Retsudvalget
Formanden
25.4.2016
Vicky Ford
Formand for
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
BRUXELLES
Om: Udtalelse om retsgrundlaget for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner ( COM(2013)0884 – C8-0033/2014 – 2013/0432(COD) )
Ved skrivelse af 29. februar 2016 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af retsgrundlaget for ovennævnte forslag, jf. forretningsordenens artikel 39, stk. 2.
Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 21. april 2016.
I - Baggrund
Ved skrivelse af 29. februar 2016 anmodede Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af retsgrundlaget for ovennævnte forslag, jf. forretningsordenens artikel 39, stk. 2.
Kommissionens forslag er baseret på artikel 33 i TEUF, der vedrører toldsamarbejde og giver EU kompetence til at handle på dette område på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure.
Ordføreren for forslaget i IMCO-udvalget fandt, at artikel 114 i TEUF vedrørende tilnærmelse af lovgivningerne om det indre markeds oprettelse og funktion bedre ville afspejle forslagets målsætninger og bringe forslaget i overensstemmelse med EU-toldkodeksen[1], som også er baseret på artikel 114 i TEUF.
II - Forslaget
Selv om toldlovgivningen er harmoniseret og hører ind under EU's kompetenceområde, ligger muligheden for at vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende sanktioner og toldovertrædelser fortsat hos medlemsstaterne.
Under programmet Told 2013 foretog Kommissionen en vurdering af 24 medlemsstaters nationale systemer for toldovertrædelser og -sanktioner[2]. Kommissionen konstaterede et betydeligt antal forskelle i ordningerne og fandt, at forskellene har negative konsekvenser. Følgerne kan ikke kun mærkes på internationalt plan, men også i det europæiske rum, da forskellene i håndhævelsen af toldlovgivningen kan gøre det vanskeligere at forvalte toldunionen effektivt. Desuden vil konsekvenserne af de forskellige regler også kunne mærkes hos de økonomiske operatører og på de lige konkurrencevilkår, som er kernen i det indre marked. Disse uoverensstemmelser anerkendes af Kommissionen som begrundelser for nødvendigheden af denne retsakt i punkt 1.1 i begrundelsen og i betragtning 3 i forslaget.
I begrundelsen understregede Kommissionen i kapitlet om valget af retsgrundlag (3.1): "(...) Ligeledes udgør indførelsen af visse lettelser og forenklinger i Unionens toldlovgivning og de autoriserede økonomisk operatørers adgang til dem en vigtig grund til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne yderligere."
Forslaget omfatter en fælles liste over handlinger og undladelser, der bør betragtes som overtrædelser af EU-toldkodeksen og anden toldlovgivning, med bestemmelser om objektivt ansvar og overtrædelser begået forsætligt eller uagtsomt (artikel 1-5 i forslaget). Artikel 6 drejer sig om anstiftelse af, medvirken og tilskyndelse til samt forsøg på de handlinger, der tidligere er nævnt som overtrædelser. Forslagets artikel 7 vedrører fejl begået af toldmyndigheden, og artikel 8 handler om juridiske personers ansvar. Artikel 9-12 fastlægger de materielle grænser for sanktioner og de principper, der bør ligge til grund for anvendelsen heraf. Artikel 13 og 14 er proceduremæssige bestemmelser vedrørende forældelse og suspension af den administrative procedure. Artikel 15 definerer, hvor kompetencen bør udøves. Artikel 16 vedrører samarbejde mellem medlemsstaterne, idet bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at udveksle oplysninger og håndhæver princippet ne bis in idem, der garanterer, at ingen bør blive genstand for sager om de samme faktiske omstændigheder i mere end én medlemsstat. Artikel 17 forpligter medlemsstaterne til at give mulighed for beslaglæggelse af de værktøjer, der benyttes til at begå toldovertrædelser. Endelig indeholder forslaget bestemmelser om rapportering og evaluering af overholdelsen og gennemførelse af direktivet (artikel 18-21).
III - Det foreslåede retsgrundlag
Det foreslåede retsgrundlag for dette forslag er artikel 33 i TEUF, der lyder som følger:
KAPITEL 2
TOLDSAMARBEJDE
Artikel 33
(tidl. artikel 135 i TEF)
Inden for traktaternes anvendelsesområde træffer Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen.
Følgende artikel 114 i TEUF foreslås medtaget i retsgrundlaget (fremhævelse tilføjet):
KAPITEL 3
TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE
Artikel 114
(tidl. artikel 95 i TEF)
1. Medmindre andet er bestemt i traktaterne, finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26 fastsatte mål. Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. (...)
IV — Retspraksis
Det fremgår af Domstolens faste praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold"[3]. Vælges en forkert hjemmel, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres.
En retsakt skal i princippet kun have ét retsgrundlag. Et dobbelt retsgrundlag kan kun anvendes, hvis en foranstaltning sideløbende har flere formål eller flere sammenhængende led, uden at et af disse led er sekundært og indirekte i forhold til det andet[4], forudsat at de procedurer, der er fastsat for hvert retsgrundlag, ikke er uforenelige[5].
V – Analyse
Artikel 33 i TEUF indgår i retsgrundlaget for andre retsakter vedtaget på toldsamarbejdsområdet, som f.eks. EU-toldkodeksen og Told 2020-forordningen.[6] Der er ikke nogen udtrykkelig definition af begrebet toldsamarbejde, men da det optræder i afsnit II "Frie varebevægelser", kapitel 2 "Toldsamarbejde", i TEUF, er det blevet anvendt i stor udstrækning i forbindelse med toldunionen, f.eks. hvad angår told, forebyggelse af svig og kontrol af varer, der indføres til EU's toldområde[7]. Artikel 33 i TEUF er derfor det korrekte retsgrundlag, når der skal udarbejdes rammer for samarbejde mellem toldmyndighederne.
Artikel 114 i TEUF danner retsgrundlag for harmoniseringsforanstaltninger vedrørende det indre marked. Harmoniseringsforanstaltninger i henhold til denne artikel forudsætter, at der er forskelle i medlemsstaternes lovgivning på området, som kan føre til en forstyrrelse af samhandelen på det indre marked. Artiklen kan anvendes, når det er sandsynligt, at der kan opstå sådanne forskelle i national lovgivning, men sandsynligheden må ikke være rent hypotetisk. Domstolen har gentagne gange anvendt denne formulering i sin praksis, men den har faktisk ikke defineret "sandsynlighed". Domstolen har imidlertid aldrig accepteret artikel 114 i TEUF som retsgrundlag for lovgivning, når den har konstateret, at der ikke findes forskelle i national lovgivning, og det ikke er sandsynligt, at der vil opstå sådanne forskelle.
Det fremgår af Domstolens praksis, at de i artikel 114 i TEUF omhandlede foranstaltninger har til formål at forbedre vilkårene for det indre markeds oprettelse og funktion og reelt skal have dette formål, idet de skal bidrage til at fjerne hindringer for de frie varebevægelser og for den frie udveksling af tjenesteydelser samt medvirke til at ophæve konkurrencefordrejninger[8].
Kommissionens forslag sigter mod at rette op på de problemer, der følger af forskellene mellem de ordninger, der gælder for toldovertrædelser og efterfølgende sanktioner på det europæiske marked. Som anført i præamblen til forslaget og i begrundelsen opstår disse forskelle i tre dimensioner: for det første på internationalt plan, hvor EU skal sikre overholdelsen af sine internationale forpligtelser, for det andet inden for rammerne af toldunionen i forhold til bestræbelserne på at sikre en mere effektiv forvaltning af toldunionen, og for det tredje i relation til det indre marked, hvor Kommissionen erkender, at den nuværende status quo ikke sikrer ligestilling for de økonomiske operatører, idet de ikke er underlagt de samme betingelser og regler. Forslaget sigter derfor ikke kun mod at styrke toldsamarbejdet, men også mod rette op på forvridningen af det indre marked, ved hjælp af et fælles regelsæt, som skal finde anvendelse i alle 28 medlemsstater.
De fleste af forslagets bestemmelser har faktisk til formål at etablere en fælles liste over administrative sanktioner for overtrædelser og over, hvilke handlinger og undladelser der bør betragtes som overtrædelser. Selv om nogle bestemmelser udelukkende vedrører spørgsmål om samarbejde (artikel 15, stk. 2, og artikel 16), idet udveksling af oplysninger betragtes som et eksempel herpå, har de fleste bestemmelser til formål at tilnærme de nationale regler.
Som anerkendt af Domstolen er det muligt at have et dobbelt retsgrundlag, når begge bestemmelser i sig selv er forbundet med retsakten. I det foreliggende tilfælde må det under hensyn til formålet med og indholdet af det foreslåede direktiv konstateres, at målene om at opnå en mere effektiv forvaltning af toldunionen, samtidig med at det sikres, at de økonomiske operatører er underlagt de samme regler, uden fordele i de mere overbærende medlemsstater, ikke kan adskilles.
Forslaget er ikke begrænset til en styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne, idet det aktivt forsøges at tackle en forvridning på det indre marked skabt af de forskellige nationale ordninger. Artikel 114 i TEUF bør derfor tilføjes til artikel 33 i TEUF. De to bestemmelser er nøje forbundne, og den ene er ikke sekundær i forhold til den anden.
Det skal bemærkes, at høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er obligatorisk i henhold til proceduren i artikel 114 i TEUF.
VI - Konklusion og henstilling
Artikel 33 og 114 i TEUF er det korrekte retsgrundlag for forslaget.
På mødet den 21. april 2016 vedtog Retsudvalget (for: 17; imod: 3; hverken/eller: 0)[9] således at henstille, at det relevante retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner bør være artikel 33 og 114 i TEUF.
Med venlig hilsen
Pavel Svoboda