Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

 

2016/0223(COD)

21.2.2017

***I

UDKAST TIL BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

( COM(2016)0466 – C8-0324/2016 – 2016/0223(COD) )

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Tanja Fajon

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

Ændringsforslag fra Parlamentet opstillet i to kolonner

 

Tekst, der udgår, er markeret med fede typer og kursiv i venstre kolonne. Tekst, der udskiftes, er markeret med fede typer og kursiv i begge kolonner. Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv i højre kolonne.

 

Den første og den anden linje i informationsblokken til hvert ændringsforslag angiver den relevante passage i det pågældende udkast til retsakt. Hvis et ændringsforslag angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder informationsblokken tillige en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt.

 

Ændringsforslag fra Parlamentet i form af en konsolideret tekst

 

Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌eller med overstregning. Ved udskiftninger markeres den nye tekst med fede typer og kursiv, og den udskiftede tekst slettes eller overstreges.

Som en undtagelse bliver rent tekniske justeringer, der er foretaget af de berørte tjenestegrene med henblik på udarbejdelsen af den endelige tekst, ikke markeret.

 

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  61

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA  64

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

( COM(2016)0466 – C8-0324/2016 – 2016/0223(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2016)0466 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, litra a) og b), og artikel 79, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0324/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 14. december 2016[1] fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 8. februar 2017[2] fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ( A8-0000/2017 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Der skal foretages en række betydelige ændringer af Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse31 (omarbejdning). For at sikre harmonisering og større konvergens i asylafgørelser og hvad angår indholdet af international beskyttelse, således at incitamenterne til at bevæge sig videre inden for Den Europæiske Union mindskes, og der sikres ligebehandling af personer med international beskyttelse, bør nævnte direktiv ophæves og erstattes af en forordning.

(1)  Der skal foretages en række betydelige ændringer af Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse31 (omarbejdning). For at sikre harmonisering og større konvergens i asylafgørelser og hvad angår indholdet af international beskyttelse, således at personer med international beskyttelse får et incitament til at forblive i den medlemsstat, der yder dem beskyttelse, og der sikres ligebehandling af personer med international beskyttelse, bør nævnte direktiv ophæves og erstattes af en forordning.

__________________

__________________

31 EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9.

31 EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9.

Or. en

Begrundelse

Ordføreren foretrækker at give personer med international beskyttelse positive incitamenter til at forblive i den medlemsstat, der giver dem beskyttelse.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  En fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951, ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 (Genèvekonventionen), indgår som et grundlæggende element i Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som, tvunget af omstændighederne, legitimt søger beskyttelse i Unionen. En sådan politik bør bygge på princippet om solidaritet og en retfærdig ansvarsfordeling, også af de finansielle følger, mellem medlemsstaterne.

(2)  En fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951, ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 (Genèvekonventionen), indgår som et grundlæggende element i Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som, tvunget af omstændighederne, legitimt søger beskyttelse i Unionen. En sådan politik bør bygge på princippet om solidaritet og en retfærdig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne.

Or. en

Begrundelse

Ægte solidaritet indebærer en korrekt fordeling af de personer, der søger international beskyttelse, mellem medlemsstaterne. Finansiel solidaritet bør ikke være den foretrukne form for solidaritet.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  I øjeblikket anerkender medlemsstaterne kun asylafgørelser fra andre medlemsstater, når disse afgørelser indebærer et afslag på at yde international beskyttelse. For at sikre en korrekt gennemførelse af artikel 78, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som efterlyser en ensartet asylstatus for tredjelandsstatsborgere, der gælder i hele Unionen, bør medlemsstaterne bevæge sig i retning af gensidig anerkendelse af asylafgørelser fra andre medlemsstater, som giver international beskyttelse til personer med behov for det.

Or. en

Begrundelse

I yderste konsekvens bliver det nødvendigt at operere med fuldstændig gensidig anerkendelse af medlemsstaternes afgørelser om international beskyttelse for at opnå en egentlig ensartet international beskyttelsesstatus i EU. Det er ordførerens opfattelse, at dette bør være baseret på en ensartet asylstatus og en ensartet subsidiær beskyttelsesstatus overalt i EU; fælles procedurer, kriterier og standarder med hensyn til vilkårene for at modtage asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  I sin meddelelse af 6. april 201632 gjorde Kommissionen rede for mulighederne for at forbedre det fælles europæiske asylsystem, især ved at etablere en bæredygtig og retfærdig ordning for udpegelse af den medlemsstat, der har ansvaret for bestemte asylansøgere, styrke Eurodac-systemet, opnå øget konvergens i EU-asylsystemet og forhindre sekundære bevægelser inden for Den Europæiske Union samt give Den Europæiske Unions Asylagentur et nyt mandat. Nævnte meddelelse er i overensstemmelse med opfordringerne fra Det Europæiske Råd den 18.-19. februar 201633 med henblik på at gøre fremskridt hen imod en reform af EU's nuværende rammer, således at der sikres en human og effektiv asylpolitik. I meddelelsen foreslås desuden de videre skridt i tråd med den helhedsorienterede tilgang til migration, som Europa-Parlamentet har fastlagt i sin initiativbetænkning af 12. april 2016.

(4)  I sin meddelelse af 6. april 201632 gjorde Kommissionen rede for mulighederne for at forbedre det fælles europæiske asylsystem, især ved at etablere en bæredygtig og retfærdig ordning for udpegelse af den medlemsstat, der har ansvaret for bestemte asylansøgere, styrke Eurodac-systemet, opnå øget konvergens i EU-asylsystemet og forhindre sekundære bevægelser inden for Den Europæiske Union samt give Den Europæiske Unions Asylagentur (agenturet) et nyt mandat. Nævnte meddelelse er i overensstemmelse med opfordringerne fra Det Europæiske Råd den 18.-19. februar 201633 med henblik på at gøre fremskridt hen imod en reform af EU's nuværende rammer, således at der sikres en human og effektiv asylpolitik. I meddelelsen foreslås der imidlertid ikke en vej fremad i tråd med den helhedsorienterede tilgang til migration, som Europa-Parlamentet har fastlagt i sin initiativbetænkning af 12. april 2016.

__________________

__________________

32 COM (2016) 197 final.

32 COM (2016) 197 final.

33 EUCO 19.02.2016, SN 1/16.

33 EUCO 19.02.2016, SN 1/16.

Or. en

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  For at opnå et velfungerende fælles europæisk asylsystem, herunder Dublin-systemet, bør der gøres væsentlige fremskridt med hensyn til konvergensen mellem de nationale asylsystemer, specielt hvad angår de forskellige anerkendelsesprocenter og typen af beskyttelsesstatus i medlemsstaterne. Desuden bør reglerne om revurdering af status styrkes, således at det sikres, at der kun tildeles beskyttelse til de personer, der har behov for det, og så længe det er nødvendigt. Derudover bør man undgå forskellig praksis med hensyn til opholdstilladelsernes varighed, og de rettigheder, der gives til personer med international beskyttelse, bør præciseres og harmoniseres.

(5)  En fælles EU-politik for international beskyttelse bør være baseret på en ensartet status. For at opnå et velfungerende fælles europæisk asylsystem bør der gøres væsentlige fremskridt med hensyn til konvergensen mellem de nationale asylsystemer, specielt hvad angår de forskellige anerkendelsesprocenter og typen af beskyttelsesstatus i medlemsstaterne. Samtidig er det væsentligt ikke at overbebyrde myndighederne i medlemsstaterne i administrativ henseende. Derfor bør reglerne styrkes, således at det sikres, at der tildeles beskyttelse til de personer, der har behov for det. Derudover bør der indføres en harmoniseret varighed for opholdstilladelser, som tager fuldstændig højde for den nuværende praksis i medlemsstaterne, og de rettigheder, der gives til personer med international beskyttelse, bør præciseres og harmoniseres.

Or. en

Begrundelse

Den harmoniserede varighed af opholdstilladelser til personer med behov for international beskyttelse bør tage fuldstændig højde for den nuværende praksis i medlemsstaterne og bør ikke være baseret på princippet om den laveste fællesnævner.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Hovedformålet med denne forordning er dels at sikre, at medlemsstaterne anvender fælles kriterier til identifikation af personer, som reelt har behov for international beskyttelse, og dels at sikre, at der findes et fælles sæt rettigheder for disse personer i alle medlemsstater.

(7)  Hovedformålet med denne forordning er dels at sikre, at medlemsstaterne anvender fælles kriterier til identifikation af personer, som reelt har behov for international beskyttelse, og dels at sikre, at der findes et fælles sæt rettigheder for alle personer, der har behov for international beskyttelse, i alle medlemsstater.

Or. en

Begrundelse

Alle personer med behov for international beskyttelse bør have adgang til de samme rettigheder overalt i EU.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Den yderligere indbyrdes tilnærmelse af reglerne for anerkendelsen og indholdet af flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus bør desuden medvirke til at begrænse sekundære bevægelser blandt personer, som ansøger om eller nyder international beskyttelse, mellem medlemsstaterne, hvis sådanne bevægelser kan være forårsaget af forskelle i de nationale retlige foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse af kvalifikationsdirektivet, som erstattes af nærværende forordning.

(8)  Den yderligere indbyrdes tilnærmelse af reglerne for anerkendelsen og indholdet af flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus bør desuden medvirke til at begrænse sekundære bevægelser blandt personer, som ansøger om eller nyder international beskyttelse, mellem medlemsstaterne.

Or. en

Begrundelse

Det fremgår ikke klart, om årsagen til sekundære bevægelser må søges i variationer ved gennemførelsen af det eksisterende kvalifikationsdirektiv.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Denne forordning finder ikke anvendelse på andre nationale humanitære statusser, der tildeles af medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret til de personer, der ikke kan tildeles flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus. Hvis der udstedes sådanne statusser, skal de udstedes således, at de ikke medfører risiko for forveksling med international beskyttelse.

(9)  Denne forordning finder ikke anvendelse på andre nationale humanitære statusser, der tildeles af medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret til de personer, der ikke kan tildeles flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus.

Or. en

Begrundelse

Så længe der fortsat findes nationale statusser for humanitær beskyttelse, er det meget vanskeligt at se, hvordan man kan undgå risikoen for forveksling med flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Personer, der opnår ret til genbosætning, bør tildeles international beskyttelse. Derfor bør denne forordnings bestemmelser om indholdet af international beskyttelse finde anvendelse, herunder de regler, som modvirker sekundære bevægelser.

(10)  Personer, der opnår ret til genbosætning, bør tildeles international beskyttelse. Derfor bør denne forordnings bestemmelser om indholdet af international beskyttelse finde anvendelse.

Or. en

Begrundelse

Ordføreren foretrækker at give personer med international beskyttelse positive incitamenter til at forblive i den medlemsstat, der giver dem beskyttelse.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret). Formålet med denne forordning er især at sikre fuld respekt for den menneskelige værdighed og retten til asyl for asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer og at fremme anvendelsen af chartrets artikler vedrørende menneskelig værdighed, respekt for privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed, ret til uddannelse, erhvervsfrihed og ret til at arbejde, frihed til at oprette og drive egen virksomhed, ret til asyl, beskyttelse mod forskelsbehandling, barnets rettigheder, social sikring og social bistand samt sundhedspleje og bør derfor gennemføres i overensstemmelse hermed.

(11)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret). Formålet med denne forordning er især at sikre fuld respekt for den menneskelige værdighed og retten til asyl for asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer og at fremme anvendelsen af chartrets artikler vedrørende menneskelig værdighed, respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning eller udlevering, ytrings- og informationsfrihed, ret til uddannelse, erhvervsfrihed og ret til at arbejde, frihed til at oprette og drive egen virksomhed, ret til asyl, beskyttelse mod forskelsbehandling, barnets rettigheder, social sikring og social bistand samt sundhedspleje og bør derfor gennemføres i overensstemmelse hermed.

Or. en

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Ressourcerne fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden bør anvendes til at yde passende støtte til medlemsstaternes indsats med gennemførelsen af de standarder, der fastsættes i forordningen, særligt til de medlemsstater, der er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres på deres asylsystem, navnlig på grund af deres geografiske beliggenhed eller demografiske situation.

(13)  Ressourcerne fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden bør anvendes til at yde passende støtte til medlemsstaternes indsats med gennemførelsen af de standarder, der fastsættes i forordningen, særligt til de medlemsstater, der er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres på deres asylsystem, navnlig på grund af deres geografiske beliggenhed eller demografiske situation. Tillige bør medlemsstaterne på alle forvaltningsniveauer fuldt ud udnytte de muligheder, der findes i fonde, som ikke direkte har relation til asyl- og migrationspolitik, men som kan anvendes til at finansiere foranstaltninger på det område, som f.eks. integrationsforanstaltninger, heriblandt de midler, der er tilgængelige inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond, fonden for europæisk bistand til de dårligst stillede, Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og programmet for rettigheder, lighed og medborgerskab. Disse midler bør gøres direkte tilgængelige for lokale og regionale myndigheder til foranstaltninger, som direkte henhører under deres respektive ansvarsområder.

Or. en

Begrundelse

Den korrekte betegnelse er Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. Desuden bør medlemsstaterne anspores til at optimere deres absorptionskapacitet med hensyn til andre fonde, som kan yde finansiering til integrationsforanstaltninger for personer, der har behov for international beskyttelse.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Den Europæiske Unions Asylagentur bør yde passende støtte i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, navnlig ved at stille eksperter til rådighed til at bistå medlemsstaternes myndigheder med at modtage, registrere og undersøge ansøgninger om international beskyttelse og til at give opdaterede oplysninger om tredjelande, herunder oplysninger om oprindelseslande og andre relevante retningslinjer og redskaber. Ved anvendelsen af denne forordning bør medlemsstaterne tage hensyn til de operationelle standarder, vejledende retningslinjer og bedste praksis, der er udviklet af Den Europæiske Unions Asylagentur (agenturet). Ved behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse bør medlemsstaternes myndigheder tage særligt hensyn til de oplysninger, rapporter, fælles analyser af og vejledning om situationen i oprindelseslandene, der er udviklet på EU-plan af agenturet og de europæiske netværk til udveksling af oplysninger om oprindelseslande i overensstemmelse med artikel 8 og 10 i forordning34.

(14)  Agenturet bør yde passende støtte i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, navnlig ved at stille eksperter til rådighed til at bistå medlemsstaternes myndigheder med at modtage, registrere og undersøge ansøgninger om international beskyttelse og til at give opdaterede oplysninger om tredjelande, herunder oplysninger om oprindelseslande og andre relevante retningslinjer og redskaber. Ved anvendelsen af denne forordning bør medlemsstaterne tage hensyn til de operationelle standarder, vejledende retningslinjer og bedste praksis, der er udviklet af agenturet. Ved behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse bør medlemsstaternes myndigheder tage hensyn til de oplysninger, rapporter, fælles analyser af og vejledning om situationen i oprindelseslandene, der er udviklet på EU-plan af agenturet og de europæiske netværk til udveksling af oplysninger om oprindelseslande i overensstemmelse med artikel 8 og 10 i forordning34. Desuden bør medlemsstaterne ved behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse tage hensyn til alle relevante oplysninger fra UNHCR og fra civilsamfundsorganisationer, som er aktive på dette område.

__________________

__________________

34 COM(2016)271 final.

34 COM(2016)271 final.

Or. en

Begrundelse

Ordføreren er enig i, at medlemsstaterne bør anvende oplysninger fra Det Europæiske Asylstøttekontor ved behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, men agenturet bør ikke være den eneste informationskilde. UNHCR og andre relevante aktører på dette område kan også give detaljerede oplysninger om situationen i tredjelande.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Ved begrebet familiemedlemmer bør der tages hensyn til de forskellige særlige omstændigheder ved afhængighed og til det særlige hensyn, der skal tages til barnets tarv. Det bør også afspejle de faktiske nuværende migrationstendenser, hvor ansøgere ofte ankommer til medlemsstaternes område efter en længere periode i transit. Begrebet bør derfor også omfatte familier, der er blevet dannet uden for oprindelseslandet, men før deres ankomst til medlemsstatens område

(16)  Ved begrebet familiemedlemmer bør der tages hensyn til forskellige familiekonstellationer, til de forskellige særlige omstændigheder ved afhængighed og til det særlige hensyn, der skal tages til barnets tarv. Det bør også afspejle de faktiske nuværende migrationstendenser, hvor ansøgere ofte ankommer til medlemsstaternes område efter en længere periode i transit. Begrebet bør derfor også omfatte familier, der er blevet dannet både uden for oprindelseslandet og efter ankomsten til medlemsstatens område, under alle omstændigheder med undtagelse af tvangsægteskaber. Hvad angår begrebet ægtefælle og ugift samlever, bør der ikke gøre forskel på ægtefæller eller sådanne samlevere på grundlag af køn.

Or. en

Begrundelse

Familier, der er blevet dannet efter ankomsten til medlemsstatens område, bør være omfattet af definitionen på familiemedlemmer. Tvangsægteskaber bør imidlertid – uanset hvor de har fundet sted – være udelukket.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 22

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Det er navnlig nødvendigt at indføre en fælles begreber for beskyttelsesbehov, der opstår på stedet (sur place), årsager til overlast og beskyttelse, national beskyttelse og forfølgelse, herunder grundene til forfølgelse.

(22)  Det er navnlig nødvendigt at indføre en fælles begreber for beskyttelsesbehov, der opstår på stedet (sur place), årsager til overlast og beskyttelse, og forfølgelse, herunder grundene til forfølgelse.

Or. en

Begrundelse

Ordføreren mener ikke, at begrebet national beskyttelse er tilstrækkelig veludviklet, klart defineret eller sikkert til, at det kan anvendes på en fuldstændig harmoniseret måde.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 23

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Enten staten eller parter eller organisationer, herunder internationale organisationer, som opfylder betingelserne i denne forordning, og som kontrollerer en region eller et større område inden for statens område, kan yde beskyttelse, hvis de er villige og i stand hertil. Denne beskyttelse bør være effektiv og ikke blot af midlertidig karakter.

(23)  Enten staten eller parter eller organisationer med bemyndigelse fra staten, herunder internationale organisationer, som opfylder betingelserne i denne forordning, og som kontrollerer en region eller et større område inden for statens område, kan yde beskyttelse, hvis de er villige og i stand hertil. Denne beskyttelse bør være effektiv og ikke blot af midlertidig karakter.

Or. en

Begrundelse

Genève-konventionens artikel 1, afsnit D, finder også anvendelse på personer, der modtager beskyttelse fra UNHCR, som skal have statens bemyndigelse til at være til stede på den pågældende stats område. Desuden bør ikke-statslige aktører ikke betragtes som beskyttelsesaktører, medmindre de har fået særlig bemyndigelse fra statsligt hold til at udføre denne rolle, eftersom de ikke kan drages til ansvar efter folkeretten og kun kan yde midlertidig beskyttelse af begrænset effektivitet.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 24

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  Der bør være reel mulighed for national beskyttelse mod forfølgelse og alvorlig overlast i en del af oprindelseslandet, som den pågældende sikkert og lovligt kan rejse til og sikkert og lovligt kan indrejse i og med rimelighed kan forventes at bosætte sig i. Vurderingen af, om der er mulighed for en sådan national beskyttelse, bør indgå som et naturligt element i vurderingen af ansøgningen om international beskyttelse og bør foretages, når den besluttende myndighed har fastslået, at kvalifikationskriterierne ellers ville finde anvendelse. Det bør påhvile den besluttende myndighed at påvise, at der er mulighed for national beskyttelse.

(24)  Der kan være reel mulighed for national beskyttelse mod forfølgelse og alvorlig overlast i en del af oprindelseslandet, som den pågældende sikkert og lovligt kan rejse til og sikkert og lovligt kan indrejse i og med rimelighed kan forventes at bosætte sig i. Vurderingen af, om der er mulighed for en sådan national beskyttelse, kan indgå i vurderingen af ansøgningen om international beskyttelse, forudsat at de aktører, der står bag forfølgelsen eller den alvorlige overlast, ikke er staten eller statens agenter. Det bør udelukkende påhvile den besluttende myndighed at påvise, at der er mulighed for national beskyttelse, men dette bør ikke forhindre ansøgere i at forelægge bevismateriale for at imødegå den besluttende myndigheds eventuelle konstatering af, at der er mulighed for national beskyttelse.

Or. en

Begrundelse

Medlemsstaterne bør have ret til at benytte begrebet national beskyttelse i deres samlede behandling af en ansøgning om international beskyttelse. Medlemsstaterne bør imidlertid ikke benytte sig af dette alternativ under omstændigheder, hvor det er staten eller statens agenter, der står bag forfølgelsen eller den alvorlige overlast.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 25

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25)  Hvis de aktører, der står bag forfølgelsen eller den alvorlige overlast, er staten eller statens agenter, bør der være en formodning om, at ansøgeren ikke har mulighed for at opnå effektiv beskyttelse. Når ansøgeren er en uledsaget mindreårig, bør tilstedeværelsen af passende varetægts- og forældremyndighedsordninger, som varetager den uledsagede mindreåriges tarv, indgå i vurderingen af, hvorvidt der er effektiv mulighed for sådan beskyttelse.

(25)  Hvis de aktører, der står bag forfølgelsen eller den alvorlige overlast, er staten eller statens agenter, bør der være en formodning om, at ansøgeren ikke har mulighed for at opnå effektiv beskyttelse, og bestemmelsen om national beskyttelse bør ikke finde anvendelse. Når ansøgeren er en uledsaget mindreårig, bør tilstedeværelsen af passende varetægts- og forældremyndighedsordninger, som varetager den uledsagede mindreåriges tarv, indgå i vurderingen af, hvorvidt der er effektiv mulighed for sådan beskyttelse.

Or. en

Begrundelse

Medlemsstaterne bør ikke benytte sig af alternativet med national beskyttelse under omstændigheder, hvor det er staten eller statens agenter, der står bag forfølgelsen eller den alvorlige overlast.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 26

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Det er nødvendigt, at de besluttende myndigheder ved vurderingen af mindreåriges ansøgninger om international beskyttelse tager højde for børnespecifikke former for forfølgelse.

(26)  Det er nødvendigt, at de besluttende myndigheder ved vurderingen af mindreåriges ansøgninger om international beskyttelse tager højde for børnespecifikke former for forfølgelse eller det forhold, at der ikke ydes beskyttelse mod sådan forfølgelse.

Or. en

Begrundelse

Det forhold, at der ikke ydes beskyttelse mod forfølgelse, er også en faktor, der skal tages højde for ved vurderingen af, om der er mulighed for beskyttelse, navnlig i forhold til mindreårige.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 28

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  Det er ligeledes nødvendigt at indføre et fælles begreb for forfølgelsesgrunden "tilhørsforhold til en bestemt social gruppe". Med henblik på afgrænsningen af en bestemt social gruppe bør der tages hensyn til faktorer i forbindelse med ansøgerens køn, herunder kønsidentitet og seksuel orientering, som kan være forbundet med visse retstraditioner og skikke, der f.eks. fører til genital lemlæstelse, tvangssterilisation eller tvungen abort, for så vidt som disse faktorer er forbundet med ansøgerens velbegrundede frygt for forfølgelse.

(28)  Det er ligeledes nødvendigt at indføre et fælles begreb for forfølgelsesgrunden "tilhørsforhold til en bestemt social gruppe". Med henblik på afgrænsningen af en bestemt social gruppe bør der tages hensyn til faktorer i forbindelse med ansøgerens køn, herunder kønsidentitet, kønskarakteristika og seksuel orientering, som kan være forbundet med visse retstraditioner og skikke, der f.eks. fører til genital lemlæstelse, tvangssterilisation eller tvungen abort, for så vidt som disse faktorer er forbundet med ansøgerens velbegrundede frygt for forfølgelse.

Or. en

Begrundelse

En ansøgers kønskarakteristika kan også være en faktor, der indgår i bedømmelsen af, om den pågældende ansøger tilhører en bestemt social gruppe.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 29

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29)  I overensstemmelse med relevant retspraksis fra Domstolen for Den Europæiske Union bør medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de vurderer ansøgninger om international beskyttelse, anvende metoder til vurdering af ansøgerens troværdighed på en måde, der respekterer de individuelle rettigheder, som er sikret ved chartret, navnlig retten til menneskelig værdighed og retten til respekt for privatliv og familieliv. Specifikt hvad angår homoseksualitet bør den individuelle bedømmelse af ansøgerens troværdighed ikke være baseret på stereotype forestillinger om homoseksuelle, og ansøgeren bør ikke underkastes nærmere afhøring eller prøver for så vidt angår vedkommendes seksuelle praksis.

(29)  I overensstemmelse med relevant retspraksis fra Domstolen for Den Europæiske Union bør medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de vurderer ansøgninger om international beskyttelse, anvende metoder til vurdering af ansøgerens troværdighed på en måde, der respekterer de individuelle rettigheder, som er sikret ved chartret, navnlig retten til menneskelig værdighed og retten til respekt for privatliv og familieliv. Specifikt hvad angår seksuel orientering og kønsidentitet bør den individuelle bedømmelse af ansøgerens troværdighed ikke være baseret på stereotype forestillinger om seksuel orientering og kønsidentitet, og ansøgeren bør ikke underkastes nærmere afhøring eller prøver for så vidt angår vedkommendes seksuelle praksis. Desuden bør de kompetente nationale myndigheder ikke fastslå, at ansøgerens erklæringer er utroværdige, alene fordi ansøgeren ikke påberåbte sig sin seksuelle orientering, sin kønsidentitet, sit kønsudtryk eller sine kønskarakteristika ved den første lejlighed, vedkommende blev givet til at redegøre for grundene til forfølgelse.

Or. en

Begrundelse

Forsinket tilkendegivelse er et af de fire parametre, som der henvises til i EU-Domstolens nylige dom af 2. december 2014 i forenede sager C-148/13 til C-150/13, A, B og C mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie, men dette parameter er ikke nævnt i Kommissionens tekst og bør tilføjes. For LGBTI-asylansøgere kan angst og stigmatisering ofte føre til, at de først på et sent tidspunkt tilkendegiver deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Deres ansøgninger må ikke lide skade alene som følge af en sådan forsinket tilkendegivelse.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 31 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(31a)  Anerkendelsen af subsidiær beskyttelsesstatus er deklaratorisk.

Or. en

Begrundelse

Det er ordførerens opfattelse, at både flygtningestatus og subsidiær beskyttelse bør give adgang til de samme rettigheder i den medlemsstat, der tildeler beskyttelse, og derfor bør disse to former for status være ligestillet i forordningen.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 34

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34)  Ved vurderingen af alvorlig overlast, som kan give ansøgere berettigelse til subsidiær beskyttelse, bør begrebet vilkårlig vold i overensstemmelse med relevant retspraksis fra EU-Domstolen omfatte vold, der kan ramme personer uden hensyn til deres personlige situation.

(34)  Ved vurderingen af alvorlig overlast, som kan give ansøgere berettigelse til subsidiær beskyttelse, bør begrebet vilkårlig vold i overensstemmelse med relevant retspraksis fra EU-Domstolen omfatte vold, der kan ramme personer uden hensyn til deres personlige situation. Der kan tages hensyn til en række faktorer ved vurderingen af, om der foreligger vilkårlig vold, heriblandt ekstern aggression, besættelse, udenlandsk dominans, interne konflikter, alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller begivenheder, der i væsentlig grad forstyrrer den offentlige orden i oprindelseslandet eller en del heraf.

Or. en

Begrundelse

Der bør tages hensyn til visse faktorer ved vurderingen af, om der foreligger vilkårlig vold. Listen er ikke udtømmende.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 36 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(36a)  En person, der har behov for beskyttelse, fordi vedkommende er ude af stand til at vende tilbage til sit oprindelsesland på grund af en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe, bør også være berettiget til beskyttelse i henhold til denne forordning.

Or. en

Begrundelse

Personer eller grupper af personer, der af tvingende grunde i form af pludselige eller gradvise ændringer i miljøet, som negativt påvirker deres liv eller livsvilkår, er tvunget til at forlade deres sædvanlige hjem, og som søger og har behov for beskyttelse, bør være berettigede til international beskyttelse i EU i henhold til denne forordning.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 37

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  Opholdstilladelser og rejsedokumenter, der for første gang udstedes til personer med international beskyttelse eller forlænges efter ikrafttrædelsen af nærværende forordning, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i henholdsvis forordning (EF) nr. 1030/2002 og Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004.

(37)  Opholdstilladelser og rejsedokumenter, der udstedes til personer med international beskyttelse efter ikrafttrædelsen af nærværende forordning, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i henholdsvis forordning (EF) nr. 1030/2002 og Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004.

Or. en

Begrundelse

Det er irrelevant, om opholdstilladelsen eller rejsedokumentet bliver udstedt for første gang eller forlænges, eftersom opholdstilladelser og rejsedokumenter altid skal overholde de relevante forordninger.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Betragtning 39

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39)  Med henblik på at afgøre, om personer med international beskyttelse stadig har brug for denne beskyttelse, skal medlemsstaterne revurdere den tildelte status, når opholdstilladelsen skal forlænges, første gang for flygtninge og første og anden gang for personer med subsidiær beskyttelsesstatus, samt når der indtræffer en betydelig relevant ændring i de pågældende personers oprindelsesland i henhold til de fælles analyser af og vejledninger om situationen i oprindelseslandet, der på EU-plan stilles til rådighed af agenturet og de europæiske netværk for udveksling af oplysninger om oprindelseslande i overensstemmelse med artikel 8 og 10 i forordning37.

(39)  Med henblik på at afgøre, om personer med international beskyttelse stadig har brug for beskyttelse, kan medlemsstaterne revurdere den tildelte status, når der indtræffer en betydelig relevant ændring i de pågældende personers oprindelsesland i henhold til de fælles analyser af og vejledninger om situationen i oprindelseslandet, der på EU-plan stilles til rådighed af agenturet og de europæiske netværk for udveksling af oplysninger om oprindelseslande i overensstemmelse med artikel 8 og 10 i forordning37.

__________________

__________________

37 COM(2016)271 final.

37 COM(2016)271 final.

Or. en

Begrundelse

Det ville være særdeles ressourceintensivt for de besluttende myndigheder i medlemsstaterne at foretage en systematisk revurdering af beskyttelsesbehov. De myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelser om behovet for international beskyttelse, er ikke nødvendigvis identiske med de myndigheder, der udsteder opholdstilladelser. Det er også vigtigt ikke unødvendigt at undergrave integrationsudsigterne via den opfattelse, at beskyttelsen måske kun er af midlertidig karakter.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Betragtning 41

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(41)  Når en flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus ophører, bør anvendelsen af en afgørelse, ved hvilken en medlemsstats besluttende myndighed inddrager, ophæver eller ikke forlænger den pågældende status, udsættes med en rimelig periode efter vedtagelsen for således at give den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person mulighed for at søge om opholdstilladelse på grundlag af andre grunde end dem, der berettigede tildeling af international beskyttelse, såsom familiemæssige årsager eller årsager, der vedrører beskæftigelse eller uddannelse i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret.

(41)  Når status som person med international beskyttelse ophører, bør anvendelsen af en afgørelse, ved hvilken en medlemsstats besluttende myndighed fratager en person den pågældende status, udsættes med en rimelig periode efter vedtagelsen for således at give den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person mulighed for at søge om opholdstilladelse på grundlag af andre grunde end dem, der berettigede tildeling af international beskyttelse, såsom familiemæssige årsager eller årsager, der vedrører beskæftigelse eller uddannelse i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret.

Or. en

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Betragtning 42

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(42)  Personer med international beskyttelse bør tage ophold i den medlemsstat, der har tildelt dem beskyttelse. De beskyttede personer, der er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og en opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, bør kunne rejse frit ind i og frit færdes på de medlemsstaters område, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, i en periode på op til 90 dage inden for en periode på 180 dage i henhold til Schengengrænsekodeksen38 og artikel 21 konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen39. Personer med international beskyttelse kan også ansøge om ophold i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har tildelt beskyttelse, i overensstemmelse med de relevante EU-regler, navnlig om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificerede arbejdstagere40, og de nationale regler; dette medfører dog ikke nogen overførsel af international beskyttelse og dermed forbundne rettigheder.

(42)  Personer med international beskyttelse bør tage ophold i den medlemsstat, der har tildelt dem beskyttelse. De beskyttede personer, der er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og en opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, bør kunne rejse frit ind i og frit færdes på de medlemsstaters område, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, inden for den tilladte opholdsperiode i henhold til Schengengrænsekodeksen38 og artikel 21 konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen39. Personer med international beskyttelse kan også ansøge om ophold i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har tildelt beskyttelse, i overensstemmelse med de relevante EU-regler, navnlig om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificerede arbejdstagere40, og de nationale regler; dette medfører dog ikke nogen overførsel af international beskyttelse og dermed forbundne rettigheder.

__________________

__________________

38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage.

38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage.

39 Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser.

39 Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser.

40 COM (2016) 378 final.

40 COM (2016) 378 final.

Or. en

Begrundelse

Det er ikke nødvendigt, at en betragtning indeholder detaljerede oplysninger om tidsperioder, som kan blive ændret, og som er omhandlet i artiklerne i retsaktens dispositive del. Betragtningerne bør snarere fastlægge begrundelsen for retsaktens vigtigste bestemmelser.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Betragtning 43

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(43)  For at forhindre sekundære bevægelser inden for Den Europæiske Union bør personer, der er omfattet af international beskyttelse, hvis det konstateres, at de opholder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har tildelt dem beskyttelse, uden at opfylde betingelserne for ophold eller bopæl, tilbagetages af den ansvarlige medlemsstat i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt ved den nye Dublinforordning41.

(43)  Personer, der er omfattet af international beskyttelse, bør, hvis det konstateres, at de opholder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har tildelt dem beskyttelse, uden at opfylde betingelserne for ophold eller bopæl, tilbagetages af den ansvarlige medlemsstat i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt ved den nye Dublinforordning41.

__________________

__________________

41(EU) [XXX/XXXX ny Dublinforordning].

41 (EU) [XXX/XXXX ny Dublinforordning].

Or. en

Begrundelse

På linje med ordførerens tankegang, der går ud på at opmuntre personer med beskyttelsesstatus til at forblive og integrere sig i den medlemsstat, der har tildelt dem beskyttelse, vil det være en velkommen bivirkning af en sådan politik at forebygge sekundære bevægelser, selv om det ikke er det bagvedliggende motiv.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Betragtning 44

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(44)  For at forhindre sekundære bevægelser inden for Den Europæiske Union bør direktiv 2003/109/EF om fastboende udlændinge ændres således, at den femårsperiode, efter hvilken personer med international beskyttelse vil kunne opnå status som fastboende udlænding starter forfra, hver gang det konstateres, at den pågældende person opholder sig i en anden medlemsstat end den, der har tildelt international beskyttelse, uden at have ret til ophold eller bopæl dér i overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret.

(44)  For at anspore personer med international beskyttelse til at forblive i den medlemsstat, der har tildelt dem en sådan beskyttelse, bør varigheden af de tildelte opholdstilladelser harmoniseres, således at de gælder i en passende periode.

Or. en

Begrundelse

Man bør ikke afskrække personer med international beskyttelse fra sekundære bevægelser ved at fremme sanktioner mod disse mennesker, men ved at opmuntre dem til at forblive i den medlemsstat, der har tildelt dem beskyttelse, og integrere sig. En form for incitament går ud på at harmonisere varigheden af de opholdstilladelser, der bliver tildelt personer med international beskyttelse, således at de glæder i en tilstrækkeligt lang periode. En sådan harmoniseret periode bør tage hensyn til nuværende praksis i de forskellige medlemsstater.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Betragtning 45

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(45)  Begreberne statens sikkerhed og den offentlige orden omfatter også de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger er medlem af en sammenslutning, der støtter international terrorisme, eller støtter en sådan sammenslutning.

(45)  Begreberne statens sikkerhed og den offentlige orden omfatter også de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger er medlem af en sammenslutning, der støtter international terrorisme.

Or. en

Begrundelse

Formuleringen om støtte til en sammenslutning, der støtter terrorisme, er for vag til at garantere retssikkerhed.

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Betragtning 49 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(49a)  Integration er en tovejsproces, og derfor bør respekt for de værdier, som EU er baseret på, og respekt for de grundlæggende rettigheder, der tilkommer personer med international beskyttelse, være en integrerende del af integrationsprocessen. Integration bør omfatte inklusion snarere end isolation, og det er afgørende for en vellykket integration, at alle de berørte aktører engagerer sig. Medlemsstaterne bør på nationalt, regionalt og lokalt plan tilbyde personer med international beskyttelse støtte og lejlighed til at integrere sig og opbygge en tilværelse i deres nye samfund, hvilket bør omfatte indkvartering, alfabetisering og sprogkurser, interkulturel dialog, uddannelse og efteruddannelse samt effektiv adgang til de demokratiske strukturer i samfundet.

Or. en

Begrundelse

Ordføreren mener, at integration er et af de centrale elementer i bestræbelserne på at sikre, at det fælles europæiske asylsystem fungerer hensigtsmæssigt. Hvis personer med beskyttelsesstatus bliver integreret hensigtsmæssigt i deres værtssamfund, vil der være et langt mindre incitament til at foretage sekundære bevægelser.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Betragtning 51

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(51)  Desuden er det især for at undgå social nød hensigtsmæssigt at sikre personer med international beskyttelse social bistand uden forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør dog, for så vidt angår personer med subsidiær beskyttelsesstatus, have en vis fleksibilitet til at begrænse sådanne rettigheder til grundydelser forstået således, at de som minimum omfatter mindsteindkomststøtte, bistand i tilfælde af sygdom eller graviditet og bistand til forældre, for så vidt som nævnte ydelser ydes til statsborgere i henhold til national ret. Medlemsstaterne bør for at fremme de enkeltes integration have mulighed for at gøre adgangen til visse typer social bistand, der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus betinget af, at personer med international beskyttelse effektivt deltager i integrationsforanstaltninger.

(51)  Desuden er det især for at undgå social nød hensigtsmæssigt at sikre personer med international beskyttelse social bistand uden forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør for at fremme de enkeltes integration have mulighed for at gøre adgangen til visse typer social bistand, der er fastsat i national ret, betinget af, at personer med international beskyttelse effektivt deltager i integrationsforanstaltninger.

Or. en

Begrundelse

Det er meget uklart, hvorfor personer, der har behov for beskyttelse, og som er blevet tildelt subsidiær beskyttelse, ikke bør modtage social bistand på lige fod med andre personer med behov for international beskyttelse. Der bør ikke forskelsbehandles mellem personer med behov for international beskyttelse. Det er både en dubiøs fremgangsmåde i juridisk henseende og upraktisk i administrativ henseende. Når det er fastslået, at der foreligger et beskyttelsesbehov, har alle disse personer de samme sociale behov i værtsmedlemsstaten.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Betragtning 52 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(52a)  Personer med international beskyttelse bør have adgang til varer og tjenesteydelser og levering af alment tilgængelige varer og tjenesteydelser, herunder informations- og rådgivningstjenester på arbejdsformidlingskontorerne.

Or. en

Begrundelse

Formuleringen af denne betragtning er rettet ind efter den formulering, som Kommissionen har foreslået i ligebehandlingsbestemmelser i instrumenter om lovlig migration (navnlig revisionen af det blå EU-kort). Betragtningerne kommer til udtryk i henholdsvis artikel 30 og 35.

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Betragtning 53

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(53)  Med henblik på at lette integrationen af personer med international beskyttelse i samfundet skal disse have adgang til integrationsforanstaltninger, for hvilke de nærmere bestemmelser fastsættes af medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan gøre deltagelsen i sådanne integrationsforanstaltninger, såsom sprogkurser, integrationskurser, erhvervsuddannelse og andre beskæftigelsesrelaterede kurser, obligatorisk.

(53)  Med henblik på at lette integrationen af personer med international beskyttelse i samfundet skal disse have adgang til integrationsforanstaltninger, for hvilke de nærmere bestemmelser fastsættes af medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan gøre deltagelsen i sådanne integrationsforanstaltninger, såsom sprogkurser, integrationskurser, erhvervsuddannelse og andre beskæftigelsesrelaterede kurser, obligatorisk, forudsat at disse integrationsforanstaltninger er lettilgængelige, disponible og gratis.

Or. en

Begrundelse

Ordføreren støtter bestemmelserne om adgang til integrationsforanstaltninger, men mener, at sådanne foranstaltninger altid skal være gratis og lettilgængelige for personer med international beskyttelse (dvs. ikke begrænset til en eller to storbyer i en medlemsstat) og tage højde for den enkelte persons særlige behov. Dette gælder navnlig, hvis en medlemsstat ønsker at gøre det obligatorisk for personer med international beskyttelse at deltage.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  "familiemedlemmer": for så vidt familien allerede bestod før ansøgerens ankomst til en medlemsstats område, følgende medlemmer af familien til personen med international beskyttelse, når de pågældende befinder sig i den samme medlemsstat i forbindelse med ansøgningen om international beskyttelse:

(9)  "familiemedlemmer": følgende medlemmer af familien til personen med international beskyttelse, når de pågældende befinder sig på medlemsstatens område:

Or. en

Begrundelse

Familier, der er blevet dannet efter ankomsten til medlemsstatens område, bør være omfattet af definitionen på familiemedlemmer. Tvangsægteskaber bør imidlertid – uanset hvor de har fundet sted – være udelukket.

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  ægtefællen til personen med international beskyttelse eller dennes ugifte samlever i et fast forhold, hvis ugifte par i den pågældende medlemsstats ret eller praksis vedrørende tredjelandsstatsborgere sidestilles med gifte par

a)  ægtefællen til personen med international beskyttelse eller dennes ugifte samlever i et fast forhold, hvis ugifte par i den pågældende medlemsstats relevante nationale ret eller praksis sidestilles med gifte par

Or. en

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  mindreårige børn af par som omhandlet i litra a) eller af personen med international beskyttelse, såfremt børnene er ugifte, uanset om de efter national ret er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret

b)  mindreårige børn af par som omhandlet i litra a) eller af personen med international beskyttelse, uanset om de som defineret eller anerkendt efter national ret er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret

Or. en

Begrundelse

Ordføreren mener ikke, at børns status som gifte eller ugifte bør være en faktor, der indgår i bedømmelsen af antallet af familiemedlemmer.

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  faderen, moderen eller en anden voksen, som i henhold til lov eller praksis i den pågældende medlemsstat er ansvarlig for personen med international beskyttelse, hvis personen med international beskyttelse er mindreårig og ugift

c)  når personen med international beskyttelse er mindreårig, faderen, moderen eller en anden voksen, som i henhold til lov eller praksis i den pågældende medlemsstat er ansvarlig for personen

Or. en

Begrundelse

Ordføreren mener ikke, at børns status som gifte eller ugifte bør være en faktor, der indgår i bedømmelsen af antallet af familiemedlemmer.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  søskende til den person, der er blevet tildelt international beskyttelse

Or. en

Begrundelse

Dette litra er hentet fra den definition af "familiemedlemmer", som er foreslået i den nye omarbejdede Dublinforordning.

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

19)  "værge": en person eller en organisation, der er udpeget af de kompetente organer til at bistå og repræsentere en uledsaget mindreårig i de procedurer, der er omhandlet i denne forordning, med henblik på at varetage barnets tarv og udøve retlig handleevne for den mindreårige, når det er nødvendigt.

19)  "værge": en person eller en organisation, der er udpeget af de kompetente organer til at bistå og repræsentere en uledsaget mindreårig i de procedurer, der er omhandlet i denne forordning, med henblik på at sikre barnets tarv og hans eller hendes trivsel og udøve retlig handleevne for den mindreårige, når det er nødvendigt.

Or. en

Begrundelse

Harmonisering af definitioner og referencer, jf. FN's konvention om barnets rettigheder, artikel 3.

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Ansøgeren skal forelægge alle til rådighed værende elementer, der underbygger den pågældendes ansøgning om international beskyttelse. Den pågældende ansøger skal samarbejde med den besluttende myndighed og være til stede og til rådighed under hele proceduren.

1.  Ansøgeren skal forelægge alle til rådighed værende elementer, der underbygger den pågældendes ansøgning om international beskyttelse. Den besluttende myndighed og ansøgeren skal samarbejde under hele proceduren. Ansøgeren skal være til stede og til rådighed under hele proceduren.

Or. en

Begrundelse

I overensstemmelse med retspraksis fra EU-Domstolen påhviler det den besluttende myndighed at samarbejde med ansøgeren om at fastslå de relevante elementer i sagen. Det fremgår også af artikel 4, stk. 1, i det eksisterende direktiv.

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Den besluttende myndighed vurderer de relevante elementer i ansøgningen i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordning.]

3.  Den besluttende myndighed vurderer de relevante elementer i ansøgningen om international beskyttelse i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordning.]

Or. en

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 5 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  ansøgeren har oprigtigt bestræbt sig på at underbygge sin ansøgning

a)  ansøgeren har oprigtigt bestræbt sig på at underbygge sin ansøgning om international beskyttelse

Or. en

 

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 5 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  ansøgeren har ansøgt om international beskyttelse så tidligt som muligt, medmindre vedkommende kan godtgøre at have haft god grund til ikke at gøre dette

udgår

Or. en

Begrundelse

Der kan være mange grunde til, at en ansøger ikke omgående søger om international beskyttelse. Spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren har ansøgt om international beskyttelse så tidligt som muligt, bør ikke være afgørende for, hvilken vægt der tillægges en ansøgers erklæringer.

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Med forbehold af bestemmelserne i Genèvekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention skal en ansøger, der indgiver en efterfølgende ansøgning i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordning], almindeligvis ikke tildeles flygtningestatus, hvis risikoen for forfølgelse skyldes omstændigheder, som ansøgeren selv har forårsaget, efter at vedkommende forlod oprindelseslandet.

3.  Såfremt alle afgørelser træffes fuldstændig på linje med bestemmelserne i Genèvekonventionen, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, kan en ansøger, der indgiver en efterfølgende ansøgning i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) XXX/XXX [procedureforordning], få afslag på tildeling af flygtningestatus, hvis risikoen for forfølgelse skyldes omstændigheder, som ansøgeren selv har forårsaget, efter at vedkommende forlod oprindelseslandet.

Or. en

Begrundelse

Det er fastslået i retspraksis fra EU-Domstolen, at en ansøger ikke behøver at optræde diskret, afholde sig fra religiøs praksis eller skjule sin seksuelle orientering for at få adgang til international beskyttelse. Såfremt der gives afslag på tildeling af international beskyttelse, skal et sådant afslag være fuldstændig på linje med Genèvekonventionen og med retspraksis fra EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  parter eller organisationer, herunder internationale organisationer, der kontroller staten eller en væsentlig del af dens område

b)  parter eller organisationer med bemyndigelse fra staten, herunder internationale organisationer, der kontroller staten eller en væsentlig del af dens område

Or. en

Begrundelse

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit D, finder også anvendelse på personer, der modtager beskyttelse fra UNHCR, som skal have statens bemyndigelse til at være til stede på den pågældende stats område. Desuden bør ikke-statslige aktører ikke betragtes som beskyttelsesaktører, medmindre de har fået særlig bemyndigelse fra statsligt hold til at udføre denne rolle, eftersom de ikke kan drages til ansvar efter folkeretten og kun kan yde midlertidig beskyttelse af begrænset effektivitet.

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

forudsat de er villige til og i stand til at yde beskyttelse i overensstemmelse med stk. 2.

så længe de er villige til og i stand til at yde beskyttelse i overensstemmelse med stk. 2.

Or. en

Begrundelse

Beskyttelse af ansøgeren skan foreligge i praksis og i det konkrete tilfælde – ikke blot i princippet eller i almen forstand. Den besluttende myndighed bør påvise, at beskyttelsen ikke kun er midlertidig og begrænset i sin rækkevidde.

 

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Som led i vurderingen af ansøgningen om international beskyttelse fastslår den besluttende myndighed, at en ansøger ikke har behov for international beskyttelse, hvis vedkommende sikkert og lovligt kan rejse til og sikkert og lovligt kan rejse ind i en del af oprindelseslandet og med rimelighed kan forventes at bosætte sig der, og hvis vedkommende i den pågældende del af landet:

1.  Som led i vurderingen af ansøgningen om international beskyttelse, og forudsat at de aktører, der står bag forfølgelsen eller den alvorlige overlast, ikke er staten eller statens agenter, kan den besluttende myndighed fastslå, at en ansøger ikke har behov for international beskyttelse, hvis vedkommende sikkert og lovligt kan rejse til og sikkert og lovligt kan rejse ind i en del af oprindelseslandet og med rimelighed kan forventes at bosætte sig der, og hvis vedkommende i den pågældende del af landet:

Or. en

Begrundelse

Medlemsstaterne bør ikke benytte sig af alternativet med national beskyttelse under omstændigheder, hvor det er staten eller statens agenter, der står bag forfølgelsen eller den alvorlige overlast. Desuden er der store variationer mellem medlemsstaterne hvad angår anvendelsen af begrebet "national beskyttelse", og dette begreb finder således ikke anvendelse på en ensartet måde, og derfor bør det være fakultativt for medlemsstaterne.

 

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Vurderingen af, om der er mulighed for national beskyttelse, foretages, når den besluttende myndighed har fastslået, at kvalifikationskriterierne ellers ville finde anvendelse. Det påhviler den besluttende myndighed at påvise, at der er mulighed for national beskyttelse. Ansøgeren er ikke forpligtet til at bevise, at vedkommende før sin ansøgning om international beskyttelse har udtømt alle muligheder for at opnå beskyttelse i sit oprindelsesland.

2.  Det påhviler den besluttende myndighed at påvise, at der er mulighed for national beskyttelse. Det forhindrer ikke ansøgeren i at forelægge bevismateriale for at imødegå den besluttende myndigheds eventuelle konstatering af, at der er mulighed for national beskyttelse. Ansøgeren er ikke forpligtet til at bevise, at vedkommende før sin ansøgning om international beskyttelse har udtømt alle muligheder for at opnå beskyttelse i sit oprindelsesland.

Or. en

Begrundelse

Der er ingen god grund til, at afgørelsen om, hvorvidt der er mulighed for national beskyttelse, bør træffes, efter at den besluttende myndighed allerede har fastslået, at ansøgeren i modsat fald har behov for beskyttelse. Dette spørgsmål bør indgå i den samlede vurdering af ansøgerens behov for beskyttelse. Desuden understreges det, at selv om ordføreren tilslutter sig, at bevisbyrden klart skal være placeret hos den besluttende myndighed, forhindrer dette ikke ansøgeren i at forelægge bevismateriale for at imødegå en eventuel konstatering af, at der er mulighed for national beskyttelse.

 

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – litra d – indledningen

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  Begrebet en bestemt social gruppe omfatter navnlig en gruppe, hvor:

d)  Begrebet tilhørsforhold til en bestemt social gruppe omfatter navnlig en gruppe, hvor:

Or. en

 

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – litra d – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-  medlemmerne har samme medfødte karakteristiske træk eller en fælles baggrund, der ikke kan ændres, eller er fælles om et karakteristisk træk eller en tro, der er så grundlæggende for deres identitet eller samvittighed, at ingen mennesker bør tvinges til at give afkald derpå, og

-  medlemmerne har samme medfødte karakteristiske træk eller en fælles baggrund, der ikke kan ændres, eller er fælles om et karakteristisk træk eller en tro, der er så grundlæggende for deres identitet eller samvittighed, at ingen mennesker bør tvinges til at give afkald derpå, eller

Or. en

Begrundelse

I de to led beskrives to forskellige manifestationer af begrebet "en bestemt social gruppe". Derfor bør de to led være alternativer og ikke kumulative.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – litra d – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Afhængigt af omstændighederne i oprindelseslandet kan begrebet omfatte en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering (et begreb, der kan forstås således, at det omfatter handlinger, der betragtes som kriminelle i henhold til medlemsstaternes nationale ret). Der tages hensyn til kønsrelaterede aspekter, herunder kønsidentitet, ved afgørelsen af, om en person tilhører en bestemt social gruppe, og ved bestemmelsen af de karakteristiske træk ved en sådan gruppe.

Afhængigt af omstændighederne i oprindelseslandet omfatter begrebet en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering og kønsrelaterede aspekter, herunder kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Der tages hensyn til disse aspekter ved afgørelsen af, om en person tilhører en bestemt social gruppe, og ved bestemmelsen af de karakteristiske træk ved en sådan gruppe.

Or. en

Begrundelse

Det er upassende at sammenkæde seksuel orientering og handlinger, der betragtes som kriminelle, og denne formulering bør derfor fjernes. I lovgivningen kan seksuel orientering aldrig betyde handlinger, der betragtes som kriminelle og ikke har nogen juridisk merværdi, eftersom begrebet seksuel orientering er klart defineret i traktaterne og EU-retten og således også anerkendt i national ret.

 

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Ved vurderingen af, om en ansøger har en velbegrundet frygt for forfølgelse, kan den besluttende myndighed ikke med rimelighed forvente, at en ansøger kan handle diskret eller afholde sig fra visse former for praksis for at undgå risikoen for forfølgelse i sit oprindelsesland, hvis denne adfærd eller praksis er uløseligt forbundet med vedkommendes identitet.

3.  Ved vurderingen af, om en ansøger har en velbegrundet frygt for forfølgelse, kan den besluttende myndighed ikke med rimelighed forvente, at en ansøger kan handle diskret eller afholde sig fra visse former for praksis for at undgå risikoen for forfølgelse i sit oprindelsesland, hvis denne adfærd eller praksis er uløseligt forbundet med vedkommendes identitet eller samvittighed.

Or. en

Begrundelse

Udtrykket "identitet" er ret restriktivt. Det kan være af samvittighedsgrunde, at en person har en velbegrundet frygt for forfølgelse.

 

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  En tredjelandsstatsborger eller statsløs er udelukket fra at blive anerkendt som flygtning, hvis:

1.  En tredjelandsstatsborger eller statsløs er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, hvis:

Or. en

Begrundelse

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit D, nægter ikke bestemte personkategorier flygtningestatus. De bliver simpelt hen udelukket fra at få adgang til de konventionsfæstede rettigheder og fordele. Denne artikel er også inspireret af Genèvekonventionens artikel 1, afsnit D, og derfor bør den samme tilgang anvendes i denne forordning.

 

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  I forbindelse med stk. 2, litra b) og c), betegnes følgende handlinger som alvorlige ikke-politiske forbrydelser:

udgår

a)   særligt grusomme handlinger, hvis den pågældende handling ikke står i rimeligt forhold til de påståede politiske mål,

 

b)   terrorhandlinger, der er karakteriseret ved deres voldelighed i forhold til civilbefolkninger, også selv om de begås under foregivelse af, at de har et politisk mål.

 

Or. en

Begrundelse

I retspraksis fra EU-Domstolen, som der henvises til i betragtning 31, foreligger der en fortolkning af bestemmelserne i den eksisterende artikel 12, stk. 2, litra b) og c). Hvis der tilføjes et supplerende stykke til denne artikel, vil det blot medvirke til at skabe større forvirring. Der er redegjort for EU-Domstolens fortolkning i betragtning 31, og denne fortolkning er klar og fyldestgørende, når det gælder om at fortolke artikel 12, stk. 2, litra b) og c) med hensyn til terrorisme og særligt grusomme handlinger. Stk. 5 bør udgå.

 

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  Udelukkelse fra flygtningestatus afhænger udelukkende af, om de betingelser, der er fastsat i stk. 1-5, er opfyldt, og skal ikke gøres til genstand for nogen yderligere proportionalitetsvurdering af det konkrete tilfælde.

udgår

Or. en

Begrundelse

The Commission's proposed text in Article 12(6) is terribly confusing insofar as it refers to case law. The principle of proportionality is a general principle of Union law. The CJEU, in its case-law, has stated that whether someone is refused refugee status on the grounds laid down in Article 12 depends on an assessment of the “seriousness of the acts committed”, which in turn requires taking account of “all the circumstances surrounding the acts in question and the situation of that person”. This inevitably requires a proportionality test. The Commission proposal is misleading in that regard and should be deleted.

 

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 14 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Inddragelse, ophævelse eller afslag på forlængelse af flygtningestatus

Fratagelse af flygtningestatus

 

(Dette ændringsforslag gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).

Or. en

Begrundelse

Artikel 2, nr. 14, i dette forslag til forordning indeholder en definition af "fratagelse af international beskyttelse", der lyder som følger: "en afgørelse truffet af en kompetent myndighed om at inddrage, ophæve eller afslå at forlænge en persons flygtningestatus eller subsidiære beskyttelsesstatus". I lyset af denne definition er det passende at anvende udtrykket "fratagelse af international beskyttelse" i samtlige artikler i stedet for konstant at gentage "inddragelse, ophævelse eller afslag på forlængelse af".

 

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Den besluttende myndighed skal inddrage, ophæve eller afslå at forlænge en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons flygtningestatus, hvis:

1.  Den besluttende myndighed skal fratage en tredjelandsstatsborger eller statsløs person vedkommendes flygtningestatus, hvis:

Or. en

Begrundelse

Ændringsforslaget skal sikre sammenhæng med foregående ændringsforslag.

 

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  der er rimelig grund til at anse den pågældende som en person, der udgør en fare for sikkerheden i den medlemsstat, vedkommende befinder sig i

d)  der er rimelig grund til at anse den pågældende som en person, der udgør en fare for sikkerheden i den medlemsstat, vedkommende befinder sig i, efter at have modtaget en endelig dom for en særlig alvorlig forbrydelse

Or. en

Begrundelse

I Genèvekonventionen findes der ingen bestemmelser, der svarer til de begrundelser for fratagelse, som er anført i artikel 14, stk. 1, litra d) og e). Det er ordførerens opfattelse, at disse bestemmelser bør sammenlægges, eftersom det er det forhold, at en person er blevet dømt for en alvorlig forbrydelse, der udgør en "rimelig grund" for at fastslå, at flygtningen udgør en fare for samfundet i den pågældende medlemsstat.

 

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  den pågældende efter at have modtaget en endelig dom for en særlig alvorlig forbrydelse udgør en fare for samfundet i den medlemsstat, hvor vedkommende befinder sig

udgår

Or. en

Begrundelse

I Genèvekonventionen findes der ingen bestemmelser, der svarer til de begrundelser for fratagelse, som er anført i artikel 14, stk. 1, litra d) og e). Det er ordførerens opfattelse, at disse bestemmelser bør sammenlægges, eftersom det er det forhold, at en person er blevet dømt for en alvorlig forbrydelse, der udgør en "rimelig grund" for at fastslå, at flygtningen udgør en fare for samfundet i den pågældende medlemsstat.

 

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f)  artikel 23, stk. 2, anvendes.

udgår

Or. en

Begrundelse

Ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den relevante retspraksis fra EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen er princippet om non-refoulement ufravigeligt. Derfor bør ingen tilbagesendes til en stat, hvor den pågældende kan blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling. Dette supplerende stykke er irrelevant og bør derfor udgå.

 

Ændringsforslag    62

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Den besluttende myndighed kan i de situationer, der er omhandlet i stk. 1, litra d)-f), beslutte ikke at tildele status til en flygtning, hvis der endnu ikke er truffet en sådan afgørelse.

2.  Den besluttende myndighed kan i de situationer, der er omhandlet i stk. 1, litra d), beslutte ikke at tildele status til en flygtning, hvis der endnu ikke er truffet en sådan afgørelse.

Or. en

Begrundelse

Ændringsforslaget skal sikre sammenhæng med foregående ændringsforslag.

 

Ændringsforslag    63

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Personer, som stk. 1, litra d)-f), eller stk. 2 finder anvendelse på, har adgang til de rettigheder, der er fastsat i artikel 3, 4, 16, 22, 31, 32 og 33 i Genèvekonventionen, eller tilsvarende rettigheder, for så vidt de befinder sig i medlemsstaten.

3.  Personer, som stk. 1, litra d), eller stk. 2 finder anvendelse på, har adgang til de rettigheder, der er fastsat i artikel 3, 4, 16, 22, 31, 32 og 33 i Genèvekonventionen, eller tilsvarende rettigheder, for så vidt de befinder sig i medlemsstaten.

Or. en

Begrundelse

Ændringsforslaget skal sikre sammenhæng med foregående ændringsforslag.

 

Ændringsforslag    64

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Den besluttende myndigheds afgørelser om inddragelse, ophævelse eller afslag på forlængelse af flygtningestatus i henhold til stk. 1, litra a), får først virkning tre måneder efter at afgørelsen er vedtaget, således at den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person har mulighed for at søge om opholdstilladelse på grundlag af andre grunde i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret.

5.  Den besluttende myndigheds afgørelser om fratagelse af flygtningestatus i henhold til stk. 1, litra a), får først virkning tre måneder efter at afgørelsen er vedtaget, således at den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person har mulighed for at søge om opholdstilladelse på grundlag af andre grunde i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret.

Or. en

Begrundelse

Ændringsforslaget skal sikre sammenhæng med foregående ændringsforslag.

 

Ændringsforslag    65

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik på anvendelsen af artikel 14, stk. 1, revurderer den besluttende myndighed især en flygtningestatus:

Ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, kan den besluttende myndighed især revurdere en flygtningestatus, hvis oplysningerne om oprindelsesland på EU-plan, jf. artikel 8 i forordning (EU) XXX/XX [forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur], og den fælles vurdering af oplysninger om oprindelsesland, jf. artikel 10 i nævnte forordning, indikerer en væsentlig ændring i oprindelseslandet, som er relevant for ansøgerens behov for beskyttelse.

Or. en

Begrundelse

Det ville være særdeles ressourceintensivt for de besluttende myndigheder i medlemsstaterne at foretage en systematisk revurdering af beskyttelsesbehov. De myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelser om behovet for international beskyttelse, er ikke nødvendigvis identiske med de myndigheder, der udsteder opholdstilladelser. Det er også vigtigt ikke unødvendigt at undergrave integrationsudsigterne via den opfattelse, at beskyttelsen måske kun er af midlertidig karakter.

 

Ændringsforslag    66

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  hvis oplysningerne om oprindelsesland på EU-plan og den fælles vurdering af oplysninger om oprindelsesland, jf. artikel 8 og 10 i forordning (EU) XXX/XX [forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur], indikerer en væsentlig ændring i oprindelseslandet, som er relevant for ansøgerens behov for beskyttelse

udgår

Or. en

Begrundelse

Dette punkt er inkorporeret i indledningen til stk. 1.

 

Ændringsforslag    67

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  når den for første gang skal forlænge en opholdstilladelse, der er udstedt til en flygtning.

udgår

Or. en

Begrundelse

Det ville være særdeles ressourceintensivt for de besluttende myndigheder i medlemsstaterne at foretage en systematisk revurdering af beskyttelsesbehov. De myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelser om behovet for international beskyttelse, er ikke nødvendigvis identiske med de myndigheder, der udsteder opholdstilladelser. Det er også vigtigt ikke unødvendigt at undergrave integrationsudsigterne via den opfattelse, at beskyttelsen måske kun er af midlertidig karakter. Dette punkt bør derfor udgå.

 

Ændringsforslag    68

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt.

c)  alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt eller

Or. en

 

Ændringsforslag    69

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  en alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe.

Or. en

Begrundelse

Personer eller grupper af personer, der af tvingende grunde i form af pludselige eller gradvise ændringer i miljøet, som negativt påvirker deres liv eller livsvilkår, er tvunget til at forlade deres sædvanlige hjem, og som søger og har behov for beskyttelse, bør være berettigede til international beskyttelse i EU i henhold til denne forordning.

 

Ændringsforslag    70

Forslag til forordning

Artikel 20 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Inddragelse, ophævelse eller afslag på forlængelse af subsidiær beskyttelsesstatus

Fratagelse af subsidiær beskyttelsesstatus

 

(Dette ændringsforslag gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).

Or. en

Begrundelse

Artikel 2, nr. 14, i dette forslag til forordning indeholder en definition af "fratagelse af international beskyttelse", der lyder som følger: "en afgørelse truffet af en kompetent myndighed om at inddrage, ophæve eller afslå at forlænge en persons flygtningestatus eller subsidiære beskyttelsesstatus". I lyset af denne definition er det passende at anvende udtrykket "fratagelse af international beskyttelse" i samtlige artikler i stedet for konstant at gentage "inddragelse, ophævelse eller afslag på forlængelse af".

 

Ændringsforslag    71

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Den besluttende myndighed skal inddrage, ophæve eller afslå at forlænge en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons subsidiære beskyttelsesstatus, hvis:

1.  Den besluttende myndighed skal fratage en tredjelandsstatsborger eller statsløs person vedkommendes subsidiære beskyttelsesstatus, hvis:

Or. en

Begrundelse

Ændringsforslaget skal sikre sammenhæng med foregående ændringsforslag.

 

Ændringsforslag    72

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  artikel 23, stk. 2, anvendes.

udgår

Or. en

Begrundelse

Ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den relevante retspraksis fra EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen er princippet om non-refoulement ufravigeligt. Derfor bør ingen tilbagesendes til en stat, hvor den pågældende kan blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling. Dette supplerende stykke er irrelevant og bør derfor udgå.

 

Ændringsforslag    73

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Den besluttende myndigheds afgørelser om inddragelse, ophævelse eller afslag på forlængelse af subsidiær beskyttelsesstatus i henhold til stk. 1, litra a), får først virkning tre måneder efter at afgørelsen er truffet, således at den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person har mulighed for at søge om opholdstilladelse på grundlag af andre grunde i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret.

3.  Den besluttende myndigheds afgørelser om fratagelse af subsidiær beskyttelsesstatus i henhold til stk. 1, litra a), får først virkning tre måneder efter at afgørelsen er truffet, således at den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person har mulighed for at søge om opholdstilladelse på grundlag af andre grunde i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret.

Or. en

Begrundelse

Ændringsforslaget skal sikre sammenhæng med foregående ændringsforslag.

 

Ændringsforslag    74

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik på anvendelsen af artikel 20, stk. 1, revurderer den besluttende myndighed især en subsidiær beskyttelsesstatus:

Ved anvendelsen af artikel 20, stk. 1, kan den besluttende myndighed især revurdere en subsidiær beskyttelsesstatus, hvis oplysningerne om oprindelsesland på EU-plan, jf. artikel 8 i forordning (EU) XXX/XX [forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur], og den fælles vurdering af oplysninger om oprindelsesland, jf. artikel 10 i nævnte forordning, indikerer en væsentlig ændring i oprindelseslandet, som er relevant for ansøgerens behov for beskyttelse.

Or. en

Begrundelse

Det ville være særdeles ressourceintensivt for de besluttende myndigheder i medlemsstaterne at foretage en systematisk revurdering af beskyttelsesbehov. De myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelser om behovet for international beskyttelse, er ikke nødvendigvis identiske med de myndigheder, der udsteder opholdstilladelser. Det er også vigtigt ikke unødvendigt at undergrave integrationsudsigterne via den opfattelse, at beskyttelsen måske kun er af midlertidig karakter.

 

Ændringsforslag    75

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  hvis oplysningerne om oprindelsesland på EU-plan og den fælles vurdering af oplysninger om oprindelsesland, jf. artikel 8 og 10 i forordning (EU) XXX/XX [forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur], indikerer en væsentlig ændring i oprindelseslandet, som er relevant for ansøgerens behov for beskyttelse

udgår

Or. en

Begrundelse

Dette punkt er inkorporeret i indledningen til stk. 1.

 

Ændringsforslag    76

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  når den for første og anden gang skal forlænge en opholdstilladelse, der er udstedt til en person med subsidiær beskyttelsesstatus.

udgår

Or. en

Begrundelse

Det ville være særdeles ressourceintensivt for de besluttende myndigheder i medlemsstaterne at foretage en systematisk revurdering af beskyttelsesbehov. De myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelser om behovet for international beskyttelse, er ikke nødvendigvis identiske med de myndigheder, der udsteder opholdstilladelser. Det er også vigtigt ikke unødvendigt at undergrave integrationsudsigterne via den opfattelse, at beskyttelsen måske kun er af midlertidig karakter. Dette punkt bør derfor udgå.

 

Ændringsforslag    77

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Flygtninge og personer, der har fået tildelt subsidiær beskyttelsesstatus, har de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel. Dette kapitel berører ikke de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i Genèvekonventionen.

1.  Personer med international beskyttelse har de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel, uden at dette berører de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i Genèvekonventionen.

Or. en

Begrundelse

Sproglig ændring.

 

Ændringsforslag    78

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Når bestemmelserne i dette kapitel anvendes i forbindelse med mindreårige, skal hensynet til barnets tarv være et primært hensyn hos de relevante myndigheder.

5.  Når denne forordning anvendes, skal hensynet til barnet tarv være et primært hensyn for medlemsstaterne.

Or. en

Begrundelse

Henvisningen til barnets tarv som et primært hensyn bør gælde for hele forordningen og ikke kun for bestemmelserne i kapitel VII som anført i artiklen.

 

Ændringsforslag    79

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis det ikke er forbudt i henhold til de i stk. 1 nævnte internationale forpligtelser, kan en flygtning eller en person med subsidiær beskyttelsesstatus, uanset om den pågældende er formelt anerkendt eller ej, refouleres, når:

udgår

a)   der er rimelig grund til at anse den pågældende som en person, der udgør en fare for sikkerheden i den medlemsstat, vedkommende befinder sig i

 

b)   den pågældende efter en endelig dom for en særlig grov forbrydelse udgør en fare for samfundet i den pågældende medlemsstat.

 

I så tilfælde skal flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus også inddrages i overensstemmelse med henholdsvis artikel 14 og artikel 20.

 

Or. en

Begrundelse

Ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den relevante retspraksis fra EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen er princippet om non-refoulement ufravigeligt. Dette supplerende stykke er irrelevant og bør derfor udgå.

 

Ændringsforslag    80

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  Medlemsstaterne kan beslutte, at denne artikel også finder anvendelse på andre nære slægtninge, der levede sammen som en del af familien på tidspunktet for udrejse fra oprindelseslandet eller før ansøgerens ankomst til en medlemsstats område, og som på det pågældende tidspunkt var helt eller hovedsagelig afhængige af personen med international beskyttelse.

6.  Medlemsstaterne kan beslutte, at denne artikel også finder anvendelse på andre nære slægtninge, der levede sammen som en del af familien på tidspunktet for udrejse fra oprindelseslandet eller før ansøgerens ankomst til en medlemsstats område.

Or. en

Begrundelse

Når medlemsstaterne beslutter sig for at styrke denne artikel for at sikre familiens enhed, bør de ikke begrænse sig til de nære slægtninge, som var helt eller delvis afhængige af personen med international beskyttelse. Medlemsstaterne bør fortsat have mulighed for at foretage skønsudøvelse på dette punkt.

 

Ændringsforslag    81

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  For personer med flygtningestatus skal opholdstilladelsen have en gyldighedsperiode på tre år og derefter kunne forlænges med treårige perioder.

a)  For personer med flygtningestatus skal opholdstilladelsen have en gyldighedsperiode på fem år og derefter kunne forlænges med femårige perioder.

Or. en

Begrundelse

 

Ændringsforslag    82

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  For personer med subsidiær beskyttelsesstatus skal opholdstilladelsen have en gyldighedsperiode på et år og derefter kunne forlænges med toårige perioder.

b)  For personer med flygtningestatus skal opholdstilladelsen have en gyldighedsperiode på fem år og derefter kunne forlænges med femårige perioder.

Or. en

Begrundelse

 

Ændringsforslag    83

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  hvis de kompetente myndigheder inddrager, ophæver eller afslår at forlænge en tredjelandsstatsborgers flygtningestatus i medfør af artikel 14 og subsidiære beskyttelsesstatus i medfør af artikel 20

a)  hvis de kompetente myndigheder fratager en tredjelandsstatsborger vedkommendes flygtningestatus i medfør af artikel 14 eller subsidiære beskyttelsesstatus i medfør af artikel 20

Or. en

Begrundelse

Ændringsforslaget skal sikre sammenhæng med foregående ændringsforslag.

 

Ændringsforslag    84

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  hvis artikel 23, stk. 2, anvendes

udgår

Or. en

Begrundelse

Ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den relevante retspraksis fra EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen er princippet om non-refoulement ufravigeligt. Derfor bør ingen tilbagesendes til en stat, hvor den pågældende kan blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling. Dette supplerende stykke er irrelevant og bør derfor udgå.

 

Ændringsforslag    85

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  hvis det af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden er nødvendigt.

c)  hvis det af tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden er nødvendigt.

Or. en

Begrundelse

Kommissionen foreslår, at ordet "tvingende", der optræder i det nugældende direktiv, udgår, uden at der bliver givet en god begrundelse. Denne bestemmelse handler om at fratage personer med et anerkendt behov for international beskyttelse deres opholdstilladelse, og dette bør naturligvis kun ske ud fra "tvingende" hensyn.

 

Ændringsforslag    86

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  De kompetente myndigheder udsteder rejsedokumenter til personer med flygtningestatus i overensstemmelse med den model, der er opstillet i tillægget til Genèvekonventionen, og med mindst de sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer, der er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 2252/200445. Disse rejsedokumenter skal være gyldige i mindst et år.

1.  De kompetente myndigheder udsteder rejsedokumenter til personer med flygtningestatus i overensstemmelse med den model, der er opstillet i tillægget til Genèvekonventionen, og med mindst de sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer, der er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 2252/200445. Disse rejsedokumenter skal være gyldige i mindst fem år.

__________________

__________________

45 Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 1).

45 Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 1).

Or. en

Begrundelse

På linje med de ændringsforslag, der er stillet om gyldighedsperioden for de opholdstilladelser, der gives til personer med international beskyttelse, bør gyldighedsperioden for de rejsedokumenter, der udstedes til personer med international beskyttelse, ligeledes forlænges. Gyldighedsperioden for sådanne dokumenter bør tage hensyn til standardgyldighedsperioderne for de rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.

 

Ændringsforslag    87

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  De kompetente myndigheder udsteder rejsedokumenter med mindst de sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer, der er beskrevet i forordning (EF) nr. 2252/2004, til personer med subsidiær beskyttelsesstatus, som ikke kan få et nationalt pas. Disse dokumenter skal være gyldige i mindst et år.

2.  De kompetente myndigheder udsteder rejsedokumenter med mindst de sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer, der er beskrevet i forordning (EF) nr. 2252/2004, til personer med subsidiær beskyttelsesstatus, som ikke kan få et nationalt pas. Disse dokumenter skal være gyldige i mindst fem år.

Or. en

Begrundelse

På linje med de ændringsforslag, der er stillet om gyldighedsperioden for de opholdstilladelser, der gives til personer med international beskyttelse, bør gyldighedsperioden for de rejsedokumenter, der udstedes til personer med international beskyttelse, ligeledes forlænges. Gyldighedsperioden for sådanne dokumenter bør tage hensyn til standardgyldighedsperioderne for de rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.

 

Ændringsforslag    88

Forslag til forordning

Artikel 34 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  For personer med subsidiær beskyttelsesstatus kan medlemsstaterne begrænse den sociale bistand til de sociale grundydelser.

udgår

Or. en

Begrundelse

Det er meget uklart, hvorfor personer, der har behov for beskyttelse, og som er blevet tildelt subsidiær beskyttelse, ikke bør modtage social bistand på lige fod med andre personer med behov for international beskyttelse. Der bør ikke forskelsbehandles mellem personer med behov for international beskyttelse. Det er både en dubiøs fremgangsmåde i juridisk henseende og upraktisk i administrativ henseende. Når det er fastslået, at der foreligger et beskyttelsesbehov, har alle disse personer de samme sociale behov i værtsmedlemsstaten.

 

Ændringsforslag    89

Forslag til forordning

Artikel 36 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Hvis en uledsaget mindreårig tildeles international beskyttelse, og opsporingen af den pågældendes familiemedlemmer ikke allerede er påbegyndt, indleder de kompetente myndigheder opsporingen af dem hurtigst muligt, efter at den mindreårige har fået tildelt international beskyttelse, idet de beskytter den mindreåriges tarv. Hvis opsporingen allerede er påbegyndt, skal den fortsættes, hvis det er relevant. I de tilfælde, hvor der kan foreligge en trussel mod den mindreåriges eller dennes nære slægtninges liv eller integritet, særlig hvis de er blevet i oprindelseslandet, må det sikres, at indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger om de pågældende foretages på et fortroligt grundlag.

5.  Hvis en uledsaget mindreårig tildeles international beskyttelse, og opsporingen af den pågældendes familiemedlemmer ikke allerede er påbegyndt, indleder de kompetente myndigheder opsporingen af dem hurtigst muligt, efter at den mindreårige har fået tildelt international beskyttelse, idet de beskytter den mindreåriges tarv. Hvis opsporingen allerede er påbegyndt, skal den fortsættes, hvis det er relevant. I de tilfælde, hvor der kan foreligge en trussel mod den mindreåriges eller dennes nære slægtninges liv eller integritet, særlig hvis de er blevet i hjemlandet, må det sikres, at indsamlingen, behandlingen og videregivelsen af oplysninger om de pågældende foretages på et fortroligt grundlag, således at man undgår at bringe deres sikkerhed i fare.

Or. en

Begrundelse

Ændringsforslaget har til formål at præcisere, hvorfor der skal indhentes oplysninger på et fortroligt grundlag.

 

Ændringsforslag    90

Forslag til forordning

Artikel 38 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  For at lette integrationen af personer med international beskyttelse i samfundet skal disse personer have adgang til de integrationsforanstaltninger, der tilbydes af medlemsstaterne, navnlig sprogkurser, samfundsorienterings- og integrationsprogrammer og erhvervsuddannelse, hvori der tages hensyn til deres specifikke behov.

1.  For at lette integrationen af personer med international beskyttelse i samfundet skal disse personer have adgang til de integrationsforanstaltninger, der tilbydes af medlemsstaterne, navnlig samfundsorienterings- og integrationsprogrammer og erhvervsuddannelse, som skal være gratis og lettilgængelig, og hvori der tages hensyn til deres specifikke behov.

Or. en

Begrundelse

Ordføreren støtter bestemmelserne om adgang til integrationsforanstaltninger, men mener, at sådanne foranstaltninger altid skal være gratis og lettilgængelige for personer med international beskyttelse (dvs. ikke begrænset til en eller to storbyer i en medlemsstat) og tage højde for den pågældende persons særlige behov. Dette gælder navnlig, hvis en medlemsstat ønsker at gøre det obligatorisk for personer med international beskyttelse at deltage. Bestemmelsen om sprogkurser inkorporeres i det efterfølgende stykke.

 

Ændringsforslag    91

Forslag til forordning

Artikel 38 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Medlemsstaterne tilbyder personer med international beskyttelse faktisk adgang til sprogkurser, som skal være gratis, fra den dato, hvor de er blevet tildelt international beskyttelse.

Or. en

Begrundelse

Sprogfærdigheder er absolut nødvendige for at sikre, at personer med international beskyttelse har en tilstrækkelig levestandard med realistiske beskæftigelsesmuligheder og bedre integrationsperspektiver. At lære det officielle sprog eller et af de officielle sprog i en medlemsstat forbedrer den pågældendes evne til at klare sig selv og udsigterne til at blive integreret i værtssamfundet og modvirker samtidig sekundære bevægelser. Alle personer med international beskyttelse bør derfor gives faktisk adgang til at deltage i sprogkurser fra og med den dato, hvor deres ansøgning om international beskyttelse bliver imødekommet.

 

Ændringsforslag    92

Forslag til forordning

Artikel 38 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne kan gøre deltagelsen i integrationsforanstaltninger obligatorisk.

2.  Medlemsstaterne kan gøre deltagelsen i integrationsforanstaltninger obligatorisk, forudsat at de pågældende integrationsforanstaltninger er lettilgængelige, gratis og tager hensyn til de særlige behov hos den pågældende person med international beskyttelse.

Or. en

Begrundelse

Ordføreren støtter bestemmelserne om adgang til integrationsforanstaltninger, men mener, at sådanne foranstaltninger altid skal være gratis og lettilgængelige for personer med international beskyttelse (dvs. ikke begrænset til en eller to storbyer i en medlemsstat) og tage højde for den pågældende persons særlige behov. Dette gælder navnlig, hvis en medlemsstat ønsker at gøre det obligatorisk for personer med international beskyttelse at deltage.

 

Ændringsforslag    93

Forslag til forordning

Artikel 38 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Medlemsstaterne må ikke iværksætte straffeforanstaltninger over for personer med international beskyttelse, når de er ude af stand til at deltage i integrationsforanstaltninger på grund af omstændigheder, som de ikke er herre over, eller fordi de pågældende integrationsforanstaltninger ikke er af en passende karakter.

Or. en

 

Ændringsforslag    94

Forslag til forordning

Artikel 44 – stk. -1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1.  I artikel 4 i direktiv 2003/109/EF affattes stk. 2, tredje afsnit, således:

 

"For så vidt angår personer, der har fået international beskyttelse, tages der ved beregningen af det i stk. 1 omhandlede tidsrum hensyn til tidsrummet mellem datoen for indgivelsen af den ansøgning om international beskyttelse, der ligger til grund for meddelelsen af denne status, og datoen for udstedelsen af den opholdstilladelse, der er omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) .../... [kvalifikationsforordningen].

Or. en

Begrundelse

 

Ændringsforslag    95

Forslag til forordning

Artikel 46 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Denne forordning anvendes fra [seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen].

Denne forordning anvendes fra [tre måneder efter ikrafttrædelsesdatoen].

Or. en

 

 

BEGRUNDELSE

 

Den foreslåede revision af det fælles europæiske asylsystem har til formål at reagere på de migrationstendenser, der har manifesteret sig i de seneste år, og det faktum, at der er ankommet et stort antal tredjelandsstatsborgere i EU, hvoraf mange har behov for international beskyttelse. Et forslag om en ny revision af asylsystemet, der bliver forelagt så hurtigt efter vedtagelsen af den sidste reform, er ikke nødvendigvis den bedste fremgangsmåde til at sikre, at systemet fungerer fuldt ud og bliver rodfæstet i national politik og praksis. Man bør imidlertid benytte lejligheden til at reformere asylsystemet for at forbedre EU's fælles asylpolitik, som bør være baseret på ægte solidaritet og en retfærdig ansvarsfordeling, således at der sker en gradvis overgang til en ensartet international beskyttelsesstatus, der gælder i hele Unionen, jf. artikel 78, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

 

Ordføreren betragter derfor forslaget om at forvandle kvalifikationsdirektivet til en forordning som en mulighed for at fortsætte bestræbelserne i retning af en gradvis og positiv harmonisering i opadgående retning af de standarder, der benyttes for at fastslå, om personer har behov for international beskyttelse, og for at definere, hvilke rettigheder disse personer skal nyde godt af. Systemet er overbelastet, og det er vigtigt at bekræfte, at den europæiske asyltradition, der er baseret på Genèvekonventionen, og styrke de supplerende beskyttelsesmuligheder, som EU gradvis har udviklet på grundlag af sine fælles værdier.

 

På denne baggrund har ordføreren lagt særlig vægt på at sikre, at den retspraksis, der er udviklet hos de to europæiske domstole i henholdsvis Luxembourg og Strasbourg, bliver behørigt integreret i den reviderede retsakt, bl.a. hvad angår gældende ret med hensyn til grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling. Ordføreren har taget hensyn til de politikker og praksisser, som medlemsstaterne indtil videre har udviklet på grundlag af kvalifikationsdirektivet, og har forsøgt at skabe forbedringer.

 

De politiske valg, som ordføreren har truffet i denne betænkning, har været dikteret af en strategi for tilnærmelse af de to former for beskyttelsesstatus og yderligere harmonisering. Den nuværende praksis i medlemsstaterne og selve beskyttelsesbegrebet kan i realiteten ikke fungere som en begrundelse for at sondre mellem de to forskellige former for status. Navnlig viser det sig i realiteternes verden, at subsidiær beskyttelse er baseret på en ubegrundet formodning om, at beskyttelsen skal være af mere midlertidig og mindre effektiv karakter.

 

Endvidere har ordføreren bestræbt sig på at kombinere beskyttelse med integration snarere end med straffeforanstaltninger, hvilket fremme langsigtet social samhørighed og sikkerhed for alle parter og samtidig modvirker sekundære bevægelser. I de ændringsforslag, der er stillet, er der generelt taget hensyn til, at forordningen kun kan fungere i praksis, hvis man undgår at overbelaste forvaltningsapparatet i medlemsstaterne.

 

Ligeledes ønsker ordføreren at ændre den foreslåede obligatoriske revurdering af den tildelte status i forhold til personer med international beskyttelse, både når der foreligger ændrede omstændigheder i oprindelseslandet, og når der skal ske en forlængelse. Selv om ordføreren er enig i, at udviklingstendenser i oprindelseslandet, der underkastes en harmoniseret vurdering hos Den Europæiske Unions Asylagentur, kan påvirke beskyttelsesbehovet, må det fastslås, at en systematisk revurdering ville være yderst ressourceintensiv for de besluttende myndigheder i medlemsstaterne. Desuden kan det virke undergravende på den berørte persons integrationsperspektiver i værtssamfundet, hvis der konstant og potentielt er risiko for en sådan revurdering. Ordføreren foreslår derfor, at spørgsmålet om revurdering skal være en valgfri mulighed for medlemsstaterne snarere end en automatisk og obligatorisk del af asylproceduren.

 

Ud fra den samme tankegang ønsker ordføreren ikke, at den reviderede EU-lovgivning skal føre til en kortere gyldighedsperiode for de opholdstilladelser, som medlemsstaterne i øjeblikket giver til de personer med international beskyttelse, der opholder sig på deres område. Hun foreslår derfor, at den nye EU-standardgyldighedsperiode for opholdstilladelser til både flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus bliver ændret for i højere grad at tage hensyn til nuværende praksis på nationalt plan og for at give de pågældende personer en bedre retssikkerhed. Formålet er endnu en gang at anspore personer med international beskyttelse til at investere i sig selv og dermed bidrage til værtssamfundene.

 

Endvidere stiler ændringsforslagene på dette område efter at harmonisere gyldighedsperioden for opholdstilladelser for flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus. Den sidstnævnte status indebærer nemlig ikke et mere midlertidigt beskyttelsesbehov, men simpelt hen et anderledes behov, som ikke er omfattet af den juridiske definition på flygtninge og flygtningestatus. Selv om disse personer ikke er flygtninge i streng forstand, er de også udsat for stor risiko i deres oprindelsesland, således at de ikke kan vende tilbage i sikkerhed, men er nødt til at genopbygge deres tilværelse i et land, der giver dem "tilflugt". Det er således lige så vigtigt for dem som for flygtninge, at man forsøger at opbygge en retlig ramme, der fremmer integration. Denne tankegang om en tilnærmelse af de to former for beskyttelsesstatus har været retningsgivende for en række ændringsforslag fra ordføreren – ud over spørgsmålet om gyldighedsperioden for opholdstilladelser.

 

Der er god grund til at være stolt af det harmoniseringsniveau, der er opnået hidtil, men det er samtidig nødvendigt at arbejde videre i samme retning. Ordføreren ønsker at give et løft til den europæiske humanistiske asyltradition, som har udviklet sig over århundreder og gradvis har rodfæstet sig på hele EU's område. Det betyder, at der skal ske en konsolidering af gældende EU-ret og en yderligere harmonisering mellem medlemsstaterne. Derfor er det også nødvendigt at være forudseende og fremtidsorienteret. I den forbindelse stiller ordføreren et nyskabende ændringsforslag om miljøændringer. Naturkatastrofer og menneskeskabte udviklingstendenser på denne planet skaber allerede på nuværende tidspunkt situationer, hvor mennesker er sårbare, og det er sandsynligt, at stadig flere mennesker vil blive påvirket. Dette kan betyde, at mennesker bliver nødt til at forlade deres bopælssted og endog deres hjemland for at søge tilflugt i udlandet. Den internationale beskyttelse i henhold til EU-retten bør også omfatte disse nye beskyttelsesbehov.

 

Beskyttelse mod forfølgelse indebærer imidlertid ikke altid, at man må forlade sit hjemland. Ordføreren erkender, at det i konkrete tilfælde kan være muligt at søge "tilflugt" i sit oprindelsesland, såfremt det er staten eller statens agenter, der står bag forfølgelsen eller den alvorlige overlast. Man går imidlertid for vidt, hvis medlemsstaterne bliver forpligtet til at undersøge alternative muligheder for national beskyttelse, efter at den besluttende myndighed har fastslået, at ansøgeren ellers har behov for beskyttelse. Alternativet med national beskyttelse bør kun være fakultativt for medlemsstaterne i et begrænset antal tilfælde, men ikke en forpligtelse.

 

Endelig har ordføreren stillet ændringsforslag, som har til formål at tilgodese den overordnede målsætning om at sikre, at personer med beskyttelsesbehov bliver behørigt anerkendt og nyder godt af de rettigheder, som kan fremme deres integration, uanset hvor de opholder sig i EU. Ordføreren ønsker at understrege, at reformen af det fælles europæiske asylsystem handler om at forbedre beskyttelsen af tredjelandsstatsborgere i nødsituationer – i overensstemmelse med EU's traditioner og værdier. EU skal sørge for sin egen sikkerhed, men disse to hensyn går hånd i hånd; EU skal fortsat være et sikkert sted for at kunne fungere som tilflugtssted for mennesker, der flygter fra konflikter og barbari og søger beskyttelse. Hvis man fokuserer på straffeforanstaltninger og et muligt misbrug af systemet, vil dette sandsynligvis forstærke en generel følelse af usikkerhed, både hos personer med behov for beskyttelse og hos EU-borgerne. Der må sendes et positivt signal i begge retninger, således at tredjelandsstatsborgere, der ikke nødvendigvis har valgt at komme til EU, hurtigt kan opleve, at de bliver en del af et samfund, hvor beskyttelse og sikkerhed er forenelige størrelser – det er denne målsætning, ordføreren søger at tilgodese med sine forslag.

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

 

Den følgende liste er udarbejdet på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af udkastet til betænkning:

 

 

 

Enhed og/eller person

Red Barnet

Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil (ECRE)

De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge

Meijers Committee (Standing Committee of Experts on International Immigration, Refugee and Criminal Law

Eurocities, netværket af europæiske storbyer

ILGA-Europe (den internationale sammenslutning af bøsse-lesbiske organisationer)

Migration Policy Group

Jesuit Refugee Service Europe

Ajda Mihelčič, Bruxelles

 

 

 

[1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
[2] Endnu ikke offentliggjort i EUT.