Udvalget om Industri, Forskning og Energi
4.10.2017
UDTALELSE
fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med
elektroniske kommunikation og om ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)
( COM(2017)0010 – C8-0009/2017 – 2017/0003(COD) )
Ordfører for udtalelse: Kaja Kallas
PA_Legam
KORT BEGRUNDELSE
Europa-Kommissionens forslag til forordning om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation og om ophævelse af direktiv 2002/58/EF har til formål at beskytte grundlæggende rettigheder og friheder, navnlig retten til privatlivets fred, kommunikationshemmelighed og beskyttelse af personoplysninger i sektoren for elektronisk kommunikation, men garanterer desuden fri udveksling af elektronisk kommunikation, udstyr og tjenesteydelser i Unionen.
Ordføreren tilslutter sig generelt Kommissionens forslag, navnlig behovet for at tilpasse det til den teknologiske innovation og nye kommunikationsmidler, således at lovgivningen kan opfylde sine mål og er afpasset formålet.
Frie datastrømme og beskyttelse af personoplysninger i Unionen
Ordføreren støtter ændringen af retsinstrumentet fra direktiv til forordning. Gennemførelsen af det tidligere direktiv har vist divergerende gennemførelser og forskellige fortolkninger af bestemmelserne. Ordføreren mener derfor, at en forordning kan være et bedre redskab til at sikre beskyttelsen af personoplysninger i fysiske og juridiske personers kommunikation og værne om de frie datastrømme i Unionen. Ordføreren mener imidlertid, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd i højere grad bør bidrage til at sikre konsekvens i håndhævelsen af denne forordning, navnlig ved at udstede retningslinjer og udtalelser med afsæt i den sammenhængsmekanisme, der er omhandlet i forordning (EU) 2016/679. Derudover bifalder ordføreren den opgave, der betros databeskyttelsesmyndighederne med at håndhæve denne forordning, men understreger samtidig, at databeskyttelse mere og mere bør blive et spørgsmål af horisontal karakter, og at alle myndigheder bør samarbejde herom og yde teknisk bistand, når det er nødvendigt for at nedbryde barrierer.
Anvendelsesområde
Ordføreren støtter udvidelsen af anvendelsesområdet for denne forordning til over-the-top-tjenester i lyset af disse tjenesters stigende rolle samt forbindelsen mellem den foreslåede forordning og definitionerne i det foreslåede direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Ordføreren understreger imidlertid behovet for at sikre sammenhæng og overensstemmelse mellem definitionen i kodeksen og forordningen om beskyttelse af privatlivets fred for at undgå smuthuller, men også risici for, at nogle bestemmelser ikke kan anvendes på visse typer tjenester.
Teknologineutralitet
Ordføreren påskønner Kommissionens bestræbelser på at løse det komplekse problem med "samtykketræthed" og behovet for at finde mere brugervenlige måder at informere slutbrugerne på og give dem valg med hensyn til beskyttelsen af deres privatlivs fred. Ordføreren mener imidlertid, at Kommissionens forslag er for fokuseret på websteder, mens tendensen bevæger sig mere og mere i retning af applikationer, platforme til tingenes internet osv. De foreslåede løsninger er for snævert fokuseret på browsere, hvilket indebærer en risiko for, at forordningen ikke vil vise sig langtidsholdbar. Desuden sondrer forslaget skarpt mellem førstepartscookies og tredjepartscookies. Ordføreren mener, at denne sondring ikke er fremtidssikret set i lyset af den hurtige innovation i den digitale sektor, hvor en førstepartscookie kan bevæge sig videre og indsamle data som tredjepartscookie, eller hvor andre sporingsteknologier ikke længere er baseret på første- eller tredjepartscookies. Konsekvenserne for privatlivets fred af en cookie bør snarere baseres på dens formål, f.eks. om formålet med indsamlingen af oplysninger er adfærdsbaseret markedsføring og anvendelse på flere enheder, på de typer oplysninger, den indsamler, og hvordan de indsamlede oplysninger deles. Ordføreren mener derfor ikke, at en skarp sondring mellem førsteparts- og tredjepartscookies vil være mest effektiv. Brugeren bør informeres bedre, have adgang til mere gennemsigtighed om, hvordan cookies fungerer, og være i stand til at foretage tilvalg.
Meddelelse og standardiserede ikoner
Ordføreren går ikke ind for muligheden af at indsamle oplysninger, der udsendes af terminaludstyr, således at det kan blive forbundet med andet udstyr eller netværksudstyr, hvis der er tegn, der oplyser brugerne om, at dette er et sporingsområde. En sådan bestemmelse risikerer at skabe frygt og ængstelse blandt slutbrugerne uden at give dem en konkret og praktisk mulighed for at fravælge at blive sporet.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1
Forslag til forordning
Betragtning 7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(7) Det bør være tilladt for medlemsstaterne inden for rammerne af nærværende forordning at bevare eller indføre nationale bestemmelser, som yderligere præciserer og tydeliggør anvendelsen af reglerne i nærværende forordning med henblik på at sikre effektiv anvendelse og fortolkning af disse regler. Derfor bør den skønsmargin, som medlemsstaterne har i den forbindelse, tage hensyn til balancen mellem beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og elektroniske kommunikationsdatas fri bevægelighed. | (7) Det Europæiske Databeskyttelsesråd bør, om nødvendigt, inden for rammerne af nærværende forordning udstede retningslinjer og udtalelser, som yderligere tydeliggør anvendelsen af reglerne i nærværende forordning med henblik på at sikre effektiv anvendelse og fortolkning af disse regler. Sådanne retningslinjer og udtalelser bør tage hensyn til det dobbelte formål med denne forordning og derfor opretholde balancen mellem beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og elektroniske kommunikationsdatas fri bevægelighed. |
Ændringsforslag 2
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (9a) I henhold til denne forordning skal en leverandør af en elektronisk kommunikationstjeneste, som ikke er etableret i Unionen, udpege en repræsentant i Unionen. Repræsentanten skal udpeges skriftligt. Repræsentanten kan være den samme som den, der er udpeget i henhold til artikel 27 i forordning (EU) 2016/6791a. |
| ___________ |
| 1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). |
Ændringsforslag 3
Forslag til forordning
Betragtning 11
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(11) Tjenester der bruges til at kommunikere, og de tekniske metoder til at sikre dette, har udviklet sig meget. I stedet for traditionelle taletelefonitjenester, tekstbeskeder (sms) og e-mailtjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. For at sikre en effektiv og ens beskyttelse af slutbrugere, når de anvender funktionelt tilsvarende tjenester, anvendes den definitionen af elektroniske kommunikationstjenester, som er fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæiske kodeks for elektronisk kommunikation] i denne forordning24. Denne definition omfatter ikke kun internetadgangstjenester og tjenester, som helt eller delvis består i overføring af signaler, men også interpersonelle kommunikationstjenester, som kan være nummerbaserede, som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. Beskyttelse af kommunikationshemmeligheden er også væsentlig for interpersonelle kommunikationstjenester, som understøtter andre tjenester, og derfor bør denne type tjenester, der også har til formål at kommunikere, være omfattet af denne forordning. | (11) Tjenester der bruges til at kommunikere, og de tekniske metoder til at sikre dette, har udviklet sig meget. I stedet for traditionelle taletelefonitjenester, tekstbeskeder (sms) og e-mailtjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. For at sikre en effektiv og ens beskyttelse af slutbrugere, når de anvender funktionelt tilsvarende tjenester, anvendes den definitionen af elektroniske kommunikationstjenester, som er fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæiske kodeks for elektronisk kommunikation24] i denne forordning. Denne definition omfatter ikke kun internetadgangstjenester og tjenester, som helt eller delvis består i overføring af signaler, men også interpersonelle kommunikationstjenester, som kan være nummerbaserede, som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. |
_________________ | _________________ |
24Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (COM/2016/0590 final - 2016/0288 (COD) ). | 24Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (COM/2016/0590 final - 2016/0288 (COD) ). |
Ændringsforslag 4
Forslag til forordning
Betragtning 12
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(12) Netforbundne apparater og maskiner kommunikerer i stadig større grad med hverandre ved hjælp af elektroniske kommunikationsnet (tingenes internet). Transmission af kommunikation mellem maskiner omfatter overføring af signaler via et net, og det udgør derfor sædvanligvis en elektronisk kommunikationstjeneste. For at sikre fuld beskyttelse af retten til privatlivets fred og kommunikationshemmelighed samt for at fremme et sikkert tingenes internet, som man kan have tillid til, på det digitale indre marked, er der behov for at præcisere, at denne forordning finder anvendelse på videregivelse af kommunikation mellem maskiner. Derfor bør princippet om kommunikationshemmelighed, som er bevaret i denne forordning, finde anvendelse på transmission af kommunikation mellem maskiner. Der kan også vedtages specifikke sikkerhedsmekanismer i henhold til sektorspecifik lovgivning, som f.eks. direktiv 2014/53/EU. | (12) Netforbundne apparater og maskiner kommunikerer i stadig større grad med hverandre ved hjælp af elektroniske kommunikationsnet (tingenes internet). Transmission af kommunikation mellem maskiner omfatter overføring af signaler via et net, og det udgør derfor sædvanligvis en elektronisk kommunikationstjeneste. For at sikre fuld beskyttelse af retten til privatlivets fred og kommunikationshemmelighed samt for at fremme et sikkert tingenes internet, som man kan have tillid til, på det digitale indre marked, er der behov for at præcisere, at denne forordning finder anvendelse på videregivelse af kommunikation mellem maskiner. Derfor bør princippet om kommunikationshemmelighed, som er bevaret i denne forordning, finde anvendelse på transmission af kommunikation mellem maskiner. Det bør imidlertid ikke finde anvendelse på kommunikation mellem maskiner, som hverken har indvirkning på privatlivets fred eller fortroligheden af kommunikation, som f.eks. transmission mellem netelementer (servere, switches). Der kan også vedtages specifikke sikkerhedsmekanismer i henhold til sektorspecifik lovgivning, som f.eks. direktiv 2014/53/EU. |
Ændringsforslag 5
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (12a) Intelligente transportsystemer har behov for supplerende beskyttelse i denne forordning, for så vidt angår kommunikationsdata, når opkoblede biler genererer, transmitterer og lagrer brugernes personoplysninger. Forbrugernes privatliv i opkoblede køretøjer skal sikres, når tredjeparter får adgang til og bruger fører- og kørselsdata. |
Ændringsforslag 6
Forslag til forordning
Betragtning 13
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(13) Udviklingen af hurtige og effektive trådløse teknologier har bidraget til øget adgang til offentlig internetadgang gennem trådløse net, som kan tilgås af alle i offentlige og halvprivate områder, som f.eks. "hotspots" forskellige steder i byer, stormagasiner, indkøbscentre og på hospitaler. I det omfang disse kommunikationsnet tilbydes til en udefineret gruppe af slutbrugere bør fortroligheden af den kommunikation, der sendes gennem sådanne net, beskyttes. Det forhold, at trådløse elektroniske kommunikationstjenester kan understøtte andre tjenester, bør ikke være til hinder for, at kommunikationsdata beskyttes eller at denne forordning finder anvendelse. Forordningen bør derfor finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der anvender elektroniske kommunikationstjenester og offentlige kommunikationsnet. Forordningen bør derimod ikke finde anvendelse på lukkede grupper af slutbrugere, som f.eks. virksomhedsnet, hvor adgangen er begrænset til personer, som er tilknyttet virksomheden. | (13) Udviklingen af hurtige og effektive trådløse teknologier har bidraget til øget adgang til offentlig internetadgang gennem trådløse net, som kan tilgås af alle i offentlige og halvprivate områder, som f.eks. "hotspots" forskellige steder i byer, stormagasiner, indkøbscentre, lufthavne, hoteller, universiteter, hospitaler eller andre tilsvarende adgangspunkter til internettet. I det omfang disse kommunikationsnet tilbydes til en udefineret gruppe af slutbrugere bør fortroligheden af den kommunikation, der sendes gennem sådanne net, beskyttes. Det forhold, at trådløse elektroniske kommunikationstjenester kan understøtte andre tjenester, bør ikke være til hinder for, at kommunikationsdata beskyttes eller at denne forordning finder anvendelse. Forordningen bør derfor finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der anvender elektroniske kommunikationstjenester og offentlige kommunikationsnet. Forordningen bør derimod ikke finde anvendelse på lukkede grupper af slutbrugere, som f.eks. virksomhedsnet, hvor adgangen er begrænset til personer, som er tilknyttet virksomheden. Den omstændighed, at der stilles krav om et password, bør ikke betragtes som adgang begrænset til en lukket gruppe af slutbrugere, hvis der gives adgang til en udefineret gruppe af slutbrugere. |
Ændringsforslag 7
Forslag til forordning
Betragtning 14
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(14) Elektroniske kommunikationsdata bør defineres på en så tilstrækkeligt omfattende og teknologineutral måde, at enhver oplysning om sendt eller udvekslet indhold (elektronisk kommunikationsindhold) og oplysninger om slutbrugeren af de elektroniske kommunikationstjenester kan behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold, herunder data til at spore og identificere kilden til og modtageren af en kommunikation, geografisk placering og dato, tid, varighed og kommunikationstypen. Uanset om signaler eller tilhørende data overføres ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, kabelnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og mobilnet, samt elkabelsystemer, bør de data, der har at gøre med sådanne signaler, betragtes som elektroniske kommunikationsmetadata og følgelig være omfattet af bestemmelserne i denne forordning. Elektroniske kommunikationsmetadata kan omfatte oplysninger, som er en del af abonnementet på en tjeneste, hvis disse oplysninger behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold. | (14) Elektroniske kommunikationsdata bør defineres på en så tilstrækkeligt omfattende og teknologineutral måde, at enhver oplysning om sendt eller udvekslet indhold (elektronisk kommunikationsindhold) og oplysninger om slutbrugeren af de elektroniske kommunikationstjenester kan behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold, herunder data til at spore og identificere kilden til og modtageren af en kommunikation, geografisk placering og dato, tid, varighed og kommunikationstypen. De bør også indeholde lokaliseringsdata, såsom den faktiske eller udledte placering af terminaludstyret, placeringen af det terminaludstyr, hvorfra eller hvortil der er foretaget et telefonopkald eller oprettet en internetforbindelse, eller det Wi-Fi-hotspot, som en enhed er forbundet med, samt data, der er nødvendige for at identificere slutbrugernes terminaludstyr. Uanset om signaler eller tilhørende data overføres ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, kabelnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og mobilnet, samt elkabelsystemer, bør de data, der har at gøre med sådanne signaler, betragtes som elektroniske kommunikationsmetadata og følgelig være omfattet af bestemmelserne i denne forordning. Elektroniske kommunikationsmetadata kan omfatte oplysninger, som er en del af abonnementet på en tjeneste, hvis disse oplysninger behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold. |
Ændringsforslag 8
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (15 a) Dataenes anonymitet bør betragtes som et supplerende beskyttelses- og fortrolighedslag. Der bør indføres bestemmelser herom med henblik på som standard at anonymisere oplysninger, når det er muligt. Sådanne procedurer bør være ledsaget af en række prøver, der kan tjene som bevis for anonymitet. |
Ændringsforslag 9
Forslag til forordning
Betragtning 16
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(16) Det er ikke hensigten, at forbuddet mod at lagre oplysninger skal forbyde nogen automatisk, mellemliggende og kortvarig lagring af disse oplysninger, når blot lagringen udelukkende sker med henblik på at gennemføre transmissionen i de elektroniske kommunikationsnet. Det bør ikke forhindre hverken behandlingen af elektroniske kommunikationsdata, som sikrer elektroniske kommunikationstjenesters sikkerhed og kontinuitet, herunder kontrol af sikkerhedstrusler som forekomsten af malware, eller behandlingen af metadata til at opfylde de nødvendige krav til tjenestekvalitet, som f.eks. latency, jitter osv. | (16) Det er ikke hensigten, at forbuddet mod at lagre oplysninger skal forbyde nogen automatisk, mellemliggende og kortvarig lagring af disse oplysninger, når blot lagringen udelukkende sker med henblik på at gennemføre transmissionen i de elektroniske kommunikationsnet. Det bør ikke forhindre hverken behandlingen af elektroniske kommunikationsdata, som sikrer elektroniske kommunikationstjenesters og -nets sikkerhed, fortrolighed, integritet, tilgængelighed, autenticitet og kontinuitet, herunder kontrol af sikkerhedstrusler som forekomsten af malware, eller behandlingen af metadata til at opfylde de nødvendige krav til tjenestekvalitet, som f.eks. latency, jitter osv. |
Ændringsforslag 10
Forslag til forordning
Betragtning 17
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(17) Behandlingen af elektroniske kommunikationsdata kan være til gavn for virksomheder, forbrugere og samfundet som helhed. I forhold til direktiv 20002/58/EF udvider denne forordning leverandører af elektroniske kommunikationstjenesters mulighed for at behandle elektroniske kommunikationsmetadata med baggrund i slutbrugernes samtykke. Slutbrugere finder det imidlertid meget vigtigt, at deres kommunikation er fortrolig, herunder deres onlineaktiviteter, og de vil kontrollere brug af elektroniske kommunikationsdata til andre formål end til at gennemføre kommunikationen. Derfor bør denne forordning kræve, at leverandører af elektroniske kommunikationstjenester indhenter slutbrugernes samtykke til at behandle elektroniske kommunikationsmetadata, som bør omfatte data om apparaters placering, der genereres med henblik på at give og bevare adgang og forbindelse til en tjeneste. Lokaliseringsdata, der generes i forbindelse med andet end levering af elektroniske kommunikationstjenester, bør ikke betragtes som metadata. Eksempler på kommerciel anvendelse af elektroniske kommunikationsmetadata hos leverandører af elektroniske kommunikationstjenester kan omfatte levering af "heatmaps", en geografisk fremstilling af data, hvor farver bruges til at angive, at der findes personer i området. For at kunne vise trafikbevægelserne i visse retninger i løbet af en bestemt periode, er det nødvendigt med en identifikator, der kan forbinde personers positioner i bestemte intervaller. Denne identifikator ville mangle, hvis der blev indsamlet anonyme data, og derfor ville disse bevægelser ikke kunne vises. Denne type brug af elektroniske kommunikationsmetadata kunne f.eks. være til gavn for offentlige myndigheder og offentlige transportvirksomheder i forbindelse med beslutninger om, hvor ny infrastruktur skal opføres baseret på brugen af og presset på eksisterende infrastruktur. Hvis det er sandsynligt, at en type behandling af elektroniske kommunikationsmetadata, navnlig i form af brug af nye teknologier og under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål, vil medføre en højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, bør der gennemføres en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, og eventuelt en høring ved tilsynsmyndigheden forud for behandlingen, jf. artikel 45 og 36 i forordning (EU) 2016/679. | (17) Behandlingen af elektroniske kommunikationsdata kan være til gavn for virksomheder, forbrugere og samfundet som helhed. I forhold til direktiv 20002/58/EF udvider denne forordning leverandører af elektroniske kommunikationstjenesters mulighed for at behandle elektroniske kommunikationsmetadata med baggrund i slutbrugernes samtykke. Slutbrugere finder det imidlertid meget vigtigt, at deres kommunikation er fortrolig, herunder deres onlineaktiviteter, og de vil kontrollere brug af elektroniske kommunikationsdata til andre formål end til at gennemføre kommunikationen. Derfor bør denne forordning kræve, at leverandører af elektroniske kommunikationstjenester indhenter slutbrugernes samtykke til at behandle elektroniske kommunikationsmetadata, som bør omfatte data om apparaters placering, der genereres med henblik på at give og bevare adgang og forbindelse til en tjeneste. Lokaliseringsdata, der generes i forbindelse med andet end levering af elektroniske kommunikationstjenester, bør ikke betragtes som metadata. Eksempler på kommerciel anvendelse af elektroniske kommunikationsmetadata hos leverandører af elektroniske kommunikationstjenester kan omfatte levering af "heat maps", en geografisk fremstilling af data, hvor farver bruges til at angive, at der findes personer i området. For at kunne vise trafikbevægelserne i visse retninger i løbet af en bestemt periode, er det nødvendigt med en identifikator, der kan forbinde personers positioner i bestemte intervaller. Denne identifikator ville mangle, hvis der blev indsamlet anonyme data, og derfor ville disse bevægelser ikke kunne vises. Denne type brug af elektroniske kommunikationsmetadata kunne f.eks. være til gavn for offentlige myndigheder og offentlige transportvirksomheder i forbindelse med beslutninger om, hvor ny infrastruktur skal opføres baseret på brugen af og presset på eksisterende infrastruktur. Hvis det er sandsynligt, at en type behandling af elektroniske kommunikationsmetadata, navnlig i form af brug af nye teknologier og under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål, vil medføre en højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, bør der gennemføres en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, og eventuelt en høring ved tilsynsmyndigheden forud for behandlingen, jf. artikel 34455 og 36 i forordning (EU) 2016/679. Den videre behandling af metadata til andre formål end dem, som de oprindelig blev indsamlet til, bør kun tillades, hvis behandlingen er forenelig med det oprindelige formål, der er indhentet samtykke til, og er underlagt særlige garantier, navnlig med hensyn til pseudonymisering, jf. punkt (4) i artikel 6 forordning (EU) 2016/679. |
Ændringsforslag 11
Forslag til forordning
Betragtning 19
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(19) Indholdet af elektronisk kommunikation vedrører kernen i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation, som er beskyttet i medfør af chartrets artikel 7. Indblanding i indholdet af elektronisk kommunikation bør kun være tilladt på meget klart definerede betingelser, af hensyn til specifikke formål og den tilstrækkeligt beskyttet mod misbrug. Denne forordning giver leverandører af elektroniske kommunikationstjenester mulighed for at behandle elektroniske kommunikationsdata i transit med informeret samtykke fra alle de pågældende slutbrugere. Leverandører må f.eks. tilbyde tjenester, som medfører skanning af e-mails med henblik på at fjerne foruddefineret materiale. På grund af følsomheden af kommunikationernes indhold antages det i denne forordning, at behandling af indholdsdata vil medføre højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Når denne type data behandles, bør leverandøren af den elektroniske kommunikationstjeneste altid høre tilsynsmyndigheden inden behandlingen. Denne høring bør ske i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/679. Denne antagelse omfatter ikke behandling af indholdsdata med henblik på at levere en tjeneste til slutbrugeren, som denne har bedt om, hvis slutbrugeren har givet samtykke til behandlingen, og den udføres med henblik på de formål og den varighed, der er strengt nødvendig og hensigtsmæssig til levering af en sådan tjeneste. Efter det elektroniske kommunikationsindhold er blevet sendt af slutbrugeren og modtaget af den eller de tiltænkte slutbruger eller slutbrugere, må det lagres eller opbevares af slutbrugeren, slutbrugerne eller en tredjepart, der er betroet af dem til at lagre eller opbevare sådanne data. Enhver behandling af dataene skal leve op til forordning (EU) 2016/679. | (19) Indholdet af elektronisk kommunikation vedrører kernen i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation, som er beskyttet i medfør af chartrets artikel 7. Indblanding i indholdet af elektronisk kommunikation bør kun være tilladt på meget klart definerede betingelser, af hensyn til specifikke formål og den tilstrækkeligt beskyttet mod misbrug. Denne forordning giver leverandører af elektroniske kommunikationstjenester mulighed for at behandle elektroniske kommunikationsdata i transit med informeret samtykke fra alle de pågældende slutbrugere. Leverandører må f.eks. tilbyde tjenester, som medfører skanning af e-mails med henblik på at fjerne foruddefineret materiale. For tjenester, der leveres til brugere i forbindelse med rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, f.eks. tekst-til-tale-tjenester, organisering af den elektroniske postkasse eller spamfiltre, bør det være tilstrækkeligt med samtykke fra den slutbruger, der ønsker de pågældende tjeneste. På grund af følsomheden af kommunikationernes indhold antages det i denne forordning, at behandling af indholdsdata vil medføre højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Når denne type data behandles, bør leverandøren af den elektroniske kommunikationstjeneste altid høre tilsynsmyndigheden inden behandlingen. Denne høring bør ske i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/679. Denne antagelse omfatter ikke behandling af indholdsdata med henblik på at levere en tjeneste til slutbrugeren, som denne har bedt om, hvis slutbrugeren har givet samtykke til behandlingen, og den udføres med henblik på de formål og den varighed, der er strengt nødvendig og hensigtsmæssig til levering af en sådan tjeneste. Efter det elektroniske kommunikationsindhold er blevet sendt af slutbrugeren og modtaget af den eller de tiltænkte slutbruger eller slutbrugere, må det lagres eller opbevares af slutbrugeren, slutbrugerne eller en tredjepart, der er betroet af dem til at lagre eller opbevare sådanne data. Enhver behandling af dataene skal leve op til forordning (EU) 2016/679. Hvis kommunikationsdata lagres af en tredjepart, bør denne tredjeparts sikre, at enhver oplysning, hvis behandling ikke er nødvendig for at levere den af slutbrugeren ønskede tjeneste, er beskyttet med de nyeste sikkerhedsforanstaltninger på alle stadier, herunder kryptografiske metoder som f.eks. kryptering. |
Ændringsforslag 12
Forslag til forordning
Betragtning 22
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(22) Metoderne til at oplyse slutbrugerne og indhente deres samtykke bør være så brugervenlige som muligt. På grund af den allestedsnærværende brug af sporingscookies og andre sporingsteknikker anmodes slutbrugerne i stadigt større omfang om at give samtykke til at lagre sådanne cookies på deres terminaludstyr. Som følge heraf bliver slutbrugerne overbebyrdet med anmodninger om samtykke. Brugen af tekniske midler til at indhente samtykke, f.eks. gennem gennemsigtige og brugervenlige indstillinger, kan hjælpe med at løse dette problem. Forordningen bør derfor give mulighed for at give samtykke ved hjælp af hensigtsmæssig indstilling af en browser eller en anden applikation. De valg, som slutbrugerne træffer, når de foretager deres generelle privatlivsindstillinger i en browser eller en anden applikation, bør være bindende og kunne gøres gældende over for eventuelle tredjeparter. Internetbrowsere er en type softwareprogram, der giver mulighed for at hente og fremvise oplysninger fra internettet. Andre typer applikationer, som f.eks. applikationer, der giver mulighed for at ringe og sende beskeder eller for GPS-navigation, har samme funktionalitet. Internetbrowsere formidler meget af, hvad der sker mellem slutbrugeren og et websted. Set ud fra dette perspektiv har internetbrowsere en god mulighed for at spille en aktiv rolle i at hjælpe slutbrugeren med at kontrollere flowet af oplysninger til og fra terminaludstyret. Internetbrowsere kan bruges som dørvogtere og hjælpe slutbrugerne med at forhindre, at oplysninger fra deres terminaludstyr (f.eks. smartphones, tablets eller computere) tilgås eller lagres. | (22) Metoderne til at oplyse slutbrugerne og indhente deres samtykke bør være tydelige og brugervenlige. På grund af den allestedsnærværende brug af sporingscookies og andre sporingsteknikker anmodes slutbrugerne i stadigt større omfang om at give samtykke til at lagre sådanne cookies på deres terminaludstyr. Som følge heraf bliver slutbrugerne overbebyrdet med anmodninger om samtykke. Brugen af tekniske midler til at indhente samtykke, f.eks. gennem gennemsigtige og brugervenlige indstillinger, kan hjælpe med at løse dette problem. Forordningen bør derfor give mulighed for at give samtykke ved hjælp af hensigtsmæssig teknisk indstilling af en browser eller en anden applikation. De valg, som slutbrugerne træffer, når de foretager deres generelle privatlivsindstillinger i en browser eller en anden applikation, som hjælper dem med at kontrollere flowet af oplysninger til og fra terminaludstyret, bør være bindende og kunne gøres gældende over for parter uden fornøden tilladelse. Desuden er det i lyset af innovationstempoet, den stigende anvendelse og det stigende udvalg af apparater, som muliggør kommunikation, samt den øgede sporing på tværs af apparater (cross-device tracking), nødvendigt, at denne forordning fortsat er teknologineutral for at kunne opfylde sine mål. |
Ændringsforslag 13
Forslag til forordning
Betragtning 23
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(23) Principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger blev kodificeret i artikel 25 i forordning (EU) 2016/679. Standardindstillingerne for cookies er på nuværende tidspunkt i de fleste browsere angivet til "accepter alle cookies". Derfor bør leverandører af software, som gør det muligt at hente og fremvise oplysninger fra internettet, være forpligtet til at konfigurere softwaren således, at den giver mulighed for at forhindre tredjeparter i at lagre oplysninger på terminaludstyret, hvilket ofte gengives som "afvis cookies fra tredjeparter". Slutbrugere bør have adgang til et sæt privatlivsindstillinger, der strækker sig fra højere sikkerhed (f.eks. "accepter aldrig cookies") til lavere (f.eks. "accepter altid cookies"), men også har et mellemniveau (f.eks. "afvis cookies fra tredjeparter" eller "accepter kun førstepartscookies"). Disse privatlivsindstillinger bør præsenteres på en let synlig og forståelig måde. | (23) Principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger blev kodificeret i artikel 25 i forordning (EU) 2016/679. Standardindstillingerne for cookies er på nuværende tidspunkt i de fleste browsere angivet til "accepter alle cookies", hvilket forhindrer slutbrugere i at give deres samtykke frit og på et velinformeret grundlag og overbebyrder dem med anmodninger. Derfor bør leverandører af software, som gør det muligt at hente og fremvise oplysninger fra internettet, informere slutbrugerne om muligheden for at give deres samtykke ved hjælp af passende tekniske indstillinger. Derfor bør de være forpligtet til at konfigurere softwaren således, at den giver slutbrugere mulighed for at vælge at afvise eller acceptere sporing eller cookies, som ikke er nødvendige for leveringen af den tjeneste, som slutbrugeren har bedt om, efter at være blevet underrettet om sporingens eller cookiernes funktion, hvordan de anvendes, og hvordan de indsamlede oplysninger deles. Slutbrugere bør have adgang til et sæt privatlivsindstillinger, der strækker sig fra højere sikkerhed (f.eks. "accepter aldrig sporing og cookies") til lavere sikkerhed (f.eks. "accepter altid sporing og cookies"), men også har et mellemniveau, alt efter de typer oplysninger, de er villige til at dele, de parter, de er rede til at dele dem med og formålene med en cookie eller sporing. Det burde også give dem mulighed for at tilpasse deres indstillinger ved at acceptere sporing eller cookies for informationssamfundstjenester, der står på positivlisten. Slutbrugerne bør også have mulighed for at fravælge sporing på tværs af apparater (cross-device tracking). En slutbruger, der accepterer cookies med henblik på målrettet reklame, bør også kunne korrigere de oplysninger, der er indsamlet om ham eller hende, for at forhindre eventuelle skader som følge af unøjagtige oplysninger. Privatlivsindstillinger bør præsenteres på en objektiv, let synlig og forståelig måde. |
Ændringsforslag 14
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (23a) For at forbedre tilliden mellem slutbrugere og parter, der er involveret i behandlingen af oplysninger, der lagres i terminaludstyr, og begrænse mængden af sporing, der har negative konsekvenser for privatlivets fred, bør slutbrugernes mulighed for at udvikle deres egen profil med f.eks. selvskabte værktøjer fremmes som et alternativ til sporing. |
Ændringsforslag 15
Forslag til forordning
Betragtning 24
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(24) For at internetbrowsere skal kunne indhente slutbrugerens samtykke som defineret i forordning (EU) 2016/679 til f.eks. lagring af sporingscookies fra tredjeparter, bør de bl.a. kræve en klar bekræftelse fra terminaludstyrets slutbruger, som betyder, at slutbrugeren udtrykker sin frivillige, specifikke, informerede og utvetydige enighed i, at sådanne cookies lagres og kan tilgås på terminaludstyret. En sådan handling kan betragtes som bekræftende, hvis slutbrugeren f.eks. aktivt skal vælge "accepter cookies fra tredjeparter" for at bekræfte deres enighed i valget, og denne gives de nødvendige oplysninger til at kunne træffe valget. Med henblik herpå er det nødvendigt at kræve af softwareleverandører, der muliggør adgang til internettet, at slutbrugerne i installationsøjeblikket informeres om muligheden for at vælge mellem de forskellige privatlivsindstillinger, og at de foretager et valg. Oplysningerne bør ikke afskrække slutbrugerne fra at vælge strengere privatlivsindstillinger, og de bør omfatte relevant information om de risici, der er forbundet med at tillade lagring af tredjepartscookies på computeren, herunder indsamling af registreringer over tid af en persons browsinghistorik og anvendelsen af sådanne registreringer til at målrette reklamer. Internetbrowsere opfordres til at gøre det let for slutbrugere at ændre privatlivsindstillingerne når som helst under brug og give brugeren mulighed for at gøre undtagelser eller lave en positivliste over visse websteder eller specificere, for hvilke websteder tredjepartscookies altid eller aldrig er tilladt. | (24) For at internetbrowsere eller andre applikationer skal kunne indhente slutbrugerens samtykke som defineret i forordning (EU) 2016/679, bør de bl.a. kræve en klar bekræftelse fra terminaludstyrets slutbruger, som betyder, at slutbrugeren udtrykker sin frivillige, specifikke, informerede og utvetydige enighed i, at sådanne sporingscookies eller andre sporingsmekanismer lagres og kan tilgås på terminaludstyret. En sådan handling kan betragtes som bekræftende, hvis slutbrugeren f.eks. aktivt skal vælge cookies eller sporinger, som behandler data ud over, hvad der er nødvendigt for, at tjenesten kan fungere, for at bekræfte sin enighed i valget, efter at han har fået forskellige muligheder og har fået de nødvendige oplysninger til at kunne træffe valget. Sådanne oplysninger bør omfatte mulige indvirkninger på kundens oplevelse eller slutbrugerens evne til at skaffe sig adgang til alle funktioner på webstedet. Samtykke bør ikke være gyldigt til sporing på tværs af apparater (cross-device tracking), hvis slutbrugeren ikke er blevet informeret og er ikke i stand til at fravælge. Med henblik herpå er det nødvendigt at kræve af softwareleverandører, der muliggør adgang til internettet, at slutbrugerne i installationsøjeblikket informeres om muligheden for at vælge mellem de forskellige privatlivsindstillinger, og at de foretager et valg. Oplysningerne bør ikke afskrække slutbrugerne fra at vælge strengere privatlivsindstillinger, og de bør omfatte relevant information om de risici, der er forbundet med at tillade lagring af sporingscookies eller andre sporingsmekanismer på computeren, herunder indsamling af registreringer over tid af en persons browsinghistorik og anvendelsen af sådanne registreringer til at målrette reklamer. Internetbrowsere eller andre applikationer bør gøre det let for slutbrugere at ændre privatlivsindstillingerne når som helst under brug og give brugeren mulighed for at gøre undtagelser eller lave en positivliste over visse parter eller cookies, der altid eller aldrig er tilladt. Hvis en forretningsmodel er baseret på målrettet annoncering, bør samtykke ikke anses for at være givet frivilligt, hvis adgangen til tjenesten er betinget af databehandling. I sådanne tilfælde bør slutbrugeren forsynes med andre rimelige alternativer, der ikke behandler hans eller hendes kommunikationsdata, såsom abonnement, betalt adgang eller kun begrænset adgang til dele af tjenesten. |
Ændringsforslag 16
Forslag til forordning
Betragtning 25
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(25) Adgang til elektroniske kommunikationsnet kræver, at der jævnligt udsendes bestemte datapakker for at opdage eller bevare en forbindelse til netværket eller til andre apparater på netværket. Endvidere skal apparater have tildelt en unik adresse, så de kan identificeres på netværket. Trådløse standarder og mobiltelefonstandarder involverer ligeledes udsendelse af aktive signaler, som indeholder unikke identifikatorer som f.eks. MAC-adresse, IMEI-nummer (international identitet for mobilstationsudstyr), IMSI-nummer osv. En enkelt trådløs basisstation (dvs. en sender og modtager) som f.eks. et trådløst adgangspunkt, har et specifikt område, inden for hvilket sådanne oplysninger kan opfanges. Der er opstået tjenesteudbydere, som tilbyder sporingstjenester baseret på skanning af oplysninger vedrørende udstyr med diverse funktioner, herunder optælling af personer, indsamling af oplysninger om, hvor mange der venter i kø, registrering af antallet af personer i et specifikt område, osv. Disse oplysninger kan bruges til andre mere nærgående formål, som f.eks. at sende reklamer med individualiserede tilbud til slutbrugere, når de går ind i butikker. Selv om nogle af funktionerne ikke medfører store private risici, er der andre, der gør, f.eks. dem som omfatter sporing af personer over tid, herunder gentagne besøg til specifikke steder. Leverandører, der anvender en sådan praksis, bør på fremtrædende steder i udkanten af det pågældende område informere slutbrugerne herom, inden de går ind i det afgrænsede område, hvor denne teknologi anvendes, om formålet med indsamlingen af oplysninger, om hvem der er ansvarlig for den og om eventuelle foranstaltninger, slutbrugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at minimere eller standse indsamlingen af oplysninger. Der bør gives yderligere oplysninger, hvis der indsamles personoplysninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/679. | (25) Adgang til elektroniske kommunikationsnet kræver, at der jævnligt udsendes bestemte datapakker for at opdage eller bevare en forbindelse til netværket eller til andre apparater på netværket. Endvidere skal apparater have tildelt en unik adresse, så de kan identificeres på netværket. Trådløse standarder og mobiltelefonstandarder involverer ligeledes udsendelse af aktive signaler, som indeholder unikke identifikatorer som f.eks. MAC-adresse, IMEI-nummer (international identitet for mobilstationsudstyr), IMSI-nummer osv. En enkelt trådløs basisstation (dvs. en sender og modtager) som f.eks. et trådløst adgangspunkt, har et specifikt område, inden for hvilket sådanne oplysninger kan opfanges. Der er opstået tjenesteudbydere, som tilbyder sporingstjenester baseret på skanning af oplysninger vedrørende udstyr med diverse funktioner, herunder optælling af personer, indsamling af oplysninger om, hvor mange der venter i kø, registrering af antallet af personer i et specifikt område, osv. Disse oplysninger kan bruges til andre mere nærgående formål, som f.eks. at sende reklamer med individualiserede tilbud til slutbrugere, når de går ind i butikker. Selv om nogle af funktionerne ikke medfører store private risici, er der andre, der gør, f.eks. dem som omfatter sporing af personer over tid, herunder gentagne besøg til specifikke steder. Leverandører, der anvender en sådan praksis, bør bede de pågældende slutbrugere om deres samtykke efter ved hjælp af en meddelelse til deres terminaludstyr at have givet dem information om, at teknikken anvendes inden for et afgrænset område, inden de går ind i det afgrænsede område, hvor denne teknologi anvendes, om formålet med indsamlingen af oplysninger, om hvem der er ansvarlig for den og om eventuelle foranstaltninger, slutbrugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at minimere eller standse indsamlingen af oplysninger. Der bør gives yderligere oplysninger, hvis der indsamles personoplysninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/679 Hvis det ikke er muligt at indhente slutbrugerens samtykke, bør sådanne former for praksis begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt med henblik på statistisk tælling og bør begrænses i tid og rum. Disse oplysninger skal være anonyme og skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til dette formål. |
Ændringsforslag 17
Forslag til forordning
Betragtning 26
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(26) Når behandling af elektroniske kommunikationsdata på vegne af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør forordningen give Unionen og medlemsstaterne mulighed for på særlige betingelser ved lov at begrænse visse forpligtelser og rettigheder, når en sådan begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre bestemte offentlige interesser, herunder den nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed og forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og andre af Unionens eller en medlemsstats samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, eller kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse for sådanne interesser. Dette direktiv bør derfor ikke berøre medlemsstaternes mulighed for lovligt at opfange elektronisk kommunikation eller træffe andre foranstaltninger, hvis de er nødvendige og forholdsmæssige for at sikre ovennævnte offentlige interesser i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester bør sørge for hensigtsmæssige procedurer, der letter legitime anmodninger fra de kompetente myndigheder, og hvor det er relevant også under hensyntagen til den rolle, den i artikel 3, stk. 3, udpegede repræsentant spiller. | (26) Når behandling af elektroniske kommunikationsdata på vegne af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, gælder forordningen med forbehold af Unionens og medlemsstaternes mulighed for på særlige betingelser, der er fastsat i denne forordning, ved lov at begrænse visse forpligtelser og rettigheder, når en sådan begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre bestemte offentlige interesser, herunder den nationale sikkerhed, forsvaret og forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed . Denne forordning bør derfor ikke berøre medlemsstaternes mulighed for lovligt at opfange elektronisk kommunikation eller træffe andre foranstaltninger, hvis de er nødvendige og forholdsmæssige for at sikre ovennævnte offentlige interesser og træffes på grundlag af en retsafgørelse og er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester bør sørge for hensigtsmæssige procedurer, der letter legitime anmodninger fra de kompetente myndigheder, og hvor det er relevant også under hensyntagen til den rolle, den i artikel 3, stk. 3, udpegede repræsentant spiller. |
Ændringsforslag 18
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (26a) For at beskytte sikkerhed og integritet i net og tjenester bør anvendelsen af end-to-end-kryptering fremmes og om nødvendigt være obligatorisk i overensstemmelse med principperne om indbygget sikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Medlemsstaterne bør ikke pålægge krypteringsudbydere, udbydere af elektroniske kommunikationstjenester eller andre organisationer (på noget niveau i forsyningskæden) nogen forpligtelser, som kan resultere i en svækkelse af sikkerheden i deres net og tjenester, som f.eks. at skabe eller lette "bagdøre". |
Ændringsforslag 19
Forslag til forordning
Betragtning 30
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(30) Offentligt tilgængelige fortegnelser over slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester distribueres i vidt omfang. En offentligt tilgængelig fortegnelse betyder enhver fortegnelse eller tjeneste, der indeholder oplysninger om slutbrugere, som f.eks. telefonnumre (herunder mobiltelefonnumre), e-mailadresser og kontaktoplysninger, og som giver mulighed for at søge i disse. Retten til privatlivets fred og til beskyttelse af fysiske personers personlige oplysninger nødvendiggør, at slutbrugere, som er fysiske personer, anmodes om samtykke før deres personoplysninger opføres i en fortegnelse. Juridiske personers legitime interesser nødvendiggør, at slutbrugere, som er juridiske personer, har ret til, at de data, som vedrører dem, bliver inkluderet i en fortegnelse. | (30) Offentligt tilgængelige fortegnelser over slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester distribueres i vidt omfang. En offentligt tilgængelig fortegnelse betyder enhver fortegnelse eller tjeneste, der indeholder oplysninger om slutbrugere, som f.eks. telefonnumre (herunder mobiltelefonnumre), e-mailadresser og kontaktoplysninger, og som giver mulighed for at søge i disse. Retten til privatlivets fred og til beskyttelse af fysiske personers personlige oplysninger, når disse handler som led i deres erhverv, nødvendiggør, at slutbrugere, som er fysiske personer, anmodes om samtykke før deres personoplysninger opføres i en fortegnelse. Juridiske personers legitime interesser og legitime interesser hos fysiske personer, der handler som led i deres erhverv, nødvendiggør, at slutbrugere, som er juridiske personer og fysiske personer, der handler som led i deres erhverv, har ret til, at de data, som vedrører dem, bliver inkluderet i en fortegnelse. I tilfælde, hvor oplysningerne oprindeligt ikke var indsamlet med henblik på en offentligt tilgængelig fortegnelse, bør den første part, der indsamler data, være den, der indhenter den pågældende slutbrugers samtykke. Udbyderen af den elektroniske kommunikationstjeneste bør indhente samtykket, når aftalen om den pågældende tjeneste indgås. |
Ændringsforslag 20
Forslag til forordning
Betragtning 31
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(31) Hvis slutbrugere, som er fysiske personer, samtykker i, at deres data opføres i sådanne fortegnelser, bør de være i stand til på grundlag af deres samtykkeerklæring at bestemme, hvilke personoplysninger der inkluderes i fortegnelsen (f.eks. navn, e-mailadresse, fysisk adresse, brugernavn, telefonnummer). Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser bør ydermere informere slutbrugerne om formålet med fortegnelsen eller dennes søgefunktion, inden de opføres i fortegnelsen. Slutbrugere bør i samtykkeerklæringen være i stand til at vælge, hvilke kategorier af personoplysninger der kan søges på. De kategorier af personoplysninger, der inkluderes i fortegnelsen, og de kategorier af personoplysninger, hvori der kan søges efter slutbrugerens kontaktoplysninger, bør ikke nødvendigvis være de samme. | (31) Hvis slutbrugere, som er fysiske personer, samtykker i, at deres data opføres i sådanne fortegnelser, bør de være i stand til på grundlag af deres samtykkeerklæring at bestemme, hvilke personoplysninger der inkluderes i fortegnelsen (f.eks. navn, e-mailadresse, fysisk adresse, brugernavn, telefonnummer). Desuden bør slutbrugerne, når de afgiver deres samtykke, informeres om formålet med fortegnelsen eller dennes søgefunktion, inden de opføres i fortegnelsen. Slutbrugere bør i samtykkeerklæringen være i stand til at vælge, hvilke kategorier af personoplysninger der kan søges på. De kategorier af personoplysninger, der inkluderes i fortegnelsen, og de kategorier af personoplysninger, hvori der kan søges efter slutbrugerens kontaktoplysninger, bør ikke nødvendigvis være de samme. Udbydere af offentligt tilgængelige fortegnelser bør levere oplysninger om søgemulighederne og om, hvorvidt der findes nye muligheder og funktioner i de offentligt tilgængelige fortegnelser. |
Ændringsforslag 21
Forslag til forordning
Betragtning 37
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(37) Tjenesteudbydere, som leverer elektroniske kommunikationstjenester, bør informere slutbrugerne om, hvordan de kan sikre deres kommunikation, f.eks. ved at anvende bestemte typer software eller krypteringsteknologi. Kravet om at underrette slutbrugerne om særlige sikkerhedsrisici fritager ikke tjenesteudbyderen for forpligtelsen til for egen regning omgående at træffe passende foranstaltninger til at forebygge nye uforudsete sikkerhedsrisici og genoprette det normale sikkerhedsniveau for tjenesten. Underretning af abonnenten om sikkerhedsrisici bør være gebyrfri. Sikkerheden evalueres på baggrund af artikel 32 i forordning (EU) 2016/679. | (37) Tjenesteudbydere, som leverer elektroniske kommunikationstjenester, bør overholde sikkerhedsforpligtelserne i artikel 32 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 40 i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæiske kodeks for elektronisk kommunikation]. Udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester skal navnlig sikre, at der er tilstrækkelig beskyttelse mod uautoriseret adgang eller ændringer af de elektroniske kommunikationsdata, og at kommunikationens fortrolighed og integritet garanteres af de mest moderne tekniske foranstaltninger såsom end-to-end-kryptering af de elektroniske kommunikationsdata. |
Ændringsforslag 22
Forslag til forordning
Betragtning 41
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(41) For at opfylde denne forordnings målsætninger, dvs. at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger, og for at sikre fri udveksling af personoplysninger i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning. Navnlig bør der vedtages delegerede retsakter vedrørende de oplysninger, der skal fremlægges, herunder standardiserede ikoner, som skal give et let synligt og forståeligt overblik over indsamlingen af oplysninger, som terminaludstyret udsender, oplysningernes formål, den ansvarlige for oplysningerne og eventuelle foranstaltninger, som terminaludstyrets slutbruger kan træffe for at minimere indsamlingen. Delegerede retsakter er også nødvendige for at fastsætte en kode, der kan identificere direkte markedsføringsopkald, herunder opkald foretaget via automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 20168. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen endvidere tillægges gennemførelsesbeføjelser, når dette er fastsat i denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. | (41) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, når dette er fastsat i denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. |
___________ |
|
8 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1-14). |
|
Ændringsforslag 23
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Denne forordning sikrer fri bevægelighed for elektroniske kommunikationsdata og elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, som hverken begrænses eller forbydes af hensyn til respekten for juridiske og fysiske personers privatliv og kommunikation og beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. | 2. Denne forordning sikrer, at det digitale indre marked fungerer præcist og på bæredygtig måde, og fri bevægelighed for elektroniske kommunikationsdata og elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, som hverken begrænses eller forbydes af hensyn til respekten for juridiske og fysiske personers privatliv og kommunikation og beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. |
Begrundelse
Der er behov for regulering det digitale indre marked for at kunne indføre sikkerhedsforanstaltninger.
Ændringsforslag 24
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Bestemmelserne i denne forordning præciserer og supplerer forordning (EU) 2016/679 ved at fastsætte specifikke regler for de i stk. 1 og 2 nævnte formål. | 3. Bestemmelserne i denne forordning reducerer ikke beskyttelsesniveauet for fysiske personer i henhold til forordning (EU) 2016/679, men præciserer og supplerer forordning (EU) 2016/679 ved at fastsætte specifikke regler for de i stk. 1 og 2 nævnte formål. |
Ændringsforslag 25
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Denne forordning finder anvendelse på behandling af elektroniske kommunikationsdata, der gennemføres i forbindelse med levering og anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester og med oplysninger hidrørende fra slutbrugeres terminaludstyr. | 1. Denne forordning finder anvendelse på behandling af elektroniske kommunikationsdata, der gennemføres ved tilrådighedsstillelse og brug af elektroniske kommunikationstjenester og nettjenester og i forbindelse med oplysninger hidrørende fra slutbrugeres terminaludstyr. |
Begrundelse
"Elektroniske kommunikationstjenester'' og ''nettjenester'' bør nævnes specifikt for at sikre lige vilkår.
Ændringsforslag 26
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Hvis leverandøren af en elektronisk kommunikationstjeneste ikke er etableret i Unionen, udpeger denne skriftligt en repræsentant i Unionen. | 2. Hvis leverandøren af en elektronisk kommunikationstjeneste ikke er etableret i Unionen, udpeger denne skriftligt en repræsentant i Unionen, inden den indleder sine aktiviteter i Unionen. |
Ændringsforslag 27
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. I forbindelse med stk. 1, litra b), omfatter definitionen af "interpersonelle kommunikationstjenester" tjenester, der muliggør interpersonel og interaktiv kommunikation som en mindre ledsagende funktion, der er uløseligt forbundet med en anden tjeneste. | udgår |
Ændringsforslag 28
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3 – litra f
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(f) "direkte markedsføringsmeddelelse": enhver form for reklame, uanset om den er skreven eller talt, som er sendt til en eller flere identificerede eller identificerbare slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester, herunder brugen af automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer med eller uden menneskelig interaktion, e-mail, sms osv. | (f) "direkte markedsføringsmeddelelse": enhver form for reklame, uanset om den er skreven, i et lyd- eller videoformat, talt eller i et andet format, som er sendt eller transmitteret til eller præsenteret for en eller flere identificerede eller identificerbare slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester, herunder brugen af automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer med eller uden menneskelig interaktion, e-mail, sms osv. |
Ændringsforslag 29
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3 – litra g
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(g) "direkte markedsføringsopkald": telefonopkald, der ikke omfatter brugen af automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer | (g) "direkte markedsføringsopkald": telefonopkald, der ikke omfatter brugen af automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer; dette omfatter ikke opkald og sms-beskeder i forbindelse med Amber Alert |
Begrundelse
Amber Alert - European Child Rescue Alert og Police Network on Missing Children, som Europa-Parlamentet støttede i sin skriftlige erklæring 7/2016.
Ændringsforslag 30
Forslag til forordning
Kapitel 2 – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
BESKYTTELSE AF FYSISKE OG JURIDISKE PERSONERS ELEKTRONISKE KOMMUNIKATION OG OPLYSNINGER LAGRET PÅ DERES TERMINALUDSTYR | BESKYTTELSE AF FYSISKE OG JURIDISKE PERSONERS ELEKTRONISKE KOMMUNIKATION OG OPLYSNINGER LAGRET PÅ, BEHANDLET AF OG FORBUNDET MED DERES TERMINALUDSTYR |
Ændringsforslag 31
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Elektroniske kommunikationsdata skal behandles fortroligt. Påvirkning af elektroniske kommunikationsdata som f.eks. aflytning, registrering, lagring, overvågning, skanning og andre former for opfangning, overvågning eller behandling af elektroniske kommunikationsdata foretaget af andre end slutbrugerne er forbudt, dog med forbehold af undtagelserne i denne forordning. | Elektroniske kommunikationsdata skal behandles fortroligt. Påvirkning af elektroniske kommunikationsdata som f.eks. aflytning, registrering, lagring, overvågning, skanning og andre former for opfangning eller overvågning af elektroniske kommunikationsdata foretaget af andre end slutbrugerne er forbudt, dog med forbehold af undtagelserne i denne forordning. |
Ændringsforslag 32
Forslag til forordning
Artikel 6
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 6 | Artikel 6 |
Tilladt behandling af elektroniske kommunikationsdata | Tilladt behandling af elektroniske kommunikationsdata |
1. Leverandører af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester må behandle elektroniske kommunikationsdata, hvis: | 1. Leverandører af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester må behandle elektroniske kommunikationsdata, hvis: |
(a) det er nødvendigt for at gennemføre videresendelsen af meddelelsen i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske, eller | (a) det er nødvendigt for at gennemføre videresendelsen af meddelelsen i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske, eller |
(b) det er nødvendigt for at bevare eller genoprette sikkerheden i de elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, eller for at afsløre tekniske svigt og/eller fejl i videresendelsen af den elektroniske kommunikation i den perioder, der er nødvendig, for at dette kan ske. | (b) det er absolut nødvendigt for sikkerheden i nettene eller tjenesterne eller for at bevare, genoprette eller sikre den elektroniske kommunikations tilgængelighed, sikkerhed, integritet, fortrolighed eller autenticitet eller for at afsløre tekniske svigt og/eller fejl i videresendelsen af den elektroniske kommunikation i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske. |
2. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester må behandle elektroniske kommunikationsmetadata, hvis: | 2. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester og netudbydere må behandle elektroniske kommunikationsdata, hvis: |
a) det er nødvendigt for at leve op til de obligatoriske krav til tjenestekvalitet, som fremgår af [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation] eller af forordning (EU) 2015/212028 i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske, eller | (a) det er nødvendigt for at leve op til de obligatoriske krav til tjenestekvalitet, som fremgår af [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation] eller af forordning (EU) 2015/212028 i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske, eller |
| (a a) det er nødvendigt for at lokalisere en person efter et opkald til alarmtjenester, herunder for en Amber alert, selv hvis slutbrugeren har nægtet eller ikke givet samtykke til, at hans eller hendes metadata må behandles, forudsat at lokaliseringsdataene udelukkende anvendes til dette formål og slettes, så snart de ikke længere er nødvendige for at transmittere en kommunikation; eller |
(b) det er nødvendigt for at fakturere, beregne afregning for samtrafik, opdage og stoppe bedrageri med, misbrug af eller abonnement på elektroniske kommunikationstjenester, eller | (b) det er nødvendigt for at fakturere, for samtrafik, for at opdage og stoppe bedrageri med, misbrug af eller abonnement på elektroniske kommunikationstjenester, eller |
(c) den pågældende slutbruger har givet samtykke til behandlingen af sine kommunikationsmetadata til et eller flere specifikke formål, herunder levering af specifikke tjenester til nævnte slutbrugere, forudsat at det eller disse formål ikke kunne opnås ved at behandle anonymiserede oplysninger. | (c) den pågældende slutbruger har givet samtykke til behandlingen af sine kommunikationsmetadata til et eller flere specifikke formål, herunder levering af specifikke tjenester til nævnte slutbrugere, forudsat at det eller disse formål ikke kunne opnås ved at behandle anonymiserede data, eller |
| (ca) behandlingen af disse data til et andet specificeret formål er forenelig med det formål, som dataene oprindelig blev indsamlet til, og er omfattet af specifikke sikkerhedsforanstaltninger, navnlig pseudonymisering, jf. artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679. |
3. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester må kun behandle elektronisk kommunikationsindhold i følgende situationer: | 3. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester og netudbydere må kun behandle elektronisk kommunikationsindhold i følgende situationer: |
(a) med henblik på at levere specifikke tjenester til en slutbruger, hvis den eller de pågældende slutbruger eller slutbrugere har givet samtykke til behandling af vedkommendes elektroniske kommunikationsindhold, og tjenesten ikke kan leveres uden behandling af dette indhold, eller | (a) med henblik på at levere specifikke tjenester til en slutbruger, hvis den eller de pågældende slutbruger eller slutbrugere har givet samtykke til behandling af vedkommendes elektroniske kommunikationsindhold, i det til dette formål nødvendige tidsrum, forudsat at den specifikke tjeneste ikke kan leveres, uden at leverandøres behandler dette indhold |
| a a) med henblik på udelukkende at levere en specifik tjeneste, som en slutbruger eksplicit har bedt om som led i en rent personlig eller familiemæssig aktivitet, hvis den pågældende slutbruger har givet samtykke til behandlingen af sit elektroniske kommunikationsindhold, og tjenesten ikke kan leveres uden behandling af dette indhold, og hvor en sådan behandling kun fremkalder virkninger i forbindelse med den slutbruger, der har anmodet om tjenesten, og ikke har negativ indvirkning på andre brugeres grundlæggende rettigheder, eller |
(b) hvis alle slutbrugere har givet samtykke til behandling af deres elektroniske kommunikationsindhold til et eller flere specifikke formål, som ikke kan opnås ved behandling af anonymiserede oplysninger, og leverandøren har hørt tilsynsmyndigheden. Stk. 2 og 3 i artikel 36 i forordning (EU) 2016/649 finder anvendelse på høringen af tilsynsmyndigheden. | (b) hvis alle brugere har givet samtykke til behandling af deres elektroniske kommunikationsindhold til et eller flere specifikke formål, som ikke kan opnås ved behandling af anonymiserede oplysninger, og leverandøren har hørt tilsynsmyndigheden. Stk. 2 og 3 i artikel 36 i forordning (EU) 2016/649 finder anvendelse på høringen af tilsynsmyndigheden. |
__________________ | __________________ |
28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1-18). | 28 Europa-Parlamentets og Rådets 28 forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1-18). |
Ændringsforslag 33
Forslag til forordning
Artikel 7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 7 | Artikel 7 |
Opbevaring og sletning af elektroniske kommunikationsdata | Opbevaring og sletning af elektroniske kommunikationsdata |
1. Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 3, litra a) og b), skal leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette det elektroniske kommunikationsindhold eller anonymisere de pågældende data, når den eller de tilsigtede modtager eller modtagere har modtaget det elektroniske kommunikationsindhold. Disse data må lagres og opbevares af slutbrugerne eller af en tredjepart, som er blevet betroet at lagre, opbevare eller på andre måder behandle dataene i henhold til forordning (EU) 2016/679. | 1. Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 3, litra a), aa) og b), skal leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette det elektroniske kommunikationsindhold eller anonymisere de pågældende data, når den eller de tilsigtede modtagere har modtaget det elektroniske kommunikationsindhold. Disse data må lagres og opbevares af slutbrugerne eller af en tredjepart, som er blevet betroet at lagre, opbevare eller på andre måder behandle dataene i henhold til forordning (EU) 2016/679. |
2. Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 2, litra a) og b), skal leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette elektroniske kommunikationsmetadata eller anonymisere dem, når de ikke længere er nødvendige for videresendelsen af en kommunikation. | 2. Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 2, litra a), c) og ca), skal leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette elektroniske kommunikationsmetadata eller anonymisere dem, når de ikke længere er nødvendige for videresendelsen af en kommunikation. |
3. Når behandling af elektroniske kommunikationsmetadata finder sted med henblik på fakturering, jf. artikel 6, stk. 2, litra b), må de relevante metadata opbevares indtil udløbet af den periode, hvori der retligt kan klages over regningen eller betaling kan opkræves, jf. national lovgivning. | 3. Når behandling af elektroniske kommunikationsmetadata finder sted med henblik på fakturering, jf. artikel 6, stk. 2, litra b), må kun de metadata, der er absolut nødvendige til dette formål, opbevares indtil udløbet af den periode, hvori der retligt kan klages over regningen eller betaling kan opkræves, jf. national lovgivning. |
Ændringsforslag 34
Forslag til forordning
Artikel 8
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 8 | Artikel 8 |
Beskyttelse af oplysninger, der opbevares på eller vedrører slutbrugerens terminaludstyr | Beskyttelse af oplysninger, der opbevares på, behandles af eller vedrører slutbrugerens terminaludstyr |
1. Anvendelse af terminaludstyrets databehandlings- og opbevaringsfunktioner og indsamling af oplysninger fra slutbrugeres terminaludstyr, herunder om software og hardware, er forbudt for andre end de pågældende slutbrugere, medmindre: | 1. Anvendelse af terminaludstyrets databehandlings- og opbevaringsfunktioner og indsamling af oplysninger fra slutbrugeres terminaludstyr, herunder om software og hardware, er forbudt for andre end de pågældende slutbrugere, medmindre: |
(a) det er nødvendigt med det formål at videresende en elektronisk kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, eller | (a) det er nødvendigt med det formål at videresende en elektronisk kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, eller eller |
(b) slutbrugeren har givet sit samtykke, eller | (b) slutbrugeren har givet sit samtykke eller |
(b) slutbrugeren har givet sit samtykke, eller | (b) slutbrugeren har givet sit samtykke eller |
(c) det er nødvendigt for at levere en informationssamfundstjeneste, som slutbrugeren har bestilt, eller | (c) det er nødvendigt for at levere en informationssamfundstjeneste, som slutbrugeren har bestilt, i det tidsrum, som er nødvendigt for at levere tjenesten, eller |
(d) det er nødvendigt til måling af internetbesøgende, forudsat at en sådan måling gennemføres af leverandøren af en informationssamfundstjeneste, som slutbrugeren har bestilt. | (d) det er nødvendigt til at opnå information om kvaliteten eller effektiviteten af en informationssamfundstjeneste, der er blevet leveret, eller om terminaludstyrets funktionalitet, og det ikke eller kun i ringe grad har indvirkning på privatlivets fred for slutbrugeren. |
| (d a) det er nødvendige for at sikre sikkerhed, fortrolighed, integritet, disponibilitet og autenticitet i forbindelse med slutbrugerens terminaludstyr, navnlig ved hjælp af opdateringer, eller for at afsløre tekniske svigt eller fejl i det til dette formål nødvendige tidsrum, forudsat at: |
| i) dette på ingen måde ændrer hardwarens eller softwarens funktionalitet eller de personlige indstillinger, som brugeren har valgt |
| ii) brugeren informeres på forhånd, hver gang en opdatering installeres og |
| iii) brugeren har mulighed for at udsætte eller afbryde den automatiske installation af disse opdateringer. |
Indsamling af oplysninger, der udsendes af terminaludstyr og gør det i stand til at opnå forbindelse til andre apparater og/eller netudstyr, er forbudt, medmindre: | Indsamling af oplysninger, der udsendes af terminaludstyr og gør det i stand til at opnå forbindelse til andre apparater eller netudstyr, er forbudt, medmindre: |
(a) det udelukkende gøres i den strengt nødvendige periode for at etablere en forbindelse, eller | (a) det udelukkende gøres i den strengt nødvendige periode for at etablere en forbindelse, eller eller |
(b) der vises en klar og fremtrædende meddelelse, der som minimum oplyser om de forskellige typer indsamling, deres formål, den ansvarlige for indsamlingen samt andre oplysninger, som er påkrævet i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/679, når der indsamles personoplysninger, samt eventuelle foranstaltninger slutbrugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at stoppe eller minimere indsamlingen. | (b) slutbrugeren har givet samtykke, efter at vedkommende ved hjælp af en meddelelse til sit terminaludstyr er blevet informeret om formålet med indsamlingen af oplysninger, herunder om de forskellige typer indsamling, deres formål, den ansvarlige for indsamlingen samt andre oplysninger, som er påkrævet i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/679, når der indsamles personoplysninger, samt eventuelle foranstaltninger slutbrugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at stoppe eller minimere indsamlingen. eller |
| (b a) det er absolut nødvendigt med henblik på statistisk tælling, er begrænset i tid og rum til det omfang, der er strengt nødvendigt til dette formål, og dataene anonymiseres eller slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til dette formål på en sådan måde, at de ikke længere kan kædes sammen med terminaludstyret eller bruges til identificere slutbrugere på grundlag af deres terminaludstyr, og kun viderebehandles til statistiske formål, hvorved der genereres aggregerede oplysninger. |
Indsamlingen af disse oplysninger er betinget af, at der er anvendt hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at opretholde et sikkerhedsniveau, som er passende i forhold til risiciene, jf. artikel 32 i forordning (EU) 2016/679. | Indsamlingen af disse oplysninger er betinget af, at der er anvendt hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at opretholde et sikkerhedsniveau, som er passende i forhold til risiciene, jf. artikel 32 i forordning (EU) 2016/679 |
3. De oplysninger, der skal gives i henhold til stk. 2, litra b), kan gives sammen med standardiserede ikoner for at give et meningsfuldt overblik over indsamlingen af oplysninger på en klart synlig, letforståelig og letlæselig måde. |
|
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 med henblik på at fastlægge de oplysninger, der skal fremgå af standardiserede ikoner, og procedurerne for tilvejebringelse af standardiserede ikoner. |
|
Ændringsforslag 35
Forslag til forordning
Artikel 9
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 9 | Artikel 9 |
Samtykke | Samtykke |
1. Definitionen af og betingelserne for samtykke, som fremgår af artikel 4, stk. 11, og artikel 7, i forordning (EU) 2016/679/EU, finder anvendelse. | 1. Definitionen af og betingelserne for informeret samtykke, som fremgår af artikel 4, stk. 11, og artikel 7, i forordning (EU) 2016/679/EU, finder anvendelse. |
2. Med forbehold af stk. 1, kan samtykke, hvor det er teknisk muligt, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), afgives ved hjælp af passende tekniske indstillinger i en softwareapplikation, der muliggør adgang til internettet. | 2. Med forbehold af stk. 1, kan samtykke, hvor det er teknisk muligt, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), afgives ved hjælp af passende tekniske indstillinger i en softwareapplikation, der muliggør adgang til internettet. |
| Hvis brugeren udtrykker sit samtykke ved hjælp af sådanne tekniske indstillinger, er disse indstillinger bindende og kan gøres gældende over for andre parter. Hvis adgang til en tjeneste kræver behandling af oplysninger, der ikke er strengt nødvendige for leveringen af denne tjeneste, og en slutbruger har nægtet at give sit samtykke til en sådan behandling, skal slutbrugeren gives andre retfærdige og rimelige muligheder for at få adgang til tjenesten. |
3. Slutbrugere, der har givet samtykke til behandling af elektroniske kommunikationsdata, som angivet i artikel 6, stk. 2, litra c), og artikel 6, stk. 3, litra a) og b), skal have mulighed for til enhver tid at trække deres samtykke tilbage, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, og de skal mindes om muligheden hver sjette måned, så længe databehandlingen finder sted. | 3. Slutbrugere, der har givet samtykke til behandling af elektroniske kommunikationsdata, som angivet i artikel 6, stk. 2, litra c), og artikel 6, stk. 3, litra a), aa) og b), skal have mulighed for til enhver tid at trække deres samtykke tilbage, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679. Det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage som at give det. |
Ændringsforslag 36
Forslag til forordning
Artikel 10
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 10 | Artikel 10 |
Information om og muligheder for privatlivsindstillinger | Information om og muligheder for privatlivsindstillinger |
1. Software på markedet, som muliggør elektronisk kommunikation, herunder søgning og fremvisning af oplysninger på internettet, giver mulighed for at forhindre tredjeparter i at lagre oplysninger på en slutbrugers terminaludstyr eller i at behandle oplysninger, der er lagret på terminaludstyret. | 1. Software på markedet, som muliggør elektronisk kommunikation, herunder søgning og fremvisning af oplysninger på internettet, giver slutbrugeren mulighed for hensigtsmæssige tekniske indstillinger, jf. artikel 9, stk. 2. Sådanne indstillinger giver en indbygget mulighed for at forhindre andre parter i at gøre brug af og udnytte behandlings- oplagringskapaciteten på en slutbrugers terminaludstyr eller indsamle oplysninger fra et sådant terminaludstyr, som ikke er nødvendige for at levere den specifikke tjeneste, som slutbrugeren har bestilt. |
| Den i første afsnit nævnte software skal desuden give mulighed for at fravælge sporing på tværs af apparater (cross-device tracking). |
2. Softwaren oplyser i forbindelse med installationen slutbrugeren om mulighederne i privatlivsindstillingerne og kræver, inden installationen kan fortsætte, at slutbrugeren vælger en indstilling. | 2. Softwaren oplyser slutbrugeren om mulighederne i privatlivsindstillingerne i forbindelse med installationen og efter enhver opdatering af software, som berører lagringen af oplysninger på slutbrugerens terminaludstyr eller behandlingen af oplysninger, der allerede er lagret på dette udstyr. |
| Mulighederne for privatlivsindstillinger skal præsenteres på en sådan måde, at det er muligt for slutbrugeren at træffe en fuldt informeret afgørelse. |
| Mulighederne for privatlivsindstillinger skal være let tilgængelige og kunne ændres under brugen af terminaludstyret eller softwaren. |
| Det Europæiske Databeskyttelsesråd udsender senest den 25. november 2018 retningslinjer om overholdelse af betingelserne for samtykke ved hjælp af passende tekniske indstillinger. |
3. Hvis softwaren allerede var installeret den 25. maj 2018, opfyldes kravene i stk. 1 og 2 ved den første opdatering af softwaren, dog senest den 25. august 2018. | 3. Hvis softwaren allerede var installeret den 25. maj 2018, opfyldes kravene i stk. 1 og 2 ved den første opdatering af softwaren, dog senest den 25. maj 2019. |
Ændringsforslag 37
Forslag til forordning
Artikel 11
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 11 | Artikel 11 |
Begrænsninger | Begrænsninger |
1. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret kan gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger begrænse anvendelsesområdet for de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af artikel 5-8, hvis en sådan begrænsning respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre en eller flere af almene samfundsinteresser, der er fastsat i artikel 23, stk. 1, litra a) - e), i forordning (EU) 2016/679, eller kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse for sådanne interesser. | 1. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret kan gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger begrænse anvendelsesområdet for de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af artikel 5-8, hvis en sådan begrænsning respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og friheder og er en nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at garantere en eller flere af de følgende samfundsinteresser: |
| (a) statens sikkerhed |
| (b) forsvaret |
| (c) forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed. |
| Navnlig skal enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, som begrænser anvendelsesområdet for de i artikel 5 nævnte forpligtelser og rettigheder, i givet fald indeholde specifikke bestemmelser i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 og gennemføres på grundlag af en domstolskendelse. |
| I overensstemmelse med artikel 17 må ingen lovgivningsmæssig foranstaltning som omhandlet i stk. 1 gøre det muligt at svække de anvendte kryptografiske metoder eller terminaludstyrets sikkerhed og integritet eller kommunikationsnettene og -tjenesterne. |
2. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester fastlægger interne procedurer til at besvare anmodninger om adgang til slutbrugeres elektroniske kommunikationsdata på grundlag af lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtaget i henhold til stk. 1. De skal efter anmodning forelægge den kompetente tilsynsmyndighed oplysninger om disse procedurer, antallet af modtagne anmodninger, den anvendte retlige begrundelse og deres reaktion. | 2. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester leverer efter anmodning den kompetente tilsynsførende myndighed og offentligheden oplysninger om anmodninger om adgang til slutbrugeres elektroniske kommunikationsdata på grundlag af lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtaget i henhold til stk. 1, navnlig antallet af modtagne anmodninger, antallet af imødekomne anmodninger og den anvendte retlige begrundelse. |
Ændringsforslag 38
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Uanset om den opkaldende slutbruger har forhindret visning af det opkaldende nummer, skal leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester i tilfælde af opkald til en nødtjeneste tilsidesætte den manglende nummervisning og det manglende samtykke fra slutbrugeren til behandling af metadata på linjebasis for organisationer, der tager sig af nødkommunikation, herunder offentlige alarmcentraler, med henblik på at besvare denne type kommunikation. | 1. Uanset om den opkaldende slutbruger har forhindret visning af det opkaldende nummer, skal leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester i tilfælde af opkald til en nødtjeneste tilsidesætte den manglende nummervisning på linjebasis for organisationer, der tager sig af nødkommunikation, herunder offentlige alarmcentraler, med henblik på at besvare denne type kommunikation. |
Begrundelse
Udgår og flyttes til artikel 6, stk. 2a (nyt).
Ændringsforslag 39
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1 a. Denne forordning berører ikke kravene til indførelse af det køretøjsmonterede eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten (forordning 2015/758), og skal give eCall mulighed for at håndtere nødsituationer og udføre opgaverne så effektivt som muligt. |
Ændringsforslag 40
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(a) blokering af indgående opkald fra specifikke numre eller fra anonyme kilder | a) blokering af indgående opkald fra specifikke numre eller numre med en bestemt kode eller præfiks, der afspejler det forhold, at der er tale om et markedsføringsopkald, jf. artikel 16, stk. 3, litra b), eller fra anonyme kilder |
Ændringsforslag 41
Forslag til forordning
Artikel 15
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 15 | Artikel 15 |
Offentligt tilgængelige fortegnelser | Offentligt tilgængelige fortegnelser |
1. Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser indhenter samtykke fra de slutbrugere, som er fysiske personer, inden deres personoplysninger opføres i fortegnelsen, og de indhenter følgelig samtykke fra slutbrugerne til opføring af data pr. kategori af personoplysninger, i det omfang sådanne oplysninger er relevante for fortegnelsen, hvilket afgøres af leverandøren af fortegnelsen. Leverandører giver slutbrugere, som er fysiske personer, mulighed for at kontrollere, rette og slette disse oplysninger. | 1. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester indhenter samtykke fra de slutbrugere, som er fysiske personer, til at dele deres personoplysninger med udbyderne af offentligt tilgængelige fortegnelser, og de forsyner følgelig slutbrugerne med oplysninger om opføring af data pr. kategori af personoplysninger, i det omfang sådanne oplysninger er nødvendige for fortegnelsen. Leverandører giver slutbrugere, som er fysiske personer, mulighed for at kontrollere, rette og slette disse oplysninger. |
2. Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser informerer de slutbrugere, som er fysiske personer, hvis personoplysninger er opført i fortegnelsen, om fortegnelsens tilgængelige søgefunktioner og indhenter slutbrugernes samtykke, inden de muliggør søgefunktioner vedrørende disse personoplysninger. | 2. Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser informerer de slutbrugere, som er fysiske personer, hvis personoplysninger er opført i fortegnelsen, om fortegnelsens tilgængelige søgefunktioner og indhenter slutbrugernes samtykke, inden de muliggør søgefunktioner vedrørende disse personoplysninger. |
3. Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser giver slutbrugere, som er juridiske personer, mulighed for at gøre indsigelse mod, at deres oplysninger bliver opført i en fortegnelse. Leverandører giver slutbrugere, som er juridiske personer, mulighed for at kontrollere, rette og slette disse oplysninger. | 3. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester eller af offentligt tilgængelige fortegnelser giver slutbrugere, som er juridiske personer eller fysiske personer, der handler som led i deres erhverv, mulighed for at gøre indsigelse mod, at deres oplysninger bliver opført i en fortegnelse. Leverandører giver slutbrugere, som er juridiske personer eller fysiske personer, der handler som led i deres erhverv, mulighed for at kontrollere, rette og slette disse oplysninger. |
4. Slutbrugeres mulighed for at blive udeladt af en offentligt tilgængelig fortegnelse eller for at kontrollere, rette eller slette eventuelle oplysninger, der vedrører dem, stilles gebyrfrit til rådighed. | 4. Slutbrugeres mulighed for at blive udeladt af en offentligt tilgængelig fortegnelse eller for at kontrollere, rette eller slette eventuelle oplysninger, der vedrører dem, stilles gebyrfrit og på en let tilgængelig måde til rådighed af leverandøren af elektroniske kommunikationstjenester eller direkte af leverandøren af den offentligt tilgængelige fortegnelse. |
| 4 a. Hvis personoplysningerne for slutbrugere, som er fysiske personer, er blevet medtaget i en offentligt tilgængelig fortegnelse, inden denne forordning træder i kraft, og hvor det ville pålægge leverandøren af en offentlig tilgængelig fortegnelse eller den oprindelige tjenesteleverandør en urimelig byrde, kan sådanne slutbrugeres personoplysninger fortsat opføres i en offentligt tilgængelig fortegnelse, herunder udgaver med søgefunktioner, medmindre slutbrugerne udtrykkeligt har gjort indsigelse mod, at deres oplysninger opføres i fortegnelsen, eller mod tilgængelige søgefunktioner i forbindelse med deres data. |
Ændringsforslag 42
Forslag til forordning
Artikel 16
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 16 | Artikel 16 |
Uanmodet kommunikation | Uanmodet kommunikation |
1. Fysiske og juridiske personer kan gøre brug af elektroniske kommunikationstjenester til at sende direkte markedsføringsmeddelelser til slutbrugere, som er fysiske personer og har givet samtykke hertil. | 1. Fysiske og juridiske personer kan gøre brug af elektroniske kommunikationstjenester til at sende direkte markedsføringsmeddelelser til slutbrugere, som er fysiske personer og har givet samtykke hertil. |
2. Hvis en fysisk eller juridisk person indhenter elektroniske kontaktoplysninger til e-mail fra sine kunder i forbindelse med salget af et produkt eller en tjeneste, jf. forordning (EU) 2016/679, må den pågældende fysiske eller juridiske person kun anvende de elektroniske kontaktoplysninger til direkte markedsføring af sine egne lignende produkter eller tjenester, hvis kunderne klart og utvetydigt har fået mulighed for let og gebyrfrit at afvise en sådan anvendelse. Retten til at afvise denne anvendelse gives ved indsamling af oplysningerne, og hver gang der sendes en meddelelse. | 2. Hvis en fysisk eller juridisk person indhenter elektroniske kontaktoplysninger til e-mail fra sine kunder i forbindelse med salget af et produkt eller en tjeneste, jf. forordning (EU) 2016/679, må den pågældende fysiske eller juridiske person kun anvende de elektroniske kontaktoplysninger til direkte markedsføring af sine egne produkter eller tjenester, hvis kunderne klart og utvetydigt har fået mulighed for let og gebyrfrit at afvise en sådan anvendelse. Kunden skal informeres om retten til at afvise denne anvendelse og skal gives en nem måde at udøve retten på ved indsamling af oplysningerne, og hver gang der sendes en meddelelse. |
3. Med forbehold af stk. 1 og 2 skal fysiske og juridiske personer, som gør brug af elektroniske kommunikationstjenester til at foretage direkte markedsføringsopkald, gøre følgende: | 3. Med forbehold af stk. 1 og 2 skal fysiske og juridiske personer, som gør brug af elektroniske kommunikationstjenester til at foretage direkte markedsføringsopkald, gøre følgende: |
(a) vise et nummer, hvorpå de kan kontaktes, eller | (a) vise et nummer, hvorpå de kan kontaktes, eller |
(b) vise en specifik kode/eller et præfiks, der afspejler det forhold, at der er tale om et markedsføringsopkald. | (b) vise en specifik kode/eller et præfiks, der afspejler det forhold, at der er tale om et markedsføringsopkald. |
4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte ved lov, at direkte markedsføringsopkald til slutbrugere, som er fysiske personer, kun er tilladt til de slutbrugere, som er fysiske personer, der ikke har frabedt sig at modtage denne type henvendelser. | 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte ved lov, at direkte markedsføringsopkald til slutbrugere, som er fysiske personer, kun er tilladt til de slutbrugere, som er fysiske personer, der ikke har frabedt sig at modtage denne type henvendelser. Medlemsstaterne skal sørge for, at brugerne kan gøre indsigelse mod at modtage uanmodet kommunikation via en national Robinsonliste og derved også sikre, at brugeren kun skal fravælge én gang. |
5. Medlemsstaterne sikrer endvidere inden for rammerne af gældende EU-ret og national ret, at de legitime interesser for slutbrugere, som er juridiske personer, for så vidt angår uanmodet kommunikation, der gennemføres i henhold til stk. 1, nyder tilstrækkelig beskyttelse. | 5. Medlemsstaterne sikrer endvidere inden for rammerne af gældende EU-ret og national ret, at de legitime interesser for slutbrugere, som er juridiske personer, for så vidt angår uanmodet kommunikation, der gennemføres i henhold til stk. 1, nyder tilstrækkelig beskyttelse. |
6. Fysiske eller juridiske personer, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til at afsende direkte markedsføringsmeddelelser, informerer slutbrugerne om, at der er tale om direkte markedsføring, samt om identiteten af den fysiske eller juridiske person på hvis vegne meddelelsen fremsendes, og de giver endvidere modtagerne de nødvendige oplysninger til at gøre brug af deres ret til på en nem måde at trække deres samtykke til at modtage flere markedsføringsmeddelelser tilbage. | 6. Fysiske eller juridiske personer, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til at afsende direkte markedsføringsmeddelelser, informerer slutbrugerne om, at der er tale om direkte markedsføring samt om identiteten af den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne meddelelsen fremsendes, og de giver endvidere modtagerne de nødvendige oplysninger til at gøre brug af deres ret til at trække deres samtykke til at modtage flere markedsføringsmeddelelser tilbage, eller gratis gøre indsigelse herimod, jf. artikel 12, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679. Enhver brug af maskerede afsenderidentiteter, falske kontaktoplysninger eller falske returadresser eller numre til direkte markedsføringsformål forbydes. |
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 26, stk. 2, der fastsætter den kode/eller det præfiks, der kendetegner markedsføringsopkald, jf. stk. 3, litra b). | 7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 26, stk. 2, der fastsætter den kode/eller det præfiks, der kendetegner markedsføringsopkald, jf. stk. 3, litra b). |
Ændringsforslag 43
Forslag til forordning
Artikel 17
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 17 | Artikel 17 |
Oplysning om konstaterede sikkerhedstrusler | Sikkerhedsforpligtelser |
Hvor der er særlig risiko for, at netsikkerheden og sikkerheden for elektroniske kommunikationstjenester kompromitteres, oplyser leverandøren af den elektroniske kommunikationstjeneste slutbrugerne herom samt, hvis risikoen ligger uden for de foranstaltninger, der skal træffes af leverandøren, om, hvorledes sådanne risici i givet fald kan forebygges og angiver hvilke omkostninger, der sandsynligvis vil være forbundet hermed. | Tjenesteudbydere, som leverer elektroniske kommunikationstjenester, skal overholde sikkerhedsforpligtelserne i forordning (EU) 2016/679 og [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæiske kodeks for elektronisk kommunikation]. Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester skal sikre, at der er tilstrækkelig beskyttelse mod uautoriseret adgang til eller ændringer af de elektroniske kommunikationsdata, og at kommunikationens fortrolighed og integritet garanteres af de mest moderne tekniske foranstaltninger, herunder kryptografiske metoder såsom end-to-end-kryptering. |
| Med henblik på at give slutbrugere oplysninger om sikkerhedsstandarder, bør selv-certificering eller mærkningsordninger med angivelse af sikkerheden og kvaliteten af software og terminaludstyr fremmes. |
Ændringsforslag 44
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (ba) udarbejde retningslinjer for tilsynsmyndigheder vedrørende anvendelsen af artikel 9, stk. 1, og de særlige forhold i forbindelse med juridiske personers afgivelse af samtykke. |
Ændringsforslag 45
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2a. En slutbruger eller en gruppe af slutbrugere har ret til at bemyndige et organ, en organisation eller en sammenslutning, der er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats nationale ret, og som ikke arbejder med gevinst for øje, hvis vedtægtsmæssige formål er af almen interesse, og som er aktiv på området for beskyttelse af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred, til at indgive en klage på deres vegne, til at udøve de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i denne artikel på deres vegne og til, hvis det er fastsat bestemmelser herom i medlemsstaternes nationale ret, at udøve retten til at modtage erstatning som omhandlet i artikel 22 på deres vegne. |
Ændringsforslag 46
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2b. Et organ, en organisation eller en sammenslutning har uafhængigt af en bemyndigelse fra slutbrugeren ret til at indgive en klage i den medlemsstat, hvor den/det er registreret, til den tilsynsmyndighed, der er kompetent i henhold til denne artikels stk. 1, og til at udøve de rettigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, hvis den/det har grund til at formode, at slutbrugerens rettigheder i henhold til denne forordning er blevet krænket. |
Ændringsforslag 47
Forslag til forordning
Kapitel VI – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER | GENNEMFØRELSESRETSAKTER |
Ændringsforslag 48
Forslag til forordning
Artikel 25
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 25 | udgår |
Udøvelse af de delegerede beføjelser |
|
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. |
|
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. |
|
3. Delegationen af beføjelser efter artikel 8, stk. 4, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. |
|
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. |
|
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. |
|
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. |
|
Ændringsforslag 49
Forslag til forordning
Artikel 27
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 27 | Artikel 27 |
Ophævelse | Ophævelse |
1. Direktiv 2002/58/EF ophæves med virkning fra den 25. maj 2018. | 1. Direktiv 2002/58/EF ophæves med virkning fra den 25. november 2018. |
2. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning. | 2. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning. |
Ændringsforslag 50
Forslag til forordning
Artikel 28
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 28 | Artikel 28 |
Tilsyn og evaluering | Tilsyn og evaluering |
Kommissionen fastlægger senest den 1. januar 2018 et detaljeret program for tilsyn med effektiviteten af denne forordning. | Kommissionen fastlægger senest den 1. juni 2018 et detaljeret program for tilsyn med effektiviteten af denne forordning. |
Kommissionen gennemfører senest tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse og hvert tredje år herefter en evaluering af forordningen og fremlægger de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Evalueringen skal, hvor det er relevant, danne grundlag for forslag til ændring eller ophævelse af denne forordning i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling. | Kommissionen gennemfører senest tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse og hvert tredje år herefter en evaluering af forordningen og fremlægger de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Evalueringen skal, hvor det er relevant, danne grundlag for forslag til ændring eller ophævelse af denne forordning i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling. |
Ændringsforslag 51
Forslag til forordning
Artikel 29
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 29 | Artikel 29 |
Ikrafttræden og anvendelse | Ikrafttræden og anvendelse |
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. | 1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
2. Den anvendes fra den 25. maj 2018. | 2. Den anvendes fra den 25. november 2018. |
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel | Respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation og ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om databeskyttelse og elektronisk kommunikation) | |||
Referencer | COM(2017)0010 – C8-0009/2017 – 2017/0003(COD) | |||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | LIBE 16.2.2017 |
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet | ITRE 16.2.2017 | |||
Ordfører for udtalelse Dato for valg | Kaja Kallas 16.3.2017 | |||
Behandling i udvalg | 21.6.2017 |
|
|
|
Dato for vedtagelse | 2.10.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 50 5 7 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Nikolay Barekov, Nicolas Bay, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jonathan Bullock, Cristian-Silviu Buşoi, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Fredrick Federley, Adam Gierek, Theresa Griffin, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Aldo Patriciello, Miroslav Poche, Michel Reimon, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Carlos Zorrinho | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Pilar Ayuso, Pervenche Berès, Michał Boni, Rosa D’Amato, Jens Geier, Françoise Grossetête, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Răzvan Popa, Dennis Radtke, Dominique Riquet | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Claudia Schmidt | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
50 | + |
ALDE | Fredrick Federley, Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Dominique Riquet, Lieve Wierinck |
ECR | Nikolay Barekov, Edward Czesak, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský |
ENF | Nicolas Bay, Barbara Kappel, Christelle Lechevalier |
PPE | Pilar Ayuso, Bendt Bendtsen, Michał Boni, Cristian-Silviu Buşoi, Françoise Grossetête, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Nadine Morano, Aldo Patriciello, Dennis Radtke, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Claudia Schmidt, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera |
S&D | Pervenche Berès, José Blanco López, Jens Geier, Adam Gierek, Theresa Griffin, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Csaba Molnár, Dan Nica, Miroslav Poche, Răzvan Popa, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Carlos Zorrinho |
5 | - |
EFDD | Jonathan Bullock |
GUE | Xabier Benito Ziluaga, Jaromír Kohlíček, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis |
7 | 0 |
EFDD | David Borrelli, Rosa D'Amato, Dario Tamburrano |
Verts/ALE | Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Michel Reimon, Claude Turmes |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller