgivning.

Ændringsforslag 181

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 150 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. En tjenesteyder kan pålægge en anden at opfylde aftalen, medmindre det skal være tjenesteyderen, der opfylder den personligt.	(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag 182

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 150 – stk. 1 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
.	1a. En tjenesteyder skal indhente forbrugerens udtrykkelige tilsagn, før han pålægger en anden at opfylde aftalen i henhold til stk. 1.

Begrundelse

For overskuelighedens skyld bør artikel 150, som er blevet tilpasset dette direktiv, placeres direkte mellem artikel 152 (Forpligtelse til at underrette om uventede eller uøkonomiske omkostninger) og artikel 155 (Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser).

Ændringsforslag 183

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 150 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne ikke til skade for forbrugeren træffe bestemmelse om, at stk. 2 ikke skal finde anvendelse, eller fravige eller ændre bestemmelsens retsvirkninger.	udgår

Begrundelse

Ændringsforslag 184

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 151


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Når der skal betales en særskilt pris for den relaterede tjenesteydelse, og det ikke ved aftalens indgåelse blev aftalt, at prisen skulle være et samlet beløb, skal tjenesteyderen give kunden en faktura, der klart og forståeligt angiver, hvordan prisen blev beregnet.	Når der skal betales en særskilt pris for den relaterede tjenesteydelse, og det ikke ved aftalens indgåelse blev aftalt, at prisen skulle være et samlet beløb, skal tjenesteyderen give forbrugeren en faktura, der klart og forståeligt angiver, hvordan prisen blev beregnet.

Ændringsforslag 185

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 152 – stk. 1 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Tjenesteyderen underretter kunden og indhenter kundens samtykke, inden han foretager sig videre, hvis	1. Tjenesteyderen underretter forbrugeren og indhenter forbrugerens samtykke, inden han foretager sig videre, såfremt denne ikke gør brug af sin ret til at bringe aftalen til ophør i henhold til artikel […] (oversigt over forbrugerens misligholdelsesbeføjelser), hvis

Ændringsforslag 186

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 152 – stk. 1 – litra a


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) udgiften til den relaterede tjenesteydelse bliver større end allerede oplyst af tjenesteyderen over for kunden, eller	a) udgiften til den relaterede tjenesteydelse bliver større end allerede oplyst af tjenesteyderen over for forbrugeren, eller

Ændringsforslag 187

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 152 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Undlader tjenesteyderen at indhente kundens samtykke i henhold til stk. 1, kan han ikke kræve en pris, der overstiger den udgift, der allerede er angivet, eller efter omstændighederne værdien af varen eller det digitale indhold, efter at den relaterede tjenesteydelse er blevet leveret.	2. Undlader tjenesteyderen at indhente forbrugerens samtykke i henhold til stk. 1, kan han ikke kræve en pris, der overstiger den udgift, der allerede er angivet, eller efter omstændighederne værdien af varen eller det digitale indhold, efter at den relaterede tjenesteydelse er blevet leveret.

Ændringsforslag 188

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 2 – artikel 152 – stk. 2 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. den anførte størrelse på udgiften til den relaterede tjenesteydelse skal anses som bindende tilsikret, med mindre det modsatte udtrykkeligt er erklæret. Bindende tilsikrede udgifter må ikke overskrides.

Begrundelse

I forbindelse med prisoverslag er der brug for en særlig beskyttelse af forbrugeren. Ud over det uforbindende overslag, som kan overskrides i henhold til artikel 152, stk. 1 og 2, skal der reguleres for et bindende prisoverslag. Den erhvervsdrivende skal være forpligtet til udtrykkeligt at oplyse, hvis der kun er tale om et uforbindende prisoverslag.

Ændringsforslag 189

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 3 – artikel 153


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 153	udgår
Betaling af prisen
1. Kunden skal betale enhver pris, som i henhold til aftalen skal betales for den relaterede tjenesteydelse.
2. Prisen skal betales, når den relaterede tjenesteydelse er udført, og genstanden for den relaterede tjenesteydelse er stillet til kundens rådighed.

Ændringsforslag 190

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 3 – artikel 154


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 154	udgår
Adgang
Er det nødvendigt, at tjenesteyderen får adgang til kundens lokaler for at udføre den relaterede tjenesteydelse, skal kunden give tjenesteyderen adgang hertil på et rimeligt tidspunkt.

Ændringsforslag 191

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 155 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kundens misligholdelsesbeføjelser	Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser

Ændringsforslag 192

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 155 – stk. 1 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. I tilfælde af tjenesteyderens misligholdelse har kunden med tilpasningerne i denne artikel de samme misligholdelsesbeføjelser som dem, der er fastsat for køberen i kapitel 11, idet han kan	1. I tilfælde af, at tjenesteyderen ikke opfylder sine kontraktmæssige forpligtelser, har forbrugeren følgende misligholdelsesbeføjelser:

Ændringsforslag 193

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 155 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kundens misligholdelsesbeføjelser gælder med forbehold af tjenesteyderens ret til at foretage afhjælpning, uanset om kunden er en forbruger, jf. dog stk. 3.	2. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser gælder med forbehold af tjenesteyderens ret til at foretage afhjælpning i henhold til artikel […] (Sælgers afhjælpning), jf. dog stk. 3.

Ændringsforslag 194

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 155 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. I tilfælde af forkert installation i forbindelse med en aftale om forbrugerkøb, jf. artikel 101, gælder kundens misligholdelsesbeføjelser, uden at der er forbeholdt tjenesteyderen en ret til at foretage afhjælpning.	3. I tilfælde af forkert installation som omhandlet i artikel […] (Forkert installation i forbindelse med en aftale om forbrugerkøb), gælder kundens misligholdelsesbeføjelser, uden at der er forbeholdt tjenesteyderen en ret til at foretage afhjælpning.

Ændringsforslag 195

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 155 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Er kunden en forbruger, har han ret til at bringe aftalen til ophør ved enhver form for mangel med hensyn til den relaterede tjenesteydelse, der er blevet leveret, medmindre manglen er uvæsentlig.	4. Forbrugeren har ret til at bringe aftalen til ophør ved enhver form for mangel med hensyn til den relaterede tjenesteydelse, der er blevet leveret, medmindre manglen er uvæsentlig.

Ændringsforslag 196

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 155 – stk. 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Kapitel 11 finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger, herunder de følgende:	udgår
a) med hensyn til tjenesteyderens ret til at foretage afhjælpning ved aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger må den rimelige frist i artikel 109, stk. 5, ikke overstige 30 dage
b) artikel 111 og 112 finder ikke anvendelse på kundens ret til at kræve afhjælpning af den mangelfulde opfyldelse, og
c) artikel 156 finder anvendelse i stedet for artikel 122.

Ændringsforslag 197

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 155 – stk. 5 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5a. Når en købsaftale eller en aftale om levering af digitalt indhold bringes til ophør, ophører eventuelle aftaler om relaterede tjenesteydelser også.

Ændringsforslag 198

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 156


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 156	udgår
Krav om meddelelse om mangler ved aftaler om relaterede tjenesteydelser mellem erhvervsdrivende
1. I aftaler om relaterede tjenesteydelser mellem erhvervsdrivende kan kunden kun påberåbe sig en mangel, hvis kunden giver tjenesteyderen meddelelse inden for en rimelig frist med angivelse af, hvori manglen består.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den relaterede tjenesteydelse tilendebringes, eller hvor kunden bliver bekendt med eller kunne forventes at blive bekendt med manglen, hvis dette tidspunkt ligger efter tilendebringelsen af tjenesteydelsen.
2. Tjenesteyderen kan ikke påberåbe sig denne artikel, hvis manglen vedrører forhold, som tjenesteyderen var bekendt med eller kunne forventes at være bekendt med, og som tjenesteyderen ikke oplyste kunden om.

Ændringsforslag 199

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 157


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 157	udgår
Tjenesteyderens misligholdelsesbeføjelser
1. I tilfælde af kundens misligholdelse har tjenesteyderen med tilpasningerne i stk. 2 de samme misligholdelsesbeføjelser som dem, der er fastsat for sælgeren i kapitel 13, nemlig
a) at kræve opfyldelse
b) at tilbageholde kundens egen opfyldelse
c) at bringe aftalen til ophør og
d) at kræve renter af prisen eller erstatning.
2. Kapitel 13 finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Særligt finder artikel 158 anvendelse i stedet for artikel 132, stk. 2.

Ændringsforslag 200

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kundens ret til at afvise tjenesteyderens opfyldelse	Forbrugerens ret til at afvise tjenesteyderens opfyldelse

Ændringsforslag 201

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kunden kan til enhver tid give tjenesteyderen meddelelse om, at han ikke længere ønsker opfyldelse eller ikke længere ønsker fortsat opfyldelse af den relaterede tjenesteydelse.	1. Forbrugeren kan til enhver tid give tjenesteyderen meddelelse om, at han ikke længere ønsker opfyldelse eller ikke længere ønsker fortsat opfyldelse af den relaterede tjenesteydelse.

Ændringsforslag 202

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 – stk. 2 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Når der gives meddelelse i henhold til stk. 1:	udgår

Ændringsforslag 203

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 – stk. 2 – litra b


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) kunden har stadig pligt til at betale prisen med fradrag af de omkostninger, som tjenesteyderen har sparet eller kan forventes at have sparet ved ikke at skulle opfylde aftalen, medmindre der foreligger en grund til at bringe aftalen til ophør i henhold til andre bestemmelser.	b) forbrugeren har stadig pligt til at betale prisen med fradrag af de omkostninger, som tjenesteyderen har sparet eller kan forventes at have sparet ved ikke at skulle opfylde aftalen, medmindre der foreligger en grund til at bringe aftalen til ophør i henhold til andre bestemmelser.

Ændringsforslag 204

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158a
	Direktivets ufravigelige karakter
	Hvis det er loven i en medlemsstat, der er gældende lov for aftalen, kan forbrugeren ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer vedkommende i forbindelse med nationale foranstaltninger til dette direktivs gennemførelse.
	Aftalevilkår, der direkte eller indirekte giver afkald på eller begrænser de rettigheder, som følger af dette direktiv, er ikke bindende for forbrugeren.

Begrundelse

Med henblik på at sikre sammenhæng med direktiv 2011/83/EU bør de relevante afsluttende bestemmelser overtages fra direktiv 2011/83/EU og anvendes i tilpasset form i nærværende direktiv. Jf. artikel 25 i direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 205

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158b
	Standardaftaler
	Kommissionen forelægger standardvilkårene og -betingelserne inden for [et år] efter gennemførelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag 206

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 c (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158c
	Oplysningskampagne
	Kommissionen gennemfører en oplysningskampagne for at informere virksomheder på nationalt niveau om disse standardvilkår for onlineforbrugertransaktioner baseret på europæiske regler.

Ændringsforslag 207

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 d (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158d
	Kommissionens rapportering om planlagt holdbarhed
	Senest den […]
	a) gennemfører Kommissionen undersøgelser, der skal identificere, analysere og vurdere, hvordan den planlagte holdbarhed indvirker på produkters levetid, og
	b) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at løse problematikken med produkters planlagte holdbarhed.

Begrundelse

Den planlagte holdbarhed er en gængs praksis, der har til formål at forringe et produkts levetid. Dette problem afdækkes ikke inden for rammerne af den gældende fællesskabsret. Det må derfor vurderes, hvordan denne praksis indvirker på produkternes levetid i forhold til de gældende garantimæssige rettigheder (dvs. produkter, der er designet til gå i stykker efter den toårige garantiperiode, i de medlemsstater, der har gennemført mindstestandarderne fra forbrugerkøbsdirektivet fra 1999) og hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at afskrække producenterne fra eller straffe dem for at anvende planlagt holdbarhed.

Ændringsforslag 208

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 e (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158e
	Regresret
	1. Hvis en slutsælger er ansvarlig over for forbrugeren som følge af en mangel, der er et resultat af en handling eller en undladelse fra producentens side, en tidligere sælger eller en anden mellemhandler, har slutsælgeren ret til at rejse krav mod den eller de person(er), der er ansvarlige inden for aftalekæden.
	2. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der kan være tale om, jf. stk. 1, og betingelserne for deres anvendelse.

Begrundelse

Dette ændringsforslag indarbejder artikel 4 fra forbrugerkøbsdirektivet fra 1999.

Ændringsforslag 209

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 f (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158f
	Håndhævelse
	1. Medlemsstaterne sørger for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv.
	2. De i stk. 1 nævnte midler omfatter bestemmelser, i henhold til hvilke et eller flere af nedennævnte organer efter national ret kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder med henblik på at sikre anvendelsen af de nationale gennemførelsesbestemmelser til dette direktiv:
	a) offentlige organer eller deres repræsentanter
	b) forbrugerorganisationer, der har en legitim interesse i at beskytte forbrugerne
	c) erhvervsorganisationer, der har en legitim interesse i at indbringe en sådan sag.

Begrundelse

Jf. artikel 23 i direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 210

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 g (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158g
	Sanktioner
	1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.
	2. Medlemsstaterne giver senest […] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Begrundelse

Jf. artikel 24 i direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 211

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 h (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158h
	Rapportering og gennemgang af lovgivningen om urimelige kontraktvilkår
	Senest den […] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet en rapport om anvendelsen af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler inden for forskellige sektorer, der falder in under dets anvendelsesområde, og forelægger i givet fald ændringsforslag til det for Europa-Parlamentet og Rådet.

Begrundelse

Direktivet om urimelige kontraktvilkår er den horisontale EU-lovgivning, der regulerer betingelserne i forbrugeraftaler inden for de forskellige sektorer. Som led i revisionen af forbrugerlovgivningen bør Kommissionen foretage en vurdering af anvendelsen af denne lovgivning med henblik på at identificere problemer i forbrugeraftaler inden for forskellige markeder (f.eks. levering af digitalt indhold, telekommunikationstjenester, energi osv.), som bør behandles under en eventuel revision af direktiv 93/13/EØF.

Ændringsforslag 212

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 i (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158i
	Kommissionens rapportering samt evaluering
	Senest […] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv. Denne rapport ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag med henblik på at tilpasse direktivet til udviklingen på forbrugerretsområdet.

Begrundelse

Der bør fastsættes en konkret rapporteringspligt for Kommissionen, som skal sikre, at EU's lovgivende organer – Rådet og Europa-Parlamentet – på passende vis informeres om gennemførelsen af og udviklingen i forbindelse med nærværende direktiv med henblik på i givet fald at kunne stille tilpasningsforslag.

Ændringsforslag 213

Forslag til forordning

Bilag I – del V – kapitel 15 – afdeling 4 – artikel 158 j (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 158j
	Gennemførelse
	1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den […] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse foranstaltninger i form af dokumenter. Kommissionen anvender disse dokumenter med henblik på den i artikel 30 nævnte rapport (Kommissionens rapportering samt evaluering).
	De anvender disse foranstaltninger fra den […].
	Foranstaltningerne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
	2. Direktivets bestemmelser finder anvendelse på aftaler indgået efter den […].

Begrundelse

Jf. artikel 28 i direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 214

Forslag til forordning

Bilag I – del VI – kapitel 16 – afdeling 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 215

Forslag til forordning

Bilag I – del VI – kapitel 16 – afdeling 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 216

Forslag til forordning

Bilag I – del VI – kapitel 16 – afdeling 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 217

Forslag til forordning

Bilag I – del VII – kapitel 17


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 218

Forslag til forordning

Bilag I – del VIII – kapitel 18


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Ændringsforslag 219

Forslag til forordning

Bilag I – tillæg 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

Begrundelse

Fortrydelsesretten er allerede reguleret i direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 220

Forslag til forordning

Bilag I – tillæg 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Standardfortrydelsesformular	udgår
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
– Til [her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og eventuelt faxnummer og e-mail-adresse af den erhvervsdrivende selv]:
– Jeg/vi* meddeler herved, at jeg/vi* ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores* aftale om køb af følgende varer/levering af følgende digitale indhold/levering af følgende relaterede tjenesteydelse
– Bestilt den/modtaget den
– Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
– Forbrugerens adresse (forbrugernes adresse)
– Forbrugerens underskrift (forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
– Dato
* Det ikke relevante overstreges.

Begrundelse

Fortrydelsesretten er allerede reguleret i direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag 221

Forslag til forordning

Bilag II


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
[...]	udgår

PROCEDURE

Titel	Fælles EU-købelov
Referencer	COM(2011)0635 – C7-0329/2011 – 2011/0284(COD)
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 25.10.2011
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet	IMCO 25.10.2011
Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet	24.5.2012
Behandling i udvalg	31.5.2012	24.9.2012	21.2.2013	21.3.2013
	30.5.2013	18.6.2013
Dato for vedtagelse	9.7.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 17 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Claudette Abela Baldacchino, Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Preslav Borissov, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Thomas Händel, Małgorzata Handzlik, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Franz Obermayr, Sirpa Pietikäinen, Phil Prendergast, Robert Rochefort, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jürgen Creutzmann, Ashley Fox, María Irigoyen Pérez, Othmar Karas, Roberta Metsola, Olle Schmidt, Olga Sehnalová, Marc Tarabella, Sabine Verheyen
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Diane Dodds, Francesco Enrico Speroni, Cornelis de Jong