Retsudvalget
18.2.2013
***I
UDKAST TIL BETÆNKNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov
( COM(2011)0635 – C7‑0329/2011 – 2011/0284(COD) )
Retsudvalget
Ordfører: Klaus-Heiner Lehne, Luigi Berlinguer
Medordførere for udtalelse (*):
Evelyne Gebhardt, Hans-Peter Mayer, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
(*) Proceduren med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50
PR_COD_1amCom
Tegnforklaring |
* Høringsprocedure *** Godkendelsesprocedure ***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) ***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) ***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)
(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt) |
Ændringsforslag til et udkast til retsakt |
I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.
Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].
|
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING.....5
BEGRUNDELSE.....................................................................................................................115
(*) Proceduren med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov
( COM(2011)0635 – C7‑0329/2011 – 2011/0284(COD) )
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0635 ),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0329/2011),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. marts 2012[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Økonomi- og Valutaudvalget ( A7‑0000/2013 ),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
Forslag til forordning
Betragtning 8
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(8) For at overvinde disse aftaleretlige hindringer bør parterne have mulighed for at bestemme, at deres aftaler reguleres af et ensartet aftaleretligt regelsæt med samme betydning og fortolkning i alle medlemsstater, en fælles EU-købelov. Den fælles EU-købelov bør være et alternativ, der giver parterne flere valgmuligheder, og som kan bruges når som helst, den anses for at kunne være til nytte for at lette handel på tværs af landegrænserne og undgå transaktions- og alternativomkostninger samt andre aftaleretlige hindringer for handel på tværs af landegrænserne. Den bør kun danne udgangspunkt for et aftaleforhold, hvis parterne sammen beslutter det. | (8) Aftaleretlige hindringer afholder forbrugere og erhvervsdrivende fra i fuldt omfang at udnytte det indre markeds potentiale, og er navnlig af betydning i forbindelse med fjernsalg, der bør være et af de mest håndgribelige resultater af det indre marked. Især er den digitale dimension af det indre marked ved at blive afgørende for både forbrugere og erhvervsdrivende, eftersom forbrugere i stigende grad foretager indkøb over internettet, og et stigende antal erhvervsdrivende sælger online. Da kommunikations- og informationsteknologien konstant udvikler sig og bliver mere tilgængelig, har internetsalg et meget højt vækstpotentiale. På baggrund heraf og for at overvinde sådanne aftaleretlige hindringer bør parterne have mulighed for at bestemme, at deres aftaler om fjernsalg, og navnlig aftaler indgået over internettet, reguleres af et ensartet aftaleretligt regelsæt med samme betydning og fortolkning i alle medlemsstater, en fælles EU-købelov. Denne fælles EU-købelov bør for fjernsalg, navnlig internethandel være et alternativ, der giver parterne flere valgmuligheder, og som kan bruges når som helst, den anses for at kunne være til nytte for at lette handel på tværs af landegrænserne og undgå transaktions- og alternativomkostninger samt andre aftaleretlige hindringer for handel på tværs af landegrænserne. Den bør kun danne udgangspunkt for et aftaleforhold, hvis parterne sammen beslutter det.
|
Or. en
Begrundelse
Ændringerne i betragtningen afspejler de foreslåede ændringer til den fælles EU-købelovs materielle anvendelsesområde. Den fælles EU-købelov, som ét samlet sæt regler for hele EU, er det ideelle værktøj til fjernsalg, navnlig internethandel, der er et hurtigt voksende område i det indre marked.
Ændringsforslag 2
Forslag til forordning
Betragtning 9
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(9) Denne forordning indfører en fælles EU-købelov. Den harmoniserer medlemsstaternes aftaleret ikke ved at kræve ændringer af den allerede gældende nationale aftaleret, men ved i hver medlemsstats nationale ret at skabe endnu en aftaleretlig ordning for aftaler, der henhører under dens anvendelsesområde. Denne anden ordning bør være identisk i hele Unionen og bestå sideløbende med de allerede gældende nationale aftaleretlige regler. Den fælles EU-købelov bør finde anvendelse på frivillig basis, på grundlag af parternes udtrykkelige fælles overenskomst, for en grænseoverskridende aftale. | (9) Denne forordning indfører en fælles EU-købelov for aftaler om fjernsalg og navnlig aftaler over internettet. Den tilnærmer medlemsstaternes aftaleret ikke ved at kræve ændringer af den første nationale aftaleretlige ordning, men ved at skabe endnu en aftaleretlig ordning for aftaler, der henhører under dens anvendelsesområde. Denne direkte anvendelige anden ordning bør være en integreret del af den retsorden, der gælder på medlemsstaternes område. Den fælles EU-købelov bør, for så vidt som dens anvendelsesområde tillader, og hvor parterne gyldigt har aftalt at anvende den, anvendes i stedet for den første nationale aftaleretlige ordning i den pågældende retsorden. Den bør være identisk i hele Unionen og bestå sideløbende med de allerede gældende nationale aftaleretlige regler. Den fælles EU-købelov bør finde anvendelse på frivillig basis, på grundlag af parternes udtrykkelige fælles overenskomst, for en grænseoverskridende aftale. |
Or. en
Begrundelse
Ændringerne til betragtningen har til formål at præcisere forholdet mellem den fælles EU-købelov og Rom I-forordningen.
Ændringsforslag 3
Forslag til forordning
Betragtning 10
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(10) Den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov bør bygge på valgfrihed inden for rammerne af den respektive nationale lovgivning, som finder anvendelse i medfør af forordning (EF) nr. 593/2008, eller hvad angår forpligtelserne til at give oplysninger inden aftalens indgåelse, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (forordning (EF) nr. 864/2007), eller andre relevante lovvalgsregler. Den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov bør derfor ikke sidestilles eller sammenblandes med lovvalg ifølge disse lovvalgsregler og berører ikke anvendelsen af disse. Denne forordning vil derfor ikke berøre allerede eksisterende lovvalgsregler. | (10) Den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov bør bygge på valgfrihed inden for rammerne af den respektive nationale retsorden, som fastsættes som gældende lov i medfør af forordning (EF) nr. 593/2008, eller hvad angår forpligtelserne til at give oplysninger inden aftalens indgåelse, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (forordning (EF) nr. 864/2007), eller andre relevante lovvalgsregler. Den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov er resultatet af et valg mellem to forskellige ordninger inden for samme nationale retsorden. Dette valg er ikke og bør ikke forveksles med et valg mellem to nationale retsordener ifølge lovvalgsreglerne og berører ikke anvendelsen af disse. Denne forordning vil derfor ikke berøre allerede eksisterende lovvalgsregler, som f.eks. forordning (EF) nr. 593/2008. |
Or. en
Begrundelse
Ændringerne til betragtninger har til formål at præcisere forholdet mellem den fælles EU-købelov og Rom I-forordningen.
Ændringsforslag 4
Forslag til forordning
Betragtning 11
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(11) En fælles EU-købelov bør omfatte et fuldstændigt sæt af fuldt harmoniserede, ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler. I overensstemmelse med traktatens artikel 114, stk. 3, bør disse regler sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau for at styrke forbrugernes tillid til den fælles EU-købelov og således give forbrugerne et incitament til at indgå aftaler på tværs af landegrænserne på dette grundlag. Reglerne bør bevare eller forbedre det beskyttelsesniveau, som forbrugerne er omfattet af ifølge Unionens forbrugerlovgivning. | (11) En fælles EU-købelov bør omfatte et omfattende sæt af ensartede ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler. I overensstemmelse med traktatens artikel 114, stk. 3, bør disse regler sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau for at styrke forbrugernes tillid til den fælles EU-købelov og således give forbrugerne et incitament til at indgå aftaler på tværs af landegrænserne på dette grundlag. Reglerne bør bevare eller forbedre det beskyttelsesniveau, som forbrugerne er omfattet af ifølge Unionens forbrugerlovgivning. |
Or. en
Ændringsforslag 5
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (11a) Definitionen af forbruger bør omfatte fysiske personer, der ikke handler som led i deres erhverv. I tilfælde af aftaler med dobbelt formål, hvor aftalen indgås dels som led i og dels ikke som led i den pågældende persons erhverv, og det erhvervsmæssige formål er så begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør den pågældende person imidlertid ligeledes betragtes som en forbruger. |
Or. en
(Jf. ordlyden af betragtning 17 til direktiv 2011/83/EU)
Ændringsforslag 6
Forslag til forordning
Betragtning 12
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(12) Da den fælles EU-købelov indeholder et fuldstændigt sæt af fuldt harmoniserede, ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler, vil der ikke være forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning på dette område, når parterne har valgt at anvende den fælles EU-købelov. Artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 593/2008, som omhandler det forhold, at forbrugerbeskyttelsesniveauet er forskelligt i medlemsstaterne, får derfor ikke praktisk betydning på de områder, der er omfattet af den fælles EU-købelov. | (12) Når parterne gyldigt har aftalt at anvende den fælles EU-købelov, bør de udelukkende anvende den fælles EU-købelov til at regulere spørgsmål, der falder ind under dens anvendelsesområde. Da den fælles EU-købelov indeholder et omfattende sæt af ensartede ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler, vil der ikke være forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning på dette område, når parterne har valgt at anvende den fælles EU-købelov. Artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 593/2008, som omhandler det forhold, at forbrugerbeskyttelsesniveauet er forskelligt i medlemsstaterne, får derfor ikke praktisk betydning på de områder, der er omfattet af den fælles EU-købelov, eftersom det ville svare til en sammenligning mellem de ufravigelige regler i to identiske alternative aftaleretlige systemer. |
Or. en
Begrundelse
Ændringerne til betragtningen har til formål at præcisere forholdet mellem den fælles EU-købelov og Rom I-forordningen.
Ændringsforslag 7
Forslag til forordning
Betragtning 13
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(13) Den fælles EU-købelov bør kunne anvendes på aftaler på tværs af landegrænserne, eftersom det er i den forbindelse, at forskellene mellem de nationale regler fører til kompleksitet og yderligere omkostninger og afskrækker parterne fra at indgå aftaleforhold. I aftaler mellem erhvervsdrivende bør en aftales grænseoverskridende karakter vurderes på grundlag af parternes sædvanlige opholdssted. I aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere bør kriteriet om aftalens grænseoverskridende karakter være opfyldt, når enten den af forbrugeren angivne almindelige adresse, adressen for levering af varen eller den af forbrugeren angivne faktureringsadresse er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den erhvervsdrivende har sædvanligt opholdssted. | (13) Den fælles EU-købelov bør kunne anvendes på aftaler på tværs af landegrænserne, eftersom det er i den forbindelse, at forskellene mellem de nationale regler fører til kompleksitet og yderligere omkostninger og afskrækker parterne fra at indgå aftaleforhold, og at fjernsalg, navnlig internethandel, har et stort potentiale. I aftaler mellem erhvervsdrivende bør en aftales grænseoverskridende karakter vurderes på grundlag af parternes sædvanlige opholdssted. I aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere bør kriteriet om aftalens grænseoverskridende karakter være opfyldt, når enten den af forbrugeren angivne almindelige adresse, adressen for levering af varen eller den af forbrugeren angivne faktureringsadresse er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den erhvervsdrivende har sædvanligt opholdssted. |
Or. en
Ændringsforslag 8
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (17a) Cloud computing er i hastig udvikling og har et stort vækstpotentiale. Den fælles EU-købelov giver et sammenhængende sæt af regler, der er tilpasset fjernlevering, og navnlig levering af digitalt indhold og relaterede tjenesteydelser over internettet. Det bør være muligt også at anvende disse regler, når digitalt indhold eller relaterede tjenesteydelser leveres ved hjælp af cloud computing, især når digitalt indhold kan downloades fra sælgers sky eller midlertidigt lagres i tjenesteyderens sky. |
Or. en
Begrundelse
Den nye betragtning foreslås for at præcisere, hvilke cloud computing-aftaler, der er omfattet af den fælles EU-købelov. Den fælles EU-købelov dækker salgslignende cloud computing-aftaler samt nogle dertil knyttede tjenesteydelseskontrakter, navnlig når digitalt indhold kan downloades fra sælgers sky eller midlertidigt lagres i udbyderens cloud.
Ændringsforslag 9
Forslag til forordning
Betragtning 18
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(18) Ofte leveres digitalt indhold ikke mod betaling, men i kombination med varer eller tjenesteydelser, der betales for, og der indgår ikke-økonomiske aspekter, som f.eks. at give adgang til personoplysninger, eller leveres gratis i forbindelse med en markedsføringsstrategi baseret på en formodning om, at forbrugeren vil købe yderligere eller et mere sofistikeret digitalt indhold senere. I betragtning af denne særlige markedsstruktur og det forhold, at defekt digitalt indhold kan skade forbrugernes økonomiske interesser, bør muligheden for at anvende den fælles EU-købelov ikke afhænge af, om der faktisk betales for det omhandlede specifikke digitale indhold. | (18) Ofte leveres digitalt indhold ikke mod betaling, men i kombination med varer eller tjenesteydelser, der betales for, og der indgår ikke-økonomiske aspekter, som f.eks. at give adgang til personoplysninger, eller leveres gratis i forbindelse med en markedsføringsstrategi baseret på en formodning om, at forbrugeren vil købe yderligere eller et mere sofistikeret digitalt indhold senere. I betragtning af denne særlige markedsstruktur og det forhold, at defekt digitalt indhold kan skade forbrugernes økonomiske interesser, bør muligheden for at anvende den fælles EU-købelov ikke afhænge af, om der faktisk betales for det omhandlede specifikke digitale indhold. I sådanne tilfælde bør køberens misligholdelsesbeføjelser dog være begrænset til skadeserstatning. På den anden side bør køberen være i stand til at anvende enhver anden misligholdelsesbeføjelse, bortset fra afslag i prisen, selv om køberen ikke er forpligtet til at betale for levering af digitalt indhold, forudsat at køberens modydelse, som f.eks. tilvejebringelse af personoplysninger eller andet af kommerciel værdi for leverandøren, kan sidestilles med betaling, da det digitale indhold i så fald rent faktisk ikke er leveret gratis. |
Or. en
Begrundelse
Ændringerne i betragtningen afspejler de foreslåede ændringer til bestemmelserne om levering af digitalt indhold, der leveres uden betaling af en pris. Det forekommer hensigtsmæssigt at gøre det muligt for køberen, der ikke betaler penge men giver en anden modydelse, såsom tilvejebringelse af personoplysninger eller en anden ydelse, at anvende enhver anden misligholdelsesbeføjelse, bortset fra afslag i prisen (som ikke finder anvendelse, eftersom der ikke er blevet betalt en pris).
Ændringsforslag 10
Forslag til forordning
Betragtning 19
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(19) For at den fælles EU-købelov kan skabe størst mulig merværdi bør dens materielle anvendelsesområde også omfatte visse tjenesteydelser, der leveres af sælger, som er direkte eller tæt knyttet til specifikke varer eller specifikt digitalt indhold, der leveres på grundlag af den fælles EU-købelov, og som i praksis ofte samtidig kombineres i samme eller en dertil knyttet aftale, typisk reparation, vedligeholdelse eller installation af varer eller digitalt indhold. | (19) For at den fælles EU-købelov kan skabe størst mulig merværdi bør dens materielle anvendelsesområde også omfatte visse tjenesteydelser, der leveres af sælger, som er direkte eller tæt knyttet til specifikke varer eller specifikt digitalt indhold, der leveres på grundlag af den fælles EU-købelov, og som i praksis ofte samtidig kombineres i samme eller en dertil knyttet aftale, typisk reparation, vedligeholdelse eller installation af varer eller digitalt indhold eller midlertidig lagring af digitalt indhold i tjenesteyderens sky. |
Or. en
Begrundelse
Tilføjelsen til betragtningen præciserer relevansen af den fælles EU-købelov, især at relaterede tjenester omfatter oplagring.
Ændringsforslag 11
Forslag til forordning
Betragtning 22
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(22) Parterne i en aftale skal være enige om, at den fælles EU-købelov skal finde anvendelse. En sådan overenskomst bør være underkastet strenge krav i transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Da det i praksis i de fleste tilfælde vil være den erhvervsdrivende, som foreslår at anvende den fælles EU-købelov, skal forbrugerne være fuldt ud indforstået med, at de accepterer at anvende regler, som er anderledes end reglerne i deres egen gældende nationale lovgivning. Derfor bør forbrugerens samtykke til at anvende den fælles EU-købelov kun kunne påberåbes, hvis det foreligger i form af en udtrykkelig og separat erklæring i forhold til viljestilkendegivelsen om at indgå aftalen. Det bør derfor ikke være muligt at foreslå anvendelse af den fælles EU-købelov som en bestemmelse i den aftale, der skal indgås, og slet ikke som den erhvervsdrivendes generelle aftalevilkår. Den erhvervsdrivende bør bekræfte den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov på et varigt medium. | (22) For at anvende den fælles EU-købelov skal parterne i en aftale skal være enige om, at den fælles EU-købelov skal finde anvendelse. En sådan overenskomst bør være underkastet strenge krav i transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Da det i praksis i de fleste tilfælde vil være den erhvervsdrivende, som foreslår at anvende den fælles EU-købelov, skal forbrugerne være fuldt ud indforstået med, at de accepterer at anvende regler, som er anderledes end reglerne i deres egen gældende nationale lovgivning. Derfor bør forbrugerens samtykke til at anvende den fælles EU-købelov kun kunne påberåbes, hvis det foreligger i form af en udtrykkelig og separat erklæring i forhold til viljestilkendegivelsen om at indgå aftalen. Det bør derfor ikke være muligt at foreslå anvendelse af den fælles EU-købelov som en bestemmelse i den aftale, der skal indgås, og slet ikke som den erhvervsdrivendes generelle aftalevilkår. Den erhvervsdrivende bør bekræfte den fælles overenskomst om at anvende den fælles EU-købelov på et varigt medium. |
Or. en
Ændringsforslag 12
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (23a) Når parternes aftale om at anvende den fælles EU-købelov er ugyldig, eller hvis kravene om at give standardmeddelelsen ikke er opfyldt, bør spørgsmålene om, hvorvidt en aftale er indgået og på hvilke vilkår, fastsættes af den respektive nationale lovgivning, der finder anvendelse i henhold til de relevante lovvalgsregler. |
Or. en
Begrundelse
Formålet med denne nye betragtning er at præcisere, hvad der sker, når parternes aftale om at anvende den fælles EU-købelov er ikke gyldig eller standardmeddelelsen ikke er blevet givet i tilstrækkeligt omfang.
Ændringsforslag 13
Forslag til forordning
Betragtning 27
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(27) Alle spørgsmål af aftalemæssig eller ikke-aftalemæssig karakter, som ikke behandles i den fælles EU-købelov, reguleres af de allerede gældende nationale bestemmelser ud over den fælles EU-købelov, der finder anvendelse i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EF) nr. 864/2007 eller andre relevante lovvalgsregler. Det drejer sig om status som juridisk person, en aftales ugyldighed som følge af manglende retsevne, ulovlig eller amoralsk handlemåde, bestemmelse af aftalens sprog, spørgsmål om forskelsbehandling, repræsentation, antal skyldnere og fordringshavere, debitor- og kreditorskifte, herunder overdragelse, modregning og fusion, ejendomsret, herunder overdragelse af ejerskab, intellektuel ejendomsret og erstatningsret. Endvidere falder spørgsmålet om, hvorvidt parallelle krav om erstatning i henhold til kontrakt og erstatning uden for kontrakt kan rejses sammen, uden for den fælles EU-købelovs anvendelsesområde. | (27) Alle spørgsmål af aftalemæssig eller ikke-aftalemæssig karakter, som ikke behandles i den fælles EU-købelov, reguleres af de allerede gældende nationale bestemmelser ud over den fælles EU-købelov, der finder anvendelse i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EF) nr. 864/2007 eller andre relevante lovvalgsregler. Det drejer sig om status som juridisk person, en aftales ugyldighed som følge af manglende retsevne, ulovlig eller amoralsk handlemåde medmindre grundene til den ulovlige eller amoralske handlemåde behandles i den fælles EU-købelov, bestemmelse af aftalens sprog, spørgsmål om forskelsbehandling, repræsentation, antal skyldnere og fordringshavere, debitor- og kreditorskifte, herunder overdragelse, modregning og fusion, ejendomsret, herunder overdragelse af ejerskab, intellektuel ejendomsret, og erstatningsret samt spørgsmålet om, hvorvidt parallelle krav om erstatning i henhold til kontrakt og erstatning uden for kontrakt kan rejses sammen. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden, bør den fælles EU-købelov tydeligt henvise til de spørgsmål, der er omfattet af den, og hvilke der ikke er. |
Or. en
Ændringsforslag 14
Forslag til forordning
Betragtning 27 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (27a) Den urimelige handelspraksis, der er omhandlet i direktiv 2005/29/EF i Europa-Parlamentets og Rådets af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (”direktivet om urimelig handelspraksis”)1, vil være omfattet af den fælles EU-købelov, i det omfang denne praksis overlapper med bestemmelser om aftaleret, herunder især dem, der vedrører urimelig handelspraksis, der kan føre til ophævelse af aftalen som følge af vildfarelse, svig, trusler eller uretmæssig udnyttelse eller til misligholdelsesbeføjelser som følge af tilsidesættelse af oplysningspligten. Andre former for handelspraksis end dem, der overlapper med bestemmelser om aftaleret, bør falde uden for den fælles EU-købelovs anvendelsesområde. |
| __________________ |
| 1 EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22. |
Or. en
Begrundelse
The new recital clarifies the relationship between the Directive 2005/29/EC and CESL: For instance, unfair commercial practices can lead to a mistake of the consumer or constitute even fraud, threat or unfair exploitation, in other cases unfair commercial practices result in the breach of information requirements, for instance concerning the final price. These cases should be covered by CESL. Other unfair commercial practices fall outside the scope, especially if no contract is concluded. The national law to be determined according to general international private law rules applies.
Ændringsforslag 15
Forslag til forordning
Betragtning 29
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(29) Når parterne gyldigt har aftalt at anvende den fælles EU-købelov, bør de udelukkende anvende den fælles EU-købelov til at regulere spørgsmål, der falder ind under dens anvendelsesområde. Reglerne i den fælles EU-købelov bør fortolkes selvstændigt i overensstemmelse med de veletablerede principper for fortolkning af EU-lovgivning. Spørgsmål, der falder ind under den fælles EU-købelovs anvendelsesområde, men som ikke udtrykkeligt er reguleret i den, bør udelukkende afgøres ved fortolkning af dens regler, uden hensyn til anden ret. Den fælles EU-købelov bør fortolkes på grundlag af dens grundlæggende principper og mål og alle dens bestemmelser. | (29) Reglerne i den fælles EU-købelov bør fortolkes selvstændigt i overensstemmelse med de veletablerede principper for fortolkning af EU-lovgivning. Spørgsmål, der falder ind under den fælles EU-købelovs anvendelsesområde, men som ikke udtrykkeligt er reguleret i den, bør udelukkende afgøres ved fortolkning af dens regler, uden hensyn til anden ret. Den fælles EU-købelov bør fortolkes på grundlag af dens grundlæggende principper og mål og alle dens bestemmelser. |
Or. en
Begrundelse
Konsekvensændring som følge af ændringer i betragtning 12. Sætningen er flyttet derhen.
Ændringsforslag 16
Forslag til forordning
Betragtning 31
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(31) Princippet om god tro og redelig handlemåde bør være vejledende for parternes samarbejde. Da nogle regler specifikt omhandler det generelle princip om god tro og redelig handlemåde, bør de have forrang for det generelle princip. Det generelle princip bør derfor ikke anvendes som et middel til at ændre parternes specifikke rettigheder og forpligtelser som fastsat i de specifikke regler. De konkrete krav, der følger af princippet om god tro og redelig handlemåde, bør bl.a. baseres på parternes relative ekspertiseniveau og bør derfor komme til udtryk på forskellig vis i transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere og transaktioner mellem erhvervsdrivende. I transaktioner mellem erhvervsdrivende bør god handelspraksis i den specifikke sektor være en relevant faktor i den forbindelse. | (31) Det generelle princip om god tro og redelig handlemåde bør være vejledende for parternes samarbejde. Da nogle regler specifikt omhandler det generelle princip om god tro og redelig handlemåde, bør de have forrang for det generelle princip. Det generelle princip bør derfor ikke anvendes som et middel til at ændre parternes specifikke rettigheder og forpligtelser som fastsat i de specifikke regler. De konkrete krav, der følger af det generelle princip om god tro og redelig handlemåde, bør bl.a. baseres på parternes relative ekspertiseniveau og bør derfor komme til udtryk på forskellig vis i transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere og transaktioner mellem erhvervsdrivende. I transaktioner mellem erhvervsdrivende bør god handelspraksis i den specifikke sektor være en relevant faktor i den forbindelse. Det generelle princip om god tro og redelig handlemåde bør, uden at det dog forhindrer parterne i at forfølge deres egne interesser, fastsætte en adfærdsnorm, som sikrer et ærligt, gennemsigtigt og fair forhold. Selv om princippet afskærer en part i at udnytte eller påberåbe sig en rettighed, en beføjelse eller en indsigelse, som parten ellers ville have haft, bør princippet som sådan ikke give anledning til et generelt erstatningskrav. Bestemmelser i den fælles EU-købelov som er specifikke udtryk for det generelle princip om god tro og redelig handlemåde, som f.eks. ophævelse som følge af svig eller manglende opfyldelse af en forpligtelse, der implicit fremgår af kontrakten, kan give anledning til en ret til erstatning, dog kun i meget særlige tilfælde. |
Or. en
Begrundelse
Tilføjelserne præciserer anvendelsesområdet for princippet om god tro og redelig handlemåde og afspejler de foreslåede ændringer til definitionen af dette princip og til artikel 2, stk. 2.
Ændringsforslag 17
Forslag til forordning
Betragtning 34
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(34) For at fremme retssikkerheden ved at gøre EU-Domstolens og de nationale retsinstansers afgørelser om fortolkning af den fælles EU-købelov eller andre bestemmelser i denne forordning tilgængelig for offentligheden bør Kommissionen oprette en database med de relevante endelige afgørelser. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sikre, at Kommissionen hurtigt får meddelelse om sådanne nationale afgørelser. | (34) For at fremme retssikkerheden ved at gøre EU-Domstolens og de nationale retsinstansers afgørelser om fortolkning af den fælles EU-købelov eller andre bestemmelser i denne forordning tilgængelig for offentligheden bør Kommissionen oprette en database med de relevante endelige afgørelser. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sikre, at Kommissionen hurtigt får meddelelse om sådanne nationale afgørelser. Der bør oprettes en database, der er let tilgængelig, fuldt systematiseret og let at søge i. Med henblik på at overvinde problemerne i forbindelse med forskellige tilgange til domme inden for Unionen og for at databasen kan fungere effektivt og økonomisk, bør domme meddeles på grundlag af en standardformular til brug for sammendrag af dommen, der skal vedlægges dommen. Sammendraget bør være kortfattet og således let tilgængeligt. Det bør opdeles i fem afsnit, som bør beskrive hovedelementerne i den meddelte dom, dvs. sagens genstand og den relevante artikel i den fælles EU-købelov, et kort resumé af de faktiske omstændigheder, et kort resumé over de vigtigste argumenter, afgørelsen og begrundelserne for afgørelsen med tydelig angivelse af, hvilket princip, der blev taget stilling til. |
Or. en
Ændringsforslag 18
Forslag til forordning
Betragtning 34 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 34a) Bemærkninger til den fælles EU-købelov kunne være et værdifuldt redskab, da de ville skabe klarhed og vejledning om loven. Sådanne bemærkninger bør give en klar og omfattende fortolkning af artiklerne i den fælles EU-købelov, og de bør give en redegørelse, hvis det er relevant, for de politiske valg, der ligger til grund for de specifikke artikler. En klar redegørelse for sådanne valg vil gøre domstolene i EU-medlemsstaterne i stand til at fortolke og anvende den fælles EU-købelov korrekt, samt sætte dem i stand til at udfylde eventuelle huller. Bemærkningerne ville som sådan lette udviklingen af en konsekvent og ensartet anvendelse af den fælles EU-købelov. Kommissionen bør undersøge mulighederne for at fremkomme med sådanne bemærkninger. |
Or. en
Ændringsforslag 19
Forslag til forordning
Betragtning 34 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (34b) En yderligere hindring for grænseoverskridende handel er den manglende adgang til effektive og billige klageordninger. Derfor bør en forbruger og en erhvervsdrivende, der indgår en aftale på grundlag af den fælles EU-købelov overveje at forelægge tvister, der opstår som følge af denne aftale, for en eksisterende alternativ tvistbilæggelsesinstans, som defineret i artikel 4, litra e), i direktiv [direktivet om ATB på forbrugerområdet]. Dette bør på ingen måde berøre parternes mulighed for at anlægge søgsmål ved de kompetente domstole uden først at anvende alternativ tvistbilæggelse. |
Or. en
Ændringsforslag 20
Forslag til forordning
Betragtning 34 c (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (34c) For at bidrage til at lette brugen af den fælles EU-købelov, bør Kommissionen arbejde hen imod udviklingen af europæiske standardiserede aftalevilkår. Sådanne standardiserede aftalevilkår kunne med fordel supplere bestemmelserne i den fælles købelov, når de beskriver de specifikke forhold i en bestemt aftale, og tage hensyn til de særlige forhold i de pågældende kommercielle sektorer. De bør imødekomme interessenternes behov og tage ved lære af de første praktiske erfaringer med anvendelsen af den fælles EU-købelov. De standardiserede aftalevilkår bør stilles til rådighed for offentligheden, da de vil give en merværdi til erhvervsdrivende, der vælger at indgå grænseoverskridende aftaler ved hjælp af den fælles EU-købelov. For at disse standardiserede aftalevilkår effektivt kan ledsage den fælles EU-købelov, bør Kommissionens arbejde indledes hurtigst muligt. |
Or. en
Ændringsforslag 21
Forslag til forordning
Betragtning 35
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(35) Den fælles EU-købelov og denne forordnings øvrige bestemmelser bør også revideres efter fem års anvendelse. Denne revision bør bl.a. tage hensyn til, om der er behov for yderligere at udvide anvendelsesområdet for aftaler mellem erhvervsdrivende, og til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling med hensyn til digitalt indhold samt til den fremtidige udvikling i gældende EU-ret. | (35) Den fælles EU-købelov og denne forordnings øvrige bestemmelser bør også revideres efter fem års anvendelse. Denne revision bør bl.a. tage hensyn til, om der er behov for at medtage yderligere bestemmelser om klausuler om ejendomsforbehold, markedsudviklingen og den teknologiske udvikling med hensyn til digitalt indhold samt til den fremtidige udvikling i gældende EU-ret. Der bør endvidere tages særlig hensyn til, hvorvidt begrænsningen til aftaler om fjernsalg og navnlig aftaler over internettet fortsat er hensigtsmæssig, eller hvorvidt det er muligt med et bredere anvendelsesområde, der omfatter aftaler indgået på fast forretningssted. |
Or. en
Begrundelse
Ejendomsret falder i øjeblikket uden for den fælles EU-købelovs anvendelsesområde. Hvad angår klausuler om ejendomsforbehold og i betragtning af deres praktiske betydning foreslås en bestemmelse, der præciserer parternes forpligtelser. Det foreslåede ændringsforslag tager hensyn til anmodninger om i en fremtidig revision af forordningen at vurdere, hvorvidt det materielle anvendelsesområde for den fælles EU-købelov bør omfatte regler vedrørende spørgsmålet om klausuler om ejendomsforbehold. En fremtidig revision bør endvidere omfatte overvejelser om, hvorvidt det er muligt at udvide anvendelsesområdet ud over aftaler om fjernsalg, navnlig ud over aftaler over internettet.
Ændringsforslag 22
Forslag til forordning
Indholdsfortegnelse
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Der indsættes en indholdsfortegnelse i begyndelsen af den dispositive del. Den tilpasses for at afspejle indholdet af instrumentet. |
Or. en
(Jf. ændringsforslag, der sletter indholdsfortegnelsen i begyndelsen af bilaget).
Begrundelse
En række ændringsforslag har til formål at samle hoveddelen af forordningen med bilaget. Inddelingen i forordning og bilag har tilsyneladende skabt forvirring og forekommer ikke at være nødvendig.
Ændringsforslag 23
Forslag til forordning
Overskrift I (ny) – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Afsnit I |
| Almindelige bestemmelser |
Or. en
Begrundelse
En række ændringsforslag har til formål at samle hoveddelen af forordningen med bilaget. Inddelingen i forordning og bilag har tilsyneladende skabt forvirring og forekommer ikke at være nødvendig.
Ændringsforslag 24
Forslag til forordning
Del -1 (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Del -1: Anvendelse af instrumentet |
Or. en
Begrundelse
En række ændringsforslag har til formål at samle hoveddelen af forordningen med bilaget. Inddelingen i forordning og bilag har tilsyneladende skabt forvirring og forekommer ikke at være nødvendig.
Ændringsforslag 25
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Formålet med denne forordning er at forbedre betingelserne for det indre markeds oprettelse og funktion ved at stille det ensartede sæt aftaleretlige regler i bilag I (herefter "den fælles EU-købelov") til rådighed. Reglerne kan bruges ved handel på tværs af landegrænserne til salg af varer, levering af digitalt indhold og levering af relaterede tjenesteydelser, når parterne i en aftale er enige om det. | 1. Formålet med denne forordning er at forbedre betingelserne for det indre markeds oprettelse og funktion ved i hver medlemsstats retsorden at stille det ensartede sæt aftaleretlige regler i bilag I (herefter "den fælles EU-købelov") til rådighed . Reglerne kan bruges ved handel på tværs af landegrænserne til salg af varer, levering af digitalt indhold og levering af relaterede tjenesteydelser, når parterne i en aftale er enige om det. |
Or. en
Begrundelse
Dette ændringsforslag præciserer, at den fælles EU-købelov udgør en alternativ ordning inden for hver medlemsstats retsorden. Det er en del af en række ændringsforslag, der præciserer forholdet mellem den fælles EU-købelov og Rom I-forordningen.
Ændringsforslag 26
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Forordningen gør det muligt for de erhvervsdrivende at lægge et fælles regelsæt til grund og anvende de samme aftalevilkår i al deres handel på tværs af landegrænserne, så unødvendige omkostninger begrænses, og der gives en høj grad af retssikkerhed. | 2. Forordningen gør det muligt for de erhvervsdrivende, navnlig små og mellemstore virksomheder, at lægge et fælles regelsæt til grund og anvende de samme aftalevilkår i al deres handel på tværs af landegrænserne, så unødvendige omkostninger begrænses, og der gives en høj grad af retssikkerhed. |
Or. en
Begrundelse
Det forekommer hensigtsmæssigt klart i artikel 1 at formulere formålet om beskyttelse af små og mellemstore virksomheder.
Ændringsforslag 27
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
b) "god tro og redelig handlemåde": en adfærdsnorm, der er kendetegnet ved ærlighed, åbenhed og omsorg for de interesser, den anden part i den pågældende handel eller det pågældende forhold har | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til nyt litra fe)) teksten er blevet ændret)
Begrundelse
En række ændringsforslag ændrer rækkefølgen af definitionerne for at gruppere definitionerne efter kategorierne: berørte personer, almindelige aftaleretlige vilkår, aftaletyper og vilkår vedrørende specifikke aftaleformer.
Ændringsforslag 28
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra c
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
c) "tab": økonomisk skade og ikke-økonomisk skade i form af svie og smerte, men ikke andre former for ikke-økonomisk skade, såsom forringelse af livskvalitet og tab af uforstyrret nydelse | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til nyt litra fg))
Ændringsforslag 29
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra d
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
d) "standardvilkår i aftalen": aftalevilkår, der er blevet affattet på forhånd med henblik på en række handler med forskellige parter, og der ikke er individuelt forhandlet af parterne i betydningen i artikel 7 i den fælles EU-købelov | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til nyt litra ff))
Ændringsforslag 30
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra f
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
f) "forbruger": enhver fysisk person, der handler, uden at det er som led i den pågældendes virksomhed som handlende, håndværker, industridrivende eller udøver af et liberalt erhverv | f) ”forbruger”: enhver fysisk person, der handler, uden at det er som led i den pågældendes virksomhed som handlende, håndværker, industridrivende eller udøver af et liberalt erhverv. I tilfælde af aftaler med dobbelt formål, hvor aftalen indgås dels som led i og dels ikke som led i den pågældende persons erhverv, og det erhvervsmæssige formål er så begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør den pågældende person imidlertid ligeledes betragtes som en forbruger |
Or. en
(Jf. ordlyden af betragtning 17 til direktiv 2011/83/EU)
Begrundelse
Ændringsforslaget vedrører spørgsmålet om, hvorledes aftaler med dobbelt formål skal behandles, hvilket er blevet løst i betragtningerne til direktivet om forbrugerrettigheder ved at fokusere på det primære formål med aftalens indgåelse.
Ændringsforslag 31
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra f a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| fa) ”tjenesteyder”: en sælger af varer eller en leverandør af digitalt indhold, der påtager sig at levere en tjenesteydelse, der relaterer sig til de pågældende varer eller det pågældende digitale indhold, til en kunde |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra n))
Ændringsforslag 32
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra f b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| fb) ”kunde”: en køber af en relateret tjenesteydelse |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra o))
Ændringsforslag 33
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra f c (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| fc) ”fordringshaver”: den, som har ret til, at en anden, skyldneren, opfylder en betalingsforpligtelse eller en anden form for forpligtelse |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra w))
Ændringsforslag 34
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra f d (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| fd) ”skyldner”: den, som der påhviler en betalingsforpligtelse eller en anden form for forpligtelse over for den anden part, fordringshaveren |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra x))
Ændringsforslag 35
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra f e (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| fe) ”god tro og redelig handlemåde”: en adfærdsnorm, der er kendetegnet ved ærlighed og åbenhed over for den anden part i den pågældende handel eller det pågældende forhold, og som udelukker en hensigt, der udelukkende har til formål at skade |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra b))
Begrundelse
Den tidligere ordlyd (”omsorg for de interesser”) er blevet fortolket således, at det forhindrede parterne i at føre hårde forhandlinger, hvilket gav anledning til bekymring navnlig i forbindelse med aftaler mellem erhvervsdrivende (B2B-aftaler). For at præcisere, at dette ikke er hensigten, fastsættes der i den nye ordlyd, at ingen af parterne må misbruge sine rettigheder. Ændringen er også relevant for artikel 86 om kontrollen af ubillige aftaler mellem erhvervsdrivende og bør mindske bekymringen i den forbindelse for, om parterne i en aftale måske ikke har mulighed for at følge deres egne interesser, når de forhandler.
Ændringsforslag 36
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra f f (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| ff) ”standardvilkår i aftalen”: aftalevilkår, der er blevet affattet på forhånd med henblik på en række handler med forskellige parter, og som ikke er individuelt forhandlet af parterne i betydningen i artikel 7 i den fælles EU-købelov |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra d))
Ændringsforslag 37
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra f g (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| fg) ”tab”: økonomisk skade og ikke-økonomisk skade i form af svie og smerte, men ikke andre former for ikke-økonomisk skade, såsom forringelse af livskvalitet og tab af uforstyrret nydelse |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra c))
Ændringsforslag 38
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra g a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| ga) ”ufravigelig regel”: en bestemmelse, med hensyn til hvilken parterne ikke kan aftale, at den ikke skal finde anvendelse, eller at der skal gøres undtagelse fra den, eller at dens retsvirkninger skal ændres |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra v))
Ændringsforslag 39
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra g b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| gb) ”forpligtelse”: en pligt til opfyldelse, som den ene part i et retsforhold har over for den anden, og som den anden part har ret til at få håndhævet |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra y))
Begrundelse
Tilføjelsen ”og som den anden part har ret til at få håndhævet” bidrager til at sondre mellem forpligtelser og (andre) pligter.
Ændringsforslag 40
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra g c (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| gc) ”udtrykkelig”: en erklæring/aftale, der er afgivet/indgået separat fra andre erklæringer eller aftaler og som afgives/indgås ved en aktiv og utvetydig adfærd, herunder ved at afkrydse en rubrik eller aktivere en knap eller en tilsvarende funktion |
Or. en
Begrundelse
Det forekommer hensigtsmæssigt at tilføje en definition af ”udtrykkelig”, eftersom dette udtryk bruges flere gange i forslaget.
Ændringsforslag 41
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra m – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
m) "relateret tjenesteydelse": en tjenesteydelse vedrørende varer eller digitalt indhold, såsom installation, vedligeholdelse, reparation eller anden behandling, som sælgeren af varen eller leverandøren af det digitale indhold skal udføre i henhold til købsaftalen, aftalen om levering af digitalt indhold eller en særskilt aftale om en relateret tjenesteydelse, der er indgået samtidig med købsaftalen eller aftalen om levering af det digitale indhold; det omfatter ikke: | m) ”relateret tjenesteydelse”: en tjenesteydelse vedrørende varer eller digitalt indhold, såsom installation, vedligeholdelse, reparation, oplagring eller anden behandling, som sælgeren af varen eller leverandøren af det digitale indhold skal udføre i henhold til købsaftalen, aftalen om levering af digitalt indhold eller en særskilt aftale om en relateret tjenesteydelse, der er indgået samtidig med købsaftalen eller aftalen om levering af det digitale indhold; det omfatter ikke: |
Or. en
Begrundelse
Tilføjelsen til definitionen præciserer relevansen af den fælles EU-købelov, især at relaterede tjenester omfatter oplagring.
Ændringsforslag 42
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra n
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
n) "tjenesteyder": en sælger af varer eller en leverandør af digitalt indhold, der påtager sig at levere en tjenesteydelse, der relaterer sig til de pågældende varer eller det pågældende digitale indhold, til en kunde | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra fa))
Ændringsforslag 43
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra o
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
o) "kunde": en køber af en relateret tjenesteydelse | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra fb))
Ændringsforslag 44
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra p
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
p) "aftale om fjernsalg": en aftale, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger som led i en organiseret fjernsalgsordning, uden at både forbrugeren og den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, samtidig er fysisk tilstede, idet der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker | p) ”aftale om fjernsalg”: en aftale, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger eller en anden erhvervsdrivende som led i en organiseret fjernsalgsordning, uden at både forbrugeren eller den anden erhvervsdrivende og den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, samtidig er fysisk tilstede, idet der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker |
Or. en
Begrundelse
Konsekvensændring som følge af begrænsningen af den fælles EU-købelovs anvendelsesområde til aftaler om fjernsalg (jf. ændringsforslag til artikel 5, stk. 1). Definitionen af “aftale om fjernsalg”, der svarer til definitionen anvendt i gældende ret, bør tilpasses for så vidt angår den omfattede personkreds, da den fælles EU-købelov bør være tilgængelig for de parter, der er nævnt i artikel 7. De indholdsmæssige karakteristika ved “aftale om fjernsalg” er uændrede. Hvis denne ændring vedtages, vil det være ønskeligt, at det i kapitel 2 og kapitel 4, som følger direktivet om forbrugerrettigheder, præciseres, at "aftale vedrørende fjernsalg" i denne aftale alene betyder aftaler indgået mellem erhvervsdrivende og forbrugere.
Ændringsforslag 45
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra q – nr. i
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
i) der indgås, mens både forbrugeren og den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, samtidig er fysisk til stede, på et sted, som ikke er den erhvervsdrivendes faste forretningssted, eller som indgås på grundlag af et tilbud, som forbrugeren har afgivet under de samme omstændigheder, | i) der indgås, mens både forbrugeren og den erhvervsdrivende samtidig er fysisk til stede, på et sted, som ikke er den erhvervsdrivendes faste forretningssted |
Or. en
(Jf. ordlyden af artikel 2, stk. 8, litra a), i direktiv 2011/83/EU)
Begrundelse
Tilpasningen af udkastet til direktivet om forbrugerrettigheder.
Ændringsforslag 46
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra q – nr. i a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| ia) som forbrugeren har afgivet tilbud på under de samme omstændigheder, som nævnt under nr. i) |
Or. en
(Jf. ordlyden af artikel 2, stk. 8, litra b), i direktiv 2011/83/EU)
Ændringsforslag 47
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra q – nr. ii
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
ii) der indgås på den erhvervsdrivendes faste forretningssted eller ved brug af en fjernkommunikationsteknik, umiddelbart efter at forbrugeren er blevet kontaktet personligt og individuelt på et sted, som ikke er den erhvervsdrivendes faste forretningssted, mens forbrugeren og den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, samtidig fysisk er til stede, eller | ii) der indgås på den erhvervsdrivendes faste forretningssted eller ved brug af en fjernkommunikationsteknik, umiddelbart efter at forbrugeren er blevet kontaktet personligt og individuelt af den erhvervsdrivende på et sted, som ikke er den erhvervsdrivendes faste forretningssted, med samtidig fysisk tilstedeværelse af den erhvervsdrivende og forbrugeren eller |
Or. en
(Jf. ordlyden af artikel 2, stk. 8, litra c), i direktiv 2011/83/EU)
Ændringsforslag 48
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra q – nr. iii
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
iii) der indgås under en udflugt arrangeret af den erhvervsdrivende eller, hvis den erhvervsdrivende er en juridisk person, af en fysisk person, der repræsenterer den erhvervsdrivende, med det formål at præsentere og sælge varen, levere digitalt indhold eller relaterede tjenesteydelser til forbrugeren | iii) der indgås under en udflugt arrangeret af den erhvervsdrivende med det formål at præsentere og sælge varen, levere digitalt indhold eller relaterede tjenesteydelser til forbrugeren |
Or. en
(Jf. ordlyden af artikel 2, stk. 8, litra d), i direktiv 2011/83/EU)
Ændringsforslag 49
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra v
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
v) "ufravigelig regel": en bestemmelse, med hensyn til hvilken parterne ikke kan aftale, at den ikke skal finde anvendelse, eller at der skal gøres undtagelse fra den, eller at dens retsvirkninger skal ændres | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra ga))
Ændringsforslag 50
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra w
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
w) "fordringshaver": den, som har ret til, at en anden, skyldneren, opfylder en betalingsforpligtelse eller en anden form for forpligtelse | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra fc))
Ændringsforslag 51
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra x
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
x) "skyldner": den, som der påhviler en betalingsforpligtelse eller en anden form for forpligtelse over for den anden part, fordringshaveren | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra fd))
Ændringsforslag 52
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra y
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
y) "forpligtelse": en pligt til opfyldelse, som den ene part i et retsforhold har over for den anden. | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til litra gb))
Ændringsforslag 53
Forslag til forordning
Artikel 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Parterne kan aftale, at den fælles EU-købelov skal gælde for aftaler, de indgår på tværs af landegrænserne om salg af varer eller levering af digitalt indhold eller om relaterede tjenesteydelser, inden for det territoriale, materielle og personelle anvendelsesområde, der er fastsat i artikel 4-7. | Parterne kan, såfremt betingelserne i artikel 8 og 9 er opfyldt, aftale, at den fælles EU-købelov skal gælde for aftaler, de indgår på tværs af landegrænserne om salg af varer eller levering af digitalt indhold eller om relaterede tjenesteydelser, inden for det territoriale, materielle og personelle anvendelsesområde, der er fastsat i artikel 4-7. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering.
Ændringsforslag 54
Forslag til forordning
Artikel 5 – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Aftaler, som den fælles EU-købelov kan anvendes på | (Vedrører ikke den danske tekst.) |
Or. en
Ændringsforslag 55
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Den fælles EU-købelov kan anvendes på: | 1. Den fælles EU-købelov kan anvendes på aftaler om fjernsalg, herunder aftaler over internettet, som er: |
Or. en
Begrundelse
The amendment proposes to offer CESL for distance contracts only. The term "distance contracts" has been proposed as it is already used in the acquis. The main area targeted is the rapidly growing internet sales sector, where the idea of an optional instrument met robust support, even from circles more reluctant towards a broader use of such instrument. The draft report seeks to open up debate on this. It deliberately does not provide for a full adaptation of CESL to distance trade. This would require further work and analysis, the results of which could be fed into the ongoing legislative process.
Ændringsforslag 56
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1a. Den fælles EU-købelov kan også anvendes på aftaler, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), hvor parterne forhandlede eller foretog andre forberedende foranstaltninger med henblik på indgåelsen af en aftale, og hvor der for alle disse skridt udelukkende blev brugt fjernkommunikation, men hvor selve aftalen ikke blev indgået ved brug af fjernkommunikation. |
Or. en
Begrundelse
Formålet med dette ændringsforslag er at tillade anvendelsen af den fælles EU-købelov, når der er brugt fjernkommunikation op til med ikke ved indgåelse af aftalen. Det forekommer vilkårligt at udelukke disse tilfælde fra anvendelsen af den fælles EU-købelov.
Ændringsforslag 57
Forslag til forordning
Artikel 6 – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Aftaler med et blandet formål og aftaler i forbindelse med forbrugerkredit ikke omfattet | Tilknyttede aftaler og aftaler med et blandet indhold |
Or. en
Begrundelse
Ændringsforslagene til artikel 6 har til formål at tage hensyn til de bekymringer, der er rejst om, at Kommissionens forslag begrænser brugen af den fælles EU-købelov for meget, for så vidt angår tilknyttede aftaler og aftaler med et blandet indhold, f.eks. en salgsaftale, der kombineres med en kredit eller forbindes med en kreditaftale, og tillade, at den fælles EU-købelov også kan finde anvendelse i disse tilfælde. Det forekommer i så fald nødvendigt at præcisere forholdet mellem en aftale, der er omfattet af den fælles EU-købelov, og en tilknyttet aftale, og anvendelsen af den fælles EU-købelov på aftaler med et blandet indhold, der indeholder dele, der ikke er omfattet af den fælles EU-købelov.
Ændringsforslag 58
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Den fælles EU-købelov kan ikke anvendes på aftaler med et blandet formål, der vedrører andet end salg af varer, levering af digitalt indhold og levering af relaterede tjenesteydelser i betydningen i artikel 5. | 1. Den fælles EU-købelov kan tillige anvendes på: |
| a) de tilfælde, hvor en aftale, der er reguleret af den fælles EU-købelov, er knyttet til en aftale, der ikke er en købsaftale, en aftale om levering af digitalt indhold eller en aftale om en relateret tjenesteydelse, eller |
| b) de tilfælde, hvor en aftale vedrører andet end salg af varer, levering af digitalt indhold eller levering af relaterede tjenesteydelser i betydningen i artikel 5, såfremt disse dele kan opdeles, og der kan henføres en pris til disse dele. |
Or. en
Begrundelse
Den nye ordlyd af stk. 1 præciserer, at den fælles EU-købelov både kan anvendes for tilknyttede aftaler og aftaler med et blandet indhold, og beskriver, hvilke situationer, der er tænkt på. Hvad angår aftaler med et blandet indhold er det vigtigt at anvende kriteriet om, hvorvidt de dele, der ikke falder ind under den fælles EU-købelov kan opdeles, og der kan henføres en pris til disse dele, idet det ellers er svært at sondre mellem de to dele, for så vidt angår retsvirkningerne (jf. ændringsforslagene til stk. 1b og 1c). Begreberne “opdeles” og “kan henføres en del af prisen til den pågældende del af aftalen” anvendes også i bilagets artikel 9.
Ændringsforslag 59
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1a. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a), reguleres den tilknyttede aftale af den i øvrigt gældende lovgivning. |
Or. en
Begrundelse
Den foreslåede tekst præciserer, at den lovgivning, der finder anvendelse på en aftale knyttet til en aftale, der er reguleret af den fælles EU-købelov og omhandlet af stk. 1, litra a), skal fastsættes i overensstemmelse med de relevante lovvalgsregler. Den fælles EU-købelov bør ikke finde anvendelse på den tilknyttede aftale.
Ændringsforslag 60
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 b – indledning og litra a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1b. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og |
| a) når en af parterne i forbindelse med den aftale, der er reguleret af den fælles EU-købelov, udnytter en rettighed, beføjelse eller indsigelse, eller aftalen er ugyldig eller ikke bindende, fastsætter den nationale lovgivning, der finder anvendelse på den tilknyttede aftale, virkningerne på den tilknyttede aftale; |
Or. en
Begrundelse
Hvis en af parterne i forbindelse med den aftale, der er reguleret af den fælles EU-købelov, udnytter en rettighed, beføjelse eller indsigelse, eller aftalen er ugyldig eller ikke bindende, reguleres parterne forpligtelser i henhold til den tilknyttede aftale af den gældende nationale lovgivning.
Ændringsforslag 61
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 b – litra b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| b) når en af parterne i forbindelse med den tilknyttede aftale udnytter en rettighed, beføjelse eller indsigelse, eller aftalen er ugyldig eller ikke bindende i henhold til gældende national lovgivning, berøres parterne forpligtelser i henhold til den aftale, der er reguleret af den fælles EU-købelov, ikke, medmindre en af parterne ikke ville have indgået den aftale, der er reguleret af den fælles EU-købelov, hvis der ikke havde været en tilknyttet aftale, eller kun ville have indgået den på grundlæggende anderledes aftalevilkår, i hvilket tilfælde denne part har ret til at ophæve den aftale, der er reguleret af den fælles EU-købelov. |
Or. en
Begrundelse
Hvis en af parterne i forbindelse med den tilknyttede aftale udnytter en rettighed, beføjelse eller indsigelse, eller aftalen er ugyldig eller ikke bindende, bør dette i princippet ikke berøre parterne forpligtelser i henhold til den aftale, der er reguleret af den fælles EU-købelov, medmindre dette ikke kan forventes af dem. I så tilfælde bør forbrugeren have mulighed for også at ophæve købsaftalen. Ordlyden for at beskrive den sidstnævnte situation følger ordlyden af artikel 48, stk. 1, litra a), om ophævelse.
Ændringsforslag 62
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 c (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1c. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), antages det, at der er opnået enighed om de øvrige dele af aftalen i henhold til en tilknyttet aftale. |
Or. en
Begrundelse
Den foreslåede tekst præciserer, at når en aftale med et blandet indeholder et element, der ikke falder ind under den fælles EU-købelovs anvendelsesområde, f.eks. transportydelser eller en service hotline, vil dette element blive behandlet som en tilknyttet aftale.
Ændringsforslag 63
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 d (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1d. Når en aftale vedrører andet end salg af varer, levering af digitalt indhold eller levering af relaterede tjenesteydelser i betydningen i artikel 5, og disse dele ikke kan opdeles, og der ikke kan henføres en pris til disse dele, kan den fælles EU-købelov ikke anvendes for denne aftale. |
Or. en
Begrundelse
Det synes nødvendigt at præcisere, at når en aftale med et blandet indeholder dele, der ikke falder ind under den fælles EU-købelovs anvendelsesområde, og disse dele ikke kan opdeles, og der ikke kan henføres en pris til disse dele, kan den fælles EU-købelov ikke anvendes for denne aftale.
Ændringsforslag 64
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Den fælles EU-købelov kan ikke anvendes på aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, når den erhvervsdrivende yder eller giver tilsagn om at yde forbrugeren kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet. Den fælles EU-købelov kan anvendes på aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, hvis der løbende leveres varer, digitalt indhold eller relaterede tjenesteydelser af samme art, og forbrugeren betaler for varerne, det digitale indhold eller de relaterede tjenesteydelser i rater, så længe de leveres. | udgår |
Or. en
Ændringsforslag 65
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. I forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er det kun gyldigt aftalt at anvende den fælles EU-købelov, hvis forbrugeren har samtykket heri i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra erklæringen om enighed i at indgå selve aftalen. Den erhvervsdrivende giver forbrugeren en bekræftelse af aftalen om at anvende den fælles EU-købelov på et varigt medium. | 2. I forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er det kun gyldigt aftalt at anvende den fælles EU-købelov, hvis forbrugeren har samtykket heri i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra erklæringen om enighed i at indgå selve aftalen, og hvis kravene i artikel 9 er opfyldt. Den erhvervsdrivende giver forbrugeren en bekræftelse af aftalen om at anvende den fælles EU-købelov på et varigt medium. |
Or. en
Ændringsforslag 66
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan den fælles EU-købelov ikke vælges delvis, men kun i sin helhed. | 3. I forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan den fælles EU-købelov ikke vælges delvis, men kun i sin helhed. I forholdet mellem erhvervsdrivende kan den fælles EU-købelov finde delvis anvendelse, forudsat at udelukkelse af de respektive bestemmelser ikke er forbudt heri. |
Or. en
Begrundelse
Det synes nødvendigt at præcisere, at den fælles EU-købelov i B2B-aftaler kan anvendes delvist, men at parterne ikke kan undgå at anvende de ufravigelige regler i den fælles EU-købelov.
Ændringsforslag 67
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Når parterne gyldigt har aftalt at anvende den fælles EU-købelov på en aftale, er det kun den fælles EU-købelov, der gælder for de forhold, dens regler vedrører. For så vidt som der faktisk blev indgået en aftale, gælder den fælles EU-købelov også for opfyldelse af forpligtelserne til at give oplysninger inden aftalens indgåelse og for beføjelser ved den anden parts undladelse af at opfylde dem. | 1. Når parterne gyldigt har aftalt at anvende den fælles EU-købelov på en aftale, er det kun den fælles EU-købelov, der gælder for de forhold, dens regler vedrører, i stedet for de aftaleretlige regler, der i mangel af en sådan aftale ville finde anvendelse på aftalen inden for den retsorden, der fastsættes som gældende lov. |
Or. en
Begrundelse
Dette ændringsforslag præciserer, at den fælles EU-købelov udgør en alternativ ordning inden for hver medlemsstats retsorden. Det er en del af en række ændringsforslag, der præciserer forholdet mellem den fælles EU-købelov og Rom I-forordningen.
Ændringsforslag 68
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1a. Når parterne indleder forhandlinger eller på anden måde foretager forberedende skridt med henblik på indgåelse af en aftale med henvisning til den fælles EU-købelov gælder den fælles EU-købelov også for opfyldelse af forpligtelserne til at give oplysninger inden aftalens indgåelse og for misligholdelsesbeføjelser ved den anden parts undladelse af at opfylde dem samt spørgsmål, der er relevante før indgåelsen af en aftale. |
| Anvendelsen af den fælles EU-købelov i henhold til stk. 1, berører ikke den lov, der finder anvendelse i overensstemmelse med de relevante lovvalgsregler, såfremt den erhvervsdrivende tillige har henvist til andre retssystemer. |
Or. en
Begrundelse
I den foreslåede tekst bestemmes, at den fælles EU-købelov bør regulere fasen forud for indgåelsen af aftalen fra det tidspunkt, hvor parterne henviser til den fælles EU-købelov under forhandlingerne, i modsætning til den løsning, der er valgt i Kommissionens forslag, hvorefter de forpligtelser til at give oplysninger inden aftalens indgåelse, der er indeholdt i den fælles EU-købelov kun finder anvendelse, hvis der faktisk er indgået en gyldig aftale, dvs. med tilbagevirkende kraft. I stk. 2 præciseres, at det kun er, hvis den erhvervsdrivende lader det være åbent, hvorvidt denne er rede til at indgå en aftale i henhold til den fælles EU-købelov eller den i øvrigt gældende lovgivning, at denne skal overholde begge regelsæt.
Ændringsforslag 69
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny) – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 11a |
| Områder, der er reguleret i den fælles EU-købelov |
| 1. Den fælles EU-købelov regulerer i sine bestemmelser følgende: |
| a) oplysningsforpligtelser forud for aftaleindgåelsen |
| b) indgåelse af en aftale, herunder formelle krav |
| c) fortrydelsesretten og dens følger |
| d) ophævelse som følge af vildfarelse, svig eller uretmæssig udnyttelse og følgerne af en sådan ophævelse |
| e) fortolkning |
| f) indhold og retsvirkninger, bl.a. vedrørende den relevante aftale |
| g) vurdering og retsvirkninger af ubillige aftalevilkår |
| h) parternes rettigheder og forpligtelser |
| i) misligholdelsesbeføjelser |
| j) genoprettelse, hvor en part ophæver, opsiger eller ikke er bundet af aftalen |
| k) forældelse og tab af rettigheder |
| l) sanktionsmuligheder, der er til rådighed i tilfælde af misligholdelse af de forpligtelser og rettigheder, der følger af dens anvendelse. |
Or. en
Begrundelse
Den nyligt foreslåede artikel 11a kombinerer en positivliste, der omfatter spørgsmål, der er omfattet af den fælles EU-købelov (stk. 1) med en ikke-udtømmende negativliste af spørgsmål, der ikke er dækket, og som kun er nævnt i Kommissionens forslag i betragtning 27 (andet afsnit ). Målet er at sørge for størst mulig præcisering af, hvilke områder, der er omfattet af den fælles EU-købelov og hvilke, der er omfattet af national lovgivning.
Ændringsforslag 70
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny) – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2. Områder, der ikke er reguleret i den fælles EU-købelov, reguleres af de relevante nationale bestemmelser, der finder anvendelse i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EF) nr. 864/2007 eller andre relevante lovvalgsregler. Der er bl.a. tale om følgende: |
| a) retlig status |
| b) en aftales ugyldighed som følge af manglende retsevne, ulovlig eller amoralsk handlemåde medmindre grundene til den ulovlige eller amoralske handlemåde behandles i den fælles EU-købelov |
| c) bestemmelse af aftalens sprog |
| d) spørgsmål om forskelsbehandling |
| e) repræsentation |
| f) antal skyldnere og fordringshavere samt debitor- og kreditorskifte, herunder overdragelse |
| g) modregning og fusion |
| h) ejendomsret, herunder overdragelse af ejerskab |
| i) intellektuel ejendomsret, og |
| j) erstatningsret samt spørgsmålet om, hvorvidt parallelle krav om erstatning i henhold til kontrakt og erstatning uden for kontrakt kan rejses sammen. |
Or. en
Begrundelse
Den nyligt foreslåede artikel 11a kombinerer en positivliste, der omfatter spørgsmål, der er omfattet af den fælles EU-købelov (stk. 1) med en ikke-udtømmende negativliste af spørgsmål, der ikke er dækket, og som kun er nævnt i Kommissionens forslag i betragtning 27 (andet afsnit). Målet er at sørge for størst mulig præcisering af, hvilke områder, der er omfattet af den fælles EU-købelov og hvilke, der er omfattet af national lovgivning.
Ændringsforslag 71
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny) – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3. Denne artikel berører ikke de ufravigelige regler i en ikke-medlemsstat, der kan være gældende i henhold til de relevante lovvalgsregler. |
Or. en
Ændringsforslag 72
Forslag til forordning
Artikel 14
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 14 | udgår |
Meddelelse af domme om anvendelse af denne forordning |
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at endelige domme, som deres retsinstanser har afsagt om anvendelsen af reglerne i denne forordning, uden unødigt ophold meddeles Kommissionen. |
|
2. Kommissionen opretter en ordning, der giver mulighed for at finde oplysninger om de i stk. 1 nævnte domme samt relevante domme fra Den Europæiske Unions Domstol. Der skal være offentlig adgang til ordningen. |
|
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 186a; teksten er blevet ændret)
Ændringsforslag 73
Forslag til forordning
Artikel 15
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 15 | udgår |
Revision |
|
1. Senest [fire år efter ikrafttrædelsen af denne forordning] fremsender medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om anvendelsen af forordningen, særlig om, i hvilket omfang den fælles EU-købelov er blevet accepteret, om, i hvilket omfang dens bestemmelser har givet anledning til retstvister, og om status med hensyn til forskellene på beskyttelsesniveauet for forbrugerne i den fælles EU-købelov og i national ret. Oplysningerne skal indeholde en omfattende oversigt over retspraksis ved de nationale retsinstanser for fortolkningen af bestemmelserne i den fælles EU-købelov. |
|
2. Senest [fem år efter denne forordnings anvendelsesdato] fremlægger Kommissionen en detaljeret rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, om hvordan forordningen fungerer, bl.a. under hensyntagen til, om der er behov for at udvide anvendelsesområdet for aftaler mellem erhvervsdrivende, og til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling med hensyn til digitalt indhold samt til den fremtidige udvikling i gældende EU-ret. |
|
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 186b)
Ændringsforslag 74
Forslag til forordning
Artikel 16
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 16 | udgår |
Ikrafttrædelse og anvendelse |
|
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
2. Den finder anvendelse fra [6 måneder efter dens ikrafttrædelse]. |
|
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. |
|
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 186f)
Ændringsforslag 75
Forslag til forordning
Indholdsfortegnelse
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Indholdsfortegnelsen udgår |
Or. en
(Jf. Ændringsforslag, der indsætter indholdsfortegnelsen i den dispositive del).
Ændringsforslag 76
Forslag til forordning
Overskrift II (ny) – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Afsnit II |
| Bestemmelserne i den fælles EU-købelov |
Or. en
Begrundelse
En række ændringsforslag har til formål at samle hoveddelen af forordningen med bilaget. Inddelingen i forordning og bilag har tilsyneladende skabt forvirring og forekommer ikke at være nødvendig.
Ændringsforslag 77
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 2 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Tilsidesættelse af denne forpligtelse kan medføre, at den part, der tilsidesætter den, afskæres fra at udnytte eller påberåbe sig en rettighed, en beføjelse eller en indsigelse, som parten ellers ville have haft, eller at parten ifalder erstatningsansvar for tab, der derved forvoldes den anden part. | 2. Tilsidesættelse af denne forpligtelse kan medføre, at den part, der tilsidesætter den, afskæres fra at udnytte eller påberåbe sig en rettighed, en beføjelse eller en indsigelse, som parten ellers ville have haft, men giver ikke direkte anledning til misligholdelsesbeføjelser. |
Or. en
Begrundelse
Dette ændringsforslag præciserer, at den fælles EU-købelov udgør en alternativ ordning inden for hver medlemsstats retsorden. Det er en del af en række ændringsforslag, der præciserer forholdet mellem den fælles EU-købelov og Rom I-forordningen.
Ændringsforslag 78
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 9 – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Aftaler med flere formål | Aftaler der omfatter relaterede tjenesteydelser |
Or. en
Begrundelse
Overskriften er ændret, således at det er nemmere at sondre mellem de tilfælde, der henhører under denne bestemmelse og dem, der henhører under artikel 6 i forslaget til den fælles EU-købelov.
Ændringsforslag 79
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 10 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Denne artikel finder anvendelse, når der i henhold til den fælles EU-købelov eller aftalen skal gives meddelelse uanset med hvilket formål. "Meddelelse" omfatter afgivelse af enhver erklæring, der skal have retsvirkninger eller skal videregive oplysninger med et retligt formål. | 1. ”Meddelelse” omfatter afgivelse af enhver erklæring, der skal have retsvirkninger eller skal videregive oplysninger med et retligt formål. |
Or. en
Begrundelse
Forenkling af ordlyden. Første punktum forekommer at være unødvendigt, da den almindelige anvendelse af bestemmelsen allerede kan udledes af det faktum, at den er placeret i kapitlet for de almindelige bestemmelser.
Ændringsforslag 80
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 11 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på beregning af tid i enhver sammenhæng i den fælles EU-købelov. | udgår |
Or. en
Begrundelse
Forenkling. Stk. 1 forekommer at være unødvendigt, da den almindelige anvendelse af bestemmelsen allerede kan udledes af det faktum, at den er placeret i kapitlet for de almindelige bestemmelser.
Ændringsforslag 81
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 11 - stk. 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1a. Hvis en tidsfrist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra en bestemt begivenhed, en bestemt handling eller et bestemt tidspunkt, medregnes den dag, hvor begivenheden indtræffer, handlingen foretages eller det fastsatte tidspunkt oprinder, ikke ved beregningen af fristen. |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til stk. 3)
Begrundelse
Det foreslås at ændre rækkefølgen af stykker i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, der indeholder almindelige regler om beregningen af tid i EU-lovgivningen.
Ændringsforslag 82
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 11 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Hvis en tidsfrist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra en bestemt begivenhed, en bestemt handling eller et bestemt tidspunkt, medregnes den dag, hvor begivenheden indtræffer, handlingen foretages eller det fastsatte tidspunkt oprinder, ikke i den pågældende frist. | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til stk. 1a)
Ændringsforslag 83
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 11 – stk. 6
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
6. Når en person sender en anden person et dokument, der fastsætter en frist for, hvornår adressaten skal svare eller foretage en anden handling, men dokumentet ikke angiver, hvorfra fristen skal regnes, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor dokumentet når frem til adressaten, medmindre andet fremgår af omstændighederne. | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til stk. 7a)
Ændringsforslag 84
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 11 - stk. 7 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 7a. Når en person sender en anden person et dokument, der fastsætter en frist for, hvornår adressaten skal svare eller foretage en anden handling, men dokumentet ikke angiver, hvorfra fristen skal regnes, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor dokumentet når frem til adressaten, medmindre andet fremgår af omstændighederne. |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til stk. 6; teksten er blevet ændret)
Ændringsforslag 85
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 12 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Artikel 59-65 finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på fortolkningen af ensidige erklæringer, der tilkendegiver en hensigt. | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 58, stk. 3a)
Ændringsforslag 86
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 12 – stk. 4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
4. Reglerne om mangler ved samtykke i kapitel 5 finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på ensidige erklæringer, der tilkendegiver en hensigt. | udgår |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel -48, stk. 2)
Ændringsforslag 87
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 24 – stk. 3 – litra e
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
e) aftalevilkårene. | e) vilkårene på grundlag af hvilke den erhvervsdrivende er indstillet på at indgå aftalen |
Or. en
Ændringsforslag 88
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 24 – stk. 4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
4. Den erhvervsdrivende sikrer, at aftalevilkårene, jf. stk. 3, litra e), stilles til rådighed i en tekst, der består af bogstaver eller andre forståelige tegn, på et varigt medium, som muliggør læsning, registrering af oplysningerne i teksten og gengivelse af disse i håndgribelig form. | 4. Uden at dette indskrænker anvendelsen af strengere vilkår for en erhvervsdrivende, der indgår aftaler med en forbruger, sikrer den erhvervsdrivende, at aftalevilkårene, jf. stk. 3, litra e), stilles til rådighed i en tekst, der består af bogstaver eller andre forståelige tegn, på et varigt medium, som muliggør læsning, registrering af oplysningerne i teksten og gengivelse af disse i håndgribelig form. |
Or. en
Ændringsforslag 89
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 24 – stk. 5
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
5. Den erhvervsdrivende skal ved hjælp af elektroniske midler og uden unødigt ophold anerkende modtagelsen af et tilbud eller en antagelse af tilbud, der er sendt af den anden part. | 5. Den erhvervsdrivende skal ved hjælp af elektroniske midler og uden unødigt ophold anerkende modtagelsen af et tilbud eller en antagelse af tilbud, der er sendt af den anden part. En sådan anerkendelse af modtagelsen skal vise indholdet af tilbuddet eller antagelsen af tilbuddet. |
Or. en
Ændringsforslag 90
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 29 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Hvis en part ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til dette kapitel, er han ansvarlig for tab, der forvoldes den anden part ved den manglende opfyldelse af forpligtelsen. | 1. Hvis en part ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til dette kapitel, er denne i henhold til kapitel 16 ansvarlig for tab, der forvoldes den anden part ved den manglende opfyldelse af forpligtelsen. |
Or. en
Ændringsforslag 91
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 30 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Overenskomst kan nås ved antagelse af et tilbud. Et tilbud kan antages udtrykkeligt eller ved andre erklæringer eller anden adfærd. | 2. Overenskomst kan nås ved antagelse af et tilbud. |
Or. en
Begrundelse
Forenkling af ordlyden. Af artikel 34, stk. 1, fremgår allerede, at tilbud kan antages ved enhver form for erklæring eller adfærd.
Ændringsforslag 92
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 31 – stk. 1 – litra b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
b) det har et tilstrækkeligt indhold og er tilstrækkeligt sikkert til, at der kan foreligge en aftale. | b) det har et tilstrækkeligt indhold og er tilstrækkeligt sikkert til, at der kan foreligge en aftale. I forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger anses et tilbud kun for at have et tilstrækkeligt indhold og være tilstrækkeligt sikkert, hvis det indeholder en genstand, en mængde eller varighed og en pris. |
Or. en
Begrundelse
For aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere, forekommer det rimeligt at præcisere indholdet af et tilbud.
Ændringsforslag 93
Forslag til forordning
Bilag I – artikel -48 (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel -48 |
| Anvendelsesområde |
| 1. Dette kapitel finder anvendelse på ophævelse af en aftale som følge af mangler ved samtykket og lignende mangler. |
| 2. Bestemmelserne i dette kapitel finder med passende tilpasninger anvendelse på ophævelse af et tilbud, accept eller andre ensidige erklæringer, der tilkendegiver en hensigt, eller lignende adfærd. |
Or. en
(Hvad angår stk. 2, se ændringsforslag til artikel 12, stk. 4)
Begrundelse
Præcisering.
Ændringsforslag 94
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 48 – stk. 1 – litra a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) parten uden vildfarelsen ikke ville have indgået aftalen eller kun ville have indgået den på grundlæggende anderledes aftalevilkår, og den anden part vidste eller kunne forventes at vide dette, og | a) parten uden vildfarelsen ikke ville have indgået aftalen eller kun ville have indgået den på grundlæggende anderledes aftalevilkår |
Or. en
Begrundelse
Det er ikke hensigtsmæssigt, at en part bindes som følge af sine fejl, f.eks. typografiske fejl, ved at kræve medansvar af den anden part.
Ændringsforslag 95
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 48 – stk. 1 – nr. b – nr. i
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
i) forårsagede vildfarelsen | i) forårsagede vildfarelsen, eller |
Or. en
Ændringsforslag 96
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 48 – stk. 1 – nr. b – nr. ii
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
ii) var årsag til, at aftalen blev indgået på grundlag af en vildfarelse, idet den anden part ikke opfyldte sine forpligtelser til at give oplysninger inden aftalens indgåelse i henhold til kapitel 2, afdeling 1-4 | ii) var årsag til, at aftalen blev indgået på grundlag af en vildfarelse, idet den anden part ikke opfyldte sine forpligtelser til at give oplysninger inden aftalens indgåelse i henhold til kapitel 2, afdeling 1-4, eller |
Or. en
Ændringsforslag 97
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 48 – stk. 1 – nr. b – nr. iv
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
iv) selv led under den samme vildfarelse. | udgår |
Or. en
Begrundelse
Ophævelse som følge af en fælles vildfarelse forekommer at være et fremmedelement i dette kapitel. Der kan i disse tilfælde findes en løsning ved hjælp af fortolkning eller ændring i omstændighederne.
Ændringsforslag 98
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 49 – stk. 3 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Ved afgørelsen af, om en part skal give visse oplysninger af hensyn til god tro og redelig handlemåde, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder, herunder: | (Vedrører ikke den danske tekst.) |
Or. en
Begrundelse
Vedrører ikke den danske tekst.
Ændringsforslag 99
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 49 – stk. 3 – litra e
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
e) om det var kendeligt, at oplysningerne var vigtige for den anden part, og | e) om det var sandsynligt, at oplysningerne var vigtige for den anden part, og |
Or. en
Begrundelse
Ordlyden er bragt i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2 (om oplysninger om varer og relaterede tjenesteydelser), der indeholder et tilsvarende katalog. Der er ingen grund til, at tærsklen for betydningen af oplysninger til den anden part bør være højere her.
Ændringsforslag 100
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 50 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 50a |
| Tredjemand |
| 1. Når en tredjemand, for hvis handlinger en person er ansvarlig, eller som med den pågældende persons samtykke, er involveret i indgåelsen af en aftale |
| a) forårsager en vildfarelse eller ved eller kunne forventes at vide, eller |
| b) har gjort sig skyldig i svig, trusler eller ubillig udnyttelse |
| er beføjelserne i henhold til dette kapitel tilgængelige, som om den pågældende persons adfærd og viden var den persons, som var ansvarlig eller havde givet samtykke. |
| 2. Når en tredjemand, for hvis handlinger en person ikke er ansvarlig, eller som ikke har den pågældende persons samtykke til at være involveret i indgåelsen af en aftale, har gjort sig skyldig i svig eller trusler, er beføjelser i henhold til dette kapitel tilgængelige, hvis denne person havde kendskab til eller kunne forventes at have kendskab til de relevante faktiske forhold, eller som på ophævelsestidspunktet ikke handlede på grundlag af aftalen. |
Or. en
Begrundelse
Der manglede bestemmelser om tredjemands svig, trusler eller ubillig udnyttelse.
Ændringsforslag 101
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 55
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
En part, der har ret til at afgive meddelelse om ikke at være bundet af en aftale i henhold til dette kapitel, eller som havde ret hertil, indtil retten bortfaldt ved udløbet af en frist herfor eller på grund af hans godkendelse af aftalen, har, uanset om han har afgivet meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, ret til erstatning fra den anden part for tab, han har lidt på grund af vildfarelsen, svig, trusler eller ubillig udnyttelse, hvis den anden part kendte eller kunne forventes at kende til de relevante omstændigheder. | En part, der har ret til at afgive meddelelse om ikke at være bundet af en aftale i henhold til dette kapitel, eller som havde ret hertil, indtil retten bortfaldt ved udløbet af en frist herfor eller på grund af hans godkendelse af aftalen, har, uanset om han har afgivet meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, ret til erstatning i henhold til kapitel 16 fra den anden part for tab, han har lidt på grund af vildfarelsen, svig, trusler eller ubillig udnyttelse, hvis den anden part kendte eller kunne forventes at kende til de relevante omstændigheder. |
Or. en
Ændringsforslag 102
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 58 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Hvis det var en af parternes hensigt, at et udtryk, der anvendes i aftalen, skulle have en bestemt betydning, og den anden part ved aftalens indgåelse var vidende eller kunne forventes at være vidende herom, skal udtrykket fortolkes i overensstemmelse med den førstnævnte parts hensigt. | 2. Hvis det var en af parternes hensigt, at et udtryk, der anvendes i aftalen, eller lignende adfærd, skulle have en bestemt betydning, og den anden part ved aftalens indgåelse var vidende eller kunne forventes at være vidende herom, skal udtrykket eller lignende adfærd fortolkes i overensstemmelse med den førstnævnte parts hensigt. |
Or. en
Ændringsforslag 103
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 58 – stk. 3 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3a. Udtryk, der anvendes i en aftale, fortolkes på baggrund af aftalen i dens helhed. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 60, teksten er blevet ændret)
Begrundelse
En række ændringsforslag tager sigte på at omstrukturere bestemmelserne om fortolkning med henblik på at gøre dette kapitel lettere at læse og anvende.
Ændringsforslag 104
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 58 – stk. 3 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3b. Bestemmelserne i dette kapitel finder med passende tilpasninger anvendelse på fortolkning af et tilbud, accept eller andre ensidige erklæringer, der tilkendegiver en hensigt, eller lignende adfærd. |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 12, stk. 3); teksten er blevet ændret)
Ændringsforslag 105
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 59 – litra a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) de omstændigheder, hvorunder den blev indgået, herunder de indledende forhandlinger | a) de omstændigheder, hvorunder den blev indgået |
Or. en
Ændringsforslag 106
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 59 – litra b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
b) parternes adfærd, også efter aftalens indgåelse | b) parternes adfærd før, under og efter aftalens indgåelse |
Or. en
Begrundelse
Præcisering af formuleringen.
Ændringsforslag 107
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 59 – litra c
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
c) den fortolkning, som parterne allerede har anlagt af udtryk, der er de samme som de i aftalen anvendte, eller som ligner dem | c) den fortolkning, som parterne tidligere har anlagt af udtryk, der er de samme som de i aftalen anvendte, eller som ligner dem |
Or. en
Begrundelse
Præcisering af formuleringen.
Ændringsforslag 108
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 60
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 60 | udgår |
Aftalen som en helhed |
|
Udtryk, der anvendes i en aftale, skal fortolkes på baggrund af aftalen i dens helhed. |
|
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 58, stk. 3a)
Ændringsforslag 109
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 61 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 61a |
| Forrang for en fortolkning, der giver aftalevilkårene virkning |
| En fortolkning, der giver aftalevilkårene virkning, har forrang frem for en fortolkning, der ikke gør det. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 63)
Ændringsforslag 110
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 61 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 61b |
| Fortolkning til fordel for forbrugerne |
| 1. Når der er tvivl om betydningen af et aftalevilkår i en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, har den fortolkning, som er mest gunstig for forbrugeren, forrang, medmindre vilkåret er indsat af forbrugeren. |
| 2. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger. |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 64)
Ændringsforslag 111
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 62 – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Forrang for vilkår, der er blevet fastsat ved individuel forhandling | Aftalevilkår, der ikke er individuelt forhandlet |
Or. en
Ændringsforslag 112
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 62 – stk. 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1a. Er der i en situation, der ikke kunne løses i henhold til artikel 61b, tvivl om betydningen af et aftalevilkår, der ikke er individuelt forhandlet i betydningen i artikel 7, har en fortolkning af vilkåret, som går imod den part, der indsatte det, forrang. |
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 65)
Begrundelse
Artikel 65 er blevet indarbejdet i artikel 62, da det er klarere og lettere at læse, når alle bestemmelser om fortolkning af aftalevilkår, der ikke er individuelt forhandlet, er samlet i én artikel. Affattelsen er blevet præciseret.
Ændringsforslag 113
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 63
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 63 | udgår |
Forrang for en fortolkning, der giver aftalevilkårene virkning |
|
En fortolkning, der gør aftalevilkårene effektive, har forrang frem for en fortolkning, der ikke gør det. |
|
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 61a)
Ændringsforslag 114
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 64
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 64 | udgår |
Fortolkning til fordel for forbrugerne |
|
1. Når der er tvivl om betydningen af et aftalevilkår i en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, har den fortolkning, som er mest gunstig for forbrugeren, forrang, medmindre vilkåret er indsat af forbrugeren. |
|
2. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger. |
|
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 61b)
Ændringsforslag 115
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 65
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 65 | udgår |
Fortolkning til skade for den, der har affattet aftalevilkåret |
|
Er der i en aftale, der ikke er omfattet af artikel 64, tvivl om betydningen af et aftalevilkår, der ikke er individuelt forhandlet i betydningen i artikel 7, har en fortolkning af vilkåret, som går imod den part, der indsatte det, forrang. |
|
Or. en
(Jf. ændringsforslag til artikel 62, stk. 1a)
Ændringsforslag 116
Forslag til forordning
Bilag I – Overskrift II – Del III – Kapitel 7 – sektion 1 (ny) – overskrift
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Afdeling 1: Almindelige bestemmelser |
Or. en
Ændringsforslag 117
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 67 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Sædvane og praksis er ikke bindende for parterne i det omfang, den pågældende sædvane eller praksis er i strid med de aftalevilkår, der er blevet individuelt forhandlet, eller med ufravigelige regler i den fælles EU-købelov. | 3. Sædvane og praksis er ikke bindende for parterne i det omfang, den pågældende sædvane eller praksis er i strid med aftalen mellem parterne eller med ufravigelige regler i den fælles EU-købelov. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering.
Ændringsforslag 118
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 68 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Ethvert aftalevilkår, der indfortolkes i henhold til stk. 1, skal så vidt muligt kunne udvirke det, som parterne sandsynligvis ville være blevet enige om, hvis de havde taget stilling til spørgsmålet. | 2. Ethvert aftalevilkår, der indfortolkes i henhold til stk. 1, skal så vidt muligt kunne udvirke det, som parterne sandsynligvis ville være blevet enige om. |
Or. en
Begrundelse
Forenkling af ordlyden.
Ændringsforslag 119
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 69 – stk. 1 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Hvis den erhvervsdrivende inden aftalens indgåelse fremsætter en erklæring enten over for den anden part eller offentligt om de nærmere egenskaber ved det, som den erhvervsdrivende skal levere i henhold til aftalen, indgår erklæringen i aftalen som et vilkår i aftalen, medmindre | 1. Hvis den erhvervsdrivende eller en person, der er beskæftiget med reklame eller markedsføring for den erhvervsdrivende, inden aftalens indgåelse fremsætter en erklæring enten over for den anden part eller offentligt om de nærmere egenskaber ved det, som den erhvervsdrivende skal levere i henhold til aftalen, indgår erklæringen i aftalen som et vilkår i aftalen, medmindre |
Or. en
(se ændringsforslag til stk. 2)
Begrundelse
Stk. 2 er blevet integreret i stk. 1 for at forenkle artiklens struktur.
Ændringsforslag 120
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 69 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. For så vidt angår stk. 1, anses en erklæring, der fremsættes af en person, der er beskæftiget med reklame eller markedsføring for den erhvervsdrivende, for at være blevet fremsat af den erhvervsdrivende. | udgår |
Or. en
(se ændringsforslag til stk. 1)
Ændringsforslag 121
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 70
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 70 | udgår |
Pligt til at gøre den anden part opmærksom på aftalevilkår, der ikke er individuelt forhandlet |
|
1. Aftalevilkår, som er indført af den ene part, og der ikke er individuelt forhandlet i betydningen i artikel 7, kan kun påberåbes over for den anden part, hvis den anden part var opmærksom på dem, eller hvis den part, der har indført vilkårene, tog rimelige skridt til at henlede den anden parts opmærksomhed på dem, før aftalen blev indgået eller ved dens indgåelse. |
|
2. For så vidt angår forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er forbrugerens opmærksomhed i henhold til denne artikel ikke i tilstrækkelig grad blevet henledt på aftalevilkår, hvis aftalevilkårene kun er omtalt i et aftaledokument, selv om forbrugeren har underskrevet dokumentet. |
|
3. Parterne kan ikke bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger. |
|
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 76a, teksten er blevet ændret)
Ændringsforslag 122
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 71
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 71 | udgår |
Betaling af ekstraomkostninger i aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger |
|
1. I aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er aftalevilkår, der forpligter forbrugeren til at betale andre omkostninger end det vederlag, som er anført for den erhvervsdrivendes hovedforpligtelse i henhold til aftalen, særligt når omkostningen er blevet påført ved hjælp af forudvalgte løsninger, som forbrugeren skal fravælge for at undgå ekstraomkostninger, ikke bindende for forbrugeren, medmindre forbrugeren udtrykkeligt har samtykket i ekstraomkostningen, inden han er blevet bundet af aftalen. Hvis forbrugeren har betalt ekstraomkostningen, kan han kræve den tilbagebetalt. |
|
2. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger. |
|
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 76b)
Ændringsforslag 123
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 74 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Parterne kan ikke bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger. | 2. I forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger. |
Or. en
Begrundelse
For ikke i overdreven grad at begrænse friheden til aftaler ved transaktioner mellem erhvervsdrivende bør artikel 74 kun være obligatorisk for transaktioner mellem erhvervsdrivende.
Ændringsforslag 124
Forslag til forordning
Bilag I – overskrift II – del III – kapitel 7 – afdeling 2 (ny)– titel
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Afdeling 2 Særlige bestemmelser for aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere |
Or. en
Ændringsforslag 125
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 76 a (ny) – titel
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 76a |
| Pligt til at gøre den anden part opmærksom på aftalevilkår, der ikke er individuelt forhandlet |
Or. en
Ændringsforslag 126
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 76 a – stk. 1 (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1. Aftalevilkår, som er indført af en erhvervsdrivende, og som ikke er individuelt forhandlet i betydningen i artikel 7, kan kun påberåbes over for en forbruger, hvis forbrugeren var opmærksom på dem, eller hvis den erhvervsdrivende tog rimelige skridt til at henlede forbrugerens opmærksomhed på dem, før aftalen blev indgået eller ved dens indgåelse. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 70, stk. 1)
Begrundelse
Det lader til at være tilstrækkeligt kun at indføre en forpligtelse til at gøre opmærksom på aftalevilkår, som ikke er individuelt forhandlet, i forbindelse med aftaler mellem erhvervsdrivende. Dette tager hensyn til de bekymringer, der er fremsat, med hensyn til også at anvende denne bestemmelse på aftaler mellem erhvervsdrivende.
Ændringsforslag 127
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 76 a – stk. 2 (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2. I denne artikel forstås aftalevilkår, som forbrugeren ikke i tilstrækkelig grad er blevet gjort opmærksom på, medmindre de er: |
| a) præsenteret på en måde, som er hensigtsmæssig for at henlede forbrugerens opmærksomhed på dem og |
| b) gives eller stilles til rådighed for en forbruger af en erhvervsdrivende på en måde, som giver forbrugeren mulighed for at forstå dem inden aftalens indgåelse. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 70, stk. 2, teksten er blevet ændret)
Begrundelse
Det er blevet kritiseret, at artikel 70, stk. 2, kun fastsætter, hvilken adfærd der ikke er tilstrækkelig for i tilstrækkelig grad at gøre forbrugeren opmærksom på aftalevilkårene. Den nye foreslåede ordlyd har til formål at beskrive, hvad der skal gøres for at opfylde denne forpligtelse: En erhvervsdrivende, som leverer i henhold til aftalevilkår, der ikke er individuelt forhandlet, kan kun gøre disse vilkår gældende over for forbrugeren, hvis den erhvervsdrivende har forelagt dem på en måde, som er hensigtsmæssig for at gøre forbrugeren opmærksom på dem, og som giver forbrugeren mulighed for at forstå dem inden indgåelsen af aftalen.
Ændringsforslag 128
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 76 a – stk. 3 (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3. Forbrugerens opmærksomhed anses ikke i tilstrækkelig grad for at være blevet henledt på aftalevilkårene, hvis aftalevilkårene kun er omtalt i et aftaledokument, selv om forbrugeren har underskrevet dokumentet. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 70, stk. 2)
Ændringsforslag 129
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 76 a – stk. 4 (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 4. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger. |
Or. en
Begrundelse
Se ændringsforslag til artikel 70, stk. 3.
Ændringsforslag 130
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 76 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 76b |
| Betaling af ekstraomkostninger i aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger |
| 1. I aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er aftalevilkår, der forpligter forbrugeren til at betale andre omkostninger end det vederlag, som er anført for den erhvervsdrivendes hovedforpligtelse i henhold til aftalen, særligt når omkostningen er blevet påført ved hjælp af forudvalgte løsninger, som forbrugeren skal fravælge for at undgå ekstraomkostninger, ikke bindende for forbrugeren, medmindre forbrugeren udtrykkeligt har samtykket i ekstraomkostningen, inden denne er blevet bundet af aftalen. Hvis forbrugeren betaler ekstraomkostningen, kan denne kræve den tilbagebetalt. |
| 2. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren bestemme, at denne artikel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dens retsvirkninger. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 71)
Ændringsforslag 131
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 86 – stk. 1 – litra b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
b) det er af en sådan art, at brug af det afviger betydeligt fra god handelspraksis i strid med god tro og redelig handlemåde | b) det er af en sådan art, at brug af det afviger betydeligt fra almindelig handelspraksis i strid med god tro og redelig handlemåde |
Or. en
Ændringsforslag 132
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 88 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Den part, der ikke er i stand til at opfylde aftalen, har pligt til at sikre, at den anden part får meddelelse om hindringen og dens følger for muligheden for opfyldelse uden unødigt ophold, efter at den første part bliver eller kunne forventes at være blevet bekendt med disse forhold. Den anden part har krav på erstatning for tab, som skyldes tilsidesættelsen af denne pligt. | 3. Den part, der ikke er i stand til at opfylde aftalen, har pligt til at sikre, at den anden part får meddelelse om hindringen og dens følger for muligheden for opfyldelse uden unødigt ophold, efter at den første part bliver eller kunne forventes at være blevet bekendt med disse forhold. Den anden part har krav på erstatning i henhold til kapitel 16 for tab, som skyldes tilsidesættelsen af denne pligt. |
Or. en
Ændringsforslag 133
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 89 – stk. 3 – litra c
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
c) den forurettede part ikke påtog sig og ikke med rimelighed kunne anses for at have påtaget sig risikoen for ændringen i omstændighederne. | c) den forurettede part, der påberåber sig ændringen i omstændighederne, ikke påtog sig og ikke med rimelighed kunne anses for at have påtaget sig risikoen for ændringen i omstændighederne. |
Or. en
Ændringsforslag 134
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 91 – stk. 1 – litra b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
b) overdrage ejendomsretten til varen, herunder det fysiske medium, som det digitale indhold leveres på, | b) overdrage eller forpligte sig til at overdrage ejendomsretten til varen, herunder det fysiske medium, som det digitale indhold leveres på, |
Or. en
Begrundelse
Denne tilføjelse præciserer med henblik på den nyligt indsatte artikel 91a om ejendomsforbehold, at ejerskabet ikke straks skal overdrages (hvilket ville udelukke ethvert ejendomsforbehold).
Ændringsforslag 135
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 91 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 91a |
| Ejendomsforbehold |
| Hvis der er opnået enighed om en bestemmelse om ejendomsforbehold, er sælgeren ikke forpligtet til at overdrage ejendomsretten til varerne, inden køberen har opfyldt betingelsen om at betale den pris, der var fastsat i denne bestemmelse. |
Or. en
Begrundelse
Tilføjelsen af en bestemmelse om ejendomsforbehold skyldes et praktisk behov. Den nye foreslåede ordlyd præciserer, at bestemmelser om ejendomsforbehold kan aftales, når parterne er enige om at anvende CESL til deres aftale. I lighed med artikel 9 i direktivet om forsinket betaling er teksten begrænset til forpligtelsesdelen af bestemmelsen om ejendomsforbehold, mens den materielle ejendomsret ikke falder ind under dets anvendelsesområde.
Ændringsforslag 136
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 95 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Når leveringstiden ikke kan fastsættes på anden måde, skal varen eller det digitale indhold leveres uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse. | 1. Når leveringstiden ikke kan fastsættes på anden måde, skal varen eller det digitale indhold leveres inden en rimelig frist, efter at aftalen blev indgået. |
Or. en
Begrundelse
Den foreslåede ændring tilnærmer bestemmelsen til artikel 33, litra c) i CISG. Bestemmelsen for aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger i stk. 2, som fastsætter en frist for levering på 30 dage, forbliver uændret.
Ændringsforslag 137
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 98
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 98 | udgår |
Retsvirkninger for risikoens overgang |
|
Leveringens retsvirkninger for risikoens overgang er reguleret i kapitel 14. |
|
Or. en
Begrundelse
Bestemmelsen er indlysende og er ikke nødvendig.
Ændringsforslag 138
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 100 – litra g
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
g) have de egenskaber og den ydeevne, som køberen kan forvente. Ved afgørelsen af, hvad forbrugeren kan forvente af det digitale indhold, skal der tages hensyn til, om det digitale indhold blev leveret mod betaling af en pris. | g) have de egenskaber og den ydeevne, som køberen kan forvente i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad forbrugeren kan forvente af det digitale indhold, skal der tages hensyn til, om det digitale indhold blev leveret mod betaling af en pris eller en modydelse. |
Or. en
Begrundelse
Henvisningen til artikel 5 præciserer, at det er denne bestemmelse, som skal bruges til at fastsætte, hvad køberen kan forvente. Henvisningen til "en modydelse" er en konsekvensændring af de ændringer, der er foreslået til artikel 107.
Ændringsforslag 139
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 102 – stk. 3 og 4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Ved aftaler mellem erhvervsdrivende finder stk. 2 ikke anvendelse, når køberen kendte til eller kunne forventes at kende til rettighederne eller kravene på grundlag af intellektuel ejendomsret ved indgåelsen af aftalen | 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse: |
| a) ved aftaler mellem erhvervsdrivende når køberen kendte til eller kunne forventes at kende til rettighederne eller kravene på grundlag af intellektuel ejendomsret ved indgåelsen af aftalen |
4. Ved aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger finder stk. 2 ikke anvendelse, når forbrugeren kendte til rettighederne eller kravene på grundlag af intellektuel ejendomsret ved indgåelsen af aftalen. | b) ved aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger når forbrugeren kendte til rettighederne eller kravene på grundlag af intellektuel ejendomsret ved indgåelsen af aftalen. |
Or. en
Begrundelse
Forenkling af artiklens struktur.
Ændringsforslag 140
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 103
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 103 | udgår |
Begrænsning med hensyn til digitalt indholds overensstemmelse med aftalen |
|
Digitalt indhold anses ikke for at være behæftet med en mangel, alene fordi det efter indgåelsen af aftalen er blevet muligt at få digitalt indhold, der er opdateret. |
|
Or. en
Begrundelse
Bestemmelsen synes at være vildledende i stedet for at præcisere. Artikel 100 er den generelle bestemmelse, som skal anvendes til at fastslå, hvorvidt der er overensstemmelse med aftalen.
Ændringsforslag 141
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 106 – stk. 1– indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. I tilfælde af sælgerens misligholdelse kan køberen gøre et af følgende: | 1. I tilfælde af køberens misligholdelse kan køberen, når de særlige betingelser for de respektive misligholdelsesbeføjelser er opfyldt, gøre et af følgende: |
Or. en
Begrundelse
Præcisering af at stk. 1 kun er den generelle bestemmelse, som nævner mulige beføjelser i tilfælde af misligholdelse. De særlige betingelser for de respektive misligholdelsesbeføjelser finder anvendelse.
Ændringsforslag 142
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 106 – stk. 3 – litra a – indledning og litra i (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) er sælgerens afhjælpning uden betydning for køberens rettigheder, og | a) er sælgerens afhjælpning uden betydning for køberens rettigheder, undtagen når |
| i) de vedrører varer eller digitalt indhold, som er tilvirket, fremstillet eller ændret i overensstemmelse med forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg eller |
Or. en
Begrundelse
I forslaget til CESL har forbrugeren ret til straks at bringe aftalen til ophør, såfremt manglen ikke er uvæsentlig (artikel 114, stk. 2) i alle tilfælde af et salg af varer eller levering af digitalt indhold, men denne bør give mulighed for afhjælpning i tilfælde af en aftale om en relateret tjenesteydelse (artikel 155, stk. 2). Det fører til vilkårlige resultater, hvis køberens ret til afhjælpning ikke gælder i forbindelse med købsaftaler, som faktisk også indeholder tjenesteydelser som f.eks. salg af specialudviklede eller personaliserede varer (f.eks. et skræddersyet jakkesæt) eller digitalt indhold. Den nødvendige tilpasning foretages ved hjælp af den foreslåede ændring.
Ændringsforslag 143
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 106 – stk. 3 – litra a – nr. ii (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Alternativ 1 [alternativt ændringsforslag til ændringsforslagene til artikel 119 og artikel 174, stk. 1-1b] |
| ii) forbrugeren meddeler den erhvervsdrivende manglen mere end seks måneder, efter at risikoen er overgået til forbrugeren. |
Or. en
Begrundelse
Dette ændringsforslag hører til en gruppe af ændringsforslag, der vedrører flere alternativer, som ordførerne ønsker at drøfte med hensyn til tilpasninger med hensyn til balancen mellem køberens ret til at bringe aftalen til ophør og sælgerens ret til afhjælpning. Ordførerne ønsker at understrege, at disse muligheder er foreslået som alternativer og ikke på nogen måde som kumulerende muligheder. Dette ændringsforslag indfører en frist på seks måneder, efter at risikoen er overgået til køberen, hvorefter køberen skal acceptere afhjælpning.
Ændringsforslag 144
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 106 – stk. 4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
4. Hvis sælgerens misligholdelse er undskyldelig, kan køberen anvende enhver af beføjelserne i stk. 1 med undtagelse af at kræve opfyldelse og erstatning. | 4. Hvis sælgerens misligholdelse er undskyldelig, kan køberen anvende enhver af beføjelserne i stk. 1 med undtagelse af erstatning. |
Or. en
Begrundelse
Forbrugerbeskyttelsesniveauet i henhold til CESL bør ikke være lavere end minimumsstandarden i direktivet om forbrugerkøbsdirektivet (artikel 3, stk. 5), hvilket vil være tilfældet, hvis sælgeren kunne afvise reparation eller udskiftning i tilfælde af, at levering af mangelfulde varer er undskyldelig.
Ændringsforslag 145
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 107
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Begrænsning af beføjelserne ved digitalt indhold, der ikke leveres mod betaling af en pris | Begrænsning af beføjelserne ved digitalt indhold, der ikke leveres mod betaling af en pris eller enhver anden modydelse |
| - 1. Når digitalt indhold leveres mod en anden modydelse end betaling af pris, kan køberen anvende enhver af misligholdelsesbeføjelserne i artikel 106, stk. 1, undtagen afslag i prisen jf. litra d). |
Når digitalt indhold ikke leveres mod betaling af en pris, kan køberen ikke anvende misligholdelsesbeføjelserne i artikel 106, stk. 1, litra a) til d). Køberen kan kun rejse krav om erstatning i henhold til artikel 106, stk. 1, litra e), for tab eller skade, som på grund af manglerne ved det leverede digitale indhold er forvoldt på køberens ejendom, herunder på hardware, software og data, dog ikke om erstatning af fortjeneste, som køberen ikke har fået på grund af skaden. | 1. Når digitalt indhold ikke leveres mod en modydelse, kan køberen ikke anvende misligholdelsesbeføjelserne i artikel 106, stk. 1, litra a) til d). Køberen kan kun rejse krav om erstatning i henhold til artikel 106, stk. 1, litra e), for tab eller skade, som på grund af manglerne ved det leverede digitale indhold er forvoldt på køberens ejendom, herunder på hardware, software og data, dog ikke om erstatning af fortjeneste, som køberen ikke har fået på grund af skaden. |
Or. en
Begrundelse
CESL omfatter også tilfælde, hvor digitalt indhold ikke leveres mod betaling af en pris (artikel 5, litra b)). Den foreslåede artikel 107 begrænser imidlertid køberens misligholdelsesbeføjelser for meget og tager ikke hensyn til de tilfælde, hvor køberen ikke betaler penge, men stadig skal levere en modydelse som f.eks. tilvejebringelse af personoplysninger. Stk. 1 giver mulighed for i disse tilfælde at anvende alle misligholdelsesbeføjelser i henhold til CESL undtagen afslag i prisen (da der ikke er betalt nogen penge). I stk. 2 opretholdes begrænsningen af misligholdelsesbeføjelser til erstatning, men kun i de tilfælde, hvor digitalt indhold reelt blev leveret gratis.
Ændringsforslag 146
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 109 – stk. 4 – litra -a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| -a) køberen er en forbruger, omfatter køberens misligholdelsesbeføjelser ikke sælgerens afhjælpning i henhold til artikel 106, stk. 3, litra a) |
Or. en
(konsekvensændring som følge af ændringsforslaget til artikel 106, stk. 3, litra a))
Ændringsforslag 147
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 109 – stk. 5
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
5. Sælgeren har en rimelig frist til at foretage afhjælpningen. | 5. Sælgeren har en rimelig frist til at foretage afhjælpningen. Ved aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger må den rimelige frist ikke overstige 30 dage. |
Or. en
Begrundelse
Det synes at være hensigtsmæssigt at fastsætte en frist for afhjælpningen i aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Fristen på 30 dage svarer til den frist, der er fastsat for levering i aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere (artikel 95, stk. 2).
Ændringsforslag 148
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 109 – stk. 7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
7. Uanset afhjælpningen har køberen fortsat ret til at kræve erstatning for forsinkelse samt for skade, der er forvoldt eller ikke er forhindret af afhjælpningen. | 7. Uanset afhjælpningen har køberen fortsat ret til at kræve erstatning i henhold til kapitel 16 for forsinkelse samt for skade, der er forvoldt eller ikke er forhindret af afhjælpningen. |
Or. en
Ændringsforslag 149
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 110 – stk. 1 og 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Køberen har ret til at kræve opfyldelse af sælgerens forpligtelser. | 1. Køberen har ret til at kræve opfyldelse af sælgerens forpligtelser, der omfatter afhjælpning uden vederlag af en opfyldelse, der er mangelfuld i forhold til aftalen. |
2. Den opfyldelse, der kan stilles krav om, omfatter afhjælpning uden vederlag af en opfyldelse, der er mangelfuld i forhold til aftalen. |
|
Or. en
Begrundelse
Forenkling af bestemmelsens struktur.
Ændringsforslag 150
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 119 – stk. 1 og 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Alternativ 2 [alternativt ændringsforslag til ændringsforslagene til artikel 106, stk. 1, punkt 3, litra a), nr. ii) og artikel 174, stk. 1-1b] |
1. Køberen mister retten til at bringe aftalen til ophør i henhold til denne afdeling, hvis der ikke gives meddelelse om, at aftalen bringes til ophør, inden en rimelig frist regnet fra det tidspunkt, hvor retten opstod, eller hvor køberen blev bekendt med eller kunne forventes at blive bekendt med misligholdelsen, hvis dette skete senere. | 1. Køberen mister retten til at bringe aftalen til ophør i henhold til denne afdeling, hvis der ikke gives meddelelse om, at aftalen bringes til ophør, inden en rimelig frist regnet fra det tidspunkt, hvor retten opstod, eller hvor køberen blev bekendt med eller, hvis køberen er en erhvervsdrivende, at køberen kunne forventes at blive bekendt med misligholdelsen, hvis dette skete senere. |
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, | 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og det ikke er blevet tilbudt at opfylde aftalen. |
a) hvis køberen er en forbruger, eller |
|
b)hvis aftalen slet ikke er blevet opfyldt, og det ikke er blevet tilbudt at opfylde aftalen. |
|
Or. en
Begrundelse
This amendment belongs to a set of amendments concerning several alternatives the rapporteurs wish to put to discussion regarding adjustments as regards the balance between the buyer's right to termination and the seller's right to cure. The rapporteurs wish to underline that these options are proposed alternatively and by no means cumulatively. The present amendment extends the requirement that notice of termination must be given within reasonable time after the buyer became aware of non-performance to B2C contracts (whereas expected knowledge remains relevant for B2B contracts only).
Ændringsforslag 151
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 120 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. En køber, der foretager afslag i prisen, kan ikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget, men har fortsat ret til erstatning for andre tab, han måtte have lidt. | 3. En køber, der foretager afslag i prisen, kan ikke tillige kræve erstatning i henhold til kapitel 16 for det tab, der er godtgjort ved afslaget, men har fortsat ret til erstatning for andre tab, denne måtte have lidt. |
Or. en
Ændringsforslag 152
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 121 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. I aftaler mellem erhvervsdrivende forventes køberen at undersøge varen eller lade den undersøge så hurtigt, som det er rimeligt, og ikke senere end 14 dage efter leveringen af varen, det digitale indhold eller den relaterede tjenesteydelse. | 1. I aftaler mellem erhvervsdrivende forventes køberen at undersøge varen eller det digitale indhold eller lade den undersøge så hurtigt, som det er rimeligt, og ikke senere end 14 dage efter leveringen af varen, det digitale indhold eller den relaterede tjenesteydelse. |
Or. en
Ændringsforslag 153
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 122 – stk. 1 – afsnit 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. I aftaler mellem erhvervsdrivende kan køberen ikke påberåbe sig mangler, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse inden for en rimelig frist med angivelse af, hvori manglen består. | 1. I aftaler mellem erhvervsdrivende kan køberen ikke påberåbe sig mangler, hvis køberen ikke giver sælgeren meddelelse inden for en rimelig frist med angivelse af, hvori manglen består. Køberen kan stadig sænke prisen eller kræve erstatning undtagen for tab af fortjeneste, hvis denne har en rimelig begrundelse for ikke at give den krævede meddelelse. |
Or. en
Begrundelse
Tilføjelsen svarer til artikel 44 i CISG.
Ændringsforslag 154
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 123 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse på en aftale om levering af digitalt indhold, hvis det digitale indhold ikke skal leveres mod betaling af en pris. | 2. For aftaler om levering af digitalt indhold gælder følgende: |
| a) Stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse på en aftale om levering af digitalt indhold, hvis det digitale indhold ikke skal leveres mod betaling af en pris. |
| b) Stk. 1, litra b) finder ikke anvendelse, hvis det digitale indhold ikke leveres på et fysisk medium. |
Or. en
Begrundelse
Det lader til at være hensigtsmæssigt indføre en undtagelse fra køberens forpligtelse til at tage imod levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium. Denne form for digitalt indhold kan medføre skade for køberen, og sælger påføres ikke nogen lageromkostninger. Køberen bør dermed ikke være forpligtet til at tage imod levering.
Ændringsforslag 155
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 127 – stk. 4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
4. Når sælgeren accepterer betaling fra tredjemand under omstændigheder, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, frigøres køberen fra sin forpligtelse over for sælgeren, men sælgeren bærer ansvaret over for køberen for tab, der forvoldes derved. | 4. Når sælgeren accepterer betaling fra tredjemand under omstændigheder, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, frigøres køberen fra sin forpligtelse over for sælgeren, men sælgeren bærer ansvaret over for køberen i henhold til kapitel 16 for tab, der forvoldes derved. |
Or. en
Ændringsforslag 156
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 131 – stk. 1 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. I tilfælde af køberens misligholdelse kan sælgeren gøre et af følgende: | 1. I tilfælde af køberens misligholdelse kan sælgeren, når de særlige betingelser for de respektive misligholdelsesbeføjelser er opfyldt, gøre et af følgende: |
Or. en
Ændringsforslag 157
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 131 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Hvis køberens misligholdelse er undskyldelig, kan sælgeren anvende enhver af beføjelserne i stk. 1 med undtagelse af at kræve opfyldelse og erstatning. | 2. Hvis køberens misligholdelse er undskyldelig, kan sælgeren anvende enhver af beføjelserne i stk. 1 med undtagelse af erstatning. |
Or. en
Begrundelse
Ændringen er en afspejling af tilpasningen, der er foretaget til artikel 106, stk. 4.
Ændringsforslag 158
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 143 – titel
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Tidspunktet for risikoens overgang | Risikoens overgang i aftaler mellem erhvervsdrivende |
Or. en
Ændringsforslag 159
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 143 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Stk. 1 gælder kun, for så vidt ikke andet er fastsat i artikel 144, 145 og 146. | 2. Hvis varen eller det digitale indhold stilles til rådighed for køberen, og køberen er bekendt hermed, overgår risikoen til køberen på det tidspunkt, hvor køberen skulle have taget imod varen eller det digitale indhold, medmindre køberen havde ret til at tilbageholde modtagelsen af leveringen i henhold til artikel 113. |
| Hvis varen eller det digitale indhold stilles til rådighed for køberen på et andet sted end sælgers forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske levering, og køberen er bekendt med, at varen eller det digitale indhold er stillet til rådighed for denne på det pågældende sted. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 144)
Begrundelse
Bestemmelserne i afsnit 3 er blevet integreret i en artikel for at forenkle dem.
Ændringsforslag 160
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 143 – stk. 2 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2a. I en købsaftale, som indebærer transport af varen, og uanset om sælgeren har ret til at beholde de dokumenter, der giver ret til at råde over varen: |
| a) hvis sælgeren ikke er forpligtet til at overgive varen på et bestemt sted, overgår risikoen til køberen, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på videreforsendelse til køberen i henhold til aftalen. |
| b) hvis sælgeren er forpligtet til at overgive varen til en fragtfører på et bestemt sted, overgår risikoen først til køberen, når varen overgives til fragtføreren på dette sted. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 145, strukturen er blevet ændret)
Ændringsforslag 161
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 143 – stk. 2 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Hvis varerne sælges under transport, overgår risikoen til køberen, når varen overgives til den første fragtfører, eller når aftalen indgås, afhængig af omstændighederne. Risikoen overgår ikke til køberen, hvis sælgeren ved aftalens indgåelse vidste eller kunne forventes at vide, at varen var gået tab eller var blevet forringet, og denne ikke oplyste køber herom. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 146, teksten er blevet ændret)
Ændringsforslag 162
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 144
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 144 | udgår |
Varer, der stilles til rådighed for køberen |
|
1. Hvis varen eller det digitale indhold stilles til rådighed for køberen, og køberen er bekendt hermed, overgår risikoen til køberen på det tidspunkt, hvor køberen skulle have taget imod varen eller det digitale indhold, medmindre køberen havde ret til at tilbageholde modtagelsen af leveringen i henhold til artikel 113. |
|
2. Hvis varen eller det digitale indhold stilles til rådighed for køberen på et andet sted end sælgers forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske levering, og køberen er bekendt med, at varen eller det digitale indhold er stillet til rådighed for ham på det pågældende sted. |
|
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 143, stk. 2)
Ændringsforslag 163
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 145
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 145 | udgår |
Transport af varen |
|
1. Denne artikel finder anvendelse på købsaftaler, der er forbundet med transport af varen. |
|
2. Hvis sælgeren ikke er forpligtet til at overgive varen på et bestemt sted, overgår risikoen til køberen, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på videreforsendelse til køberen i henhold til aftalen. |
|
3. Er sælgeren forpligtet til at overgive varen til en fragtfører på et bestemt sted, overgår risikoen først til køberen, når varen overgives til fragtføreren på dette sted. |
|
4. Det har ingen virkning på risikoens overgang, at sælgeren har ret til at beholde de dokumenter, der giver ret til at råde over varen. |
|
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 143, stk. 3)
Ændringsforslag 164
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 146
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Artikel 146 | udgår |
Salg af varer under transport |
|
1. Denne artikel finder anvendelse på købsaftaler, hvor varerne sælges, mens de er under transport. |
|
2. Risikoen overgår til køberen, når varen overgives til den første fragtfører. Risikoen overgår dog til køberen, når aftalen indgås, hvis dette fremgår af omstændighederne. |
|
3. Hvis sælgeren ved aftalens indgåelse vidste eller kunne forventes at vide, at varen var gået tabt eller var blevet forringet, og han ikke oplyste køber herom, bærer sælgeren risikoen for tabet eller forringelsen. |
|
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 143, stk. 4)
Ændringsforslag 165
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 155 – stk. 1 – litra e
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
e) kræve erstatning. | e) kræve erstatning i henhold til kapitel 16. |
Or. en
Ændringsforslag 166
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 155 – stk. 5 – litra a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) med hensyn til tjenesteyderens ret til at foretage afhjælpning ved aftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger må den rimelige frist i artikel 109, stk. 5, ikke overstige 30 dage | udgår |
Or. en
Begrundelse
Perioden for afhjælpning i forbindelse med aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere kan udgå, hvis det tilføjes i den generelle bestemmelse om afhjælpning i købsaftaler (artikel 109, stk. 5).
Ændringsforslag 167
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 157 – stk. 1 – litra d
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
d) at kræve renter af prisen eller erstatning. | d) kræve renter af prisen eller erstatning, jf. kapitel 16. |
Or. en
Ændringsforslag 168
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 – titel
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Genoprettelse, hvor en part ikke er bundet af aftalen, eller aftalen bringes til ophør | Genoprettelse ved ophævelse eller opsigelse af en aftale eller aftalens ugyldighed |
Or. en
Begrundelse
En række ændringsforslag har til formål at omformulere kapitlet om genoprettelse, idet der er blevet konstateret en række mangler. Forslagene har til formål at opnå mere konsekvente og afbalancerede resultater samt supplere og præcisere bestemmelserne såvel som komme med praktiske løsninger til levering af digitalt indhold, navnlig når det er blevet leveret mod en anden modydelse end betaling af en pris.
Ændringsforslag 169
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Hvis en af parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af en aftale eller bringer aftalen til ophør, skal hver part levere det tilbage, som den pågældende part (herefter "modtageren") har modtaget fra den anden part. | 1. Hvis en af parterne ophæver eller opsiger en aftale eller en del af en aftale, eller hvis aftalen er ugyldig eller ikke bindende af andre årsager, end at parterne ophævet eller opsagt aftalen, skal hver part levere det tilbage, som den pågældende part (herefter "modtageren") har modtaget fra den anden part i henhold til den pågældende aftale eller en del af denne. |
Or. en
Begrundelse
Præciseringer af delvis ophævelse eller opsigelse (jf. artikel 117) og i de tilfælde, hvor en aftale er ugyldig eller ikke bindende, fordi sælger ikke har opfyldt en vis forpligtelse, eller hvis et bestemt krav ikke var opfyldt (f.eks. artikel 19, stk. 4, artikel 25, stk. 2, artikel 71, stk. 1, artikel 72, stk. 3, artikel 79, stk. 2, artikel 167, stk. 3 og artikel 170, stk. 1).
Ændringsforslag 170
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 – stk. 2 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2a. Genoprettelse foretages uden unødigt ophold og under ingen omstændigheder senere end 14 dage fra en af parternes meddelelse om ophævelse eller opsigelse af aftalen. Hvis modtageren er en forbruger, betragtes denne frist som opfyldt, hvis forbrugeren tager de nødvendige skridt inden udløbet af fristen på 14 dage. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering med hensyn til tidspunktet for genoprettelsen. Den foreslåede løsning svarer til bestemmelserne om udøvelse af en fortrydelsesret (artikel 44, stk. 1, og artikel 45 stk. 1, i overensstemmelse med direktivet om forbrugerrettigheder).
Ændringsforslag 171
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 – stk. 2 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2b. Modtageren bærer omkostningerne ved tilbagelevering af det modtagne. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering med hensyn til omkostningerne ved genoprettelsen. Den foreslåede løsning svarer til bestemmelserne om udøvelse af en fortrydelsesret (artikel 44, stk. 2, i overensstemmelse med direktivet om forbrugerrettigheder).
Ændringsforslag 172
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 – stk. 2 c (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2c. En part kan tilbageholde sin opfyldelse af en forpligtelse til at levere, hvis denne part har en legitim interesse i at gøre dette, f.eks. hvis det er nødvendigt for at efterprøve, om der er tale om en mangel. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering.
Ændringsforslag 173
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 – stk. 2 d (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2d. I tilfælde af en parts misligholdelse af en forpligtelse til at tilbagelevere eller betale i henhold til dette kapitel kan den anden part kræve erstatning i henhold til artikel 159-163. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering.
Ændringsforslag 174
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 a (nyt) – titel
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 172a |
| Tilbagelevering af digitalt indhold og tilbagelevering af modydelse i tilfælde af levering af digitalt indhold |
Or. en
Ændringsforslag 175
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 a (nyt) – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1. Digitalt indhold kan kun leveres tilbage når: |
| a) det digitale indhold blev leveret på et fysisk medium, og mediet er stadig forseglet, eller sælger forseglede det ikke inden leveringen |
| b) det ellers er indlysende, at modtageren, som sender et fysisk medium tilbage, ikke kan have beholdt en anvendelig kopi af det digitale indhold eller |
| c) sælger kan uden en betydelig indsats eller udgift forhindre yderligere brug af det digitale indhold fra modtagerens side, f.eks. ved at slette modtagerens brugerkonto. |
Or. en
Begrundelse
Digitalt indhold bør kunne leveres tilbage, når køberen ikke yderligere kan bruge det, herunder i de tilfælde, hvis et fysisk medium stadig er forseglet, hvis køberen ikke kan have beholdt en anvendelig kopi (f.eks. indholdet er stadig blokeret ved hjælp af en teknisk beskyttelsesfunktion eller leveret med en defekt, der gør det umuligt at bruge det), eller hvis sælger uden en betydelig indsats eller udgift kan forhindre yderligere brug af det digitale indhold fra køberens side (f.eks. ved at slette modtagerens brugerkonto). I alle disse tilfælde skal køberen ikke betale pengeværdien.
Ændringsforslag 176
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 a (ny) – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2. Modtageren af det digitale indhold, som blev leveret på et fysisk medium, der kan leveres tilbage i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og b), anses for at have opfyldt betingelsen om tilbagelevering ved at sende det fysiske medium tilbage. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering af hvad modtageren af digitalt indhold, som kan leveres tilbage, og som er leveret på et fysisk medium, skal gøre for at opfylde sin forpligtelse til genoprettelse (f.eks. sende cd'en tilbage).
Ændringsforslag 177
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 172 a (ny) – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3. Hvis det digitale indhold leveres mod en anden modydelse end betaling af en pris som f.eks. tilvejebringelse af personoplysninger, og når modydelsen ikke kan leveres tilbage, afstår modtageren af modydelsen fra yderligere brug af det modtagne, f.eks. ved at slette de modtagne personoplysninger. |
Or. en
Begrundelse
I de tilfælde hvor digitalt indhold leveres mod en anden modydelse end betaling af en pris, er det vigtigt at præcisere, hvad sælger skal gøre i forbindelse med genoprettelse: Normalt modtager denne personoplysninger, andre oplysninger, som vedrører køberen eller fordele som følge af køberens brug af det digitale produkt, dvs. det modtagne kan ikke leveres tilbage. Sælger skal imidlertid være forpligtet til at afstå fra yderligere brug af det modtagne (f.eks. personoplysninger), når aftalen ikke er bindende eller er bragt til ophør.
Ændringsforslag 178
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 173 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Når det modtagne, herunder efter omstændighederne udbytte eller afkast, ikke kan tilbageleveres, og i forbindelse med digitalt indhold, uanset om det er leveret på et fysisk medium, skal modtageren betale pengeværdien af det. Når det er muligt at tilbagelevere, men det ville kræve urimeligt besvær eller urimelige udgifter, kan modtageren vælge at betale pengeværdien, hvis dette ikke vil gribe ind i den anden parts ejendomsret. | 1. Når det modtagne, herunder efter omstændighederne udbytte eller afkast, ikke kan tilbageleveres, skal modtageren betale pengeværdien af det. Når det er muligt at tilbagelevere, men det ville kræve urimeligt besvær eller urimelige udgifter, kan modtageren vælge at betale pengeværdien, hvis dette ikke vil gribe ind i den anden parts ejendomsret. |
Or. en
Begrundelse
Den del af bestemmelsen, som skal udgå, er ikke nødvendig, hvis den nye artikel 172a indføres.
Ændringsforslag 179
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 173 – stk. 5
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
5. Har modtageren fået et surrogat i penge eller naturalier i stedet for varen eller det digitale indhold, mens modtageren vidste eller kunne forventes at vide, at der var grundlag for, at den anden part kunne give meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør, kan den anden part vælge at rejse krav om surrogatet eller pengeværdien af surrogatet. Har modtageren fået et surrogat i penge eller naturalier i stedet for varen eller det digitale indhold, mens modtageren ikke vidste og ikke kunne forventes at vide, at der var grundlag for, at den anden part kunne give meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør, kan modtageren vælge at tilbagebetale pengeværdien af surrogatet eller tilbagelevere surrogatet. | udgår |
Or. en
Begrundelse
Stk. 5 udgår, idet det fører til vilkårlige resultater, hvis en køber, som ikke kan tilbagelevere varerne (f.eks. fordi de blev stjålet, givet som en gave eller helt ødelagt) skal betale den fulde pengeværdi af varerne (stk. 1), mens en køber, som har solgt varerne under markedsværdien, kun skal tilbagelevere provenuet (stk. 5). I begge tilfælde skal køber betale pengeværdien.
Ændringsforslag 180
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 173 – stk. 6
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
6. I forbindelse med digitalt indhold, der ikke skal leveres mod betaling af en pris, skal der ikke ske genoprettelse. | 6. Hvis det digitale indhold, der ikke skal leveres mod betaling af en pris, men mod en anden modydelse end betaling af en pris eller uden modydelse, og det digitale indhold ikke kan tilbageleveres i henhold til artikel 172a, stk. 1, skal modtageren af det digitale indhold ikke betale dets pengeværdi. |
Or. en
Begrundelse
Nødvendig præcisering. Hvis en køber har modtaget digitalt indhold uden at have betalt en pris baseret på pengeværdien, bør denne i forbindelse med genoprettelse ikke være forpligtet til nu at betale dets pengeværdi.
Ændringsforslag 181
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 173 – stk. 6 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 6a. Hvis det digitale indhold, der leveres mod en anden modydelse end betaling af en pris, og hvis denne modydelse ikke kan tilbageleveres, skal modtageren af modydelsen ikke betale dets pengeværdi. Dette berører ikke artikel 172a, stk. 3. |
Or. en
Begrundelse
Nødvendig præcisering. Det er meget ofte ikke muligt at tilbagelevere det, som blev modtaget mod digitalt indhold, og det er også vanskeligt, nogle gange umuligt, at fastsætte modydelsens pengeværdi. I sådant tilfælde vil den mest hensigtsmæssig løsning for at finde en balance mellem parternes rettigheder være, at ingen af aftalens parter skal betale pengeværdien af det, som den har modtaget. Dette bør være indlysende, uden at det berører forpligtelsen hos modtageren af modydelsen i henhold til artikel 172a, stk..3, til at afstå fra yderligere at bruge det, som denne har modtaget (f.eks. personoplysninger).
Ændringsforslag 182
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 174 – titel
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Betaling for brug og renter af modtagne beløb | Betaling for brug og renter af modtagne beløb og forringelsen af værdien |
Or. en
Ændringsforslag 183
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 174 – stk. 1-1b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Alternativ 3 [alternativt ændringsforslag til ændringsforslagene til artikel 106, stk. 1, punkt 3, litra a), nr. ii) og artikel 119] |
1. Har en modtager brugt varen, skal han betale den anden part pengeværdien af brugen i ethvert tidsrum, når | 1. Hvis en af parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af en aftale, skal en modtager, som har brugt varen, det digitale indhold eller udbyttet eller afkastet heraf, betale den anden part pengeværdien af brugen i ethvert tidsrum, når |
a) modtageren var årsag til, at den anden part kunne give meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør | a) modtageren var årsag til, at den anden part kunne ophæve eller opsige aftalen eller |
b) modtageren, inden han tog varen i brug, var bekendt med, at der forelå et grundlag for, at den anden part kunne give meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør, eller | b) modtageren, inden han tog varen i brug, var bekendt med, at der forelå et grundlag for, at den anden part kunne ophæve aftalen. |
c) det under hensyn til varens art, arten og omfanget af brugen og muligheden for at anvende andre misligholdelsesbeføjelser end at bringe aftalen til ophør ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge varen i den pågældende periode uden at betale et vederlag. |
|
| 1a. Hvis en aftale bringes til ophør, skal en modtager, som har brugt varen, det digitale indhold eller udbyttet eller afkastet heraf, betale den anden part pengeværdien af brugen. Modtageren kan fratrække udgiften til at tilbagelevere varen, det digitale indhold eller udbyttet eller afkastet heraf fra betalingen for brugen.
|
| 1b. Pengeværdien af brugen er det beløb, som modtageren har sparet, ved at gøre brug af varen, det digitale indhold eller udbyttet eller afkastet heraf. |
Or. en
Begrundelse
This amendment belongs to a set of amendments concerning several alternatives the rapporteurs wish to put to discussion regarding adjustments as regards the balance between the buyer's right to termination and the seller's right to cure. The rapporteurs wish to underline that these options are proposed alternatively and by no means cumulatively. The present amendment allows the seller to claim payment for the use of the goods if the buyer decides to terminate the contract instead of invoking his less extensive rights, i.e. replacement or repair. Paragraphs 1a and 1b add necessary clarifications.
Ændringsforslag 184
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 174 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. I dette kapitel er en modtager ikke forpligtet til at betale for brug af en vare, han har modtaget, eller til at betale renter af pengebeløb, der er modtaget, under andre omstændigheder end de i stk. 1 og 2 angivne. | 3. I dette kapitel er en modtager ikke forpligtet til at betale for brug af en vare, digitalt indhold eller udbyttet eller afkastet heraf denne har modtaget, eller til at betale renter af pengebeløb, der er modtaget, under andre omstændigheder end de i stk. 1, 1a og 2 angivne. |
Or. en
Ændringsforslag 185
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 174 – stk. 3 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3a. Modtageren er ansvarlig i henhold til artikel 159-163 for enhver forringelse af værdien af varen, det digitale indhold eller udbyttet eller afkastet heraf i det omfang, at forringelsen af værdien overstiger afskrivningen ved normal brug. |
Or. en
Begrundelse
Denne bestemmelse foreslås, idet den fører til vilkårlige resultater, hvis en køber, som ikke kan returnere varerne – f.eks. fordi de blev stjålet, givet som en gave eller helt ødelagt – skal betale den fulde pengeværdi af varerne (artikel 173, stk. 1), mens hvis varerne i alvorlig grad er ødelagt og derfor er af betydelig mindre værdi, men ikke desto mindre kan tilbageleveres, behøver køber kun at tilbagelevere de ødelagte varer (artikel 172, stk. 1 og stk. 2). Køberen er også sidstnævnte tilfælde forpligtet til at betale erstatning.
Ændringsforslag 186
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 174 – stk. 3 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3b. Betalingen for brug eller forringelsen af værdien må ikke overstige den aftalte pris for varen eller det digitale indhold. |
Or. en
Begrundelse
Da ingen part bør drage fordel af genoprettelse, begrænses betalingen for brug eller forringelsen af værdien til den aftalte pris for varerne eller det digitale indhold.
Ændringsforslag 187
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 174 – stk. 3 c (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3c. Når digitalt indhold ikke leveres mod betaling af en pris, men mod en anden modydelse end betaling af en pris eller uden nogen form for modydelse, behøver modtageren af det digitale indhold ikke at betale for brug eller forringelsen af værdien. |
Or. en
Begrundelse
Nødvendig præcisering. Hvis digitalt indhold ikke blev leveret mod betaling af en pris, kan det ikke forventes, at en modtager skal betale for brug eller forringelsen af værdien.
Ændringsforslag 188
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 174 – stk. 3 d (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3d. Når digitalt indhold leveres mod en anden modydelse end betaling af en pris, behøver modtageren af modydelsen ikke at betale for brug eller forringelsen af værdien af det modtagne. Dette berører ikke artikel 172a, stk. 3. |
Or. en
Begrundelse
Nødvendig præcisering. Den foreslåede bestemmelse har til formål at opnå en balance mellem sælgers og købers interesser. Hvis køberen ikke er forpligtet til at betale for brug eller forringelsen af værdien, bør sælgeren heller ikke være forpligtet til det. Dette bør være indlysende, uden at det berører forpligtelsen hos modtageren af modydelsen i henhold til artikel 172a, stk..3, til at afstå fra yderligere at bruge det, som denne har modtaget (f.eks. personoplysninger).
Ændringsforslag 189
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 175 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Når en modtager har haft udgifter til varer eller digitalt indhold, har modtageren ret til godtgørelse heraf i det omfang, udgiften medførte en fordel for den anden part, hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modtageren ikke vidste og ikke kunne forventes at vide, at den anden part kunne give meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør. | 1. Når en modtager har haft udgifter til varer eller digitalt indhold eller udbytte og afkast heraf, har modtageren ret til godtgørelse heraf i det omfang, udgiften medførte en fordel for den anden part, hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modtageren ikke vidste og ikke kunne forventes at vide, at den anden part kunne ophæve eller opsige aftalen. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering.
Ændringsforslag 190
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 175 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. En modtager, der vidste eller kunne forventes at vide, at der var grundlag for, at den anden part kunne give meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør, har kun krav på godtgørelse af udgifter, hvis de var nødvendige for at beskytte varen eller det digitale indhold mod at gå tabt eller forringes, og modtageren ikke havde mulighed for at rådføre sig med den anden part. | 2. En modtager, der vidste eller kunne forventes at vide, at der var grundlag for, at den anden part kunne ophæve eller opsige aftalen, har kun krav på godtgørelse af udgifter, hvis de var nødvendige for at beskytte varen eller det digitale indhold eller udbyttet og afkastet heraf mod at gå tabt eller forringes, og modtageren ikke havde mulighed for at rådføre sig med den anden part. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering.
Ændringsforslag 191
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 177
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
I forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne ikke til skade for forbrugeren bestemme, at dette kapitel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dets retsvirkninger. | I forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne ikke til skade for forbrugeren bestemme, at dette kapitel ikke skal finde anvendelse, eller gøre undtagelse fra eller ændre dets retsvirkninger, inden meddelelsen om ophævelse eller opsigelse af aftalen gives. |
Or. en
Begrundelse
Det bør være muligt for parterne at gøre undtagelse for reglerne om genoprettelse, efter at meddelelsen om ophævelse eller opsigelse af aftalen er givet. Dette kunne være vigtigt for dem med henblik på at nå frem til en mindelig ordning.
Ændringsforslag 192
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 178
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Retten til at få håndhævet opfyldelsen af en forpligtelse og de af denne ret afledte rettigheder forældes ved udløbet af fristerne i dette kapitel. | Retten til at få håndhævet opfyldelsen af en forpligtelse og de af denne ret afledte rettigheder, herunder enhver misligholdelsesbeføjelse undtagen tilbageholdelse af opfyldelsen, forældes ved udløbet af fristerne i dette kapitel. |
Or. en
Begrundelse
En præcisering af at misligholdelsesbeføjelser kan forældes. Ordlyden er i overensstemmelse med artikel 185, som dog kun regulerer forældelsens retsvirkninger. Reglerne om forældelse vedrører ikke handelsmæssige garantier som defineret i artikel 2, litra s).
Ændringsforslag 193
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 179 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Den lange forældelsesfrist er ti år eller, for så vidt angår krav om erstatning for personskade, tredive år. | 2. Den lange forældelsesfrist er seks år eller, for så vidt angår krav om erstatning for personskade, tredive år. |
Or. en
Begrundelse
Forældelsesfristen på ti år har medført kritiske reaktioner, hvor blandt andre, herunder Kommissionen mener, at dens praktiske relevans er begrænset. For at imødegå problemer og opnå enighed om, at de praktiske virkninger af den lange periode er begrænsede, foreslår ordførerne en periode på seks år, som de mener, er en rimelig løsning i lyset af de eksisterende lange forældelsesfrister i medlemsstaterne.
Ændringsforslag 194
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 179 – stk. 2 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2a. Forældelsen får virkning, når en af de to perioder er udløbet, uanset hvilken af dem udløber først. |
Or. en
Begrundelse
Præcisering af forholdet mellem de to forældelsesfrister.
Ændringsforslag 195
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 183 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 183a |
| Fristafbrydelse i tilfælde af force majeure |
| 1. Den korte forældelsesfrist afbrydes i den periode, hvor kreditor er forhindret i at fortsætte proceduren, for at vurdere det retmæssige i en hindring, som er uden for kreditors kontrol, og som kreditor med rimelighed ikke kunne have forventet at undgå eller overvinde. |
| 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis hindringen opstår eller eksisterer inden for de sidste seks måneder af forældelsesfristen. |
| 3. Når varigheden eller hindringens karakter medfører, at det ville være urimeligt at forvente, at kreditor indleder procedurer med henblik på at påberåbe sig sine rettigheder inden for den del af forældelsesfristen, som stadig skal løbe, efter at fristafbrydelsen ophører, udløber forældelsesfristen ikke, inden at der er gået seks måneder, efter at hindringen blev fjernet. |
Or. en
Begrundelse
Tilføjelse af en generel bestemmelse om force majeure i overensstemmelse med artikel III -7.303 i det faglige udkast til en fælles referenceramme. Artikel 183 (kreditors manglende retshandleevne) og det generelle princip om god tro og redelig handlemåde er ikke tilstrækkeligt fremtrædende for at undgå urimeligt barske resultater af de hindringer, som forhindrer, at procedurerne i artikel 181 kan iværksættes rettidigt. Da denne bestemmelse kun finder anvendelse på den korte forældelsesfrist, er følgerne for retssikkerheden begrænsede.
Ændringsforslag 196
Forslag til forordning
Titel III (ny) – titel
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Afsnit III |
| Ledsagende foranstaltninger |
Or. en
Ændringsforslag 197
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 186 a (ny) – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 186a |
| Meddelelse af domme om anvendelse af denne forordning |
| 1. Medlemsstaterne sikrer, at endelige domme, som deres retsinstanser har afsagt om anvendelsen af reglerne i denne forordning, uden unødigt ophold meddeles Kommissionen. |
Or. en
Ændringsforslag 198
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 186 a (ny) – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 2. Kommissionen opretter en ordning, der giver mulighed for at finde oplysninger om de i stk. 1 nævnte domme samt relevante domme fra Den Europæiske Unions Domstol. Der skal være offentlig adgang til ordningen. Den skal være fuldt systematiseret og let at søge i. |
Or. en
Begrundelse
Databasen er et vigtigt værktøj for at fremme en fælles forståelse af anvendelse af CESL. Anvendelsen af den bør derfor være let og brugervenlig.
Ændringsforslag 199
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 186 a (ny) – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3. Domme, som er meddelt under stk. 1, vedlægges en standardformular til brug for sammendrag af dommen, som indeholder følgende afsnit: |
| a) sagens genstand og den relevante artikel i den fælles EU-købelov |
| b) et kort resumé af de faktiske omstændigheder |
| c) et kort resumé af de vigtigste argumenter |
| d) afgørelsen og |
| e) begrundelserne for afgørelsen med tydelig angivelse af, hvilket princip, der blev taget stilling til. |
Or. en
Begrundelse
Med henblik på at overvinde problemerne i forbindelse med forskellige tilgange til domme inden for Unionen og for at databasen kan fungere effektivt og økonomisk, bør der indføres en standardformular til brug for sammendrag af dommen, som derefter kan indføjes i databasen med minimal redigering. Sammendraget bør vedlægges dommen. Det bør være kortfattet og således let tilgængeligt og minimere oversættelsesudgifterne og bør indeholde det, der er foreslået.
Ændringsforslag 200
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 186 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 186b |
| Alternativ tvistbilæggelse |
| 1. Ved aftaler mellem en forbruger og en erhvervsdrivende bør parterne opfordres til at overveje at forelægge tvister, der opstår som følge af en aftale, som de har besluttet at anvende den fælles EU-købelov på, for en alternativ tvistbilæggelsesinstans som defineret i artikel 4, litra e) i [direktivet om ATB på forbrugerområdet]. |
| 2. Denne artikel udelukker eller begrænser ikke parternes ret til på ethvert tidspunkt at henvise deres sag til en retsinstans i stedet for at forelægge deres tvist for en alternativ tvistbilæggelsesinstans. |
Or. en
Begrundelse
En yderligere hindring for grænseoverskridende handel er den manglende adgang til effektive og billige klageordninger. Det nye direktiv ATB på forbrugerområdet sikrer, at alternativ tvistbilæggelse omfatter hele EU. Når den fælles EU-købelov anvendes, bør erhvervsdrivende navnlig overveje at forpligte sig til at løse tvister, der opstår som følge af denne aftale, via eksisterende alternative tvistbilæggelsesinstanser som defineret i artikel 4, litra e) i direktivet om ATB på forbrugerområdet. Dette berører ikke parternes adgang til klage og domstolsprøvelse.
Ændringsforslag 201
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 186 c (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 186c |
| Udvikling af europæiske standardiserede aftalevilkår |
| 1. Kommissionen opretter snarest muligt eller senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning en ekspertgruppe til at bistå den med at udvikle europæiske standardiserede aftalevilkår, som baseres på og supplerer den fælles EU-købelov, samt med at fremme dens anvendelse i praksis. |
| 2. Kommissionen bestræber sig på med bistand fra ekspertgruppen at forelægge de første europæiske standardiserede aftalevilkår senest [xxx] efter ikrafttrædelsen af denne forordning. |
| 3. Den i stk. 1 omhandlede ekspertgruppe skal bestå af medlemmer, som navnlig repræsenterer de interesser, brugerne af den fælles EU-købelov har. Den kan beslutte at oprette undergrupper om separate områder inden for aktiviteter af handelsmæssig karakter. |
Or. en
Begrundelse
Behovet for at udarbejde standardiserede aftalevilkår i EU parallelt med CESL bør gentages. Standardmodeller for aftaler vil ikke kunne fungere inden for de nuværende retlige rammer - især på grund af artikel 6, stk. 2, i Rom I-forordningen. Ordførerne er overbeviste om, at sådanne let tilgængelige aftalemodeller vil være afgørende for, om CESL bliver en succes, og opfordrer Kommissionen til at påbegynde arbejdet med dem så hurtigt som muligt og parallelt med den igangværende lovgivningsproces. De mener, at der er behov for en udtrykkelig henvisning hertil i den dispositive del.
Ændringsforslag 202
Forslag til forordning
Overskrift IV (ny) – titel
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Afsnit IV |
| Afsluttende bestemmelser |
Or. en
Ændringsforslag 203
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 186 d (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 186d |
| Revision |
| 1. Senest ... [fire år efter ikrafttrædelsen af denne forordning] fremsender medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om anvendelsen af forordningen, særlig om, i hvilket omfang den fælles EU-købelov er blevet accepteret, om, i hvilket omfang dens bestemmelser har givet anledning til retstvister, og om status med hensyn til forskellene på beskyttelsesniveauet for forbrugerne i den fælles EU-købelov og i national ret. Oplysningerne skal indeholde en omfattende oversigt over retspraksis ved de nationale retsinstanser for fortolkningen af bestemmelserne i den fælles EU-købelov.
|
| 2. Senest ... [fem år efter denne forordnings anvendelsesdato] fremlægger Kommissionen en detaljeret rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, om hvordan forordningen fungerer, bl.a. under hensyntagen til, om der er behov for at udvide anvendelsesområdet for aftaler mellem erhvervsdrivende, og til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling med hensyn til digitalt indhold samt til den fremtidige udvikling i gældende EU-ret. Der skal endvidere tages særlig hensyn til, hvorvidt begrænsningen til aftaler om fjernsalg og navnlig aftaler over internettet er hensigtsmæssige, eller hvorvidt det er muligt med et bredere anvendelsesområde. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 15, teksten er blevet ændret)
Ændringsforslag 204
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 186 e (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 186f |
| Ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 |
| I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/20041 tilføjes følgende punkt: |
| "18. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov (EUT ***,***, s. **)." |
| __________________ |
| 1 EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1. |
Or. en
Begrundelse
Forordning (EF) nr. 2006/2004 fastsætter en samarbejdsordning mellem nationale forbrugermyndigheder med henblik på at sikre overholdelse af harmoniseret lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Da den fælles EU-købelov indeholder et fuldstændigt sæt af fuldt harmoniserede ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler, bør forordningen også omfattes af forordning (EF) nr. 2006/2004.
Ændringsforslag 205
Forslag til forordning
Bilag I – artikel 186 f (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Artikel 186f |
| Ikrafttrædelse og anvendelse |
| 1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
| 2. Den anvendes fra [6 måneder efter dens ikrafttrædelse]. |
| Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. |
Or. en
(se ændringsforslag til artikel 16)
BEGRUNDELSE
I. Indledning
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning fra om en fælles EU-købelov (CESL) ( COM(2011)0635 ) er et banebrydende initiativ, som har stor betydning for forbrugere og virksomheder i det indre marked. Det er frugten af det europæiske aftaleretlige initiativ – med det formål at løse problemer på det indre marked skabt af forskellige nationale aftaleretlige regler – som har været drøftet i mange år, hvorved Parlamentet gentagne gange har givet vejledning og støtte[2], senest i sin beslutning fra 2011 om Kommissionens grønbog[3].
Efter deres arbejdsdokument fra oktober 2012 fremsætter ordførerne nu deres fælles ændringsforslag i et udkast til betænkning. De vil gerne understrege, at dette dokument ikke er udtømmende, men identificerer nogle punkter, som ordførerne ønsker at forelægge med henblik på en yderligere drøftelse og fremsætter dem som ændringsforslag.
Ordførerne vil navnlig takke Det Europæiske Retsinstitut for dets udtalelse om projektet[4] såvel som de eksperter og interessenter, som kom med input ved de begivenheder, som Retsudvalget og Temafdeling C arrangerede i 2012[5], der alle var værdifulde kilder for ordførernes arbejde.
Denne begrundelse fremhæver de vigtigste ændringer, der foreslås i udkastet til betænkning. Der er detaljerede begrundelser for de enkelte ændringsforslag.
II. Emner
Generelt ønsker ordførerne at forbedre teksten for at gøre den mere brugervenlig, klarere og mere i overensstemmelse med gældende EU-ret.
1. Struktur
Opdelingen af forslaget i en "rammeforordning" og et bilag har givet anledning til meget forvirring. Ordførerne foreslår derfor at sammenlægge forordningen og bilaget for at nå frem til et konsolideret og integreret instrument.
Ordførerne er også klar over, at der har været fremsat forslag om mere grundlæggende ændringer til CESL's struktur. Mere specifikt er det blevet nævnt, at det vil være en fordel, hvis del IV om forpligtelser samt parternes misligholdelsesbeføjelser blev omstruktureret for at øge brugervenligheden. Ordførerne kunne bestemt forestille sig en struktur, der som minimum grupperer køberens og sælgerens forpligtelser og køberens og sælgerens misligholdelsesbeføjelser. De har dog efter overvejelser og for at lette arbejdet med udkastet til betænkning og ændringsforslagene, som vil blive fremsat, afstået fra at foreslå sådanne vidtrækkende omstruktureringer i teksten. Hvor det er blevet anset for at rimeligt at forbedre strukturen inden for mindre enheder, enten i en bestemmelse eller en afdeling eller et kapitel, er det blevet udarbejdet tilsvarende forslag.
2. Anvendelsesområde
Hvorvidt CESL bør begrænses til internet- eller fjerntransaktioner er stadig et vanskeligt spørgsmål. Efter nøje overvejelser foreslår ordførerne på nuværende tidspunkt, at CESL skal gælde for aftaler om fjernsalg. Begrebet "aftaler om fjernsalg" er blevet foreslået, idet det allerede anvendes i gældende EU-ret (direktivet om fjernsalg, direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og direktivet om forbrugerrettigheder). Det hovedområde, som man søger at inddrage, er den hurtigt voksende sektor for internetsalg, hvor tanken om et frivilligt instrument navnlig har haft betydelig støtte også fra kredse, som er tilbageholdende over for en bredere anvendelse af et sådant instrument. Det er indlysende, at CESL som ét samlet sæt regler for hele EU er det ideelle værktøj til internethandel. I udkastet til betænkning søger man at igangsætte en debat om dette. I udkastet foreskrives bevidst ikke en fuldstændig tilpasning af CESL til fjernsalg. Dette ville kræve yderligere arbejde og analyse, hvis resultater kunne indarbejdes i den igangværende lovgivningsproces. Nogle elementer er dog allerede på nuværende tidspunkt blevet tilføjet for at anvende CESL på aftaler om fjernsalg, f.eks. i forbindelse med digitalt indhold og cloud computing.
Med hensyn til det materielle anvendelsesområde har ordførerne fremsat en mere praktisk og brugervenlig løsning til aftaler med flere formål og aftaler med et kreditelement.
3. Forholdet til Rom I-forordningen
Da forholdet til Rom I-forordningen, navnlig artikel 6, er et afgørende spørgsmål for CESL's funktion, har ordførerne forsøgt at skabe klarhed over dette spørgsmål ved at udarbejde ændringer til både betragtningerne og artiklerne. Formålet er for det første klart at kvalificere CESL som en anden ordning i hver medlemsstats retsorden (se ændringsforslag til artikel 1 og artikel 11, stk. 1).For det andet for at gøre helt klart, at aftalen om at anvende CESL ikke bør forveksles med et valg mellem to retsordener, men er et "valg mellem to forskellige ordninger inden for samme nationale retsorden" (se ændringsforslag til betragtning 10). For det tredje mente ordførerne, at det var nødvendigt yderligere at undersøge, hvorfor artikel 6, stk. 2, i Rom I-forordningen ikke har nogen praksis relevans, idet "det ville svare til en sammenligning af de obligatoriske bestemmelser i to identiske aftaleretlige ordninger" (se ændringsforslag til betragtning 12).
4. Henvisninger til national ret
Ordførerne mener, at det er vigtigt af hensyn til klarheden og retssikkerheden, at man tydeligt inden for dispositive del af CESL fastsætter, hvilke områder, der er omfattet og også forelægge en oversigt over spørgsmål, som ikke er omfattet (se ændringsforslag om at indføre en ny artikel 11 a). Med hensyn til de spørgsmål, der er omfattet, kan det vise sig nødvendigt med tilpasninger senere i lovgivningsproceduren, navnlig hvis det kræves som følge af strømliningen af CESL i retning af aftaler om fjernsalg, navnlig aftaler over internettet.
5. God tro og redelig handlemåde
Ordførerne mener, at princippet om god tro og redelig handlemåde er et vigtigt instrument for at finde retfærdige løsninger fra sag til sag. De har imidlertid nøje taget hensyn til de bekymringer, der er blevet fremsat, herunder men ikke kun ud fra et common law perspektiv, hvor dette princip ikke er kendt. De foreslår derfor ændringer og præciseringer til definitionen (se ændringsforslag til artikel 2, litra b)) og til udtrykket det generelle princip som sådan (se ændringsforslag til artikel 2 i bilag I). Den definition, som oprindelig blev foreslået, er blevet anset for at forhindre parterne i at føre hårde forhandlinger om at nå frem til en aftale, hvilket gav anledning til bekymring navnlig i forbindelse med aftaler mellem erhvervsdrivende. For at præcisere at dette ikke er hensigten, fastsætter den foreslåede ordlyd, at ingen part bør misbruge sine rettigheder, hvilket bør være i overensstemmelse med "god tro og redelig handlemåde". Ændringen er også relevant for artikel 86 med hensyn til kontrol af, om en aftale mellem erhvervsdrivende er ubillig, og bør mindske den bekymring, at parterne i en aftale måske ikke har mulighed for at følge deres egne interesser, når de forhandler. Endvidere mener ordførerne, at princippet om god tro og redelig handlemåde i forbindelse med CESL bør kun begrænses til den at fungere som "skjold" i forbindelse med dette princip, dvs. tilsætte en part, der afskæres fra at udnytte eller påberåbe sig en rettighed, en beføjelse eller en indsigelse og til at fungere som "sværd", dvs. ret til erstatning, bør udgå.
6. Køberens misligholdelsesbeføjelser
Ordførerne har nøje vurderet systemet for forbrugeres misligholdelsesbeføjelser, som foreslås i CESL. Et af de vigtige spørgsmål er, at der opnås en bedre balance med hensyn til frit valg af misligholdelsesbeføjelser under hensyntagen til, at der ikke er nogen afhjælpning fra sælgeres side, intet krav om opsigelse med et vist varsel og det generelle princip om manglende betaling for brug. De ønsker at minde om det meget høje niveau for forbrugerbeskyttelse, som CESL giver, hvilket går længere end gældende EU-ret, navnlig forbrugerkøbsdirektivet. Dette niveau svarer næsten helt eller går videre end nationale love, hvilket er vigtigt, idet det kun er hensigtsmæssigt at undgå at anvende artikel 6, stk. 1, i Rom I-forordning (se oven for under punkt 3), hvis dets mål – at forbrugeren beskyttes i samme grad som det vil være tilfældet under forbrugerens nationale lovgivning – sikres på anden vis. På den anden side synes bestemmelsen i artikel 174, stk. 1, litra c), i bilaget, der tillader en ret til brug uden betaling af vederlag, når brugen ville være "utilbørlig", at have til formål at rette op på dette i forbindelse med tilfælde af misbrug ved aftalens ophør, når der ikke betales et vederlag. Bestemmelserne er ikke klare og kan i sidste ende føre til, at forbrugere hindres i at udøve deres rettigheder. Det bør foretrækkes at have klare bestemmelser, hvilket også er i forbrugernes interesse, samtidig med at niveauet for forbrugerbeskyttelse i princippet opretholdes.
På denne baggrund ønsker ordførerne at fremsætte tre alternativer til drøftelse for at skabe en bedre balance mellem forbrugerens ret til at bringe aftalen til ophør og sælgerens ret til afhjælpning, hvilket også er berettiget for at begrænse de nævnte usikkerheder. Ordførerne ønsker at understrege, at disse muligheder skal behandles som alternativer og ikke på nogen måde som kumulerende muligheder.
- Som et første alternativ kunne man indføre en frist på seks måneder, efter at risikoen er overdraget til køberen, hvorefter køberen vil blive nødt til at acceptere afhjælpning (se et muligt ændringsforslag til artikel 106, stk. 3, litra a), nr. ii)). Ordførerne er klar over, at forbrugerkøbsdirektivets artikel 5, stk. 2, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre et krav om meddelelse to måneder efter konstateringen, og at denne mulighed ikke anvendes af alle medlemsstater. På den anden side kunne man argumentere for kraftigt at foretrække de første seks måneder efter leveringen, hvor køberen under alle omstændigheder nyder godt af en omvendt bevisbyrde med hensyn til manglende overensstemmelse på leveringstidspunktet. En begrænsning af det frie valg af misligholdelsesbeføjelser til perioden efter de seks måneder kunne anses for at have begrænsende effekt, idet det under alle omstændigheder bliver vanskeligere for køberen at bevise manglende overensstemmelse efter seks måneder.
- Som et andet alternativ kunne der indføres et krav om, at forbrugeren skal give meddelelse om ophør inden for en rimelig tidsfrist, efter at denne først blev klar over den manglende overensstemmelse. Derefter vil retten til at bringe aftalen til ophør være tabt, og forbrugeren vil blive nødt til at gøre brug af andre mindre omfattende rettigheder som f.eks. udskiftning eller reparation. Det er korrekt, at dette er en begrænsning med hensyn til forbrugerens ret til at bringe aftaler til ophør. På den anden side kunne man argumentere for, at det under alle omstændigheder vil være i forbrugerens interesse at udøve retten til at bringe aftalen til ophør tidligst muligt efter, at forbrugeren er blevet klar over misligholdelsen, navnlig da forbrugerens muligheder for at bevise misligholdelse mindskes med tiden.
- Endelig som et tredje alternativ kunne der indføres en forpligtelse for forbrugeren til at betale for brugen i de tilfælde, hvor forbrugeren opsiger aftalen (i modsætning til de tilfælde, hvor denne kan ophæve aftalen, hvor årsagen til at bringe aftalen til ophør synes at være mindre hos den ene part, se ændringsforslag til artikel 174, stk. 1-1b). Forbrugeren vil i forbindelse med denne mulighed stadig frit kunne vælge misligholdelsesbeføjelser, men sælgeren vil være i stand til at kræve betaling af brug af varer, hvis køberen beslutter at bringe aftalen til ophør i stedet for at udøve sine mindre omfattende rettigheder, dvs. udskiftning eller reparation. I praksis indebærer dette, at når der er gået en vis periode efter leveringen af varerne, bliver det mere økonomisk rimeligt for køberen at gøre brug af en af de andre beføjelser (f.eks. reparation eller udskiftning eller afslag i prisen). Det bør dog erkendes, at det ikke altid er ligetil at beregne brug.
Ordførerne mener, at en af disse tilpasninger bør gennemføres. De har åbent forsøgt at sammenfatte de fordele og ulemper, som de ser i hver af disse muligheder, og har opfordret til en drøftelse på dette grundlag.
7. Genoprettelse
Ordførerne har forelagt et forslag til omformulering og omstrukturering af reglerne om genoprettelse. Formålet er at komme med en løsning, som giver en holdbar balance mellem begge sider, for at det er klart og forudsigeligt for forbrugerne, hvad de skal betale eller returnere, så de kan føle sig trygge, når de udøver deres rettigheder.
8. Digitalt indhold
Med hensyn til digitalt indhold foreslår ordførerne navnlig en løsning i de tilfælde, hvor modydelsen for digitalt indhold ikke er penge, men f.eks. personoplysninger. Beskyttelsen af køberen er udvidet i disse tilfælde, idet forbrugeren bør være i stand til at anvende enhver en anden misligholdelsesbeføjelse (bortset fra afslag i prisen, da forbrugerne ikke betalte penge for ydelsen). Endvidere foreslås der særlige bestemmelser for genoprettelse i disse tilfælde.
9. Forældelse
Ordførerne er klar over, at den 10-årige forældelsesfrist har medført kritiske reaktioner, hvor blandt andre, herunder Kommissionen mener, at dens praktiske relevans er begrænset. For at imødegå problemer og samtidig med at der er enighed om, at de praktiske virkninger af den lange periode er begrænsede, foreslår ordførerne en periode på seks år, som de mener, er en rimelig løsning i lyset af de eksisterende lange forældelsesfrister i medlemsstaterne. De har foreslået nogle yderligere præciseringer til kapitlet om forældelse.
10. Ledsagende foranstaltninger
Ordførerne har foreslået en række yderligere bestemmelser for at forankre ledsagende foranstaltninger i tekstens dispositive del. Dette vedrører databasen over domme, forbindelsen med alternativ tvistbilæggelse såvel som udarbejdelsen af EU-standardaftalemodeller.
III. Konklusion
Ordførere er af den opfattelse, at CESL giver enorme potentielle fordele for forbrugerne og virksomhederne i det indre marked, især i den digitale tidsalder, og at denne lejlighed ikke bør forpasses. Ordførerne opfordrer til kollegerne til nærmere at overveje de ændringsforslag, som er fremsat, såvel som dem, som efter deres mening kunne sikre, at dette instrument bliver en succes. De ser også frem til yderligere at drøfte disse spørgsmål.