Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  I artikel 7 af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") beskyttes enhvers ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation. Respekt for beskyttelse af ens kommunikation er en væsentlig del af denne rettighed. Fortroligheden af elektronisk kommunikation sikrer, at udvekslingen af oplysninger mellem parter og det eksterne element af denne type kommunikation, herunder hvornår oplysningerne er sendt, hvorfra og til hvem, ikke åbenbares for andre end de parter, der er involveret i kommunikationen. Fortrolighedsprincippet bør omfatte alle nuværende og fremtidige kommunikationsmidler, herunder telefonopkald, internetadgang, instant messaging-applikationer, e-mail, internettelefonopkald og private beskeder sendt gennem sociale medier.

(1)  I artikel 7 af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") beskyttes enhvers ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation. Respekt for beskyttelse af ens kommunikation er en væsentlig del af denne rettighed. Fortroligheden af elektronisk kommunikation sikrer, at udvekslingen af oplysninger mellem parter og det eksterne element af denne type kommunikation, herunder hvornår oplysningerne er sendt, hvorfra og til hvem, ikke åbenbares for andre end de parter, der er involveret i kommunikationen. Fortrolighedsprincippet bør omfatte alle nuværende og fremtidige kommunikationsmidler, herunder telefonopkald, internetadgang, instant messaging-applikationer, e-mail, internettelefonopkald og beskeder sendt gennem sociale medier.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Indholdet af elektronisk kommunikation kan åbenbare yderst følsomme oplysninger om de fysiske personer, der er involveret i kommunikationen, fra personlige oplevelser og følelser til sygdomstilstande, seksuel orientering og politiske synspunkter, som, hvis de åbenbares, vil kunne medføre personlig og social skade, økonomiske tab eller forlegenhed. På lignende måde kan metadata afledt fra elektronisk kommunikation også videregive meget følsomme og personlige oplysninger. Disse metadata omfatter hvilke numre, der er ringet til, hvilke websteder, der er besøgt, geografisk placering, tidspunkt, dato og varighed af et foretaget opkald osv. og gør det muligt at drage nøjagtige konklusioner vedrørende privatlivet for de personer, der har været involveret i den elektroniske kommunikation, som f.eks. deres sociale forhold, deres vaner og hverdagsaktiviteter, deres interesser, deres smag osv.

(2)  Elektronisk kommunikation kan åbenbare yderst følsomme oplysninger om de fysiske personer, der er involveret i kommunikationen, fra personlige oplevelser og følelser til sygdomstilstande, seksuel orientering og politiske synspunkter, som, hvis de åbenbares, vil kunne medføre personlig og social skade, økonomiske tab eller forlegenhed. Metadata afledt fra elektronisk kommunikation kan også videregive meget følsomme og personlige oplysninger. Disse metadata omfatter hvilke, numre der er ringet til, hvilke websteder, der er besøgt, geografisk placering, tidspunkt, dato og varighed af et foretaget opkald osv. og gør det muligt at drage nøjagtige konklusioner vedrørende privatlivet for de personer, der har været involveret i den elektroniske kommunikation, som f.eks. deres sociale forhold, deres vaner og hverdagsaktiviteter, deres interesser, deres smag osv. Beskyttelse af fortrolighed i kommunikation er også en afgørende forudsætning for respekten for andre beslægtede grundlæggende rettigheder og friheder såsom beskyttelse af tankefrihed, samvittighedsfrihed og religionsfrihed samt ytringsfrihed og informationsfrihed.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  I henhold til artikel 8, stk. 1 i chartret og artikel 16, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har enhver ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende. I forordning (EU) 216/679 fastsættes regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og regler om fri udveksling af personoplysninger. Elektroniske kommunikationsdata kan omfatte personoplysninger som defineret i forordning (EU) 2016/679.

(4)  I henhold til artikel 8, stk. 1 i chartret og artikel 16, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har enhver ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende. I forordning (EU) 216/679 fastsættes regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og regler om fri udveksling af personoplysninger. Elektroniske kommunikationsdata er generelt personoplysninger som defineret i forordning (EU) 2016/679.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Bestemmelserne i denne forordning præciserer og komplementerer de generelle regler om beskyttelse af personoplysninger, som er fastsat i forordning (EU) 2016/679, for så vidt angår elektroniske kommunikationsdata, der kan betegnes som personoplysninger. Denne forordning sænker derfor ikke beskyttelsesniveauet for fysiske personer i henhold til forordning (EU) 2016/679. Behandling af elektroniske kommunikationsdata foretaget af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester bør kun være tilladt i overensstemmelse med denne forordning.

(5)  Bestemmelserne i denne forordning præciserer og komplementerer de generelle regler om beskyttelse af personoplysninger, som er fastsat i forordning (EU) 2016/679, for så vidt angår elektroniske kommunikationsdata, der kan betegnes som personoplysninger. Denne forordning bør derfor ikke sænke beskyttelsesniveauet for fysiske personer i henhold til forordning (EU) 2016/679. Tværtimod sigter den mod at give yderligere og supplerende beskyttelsesforanstaltninger under hensyntagen til behovet for yderligere beskyttelse for så vidt angår kommunikationshemmelighed. Behandling af elektroniske kommunikationsdata foretaget af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester bør kun tillades i overensstemmelse med og på et specifikt lovligt grundlag i henhold til denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Selv om principperne og de vigtigste bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets22 direktiv 2002/58/EF fortsat er fornuftige, har direktivet ikke helt fulgt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling, hvilket fører til en usammenhængende eller utilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred og fortrolighed i forbindelse med elektronisk kommunikation. Denne udvikling omfatter indtræden på markedet af elektroniske kommunikationstjenester, som set fra et forbrugerperspektiv kan erstatte traditionelle tjenester, men som ikke skal overholde de samme regler. En anden udvikling vedrører nye teknikker, som gør det muligt at overvåge slutbrugernes onlineadfærd, hvilket ikke er omfattet af direktiv 2002/58/EF. Direktiv 2002/58/EF bør derfor ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(6)  Selv om principperne og de vigtigste bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets22 direktiv 2002/58/EF fortsat er fornuftige, har direktivet ikke helt fulgt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling, hvilket fører til en usammenhængende eller utilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred og fortrolighed i forbindelse med elektronisk kommunikation. Denne udvikling omfatter indtræden på markedet af elektroniske kommunikationstjenester, som set fra et forbrugerperspektiv kan erstatte traditionelle tjenester, men som ikke skal overholde de samme regler. En anden udvikling vedrører nye teknikker, der muliggør sporing af brugernes onlineadfærd. Direktiv 2002/58/EF bør derfor ophæves og erstattes af nærværende forordning.

__________________

__________________

22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Det bør være tilladt for medlemsstaterne inden for rammerne af nærværende forordning at bevare eller indføre nationale bestemmelser, som yderligere præciserer og tydeliggør anvendelsen af reglerne i nærværende forordning med henblik på at sikre effektiv anvendelse og fortolkning af disse regler. Derfor bør den skønsmargin, som medlemsstaterne har i den forbindelse, tage hensyn til balancen mellem beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og elektroniske kommunikationsdatas fri bevægelighed.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Nærværende forordning bør finde anvendelse på leverandører af elektroniske kommunikationstjenester, på leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser og på leverandører af software, som muliggør elektronisk kommunikation, herunder søgning og fremvisning af oplysninger på internettet. Denne forordning bør også finde anvendelse på fysiske og juridiske personer, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til at sende kommercielle direkte markedsføringsmeddelelser eller til at indsamle oplysninger, der vedrører eller er lagret på slutbrugerens terminaludstyr.

(8)  Nærværende forordning bør finde anvendelse på leverandører af elektroniske kommunikationstjenester, på leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser og på leverandører af software, som muliggør elektronisk kommunikation, herunder søgning og fremvisning af oplysninger på internettet. Denne forordning bør også finde anvendelse på fysiske og juridiske personer, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til at sende kommercielle direkte markedsføringsmeddelelser eller til at indsamle oplysninger, der vedrører, behandles af eller er lagret på slutbrugerens terminaludstyr.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Denne forordning bør finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der behandles i forbindelse med levering og anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, uanset om behandlingen finder sted i Unionen eller ej. For ikke at snyde slutbrugerne i Unionen for effektiv beskyttelse, bør forordningen også finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der behandles i forbindelse med levering af elektroniske kommunikationstjenester uden for Unionen til slutbrugere i Unionen.

(9)  Denne forordning bør finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der behandles i forbindelse med levering og anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, uanset om behandlingen finder sted i Unionen eller ej. For ikke at snyde slutbrugerne i Unionen for effektiv beskyttelse, bør forordningen også finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der behandles i forbindelse med levering af elektroniske kommunikationstjenester uden for Unionen til slutbrugere i Unionen. Dette bør være tilfældet, uanset om den elektroniske kommunikation er forbundet med en betaling eller ej.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Tjenester der bruges til at kommunikere, og de tekniske metoder til at sikre dette, har udviklet sig meget. I stedet for traditionelle taletelefonitjenester, tekstbeskeder (sms) og e-mailtjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. For at sikre en effektiv og ens beskyttelse af slutbrugere, når de anvender funktionelt tilsvarende tjenester, anvender denne forordning den definition af elektroniske kommunikationstjenester, som er fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om det europæiske kodeks for elektronisk kommunikation24]. Denne definition omfatter ikke kun internetadgangstjenester og tjenester, som helt eller delvis består i overføring af signaler, men også interpersonelle kommunikationstjenester, som kan være nummerbaserede, f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. Beskyttelse af kommunikationshemmeligheden er også væsentlig for interpersonelle kommunikationstjenester, som understøtter andre tjenester, og derfor bør denne type tjenester, der også har til formål at kommunikere, være omfattet af denne forordning.

(11)  Tjenester der bruges til at kommunikere, og de tekniske metoder til at sikre dette, har udviklet sig meget. I stedet for traditionelle taletelefonitjenester, tekstbeskeder (sms) og e-mailtjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. Denne forordning har til formål at sikre en effektiv og ensartet beskyttelse af slutbrugerne, når de anvender funktionelt tilsvarende tjenester for derved at sikre beskyttelsen af fortrolighed uanset det valgte teknologiske medie. Elektroniske kommunikationstjenester omfatter ikke kun internetadgangstjenester og tjenester, som helt eller delvist består i overføring af signaler, men også interpersonelle kommunikationstjenester, som kan være nummerbaserede, f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. Beskyttelse af kommunikationshemmeligheden er også væsentlig for interpersonelle kommunikationstjenester, som understøtter andre tjenester, og derfor bør denne type tjenester, der også har til formål at kommunikere, være omfattet af denne forordning.

__________________

__________________

24 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (COM/2016/0590 final - 2016/0288 (COD) ).

24 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (COM/2016/0590 final - 2016/0288 (COD) ).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Netforbundne enheder og maskiner kommunikerer i stadig større grad med hverandre ved hjælp af elektroniske kommunikationsnet (tingenes internet). Transmission af kommunikation mellem maskiner omfatter overføring af signaler via et net, og det udgør derfor sædvanligvis en elektronisk kommunikationstjeneste. For at sikre fuld beskyttelse af retten til privatlivets fred og kommunikationshemmelighed samt for at fremme et sikkert tingenes internet, som man kan have tillid til, på det digitale indre marked er der behov for at præcisere, at denne forordning finder anvendelse på videregivelse af kommunikation mellem maskiner. Derfor bør princippet om fortrolighed, som er sikret i denne forordning, finde anvendelse på transmission af kommunikation mellem maskiner. Der kan også vedtages specifikke sikkerhedsmekanismer i henhold til sektorspecifik lovgivning, f.eks. direktiv 2014/53/EU.

(12)  Netforbundne enheder og maskiner kommunikerer i stadig større grad med hverandre ved hjælp af elektroniske kommunikationsnet (tingenes internet). Transmission af kommunikation mellem maskiner omfatter overføring af signaler via et net, og det udgør derfor sædvanligvis en elektronisk kommunikationstjeneste. For at sikre fuld beskyttelse af retten til privatlivets fred og kommunikationshemmelighed samt for at fremme et sikkert tingenes internet, som man kan have tillid til, på det digitale indre marked er der behov for at præcisere, at denne forordning også finder anvendelse på videregivelse af kommunikation mellem maskiner, når de er relateret til brugere. Derfor bør princippet om fortrolighed, som er sikret i denne forordning, finde anvendelse på transmission af kommunikation mellem maskiner. Der kan også vedtages specifikke sikkerhedsmekanismer i henhold til sektorspecifik lovgivning, f.eks. direktiv 2014/53/EU.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Udviklingen af hurtige og effektive trådløse teknologier har bidraget til øget offentlig internetadgang gennem trådløse net, som kan tilgås af alle i offentlige og halvprivate områder, f.eks. "hotspots" forskellige steder i byer, stormagasiner, indkøbscentre og på hospitaler. I det omfang disse kommunikationsnet tilbydes til en udefineret gruppe af slutbrugere bør fortroligheden i den kommunikation, der sendes gennem sådanne net, beskyttes. Det forhold, at trådløse elektroniske kommunikationstjenester kan understøtte andre tjenester, bør ikke være til hinder for, at kommunikationsdata beskyttes, eller at denne forordning finder anvendelse. Forordningen bør derfor finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der anvender elektroniske kommunikationstjenester og offentlige kommunikationsnet. Forordningen bør derimod ikke finde anvendelse på lukkede grupper af slutbrugere som virksomhedsnet, hvor adgangen er begrænset til personer, som er tilknyttet virksomheden.

(13)  Udviklingen af hurtige og effektive trådløse teknologier har bidraget til øget offentlig internetadgang gennem trådløse net, som kan tilgås af alle i offentlige og halvprivate områder, f.eks. trådløse adgangspunkter (Wi-Fi) forskellige steder i byer, for eksempel stormagasiner, indkøbscentre og på hospitaler såvel som lufthavne, hoteller og restauranter. Disse Wi-Fi-adgangspunkter kan kræve et login eller give et kodeord og kan også leveres af offentlige myndigheder. I det omfang disse kommunikationsnet tilbydes til brugere, bør fortroligheden af den kommunikation, der sendes gennem sådanne net, beskyttes. Det forhold, at trådløse elektroniske kommunikationstjenester kan understøtte andre tjenester, bør ikke være til hinder for, at kommunikationsdata beskyttes, eller at denne forordning finder anvendelse. Forordningen bør derfor finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der anvender elektroniske kommunikationstjenester og offentlige kommunikationsnet. Desuden bør denne forordning gælde for lukkede sociale medieprofiler og grupper, som brugeren har begrænset adgangen til eller defineret som privat. Forordningen bør derimod ikke finde anvendelse på lukkede grupper af slutbrugere som virksomheders intranet, hvor adgangen er begrænset til personer, som er tilknyttet en organisation.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Elektroniske kommunikationsdata bør defineres på en så tilstrækkeligt omfattende og teknologineutral måde, at enhver oplysning om sendt eller udvekslet indhold (elektronisk kommunikationsindhold) og oplysninger om slutbrugeren af de elektroniske kommunikationstjenester kan behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold, herunder data til at spore og identificere kilden til og modtageren af en kommunikation, geografisk placering og dato, tid, varighed og kommunikationstypen. Uanset om signaler eller tilhørende data overføres ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, kabelnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og mobilnet samt elkabelsystemer, bør de data, der har at gøre med sådanne signaler, betragtes som elektroniske kommunikationsmetadata og følgelig være omfattet af bestemmelserne i denne forordning. Elektroniske kommunikationsmetadata kan omfatte oplysninger, som er en del af abonnementet på en tjeneste, hvis disse oplysninger behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold.

(14)  Elektroniske kommunikationsdata bør defineres på en så tilstrækkeligt omfattende og teknologineutral måde, at enhver oplysning om sendt eller udvekslet indhold (elektronisk kommunikationsindhold) og oplysninger om slutbrugeren af de elektroniske kommunikationstjenester kan behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold, herunder data til at spore og identificere kilden til og modtageren af en kommunikation, geografisk placering og dato, tid, varighed og kommunikationstypen. Det bør også indeholde specifikke lokaliseringsdata som placeringen af​ terminaludstyret fra eller til hvilket der er foretaget et telefonopkald eller en internetforbindelse eller WiFi-adgangspunkterne, som en enhed er forbundet med, samt data, der er nødvendige for at identificere brugernes terminaludstyr. Uanset om signaler eller tilhørende data overføres ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, kabelnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og mobilnet samt elkabelsystemer, bør de data, der har at gøre med sådanne signaler, betragtes som elektroniske kommunikationsmetadata og følgelig være omfattet af bestemmelserne i denne forordning. Elektroniske kommunikationsmetadata kan omfatte oplysninger, som er en del af abonnementet på en tjeneste, hvis disse oplysninger behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Elektroniske kommunikationsdata bør behandles fortroligt. Det betyder, at indblanding i videresendelsen af elektroniske kommunikationsdata, uanset om dette sker ved menneskelig indgriben eller ved maskiners automatiske behandling, er forbudt uden samtykke fra alle de kommunikerende parter. Forbuddet mod at aflytte kommunikationsdata bør finde anvendelse under overføringen af disse, dvs. indtil den modtager, som den elektroniske kommunikation er rettet til, har modtaget den. Aflytning af elektroniske kommunikationsdata kan f.eks. finde sted, hvis andre end de kommunikerende parter aflytter opkald, læser, skanner eller opbevarer indhold fra elektronisk kommunikation eller tilhørende metadata med andre formål end at gennemføre kommunikationen. Aflytning finder også sted, når tredjeparter overvåger hvilke websteder, der er besøgt, hvornår besøgene har fundet sted, interaktion med andre osv. uden den pågældende slutbrugers samtykke. Efterhånden som teknologien har udviklet sig, er de tekniske muligheder for at opfange data blevet flere. Mulighederne strækker sig fra installation af udstyr, der indsamler data fra terminaludstyr i udvalgte områder, f.eks. de såkaldte IMSI-catchere (Internationale Mobile Subscriber Identity), til programmer og teknikker, der i al hemmelighed overvåger internetvaner med henblik på at skabe profiler for slutbrugere. Andre eksempler på aflytning omfatter nyttelastdata eller indholdsdata fra ukrypterede trådløse net og routere, herunder internetvaner, uden slutbrugerens samtykke.

(15)  Elektronisk kommunikation bør behandles fortroligt. Det betyder, at indblanding i videresendelsen af elektronisk kommunikation, uanset om dette sker ved menneskelig indgriben eller ved maskiners automatiske behandling, er forbudt uden samtykke fra alle de kommunikerende parter. Når behandling er tilladt under enhver undtagelse fra forbuddene i henhold til denne forordning, bør enhver anden behandling på grundlag af artikel 6 i forordning (EU) 2016/679 betragtes som forbudt, herunder behandling til et andet formål på grundlag af artikel 6 stk. 4 i nævnte forordning. Dette bør ikke forhindre, at man anmoder om yderligere samtykke til nye behandlinger. Forbuddet mod aflytning af kommunikation bør også gælde under overføring, dvs. indtil den tilsigtede adressats modtagelse af ​indholdet af den elektroniske kommunikation og for eventuelle midlertidige filer i netværket efter modtagelse. Aflytning af elektroniske kommunikationer kan f.eks. finde sted, hvis andre end de kommunikerende parter aflytter opkald, læser, skanner eller opbevarer indhold fra elektronisk kommunikation eller tilhørende metadata med andre formål end at gennemføre kommunikationen. Aflytning finder også sted, når andre parter overvåger hvilke websteder, der er besøgt, hvornår besøgene har fundet sted, interaktion med andre osv. uden den pågældende brugers samtykke. Efterhånden som teknologien har udviklet sig, er de tekniske muligheder for at opfange data blevet flere. Mulighederne strækker sig fra installation af udstyr, der indsamler data fra terminaludstyr i udvalgte områder, f.eks. de såkaldte IMSI-catchere (Internationale Mobile Subscriber Identity), til programmer og teknikker, der i al hemmelighed overvåger internetvaner med henblik på at skabe profiler for brugere. Andre eksempler på dataaflytning omfatter nyttelastdata eller indholdsdata fra ukrypterede trådløse net og routere og analyse af kundernes trafikdata, herunder internetvaner, uden brugerens samtykke.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Det er ikke hensigten, at forbuddet mod at lagre oplysninger skal forbyde nogen automatisk, mellemliggende og kortvarig lagring af disse oplysninger, når blot lagringen udelukkende sker med henblik på at gennemføre transmissionen i de elektroniske kommunikationsnet. Det bør ikke forhindre hverken behandlingen af elektroniske kommunikationsdata, som sikrer elektroniske kommunikationstjenesters sikkerhed og kontinuitet, herunder kontrol af sikkerhedstrusler som forekomsten af malware, eller behandlingen af metadata til at opfylde de nødvendige krav til tjenestekvalitet, f.eks. latens, jitter osv.

(16)  Det er ikke hensigten, at forbuddet mod at lagre oplysninger skal forbyde nogen automatisk, mellemliggende eller kortvarig lagring af disse oplysninger, når blot lagringen udelukkende sker med henblik på at gennemføre transmissionen. Det bør ikke forhindre hverken behandlingen af elektroniske kommunikationsdata, som sikrer elektroniske kommunikationstjenesters sikkerhed og kontinuitet, herunder kontrol af sikkerhedstrusler som forekomsten af malware, spam eller standsning af overbelastningsangreb ("denial of service"-angreb) eller behandlingen af metadata til at opfylde de nødvendige krav til tjenestekvalitet, f.eks. latens, jitter osv.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16a)  Det bør være muligt at forpligte udbydere af elektroniske kommunikationstjenester til at sikre en vis servicekvalitet ved for eksempel at sikre, at tjenesten ikke lider under forringelse, eller at trafikken ikke sænkes utilbørligt. I denne henseende kan det under visse begrænsede omstændigheder være nødvendigt at analysere metadata i realtid og reagere på udsving i trafikken. Visse elektroniske kommunikationsmetadata er nødvendige for at give udbydere mulighed for korrekt fakturering til slutbrugere for de anvendte tjenester og for at give slutbrugerne mulighed for at verificere, at de afholdte omkostninger svarer til deres faktiske brug. Behandling og lagring af sådanne data til disse formål bør derfor tillades uden at kræve samtykke fra den pågældende slutbruger. Denne behandling omfatter mulig behandling til kundeserviceformål. Metadata kan også behandles for at opdage svigagtig brug eller misbrug i henhold til direktiv (EU) 2013/0309. Hvis det er sandsynligt, at en type behandling af elektroniske kommunikationsmetadata, navnlig i form af brug af nye teknologier og under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål vil medføre en højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, bør der gennemføres en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse og eventuelt en høring ved tilsynsmyndigheden forud for behandlingen, jf. artikel 45 og 36 i forordning (EU) 2016/679. Desuden bør de parter, der er involveret i behandling af lokaliseringsdata og andre metadata, offentliggøre deres metoder til anonymisering og yderligere aggregering med forbehold af tavshedspligt, der er beskyttet ved lov. Anonymiseringsmetoden bør, når de definerede formål med behandlingen er opfyldt, teknisk forhindre alle parter i at udpege en bruger inden for et sæt data eller at forbinde nye data indsamlet fra brugerens enhed til det eksisterende datasæt.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Behandlingen af elektroniske kommunikationsdata kan være til gavn for virksomheder, forbrugere og samfundet som helhed. I forhold til direktiv 20002/58/EF udvider denne forordning leverandører af elektroniske kommunikationstjenesters mulighed for at behandle elektroniske kommunikationsmetadata med baggrund i slutbrugernes samtykke. Slutbrugere finder det imidlertid meget vigtigt, at deres kommunikation er fortrolig, herunder deres onlineaktiviteter, og de vil kontrollere brug af elektroniske kommunikationsdata til andre formål end til at gennemføre kommunikationen. Derfor bør denne forordning kræve, at leverandører af elektroniske kommunikationstjenester indhenter slutbrugernes samtykke til at behandle elektroniske kommunikationsmetadata, som bør omfatte data om enheders placering, der genereres med henblik på at give og bevare adgang og forbindelse til en tjeneste. Lokaliseringsdata, der generes i forbindelse med andet end levering af elektroniske kommunikationstjenester, bør ikke betragtes som metadata. Eksempler på kommerciel anvendelse af elektroniske kommunikationsmetadata hos leverandører af elektroniske kommunikationstjenester kan omfatte levering af "heatmaps", en geografisk fremstilling af data, hvor farver bruges til at angive, at der findes personer i området. For at kunne vise trafikbevægelserne i visse retninger i løbet af en bestemt periode er det nødvendigt med en identifikator, der kan forbinde personers positioner i bestemte intervaller. Denne identifikator ville mangle, hvis der blev indsamlet anonyme data, og derfor ville disse bevægelser ikke kunne vises. Denne type brug af elektroniske kommunikationsmetadata kunne f.eks. være til gavn for offentlige myndigheder og offentlige transportvirksomheder i forbindelse med beslutninger om, hvor ny infrastruktur skal opføres baseret på brugen af og presset på eksisterende infrastruktur. Hvis det er sandsynligt, at en type behandling af elektroniske kommunikationsmetadata, navnlig i form af brug af nye teknologier og under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål vil medføre en højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, bør der gennemføres en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse og eventuelt en høring ved tilsynsmyndigheden forud for behandlingen, jf. artikel 45 og 36 i forordning (EU) 2016/679.

(17)  Behandlingen af elektroniske kommunikationsdata kan være til gavn for virksomheder, forbrugere og samfundet som helhed. Eksempler på sådan kommerciel anvendelse af elektroniske kommunikationsmetadata hos leverandører af elektroniske kommunikationstjenester kan omfatte levering af "heatmaps", en geografisk fremstilling af data, hvor farver bruges til at angive, at der findes personer i området. For at vise trafikbevægelserne i visse retninger i en bestemt periode er det nødvendigt med en identifikator til at forbinde personers placeringer med bestemte tidsintervaller, forudsat at dataene straks anonymiseres, eller at der anvendes anonymiseringsteknikker, hvor brugeren blandes med andre. Denne type brug af elektroniske kommunikationsmetadata kunne f.eks. være til gavn for offentlige myndigheder og offentlige transportvirksomheder i forbindelse med beslutninger om, hvor ny infrastruktur skal opføres baseret på brugen af og presset på eksisterende infrastruktur.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17a)  Denne forordning udvider leverandører af elektroniske kommunikationstjenesters muligheder for at behandle elektroniske kommunikationsmetadata med baggrund i slutbrugernes samtykke. Slutbrugere finder det imidlertid meget vigtigt, at deres kommunikation er fortrolig, herunder deres onlineaktiviteter, og de vil kontrollere brug af elektroniske kommunikationsdata til andre formål end til at gennemføre kommunikationen. Derfor bør denne forordning kræve, at leverandører af elektroniske kommunikationstjenester indhenter brugernes samtykke til at behandle elektroniske kommunikationsmetadata, som bør omfatte data om enheders placering, der genereres med henblik på at give og bevare adgang og forbindelse til en tjeneste. I denne forordning bør en slutbrugers samtykke, uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, have samme betydning og være underlagt samme betingelser som samtykket fra den registrerede i henhold til forordning (EU) 2016/679. Slutbrugerne bør have ret til at trække deres samtykke tilbage fra en ekstra tjeneste uden at overtræde kontrakten for basistjenesten. Samtykke til behandling af data fra internettet eller brug af talekommunikation bør ikke være gyldigt, hvis brugeren ikke har et reelt og frit valg eller ikke kan afvise eller tilbagetrække sit samtykke, uden at det er til skade for den pågældende.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Slutbrugere kan give samtykke til behandling af deres metadata med henblik på at modtage specifikke tjenester som f.eks. beskyttelse mod bedrageri (gennem analyse i realtid af forbrugsdata, placering og kundekonti). I den digitale økonomi leveres tjenester ofte til gengæld for andre modydelser end penge, f.eks. ved at brugerne bliver udsat for reklamer. I denne forordning bør en slutbrugers samtykke, uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, have samme betydning og være underlagt samme betingelser som den registreredes samtykke i henhold til forordning (EU) 2016/679. Basal bredbåndadgang til internettjenester og talekommunikationstjenester bør anses for at være grundlæggende tjenester, som gør individer i stand til at kommunikere og få gavn af fordelene ved den digitale økonomi. Samtykke til behandling af data fra internettet eller brug af talekommunikation er ugyldigt, hvis den registrerede ikke har et reelt og frit valg eller ikke kan afvise eller tilbagetrække sit samtykke, uden at det er til skade for den pågældende.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  Indholdet af elektronisk kommunikation vedrører kernen i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation, som er beskyttet i medfør af chartrets artikel 7. Indblanding i indholdet af elektronisk kommunikation bør kun være tilladt på meget klart definerede betingelser, af hensyn til specifikke formål og som genstand for tilstrækkelig beskyttelse mod misbrug. Denne forordning giver leverandører af elektroniske kommunikationstjenester mulighed for at behandle elektroniske kommunikationsdata i transit med informeret samtykke fra alle de pågældende slutbrugere. Leverandører må f.eks. tilbyde tjenester, som medfører skanning af e-mails med henblik på at fjerne foruddefineret materiale. På grund af følsomheden af kommunikationernes indhold antages det i denne forordning, at behandling af indholdsdata vil medføre højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Når denne type data behandles, bør leverandøren af den elektroniske kommunikationstjeneste altid høre tilsynsmyndigheden inden behandlingen. Denne høring bør ske i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/679. Denne antagelse omfatter ikke behandling af indholdsdata med henblik på at levere en tjeneste til slutbrugeren, som denne har bedt om, hvis slutbrugeren har givet samtykke til behandlingen, og den udføres med henblik på de formål og den varighed, der er strengt nødvendig og hensigtsmæssig til levering af en sådan tjeneste. Efter det elektroniske kommunikationsindhold er blevet sendt af slutbrugeren og modtaget af den tiltænkte slutbruger eller de tiltænkte slutbrugere, må det lagres eller opbevares af slutbrugeren, slutbrugerne eller en tredjepart, der er betroet af dem til at lagre eller opbevare sådanne data. Enhver behandling af dataene skal leve op til forordning (EU) 2016/679.

(19)  Indholdet af elektronisk kommunikation vedrører kernen i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation, som er beskyttet i medfør af chartrets artikel 7. Denne forordning giver leverandører af elektroniske kommunikationstjenester mulighed for at behandle elektroniske kommunikationsdata, der hviler eller er i transit, med informeret samtykke fra alle de pågældende brugere. Leverandører må f.eks. tilbyde tjenester, som medfører skanning af e-mails med henblik på at fjerne foruddefineret materiale. På grund af følsomheden af kommunikationernes indhold antages det i denne forordning, at behandling af indholdsdata vil medføre højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Når denne type data behandles, bør leverandøren af den elektroniske kommunikationstjeneste altid høre tilsynsmyndigheden inden behandlingen. Denne høring bør ske i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/679. Denne antagelse omfatter ikke behandling af indholdsdata med henblik på at levere en tjeneste til brugeren, som denne har bedt om, hvis brugeren har givet samtykke til behandlingen, og den udføres med henblik på de formål og den varighed, der er strengt nødvendig og hensigtsmæssig til levering af en sådan tjeneste. Når det elektroniske kommunikationsindhold er blevet sendt af brugeren og modtaget af den tiltænkte bruger eller de tiltænkte brugere, må det lagres eller opbevares af brugeren, brugerne eller en anden part, der er betroet af dem til at lagre eller opbevare sådanne data. Enhver behandling af dataene skal leve op til forordning (EU) 2016/679.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19a)  Det bør være muligt at behandle elektroniske kommunikationsdata med henblik på at levere tjenesteydelser, der udtrykkeligt er anmodet af en bruger til personlige eller personlige arbejdsrelaterede formål, f.eks. søge- eller søgeordsindekserings-funktionalitet, virtuelle assistenter, tekst-til-tale-motorer og oversættelsesservice, herunder billede-til-tale eller anden automatiseret indholdsbehandling, som af personer med handicap bruges som adgangsværktøjer. Dette bør være muligt uden samtykke fra alle brugere men må kun ske med samtykke fra den bruger, der anmoder om tjenesten. Et sådant specifikt samtykke forhindrer også, at udbyderen behandler disse data til andre formål.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Terminaludstyr tilhørende slutbrugere af elektroniske kommunikationsnet og eventuelle oplysninger vedrørende brugen af dette terminaludstyr er, uanset om det opbevares på eller udsendes af udstyret, om oplysninger udbedes af eller behandles med henblik på at gøre udstyret i stand til at opnå forbindelse til en anden enhed og eller andet netværksudstyr, en del af slutbrugernes privatsfære, som skal beskyttelse i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Eftersom dette udstyr indeholder eller behandler oplysninger, som kan afsløre detaljer om en persons følelsesmæssige, politiske og sociale indstilling, herunder meddelelsers indhold, billeder, fysiske personers placering ved brug af enhedens GPS-funktioner, kontaktlister og andre oplysninger, som allerede er lagret på enheden, kræver oplysninger vedrørende dette udstyr øget beskyttelse af privatlivets fred. Endvidere kan såkaldt spyware, såkaldte web bugs, skjulte identifikatorer, sporingscookies og andre tilsvarende uønskede sporingsværktøjer komme ind i slutbrugerens terminaludstyr uden dennes viden for at skaffe adgang til oplysninger, for at lagre skjulte oplysninger eller for at spore brugerens aktiviteter. Der kan også fjernindsamles oplysninger vedrørende slutbrugerens enhed med henblik på identificering og sporing ved hjælp af teknikker som det såkaldte "device fingerprinting", hvilket ofte sker uden slutbrugerens viden, og det kan alvorligt krænke disse slutbrugeres privatliv. Teknikker, som i det skjulte overvåger slutbrugeres handlinger, f.eks. ved at spore deres aktiviteter på internettet eller placeringen af deres terminaludstyr, eller som undergraver funktionsevnen af slutbrugerens terminaludstyr, udgør en alvorlig trussel for slutbrugeres privatliv. Derfor bør indblanding i slutbrugerens terminaludstyr kun være tilladt med slutbrugerens samtykke og med specifikke gennemsigtige mål for øje.

(20)  Terminaludstyr tilhørende brugere af elektroniske kommunikationsnet og eventuelle oplysninger vedrørende brugen af dette terminaludstyr er, uanset om det opbevares på eller udsendes af udstyret, om oplysninger udbedes af eller behandles med henblik på at gøre udstyret i stand til at opnå forbindelse til en anden enhed og eller andet netværksudstyr, en del af brugernes privatsfære, som kræver beskyttelse i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Da sådant udstyr indeholder eller behandler meget følsomme data, der kan afsløre detaljer om adfærd, psykologiske træk, følelsesmæssige forhold og individuelle politiske og sociale præferencer, herunder indholdet af kommunikation, billeder, placeringen af​ enkeltpersoner ved at få adgang til GPS-funktionerne på deres enhed, kontaktlister og andre oplysninger, der allerede er gemt i enheden, kræver informationen vedrørende sådant udstyr forbedret beskyttelse af personlige oplysninger. Der kan også fjernindsamles oplysninger vedrørende slutbrugerens enhed med henblik på identificering og sporing ved hjælp af teknikker som det såkaldte "device fingerprinting", hvilket ofte sker uden brugerens viden, og det kan alvorligt krænke disse brugeres privatliv. Endvidere kan såkaldt spyware, web bugs, skjulte identifikatorer og uønskede sporingsværktøjer komme ind i brugerens terminaludstyr uden dennes viden for at skaffe adgang til oplysninger eller for at lagre skjulte oplysninger. Teknikker som i det skjulte overvåger brugeres handlinger, f.eks. ved at spore deres aktiviteter på internettet eller placeringen af deres terminaludstyr, eller som undergraver funktionsevnen af brugerens terminaludstyr, udgør en alvorlig trussel for brugeres privatliv. Derfor bør indblanding i brugerens terminaludstyr kun være tilladt med brugerens samtykke og med specifikke gennemsigtige mål for øje. Brugere bør modtage alle relevante oplysninger om den påtænkte behandling i et klart og letforståeligt sprog. Sådanne oplysninger skal angives særskilt fra vilkårene og betingelserne for tjenesten.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  Undtagelser fra forpligtelsen til at indhente samtykke med henblik på at gøre brug af behandlings- og lagringsfunktionerne i terminaludstyr eller på at tilgå oplysninger, som er lagret på terminaludstyr, bør være begrænset til situationer, der ikke omfatter nogen eller kun en meget begrænset krænkelse af privatlivets fred. Der bør f.eks. ikke kræves samtykke til at foretage teknisk lagring eller til at give adgang, som er strengt nødvendig og hensigtsmæssig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som slutbrugeren udtrykkeligt har bedt om. Dette kan f.eks. gælde lagring af cookies af en sessions varighed fra et websted for at holde styr på slutbrugerens input ved udfyldelse af onlineformularer over flere sider. Cookies kan også være et legitimt og brugbart værktøj til f.eks. at måle trafikken på et websted. Udbydere i informationssamfundet, der beskæftiger sig med kontrol af konfigurationer med henblik på at levere en tjeneste i overensstemmelse med slutbrugerens indstillinger og logning af det forhold, at slutbrugerens enhed ikke er i stand til at modtage det indhold, som slutbrugeren har bedt om, bør ikke forstås som adgang til en enhed eller brug af enhedens behandlingskapacitet.

(21)  Undtagelser fra forpligtelsen til at indhente samtykke med henblik på at gøre brug af behandlings- og lagringsfunktionerne i terminaludstyr eller på at tilgå oplysninger, som er lagret på terminaludstyr, bør være begrænset til situationer, der ikke omfatter nogen eller kun en meget begrænset krænkelse af privatlivets fred. Der bør f.eks. ikke kræves samtykke til at foretage teknisk lagring eller til at give adgang, som er strengt nødvendig og hensigtsmæssig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om. Dette kan omfatte opbevaring af oplysninger (såsom cookies og identifikatorer) af en sessions varighed fra et websted for at holde styr på slutbrugerens input ved udfyldelse af onlineformularer over flere sider. Sporingsteknologier, såfremt de er implementeret med fornødne private garantier, kan også være et legitimt og brugbart værktøj til f.eks. at måle trafikken på et websted. Udbydere i informationssamfundet kunne deltage i konfigurationskontrol med henblik på at levere tjenesten i overensstemmelse med brugerens indstillinger, og den blotte logning, der afslører, at brugerens enhed ikke kan modtage indhold, som brugeren anmoder om, bør ikke berettige til ulovlig adgang.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Metoderne til at oplyse slutbrugerne og indhente deres samtykke bør være så brugervenlige som muligt. På grund af den allestedsnærværende brug af sporingscookies og andre sporingsteknikker anmodes slutbrugerne i stadigt større omfang om at give samtykke til at lagre sådanne cookies på deres terminaludstyr. Som følge heraf bliver slutbrugerne overbebyrdet med anmodninger om samtykke. Brugen af tekniske midler til at indhente samtykke, f.eks. gennem gennemsigtige og brugervenlige indstillinger, kan hjælpe med at løse dette problem. Forordningen bør derfor give mulighed for at give samtykke ved hjælp af hensigtsmæssig indstilling af en browser eller en anden applikation. De valg, som slutbrugerne træffer, når de foretager deres generelle privatlivsindstillinger i en browser eller en anden applikation, bør være bindende og kunne gøres gældende over for eventuelle tredjeparter. Internetbrowsere er en type softwareprogram, der giver mulighed for at hente og fremvise oplysninger fra internettet. Andre typer applikationer, som f.eks. applikationer, der giver mulighed for at ringe og sende beskeder eller give rutevejledning, har samme funktionalitet. Internetbrowsere formidler meget af, hvad der sker mellem slutbrugeren og et websted. Set ud fra dette perspektiv har internetbrowsere en god mulighed for at spille en aktiv rolle i at hjælpe slutbrugeren med at kontrollere flowet af oplysninger til og fra terminaludstyret. Internetbrowsere kan bruges som dørvogtere og hjælpe slutbrugerne med at forhindre, at oplysninger fra deres terminaludstyr (f.eks. smartphones, tablets eller computere) tilgås eller lagres.

(22)  Metoderne til at oplyse slutbrugerne og indhente deres samtykke bør være så brugervenlige som muligt. På grund af den allestedsnærværende brug af sporingscookies og andre sporingsteknikker anmodes brugerne i stadigt større omfang om at give samtykke til at lagre sådanne cookies på deres terminaludstyr. Som følge heraf bliver brugerne overbebyrdet med anmodninger om samtykke. Brugen af tekniske midler til at indhente samtykke, f.eks. gennem gennemsigtige og brugervenlige indstillinger, kan hjælpe med at løse dette problem. Derfor bør denne forordning forhindre brugen af ​såkaldte "cookie walls" og "cookie-bannere", der ikke hjælper brugerne til at opretholde kontrol over deres personlige oplysninger og privatliv eller blive informeret om deres rettigheder. Forordningen bør give mulighed for at give samtykke med tekniske specifikationer, for eksempel ved hjælp af en hensigtsmæssig indstilling af en browser eller en anden applikation. Disse indstillinger skal omfatte valg vedrørende opbevaring af oplysninger om brugerens terminaludstyr samt et signal sendt af browseren eller et andet program, der angiver brugerens præferencer til andre parter. De valg, som brugerne træffer, når de foretager deres generelle privatlivsindstillinger i en browser eller en anden applikation, bør være bindende og kunne gøres gældende over for eventuelle tredjeparter. Internetbrowsere er en type softwareprogram, der giver mulighed for at hente og fremvise oplysninger fra internettet. Andre typer applikationer, som f.eks. applikationer, der giver mulighed for at ringe og sende beskeder eller give rutevejledning, har samme funktionalitet. Internetbrowsere formidler meget af, hvad der sker mellem brugeren og webstedet. Set ud fra dette perspektiv har internetbrowsere en god mulighed for at spille en aktiv rolle i at hjælpe brugeren med at kontrollere flowet af oplysninger til og fra terminaludstyret. Internetbrowsere, applikationer eller mobile operativsystemer kan bruges som eksekutor af brugerens valg og dermed hjælpe brugerne med at forhindre, at oplysninger fra deres terminaludstyr (f.eks. smartphones, tablets eller computere) tilgås eller lagres.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger blev kodificeret i artikel 25 i forordning (EU) 2016/679. Standardindstillingerne for cookies er på nuværende tidspunkt i de fleste browsere angivet til "accepter alle cookies". Derfor bør leverandører af software, som gør det muligt at hente og fremvise oplysninger fra internettet, være forpligtet til at konfigurere softwaren således, at den giver mulighed for at forhindre tredjeparter i at lagre oplysninger på terminaludstyret, hvilket ofte gengives som "afvis cookies fra tredjeparter". Slutbrugere bør have adgang til et sæt privatlivsindstillinger, der strækker sig fra højere sikkerhed (f.eks. "accepter aldrig cookies") til lavere (f.eks. "accepter altid cookies"), men som også har et mellemniveau (f.eks. "afvis cookies fra tredjeparter" eller "accepter kun førstepartscookies"). Disse privatlivsindstillinger bør præsenteres på en let synlig og forståelig måde.

(23)  Principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger blev kodificeret i artikel 25 i forordning (EU) 2016/679. Standardindstillingerne for cookies er på nuværende tidspunkt i de fleste browsere angivet til "accepter alle cookies". Derfor bør leverandører af software, som gør det muligt at hente og fremvise oplysninger fra internettet, være forpligtet til at konfigurere softwaren således, at den som standard giver mulighed for at forhindre andre parter i sporing på tværs af domæner (cross-domain tracking) og lagring af oplysninger på terminaludstyret; hvilket ofte gengives som "afvis sporing og cookies fra tredjeparter". Brugere bør som standard tilbydes et sæt indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger, der spænder fra højere (f.eks. "accepter aldrig trackere og cookies") til lavere (for eksempel "accepter altid trackere og cookies") og mellemliggende (for eksempel "afvis alle trackere og cookies, der ikke er strengt nødvendige for at tilbyde en tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har anmodet om' eller 'afvis alle sporinger på tværs af domæner"). Disse muligheder kan også være mere finkornede. Personlige indstillinger bør også indeholde valgmuligheder, der gør det muligt for brugeren f.eks. at bestemme, om Flash, JavaScript eller lignende software kan udføres, om en hjemmeside kan indsamle geografiske data fra brugeren, eller om den kan få adgang til specifik hardware, f.eks. et webcam eller en mikrofon. Disse privatlivsindstillinger bør præsenteres på en let synlig, objektiv og forståelig måde.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  For at internetbrowsere skal kunne indhente slutbrugerens samtykke som defineret i forordning (EU) 2016/679 til f.eks. lagring af sporingscookies fra tredjeparter, bør de bl.a. kræve en klar bekræftelse fra terminaludstyrets slutbruger, som betyder, at slutbrugeren udtrykker sin frivillige, specifikke, informerede og utvetydige enighed i, at sådanne cookies lagres og kan tilgås på terminaludstyret. En sådan handling kan betragtes som bekræftende, hvis slutbrugeren f.eks. aktivt skal vælge "accepter cookies fra tredjeparter" for at bekræfte deres enighed i valget, og denne gives de nødvendige oplysninger til at kunne træffe valget. Med henblik herpå er det nødvendigt at kræve af softwareleverandører, der muliggør adgang til internettet, at slutbrugerne i installationsøjeblikket informeres om muligheden for at vælge mellem de forskellige privatlivsindstillinger, og at de foretager et valg. Oplysningerne bør ikke afskrække slutbrugerne fra at vælge strengere privatlivsindstillinger, og de bør omfatte relevant information om de risici, der er forbundet med at tillade lagring af tredjepartscookies på computeren, herunder indsamling af registreringer over tid af en persons browsinghistorik og anvendelsen af sådanne registreringer til at målrette reklamer. Internetbrowsere opfordres til at gøre det let for slutbrugere at ændre privatlivsindstillingerne når som helst under brug og give brugeren mulighed for at gøre undtagelser eller lave en positivliste over visse websteder eller specificere, for hvilke websteder tredjepartscookies altid eller aldrig er tilladt.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25)  Adgang til elektroniske kommunikationsnet kræver, at der jævnligt udsendes bestemte datapakker for at opdage eller bevare en forbindelse til netværket eller til andre enheder på netværket. Endvidere skal enheder have tildelt en unik adresse, så de kan identificeres på netværket. Trådløse- og mobile telefonstandarder involverer ligeledes emission af aktive signaler, der indeholder unikke identifikatorer som en MAC-adresse, IMEI (International Mobile Station Equipment Identity), IMSI osv. En enkelt trådløs basestation (dvs. en sender og modtager), såsom et trådløst adgangspunkt, har et specifikt område, inden for hvilket sådanne oplysninger kan indfanges. Der er opstået tjenesteudbydere, som tilbyder sporingstjenester baseret på skanning af oplysninger vedrørende udstyr med diverse funktioner, herunder optælling af personer, indsamling af oplysninger om, hvor mange der venter i kø, registrering af antallet af personer i et specifikt område, osv. Denne information kan anvendes til mere indgribende formål såsom at sende kommercielle budskaber til slutbrugere, for eksempel når de kommer ind butikker med skræddersyede tilbud. Selv om nogle af funktionerne ikke medfører store private risici, er der andre, der gør, f.eks. dem som omfatter sporing af personer over tid, herunder gentagne besøg til specifikke steder. Leverandører, der anvender en sådan praksis, bør på fremtrædende steder i udkanten af det pågældende område informere slutbrugerne herom, inden de går ind i det afgrænsede område, hvor denne teknologi anvendes, om formålet med indsamlingen af oplysninger, om hvem der er ansvarlig for den og om eventuelle foranstaltninger, som slutbrugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at minimere eller standse indsamlingen af oplysninger. Der bør gives yderligere oplysninger, hvis der indsamles personoplysninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/679.

(25)  Adgang til elektroniske kommunikationsnet kræver, at der jævnligt udsendes bestemte datapakker for at opdage eller bevare en forbindelse til netværket eller til andre enheder på netværket. Endvidere skal enheder have tildelt en unik adresse, så de kan identificeres på netværket. Trådløse- og mobile telefonstandarder involverer ligeledes emission af aktive signaler, der indeholder unikke identifikatorer som en MAC-adresse, IMEI (International Mobile Station Equipment Identity), IMSI osv. En enkelt trådløs basestation (dvs. en sender og modtager), såsom et trådløst adgangspunkt, har et specifikt område, inden for hvilket sådanne oplysninger kan indfanges. Der er opstået tjenesteudbydere, som tilbyder sporingstjenester baseret på skanning af oplysninger vedrørende udstyr med diverse funktioner, herunder optælling af personer, indsamling af oplysninger om, hvor mange der venter i kø, registrering af antallet af personer i et specifikt område, osv. Denne information kan anvendes til mere indgribende formål såsom at sende kommercielle budskaber til brugere, for eksempel når de kommer ind butikker med skræddersyede tilbud. Selv om nogle af funktionerne ikke medfører store private risici, er der andre, der gør, f.eks. dem som omfatter sporing af personer over tid, herunder gentagne besøg til specifikke steder. Leverandører, der anvender en sådan praksis, bør på fremtrædende steder i udkanten af det pågældende område informere brugerne herom, inden de går ind i det afgrænsede område, hvor denne teknologi anvendes, om formålet med indsamlingen af oplysninger, om hvem der er ansvarlig for den og om eventuelle foranstaltninger, som brugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at minimere eller standse indsamlingen af oplysninger. Der bør gives yderligere oplysninger, hvis der indsamles personoplysninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/679. Derudover bør sådanne udbydere enten få brugerens samtykke eller straks anonymisere dataene, mens formålet begrænses til udelukkende statistisk tælling inden for en begrænset tid og plads, og tilbyde effektive muligheder for fravalg.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Når behandling af elektroniske kommunikationsdata på vegne af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør forordningen give Unionen og medlemsstaterne mulighed for på særlige betingelser ved lov at begrænse visse forpligtelser og rettigheder, når en sådan begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre bestemte offentlige interesser, herunder den nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed og forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og andre af Unionens eller en medlemsstats samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, eller kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse for sådanne interesser. Dette direktiv bør derfor ikke berøre medlemsstaternes mulighed for lovligt at aflytte elektronisk kommunikation eller træffe andre foranstaltninger, hvis de er nødvendige og forholdsmæssige for at sikre ovennævnte offentlige interesser i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester bør sørge for hensigtsmæssige procedurer, der letter legitime anmodninger fra de kompetente myndigheder, og hvor det er relevant også under hensyntagen til den rolle, den i artikel 3, stk. 3, udpegede repræsentant spiller.

(26)  Når behandling af elektroniske kommunikationsdata på vegne af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, kan forordningen uden forbehold give Unionen og medlemsstaterne mulighed for på særlige betingelser ved lov at begrænse visse forpligtelser og rettigheder som angivet i denne forordning, når en sådan begrænsning er rettet mod personer mistænkt for at have begået en lovovertrædelse og udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre bestemte offentlige interesser, herunder den nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed og forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Dette direktiv bør derfor ikke berøre medlemsstaternes mulighed for lovligt at aflytte elektronisk kommunikation eller træffe andre foranstaltninger, hvis de er nødvendige og forholdsmæssige for at sikre ovennævnte offentlige interesser i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29)  Der findes teknologi, som på forskellig vis gør leverandører af elektroniske kommunikationstjenester i stand til at begrænse slutbrugeres modtagelse af uønskede opkald, herunder "tavse opkald" og andre bedrageriske og generende opkald. Leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester bør anvende denne teknologi og gratis beskytte slutbrugere mod generende opkald. Leverandørerne bør sikre, at slutbrugerne er klar over, at sådanne funktioner findes, f.eks. ved at meddele det på deres websted.

(29)  Der findes teknologi, som på forskellig vis gør leverandører af elektroniske kommunikationstjenester i stand til at begrænse slutbrugeres modtagelse af uønskede opkald, herunder "tavse opkald", andre bedrageriske og generende opkald eller markedsføringsopkald med en specifik kode eller præfix. Leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester bør anvende denne teknologi og bør gøre dette gratis for at beskytte slutbrugere mod generende opkald. Leverandørerne bør sikre, at slutbrugerne er klar over, at sådanne funktioner findes, f.eks. ved at meddele det på deres websted.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Offentligt tilgængelige fortegnelser over slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester distribueres i vidt omfang. En offentligt tilgængelig fortegnelse betyder enhver fortegnelse eller tjeneste, der indeholder oplysninger om slutbrugere, f.eks. telefonnumre (herunder mobiltelefonnumre), e-mailadresser og kontaktoplysninger, og som giver mulighed for at søge i disse. Retten til privatlivets fred og til beskyttelse af fysiske personers personlige oplysninger nødvendiggør, at slutbrugere, som er fysiske personer, anmodes om samtykke, før deres personoplysninger opføres i en fortegnelse. Juridiske personers legitime interesser nødvendiggør, at slutbrugere, som er juridiske personer, har ret til, at de data, som vedrører dem, bliver inkluderet i en fortegnelse.

(30)  Offentligt tilgængelige fortegnelser over slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester distribueres i vidt omfang. En offentligt tilgængelig fortegnelse betyder enhver fortegnelse eller tjeneste, der indeholder oplysninger om slutbrugere, som f.eks. telefonnumre (herunder mobiltelefonnumre), e-mailadresser og kontaktoplysninger, og som giver mulighed for at søge i disse. Retten til privatlivets fred og til beskyttelse af fysiske personers personlige oplysninger nødvendiggør, at brugere anmodes om samtykke før deres personoplysninger opføres i en fortegnelse. Juridiske personers legitime interesser nødvendiggør, at slutbrugere har ret til, at de data, som vedrører dem, bliver inkluderet i en fortegnelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31)  Hvis slutbrugere, som er fysiske personer, samtykker i, at deres data opføres i sådanne fortegnelser, bør de være i stand til på grundlag af deres samtykkeerklæring at bestemme, hvilke personoplysninger, der inkluderes i fortegnelsen (f.eks. navn, e-mailadresse, fysisk adresse, brugernavn, telefonnummer). Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser bør ydermere informere slutbrugerne om formålet med fortegnelsen eller dennes søgefunktion, inden de opføres i fortegnelsen. Slutbrugere bør i samtykkeerklæringen være i stand til at vælge, hvilke kategorier af personoplysninger, der kan søges på. De kategorier af personoplysninger, der inkluderes i fortegnelsen, og de kategorier af personoplysninger, hvori der kan søges efter slutbrugerens kontaktoplysninger, bør ikke nødvendigvis være de samme.

(31)  Hvis brugere samtykker i, at deres data opføres i sådanne fortegnelser, bør de være i stand til på grundlag af deres samtykkeerklæring at bestemme, hvilke personoplysninger, der inkluderes i fortegnelsen (f.eks. navn, e-mailadresse, bopælsadresse, brugernavn, telefonnummer). Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser eller leverandører af elektroniske kommunikationstjenester bør informere slutbrugerne om formålet med fortegnelsen eller dennes søgefunktion, inden de opføres i fortegnelsen. Brugere bør i samtykkeerklæringen være i stand til at vælge, hvilke kategorier af personoplysninger, der kan søges på. De kategorier af personoplysninger, der inkluderes i fortegnelsen, og de kategorier af personoplysninger, hvori der kan søges efter brugerens kontaktoplysninger, bør ikke nødvendigvis være de samme.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)  I denne forordning menes der med direkte markedsføring enhver form for markedsføring, hvor en fysisk eller juridisk person sender direkte markedsføringsmeddelelser til en eller flere identificerede eller identificerbare slutbrugere ved hjælp af elektroniske kommunikationstjenester. Ud over at tilbyde et produkt eller en tjeneste af kommercielle årsager bør begrebet også omfatte meddelelser afsendt af politiske partier, som kontakter fysiske personer via elektroniske kommunikationstjenester for at fremme deres partier. Det samme bør gælde for meddelelser afsendt af andre nonprofitorganisationer for at hente støtte til organisationens formål.

(32)  I denne forordning menes der med direkte markedsføring enhver form for markedsføring, hvor en fysisk eller juridisk person sender direkte markedsføringsmeddelelser til en eller flere identificerede eller identificerbare slutbrugere ved hjælp af elektroniske kommunikationstjenester, uanset hvilken form den sendes i. Ud over at tilbyde et produkt eller en tjeneste af kommercielle årsager bør begrebet også omfatte meddelelser afsendt af politiske partier, som kontakter fysiske personer via elektroniske kommunikationstjenester for at fremme deres partier. Det samme bør gælde for meddelelser afsendt af andre nonprofitorganisationer for at hente støtte til organisationens formål.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  Der bør indføres sikkerhedsmekanismer til at beskytte slutbrugere mod uanmodede meddelelser med direkte markedsføringsformål, som krænker slutbrugernes privatliv. Graden af privatlivskrænkelse og gene anses for at være rimelig ens, uanset hvilke af den brede vifte af teknologier og kanaler, der anvendes til at sende disse elektroniske meddelelser, uanset om der anvendes automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer, instant messaging-applikationer, e-mails, sms, mms, bluetooth osv. Det er derfor berettiget at pålægge at kræve, at slutbrugerens samtykke opnås, inden kommerciel elektronisk kommunikation til direkte markedsføring sendes til slutbrugerne, for effektivt at beskytte enkeltpersoner mod indtrængen i deres privatliv såvel som legale personers legitime interesse. Retssikkerhed og behovet for at sikre, at reglerne beskytter mod uanmodede elektroniske meddelelser i fremtiden, retfærdiggør, at der er behov for at definere et enkelt regelsæt, som ikke ændrer sig afhængigt af hvilken teknologi, der anvendes til at aflevere uanmodede meddelelser, men som samtidig garanterer et ens beskyttelsesniveau for alle borgere på tværs af Unionen. Det er imidlertid rimeligt at tillade brugen af e-mailoplysninger i forbindelse med et eksisterende kundeforhold med henblik på at tilbyde lignende produkter eller tjenester. Denne mulighed bør kun gælde for den virksomhed, som har modtaget e-mailoplysningerne i henhold til forordning (EU) 2016/679.

(33)  Der bør indføres sikkerhedsmekanismer til at beskytte slutbrugere mod uanmodet direkte kommunikation eller direkte markedsføring, som krænker slutbrugernes privatliv. Graden af privatlivskrænkelse og gene anses for at være rimelig ens, uanset hvilke af den brede vifte af teknologier og kanaler, der anvendes til at sende disse elektroniske meddelelser, uanset om der anvendes automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer, instant messaging-applikationer, e-mails, sms, mms, bluetooth osv. Det er derfor berettiget at pålægge at kræve, at slutbrugerens samtykke opnås, inden kommerciel elektronisk kommunikation til direkte markedsføring sendes til slutbrugerne, for effektivt at beskytte enkeltpersoner mod indtrængen i deres privatliv såvel som legale personers legitime interesse. Retssikkerhed og behovet for at sikre, at reglerne beskytter mod uanmodede elektroniske meddelelser i fremtiden, og retfærdiggør behovet for at definere et enkelt regelsæt, som ikke ændrer sig afhængigt af, hvilken teknologi der anvendes til at aflevere uanmodede meddelelser, men som samtidig garanterer et lige højt beskyttelsesniveau for alle individer på tværs af Unionen. Det er imidlertid rimeligt at tillade brugen af e-mailoplysninger i forbindelse med et eksisterende kundeforhold med henblik på at tilbyde lignende produkter eller tjenester. Denne mulighed bør kun gælde for den virksomhed, som har modtaget e-mailoplysningerne i henhold til forordning (EU) 2016/679.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34)  Når slutbrugere har givet deres samtykke til at modtage uanmodede direkte markedsføringsmeddelelser, bør de til enhver tid have mulighed for at trække deres samtykke tilbage på en let måde. For at lette en effektiv håndhævelse af Unionens regler om uanmodede direkte markedføringsmeddelelser er det nødvendigt at forbyde maskering af identiteter og brug af falske identiteter, falske afsenderadresser eller -numre, når der sendes uanmodede kommercielle direkte markedføringsmeddelelser. Uanmodede markedsføringsmeddelelser bør derfor være lette at genkende som sådanne, og de bør angive identiteten af den juridiske eller fysiske person, der afsender meddelelsen, eller på vegne af hvem den sendes, og de bør endvidere give modtagerne de nødvendige oplysninger til at gøre brug af deres ret til at modsætte sig modtagelsen af flere skriftlige eller mundtlige markedsføringsmeddelelser.

(34)  Når slutbrugere har givet deres samtykke til at modtage uanmodede direkte markedsføringsmeddelelser, bør de til enhver tid have mulighed for at trække deres samtykke tilbage på en let måde. For at lette en effektiv håndhævelse af Unionens regler om uanmodede direkte markedføringsmeddelelser er det nødvendigt at forbyde maskering af identiteter og brug af falske identiteter, falske afsenderadresser eller -numre, når der sendes uanmodede kommercielle direkte markedføringsmeddelelser.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35)  For at gøre det let at trække sit samtykke tilbage bør juridiske og fysiske personer, der sender direkte markedsføringsmeddelelser via e-mail, inkludere et link eller en e-mailadresse, hvor slutbrugerne let kan trække deres samtykke tilbage. Når juridiske og fysiske personer foretager direkte markedsføringsmeddelelser via telefonopkald og via automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer, bør der vises et nummer, hvorpå den opkaldende virksomhed kan ringes op, eller en kode, der afspejler det forhold, at der er tale om et markedsføringsopkald.

(35)  For at gøre det let at trække sit samtykke tilbage bør juridiske og fysiske personer, der sender direkte markedsføringsmeddelelser via e-mail, inkludere et link eller en e-mailadresse, hvor slutbrugerne let kan trække deres samtykke tilbage. Når juridiske og fysiske personer foretager direkte markedsføringsmeddelelser via telefonopkald og via automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer, bør der vises et nummer, hvorpå den opkaldende virksomhed kan ringes op, eller en kode, der afspejler det forhold, at der er tale om et markedsføringsopkald.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36)  Direkte markedsføringsopkald, der ikke omfatter brugen af automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer, er dyrere for den opkaldende part og pålægger ikke slutbrugeren nogen finansielle omkostninger. Medlemsstaterne bør derfor kunne indføre og/eller bevare nationale systemer, der kun tillader sådanne opkald til slutbrugere, der ikke har frabedt sig dem.

(36)  Direkte markedsføringsopkald, der ikke omfatter brugen af automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer, er dyrere for den opkaldende part og pålægger ikke slutbrugeren nogen finansielle omkostninger og retfærdiggør muligheden for medlemsstater at indføre og/eller bevare nationale systemer, der kun tillader sådanne opkald til slutbrugere, der ikke har frabedt sig dem.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  Tjenesteudbydere, som leverer elektroniske kommunikationstjenester, bør informere slutbrugerne om, hvordan de kan sikre deres kommunikation, f.eks. ved at anvende bestemte typer software eller krypteringsteknologi. Kravet om at underrette slutbrugerne om særlige sikkerhedsrisici fritager ikke tjenesteudbyderen for forpligtelsen til for egen regning omgående at træffe passende foranstaltninger til at forebygge nye uforudsete sikkerhedsrisici og genoprette det normale sikkerhedsniveau for tjenesten. Underretning af abonnenten om sikkerhedsrisici bør være gebyrfri. Sikkerheden evalueres på baggrund af artikel 32 i forordning (EU) 2016/679.

(37)  Tjenesteudbydere, som leverer elektroniske kommunikationstjenester, bør behandle elektroniske kommunikationsdata på en sådan måde, at de forhindrer uautoriseret adgang, offentliggørelse eller ændring, sikrer, at sådan uautoriseret adgang, offentliggørelse eller ændring kan konstateres, og også sikre, at sådanne elektroniske kommunikationsdata er beskyttet ved hjælp af specifikke typer software og krypteringsteknologier. Kravet om at underrette slutbrugerne om særlige sikkerhedsrisici fritager ikke tjenesteudbyderen for forpligtelsen til for egen regning omgående at træffe passende foranstaltninger til at forebygge nye uforudsete sikkerhedsrisici og genoprette det normale sikkerhedsniveau for tjenesten. Underretning af abonnenten om sikkerhedsrisici bør være gebyrfri. Sikkerheden evalueres på baggrund af artikel 32 i forordning (EU) 2016/679. Forpligtelserne i artikel 40 i [Den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation] bør gælde for alle tjenester inden for rammerne af denne forordning for så vidt angår sikkerheden af​netværk og tjenester og dermed forbundne sikkerhedsforpligtelser.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)  For at sikre fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 bør håndhævelsen af bestemmelserne i denne forordning overlades til de myndigheder, der også er ansvarlige for håndhævelsen af bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679, og sammenhængsmekanismen i forordning (EU) 2016/679 bør også finde anvendelse i forbindelse med nærværende forordning. Medlemsstaterne bør kunne have mere end én tilsynsmyndighed for at afspejle deres forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur. Tilsynsmyndighederne bør også være ansvarlige for overvågningen af forordningens anvendelse på elektroniske kommunikationsdata vedrørende juridiske personer. Sådanne supplerende opgaver bør ikke bringe tilsynsmyndighedens evne til at udføre sine opgaver inden for beskyttelse af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 og nærværende forordning i fare. Hver tilsynsmyndighed bør tildeles de nødvendige supplerende finansielle og menneskelige ressourcer samt lokaler og infrastruktur til effektivt at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne forordning.

(38)  For at sikre fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 bør håndhævelsen af bestemmelserne i denne forordning overlades til de myndigheder, der også er ansvarlige for håndhævelsen af bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679, og sammenhængsmekanismen i forordning (EU) 2016/679 bør også finde anvendelse i forbindelse med nærværende forordning. Medlemsstaterne bør kunne have mere end én tilsynsmyndighed for at afspejle deres forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur. Tilsynsmyndighederne bør også være ansvarlige for overvågningen af forordningens anvendelse på elektroniske kommunikationsdata vedrørende juridiske personer. Hvis mere end en tilsynsmyndighed er etableret i en medlemsstat, bør sådanne myndigheder samarbejde med hinanden. De bør også samarbejde med de myndigheder, der er udpeget til at håndhæve den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation og andre relevante håndhævende myndigheder, f.eks. de myndigheder, der har til opgave at beskytte forbrugerne. Sådanne supplerende opgaver bør ikke bringe tilsynsmyndighedens evne til at udføre sine opgaver inden for beskyttelse af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 og nærværende forordning i fare. Hver tilsynsmyndighed bør tildeles de nødvendige supplerende finansielle og menneskelige ressourcer samt lokaler og infrastruktur til effektivt at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38a)  Håndhævelsen af ​bestemmelserne i denne forordning kræver ofte samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder i to eller flere medlemsstater, for eksempel ved bekæmpelse af forstyrrelser af terminaludstyrets fortrolighed. For at sikre et smidigt og hurtigt samarbejde i sådanne tilfælde bør procedurerne i samarbejdsmekanismen og sammenhængsmekanismen i henhold til forordning 2016/679/EU finde anvendelse på kapitel II i denne forordning. Derfor bør Det Europæiske Databeskyttelsesråd bidrage til en konsekvent anvendelse af denne forordning i hele Unionen, navnlig ved at udstede udtalelser i forbindelse med sammenhængsmekanismerne eller ved at vedtage bindende beslutninger i forbindelse med tvistbilæggelse som fastsat i artikel 65 i forordning 2016/679/EU for så vidt angår kapitel II i nærværende forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39)  Hver tilsynsmyndighed bør på sin egen medlemsstats område have kompetence til at udøve sine beføjelser og varetage de opgaver, der er angivet i denne forordning. For at sikre ensartet tilsyn med og håndhævelse af denne forordning i hele Unionen bør tilsynsmyndighederne have samme opgaver og effektive beføjelser i hver medlemsstat til at indbringe overtrædelser af denne forordning for de retslige myndigheder og deltage i retssager, uden at dette dog indskrænker de retsforfølgende myndigheders beføjelser i henhold til medlemsstaternes nationale ret. Medlemsstaterne og deres tilsynsmyndigheder opfordres til at tage hensyn til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders særlige behov i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

(39)  Hver tilsynsmyndighed bør på sin egen medlemsstats område have kompetence til at udøve sine beføjelser og varetage de opgaver, herunder vedtage bindende beslutninger, der er angivet i denne forordning. For at sikre ensartet overvågning og håndhævelse af denne forordning i hele Unionen bør tilsynsmyndighederne i hver medlemsstat have samme opgaver og effektive beføjelser, herunder undersøgelsesbeføjelser og beføjelser til at fastsætte korrigerende foranstaltninger og sanktioner samt godkendelses- og rådgivningsbeføjelser, uden at dette berører de retsforfølgende myndigheders beføjelser i henhold til medlemsstaternes nationale ret, samt beføjelser til at indbringe overtrædelser af denne forordning for de retlige myndigheder og/eller deltage i retssager. Medlemsstaterne og deres tilsynsmyndigheder opfordres til at tage hensyn til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders særlige behov i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(41)  For at opfylde denne forordnings målsætninger, dvs. at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger, og for at sikre fri udveksling af personoplysninger i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning. Navnlig bør der vedtages delegerede retsakter vedrørende de oplysninger, der skal fremlægges, herunder standardiserede ikoner, som skal give et let synligt og forståeligt overblik over indsamlingen af oplysninger, som terminaludstyret udsender, oplysningernes formål, den ansvarlige for oplysningerne og eventuelle foranstaltninger, som terminaludstyrets slutbruger kan træffe for at minimere indsamlingen. Delegerede retsakter er også nødvendige for at fastsætte en kode, der kan identificere direkte markedsføringsopkald, herunder opkald foretaget via automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201625. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen endvidere tillægges gennemførelsesbeføjelser, når dette er fastsat i denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(41)  For at opfylde denne forordnings målsætninger, dvs. at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med levering og anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester og navnlig deres ret til, at deres privatliv og kommunikation bliver respekteret med hensyn til behandling af personoplysninger, og for at sikre fri udveksling af personoplysninger i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning. Navnlig bør der vedtages delegerede retsakter vedrørende de oplysninger, der skal fremlægges, herunder standardiserede ikoner, som skal give et let synligt og forståeligt overblik over indsamlingen af oplysninger, som terminaludstyret udsender, oplysningernes formål, den ansvarlige for oplysningerne og eventuelle foranstaltninger, som terminaludstyrets bruger kan træffe for at minimere indsamlingen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201625. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen endvidere tillægges gennemførelsesbeføjelser, når dette er fastsat i denne forordning. Eksempelvis er gennemførelsesforanstaltninger nødvendige for at fastsætte en kode, der kan identificere direkte markedsføringsopkald, herunder opkald foretaget via automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

__________________

__________________

25 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1-14).

25 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1-14).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Denne forordning finder anvendelse på behandling af elektroniske kommunikationsdata, der gennemføres i forbindelse med levering og anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester og med oplysninger hidrørende fra slutbrugeres terminaludstyr.

1.  Denne forordning finder anvendelse på behandling af elektroniske kommunikationsdata, der gennemføres i forbindelse med levering og anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester og med oplysninger hidrørende fra eller behandlet af slutbrugeres terminaludstyr.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c)  beskyttelse af oplysninger vedrørende terminaludstyr tilhørende slutbrugere, der befinder sig i Unionen.

(c)  beskyttelse af oplysninger, der vedrører eller er behandlet af terminaludstyr tilhørende slutbrugere i Unionen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis leverandøren af en elektronisk kommunikationstjeneste ikke er etableret i Unionen, udpeger denne skriftligt en repræsentant i Unionen.

2.  Hvis udbyderen af en elektronisk kommunikationstjeneste, udbyderen af en offentligt tilgængelig telefonbog, en softwareudbyder, der muliggør elektronisk kommunikation eller en person, der sender direkte marketingkommunikation eller indsamler (anden) information relateret til eller lagret i slutbrugerens terminaludstyr ikke er etableret i Unionen, udpeger denne skriftligt en repræsentant i Unionen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Repræsentanten skal have beføjelser til at besvare spørgsmål og udlevere oplysninger tillige med eller i stedet for den leverandør, der repræsenteres, til tilsynsmyndigheder og slutbrugere i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende behandlingen af elektroniske kommunikationsdata med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning.

4.  Repræsentanten skal have beføjelser til at besvare spørgsmål og udlevere oplysninger tillige med eller i stedet for den leverandør, der repræsenteres, til tilsynsmyndigheder, domstole og slutbrugere i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende behandlingen af elektroniske kommunikationsdata med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5a.  Repræsentanten kan være den samme som den, der er udpeget i henhold til artikel 27 i forordning (EU) 2016/679.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b)  definitionerne af "elektronisk kommunikationsnet", "elektronisk kommunikationstjeneste", "interpersonel kommunikationstjeneste", ”nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste”, "nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste", "slutbruger" og "opkald" i henholdsvis artikel 2, punkt 1, 4, 5, 6, 7, 14 og 21 i [direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation]

(b)   definitionen af​ "opkald" i punkt 21 i artikel 2 i [Direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation];

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  I forbindelse med stk. 1, litra b), omfatter definitionen af "interpersonelle kommunikationstjenester" tjenester, der muliggør interpersonel og interaktiv kommunikation som en mindre ledsagende funktion, der er uløseligt forbundet med en anden tjeneste.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(-a)  "elektronisk kommunikationsnet": transmissionssystemer, uanset om de er baseret på en permanent infrastruktur eller centraliseret administrationskapacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, som ikke er aktive, som giver mulighed for at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, elkabelsystemer, i den udstrækning de anvendes til fremføring af signaler, net, som anvendes til radio- og tv-spredning samt kabel-tv-net, uanset hvilken type information, der overføres;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(-aa)  "elektronisk kommunikationstjeneste": en tjenesteydelse, der ydes via elektroniske kommunikationsnet, enten mod betaling eller ej, og som omfatter et eller flere af følgende: en "internetudbyder" som defineret i artikel 2, nr. 2 eller i forordning (EU) 2015/2120; en interpersonel kommunikationstjeneste; en tjeneste, som helt eller delvist består i overførsel af signaler såsom en overførselstjeneste, der anvendes til levering af maskine-til-maskine-service og til udsendelse, men udelukker information, der formidles som en del af en tv-spredningstjeneste til offentligheden via et elektronisk kommunikationsnetværk eller -service, undtagen i det omfang, hvor oplysningerne kan relateres til den identificerbare abonnent eller bruger, der modtager informationen;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(-ab)  "interpersonel kommunikationstjeneste": en tjeneste, uanset om den bliver tilbudt mod betaling

eller ej, som muliggør direkte interpersonel og interaktiv informationsudveksling mellem et afgrænset antal personer, hvor de personer, der indleder eller deltager i udvekslingen, bestemmer, hvem modtageren eller modtagerne skal være; dette omfatter tjenester, der blot muliggør interpersonel og interaktiv kommunikation som en mindre støttefunktion, der er tæt knyttet til en anden tjeneste;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(-ac)  "nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste": en interpersonel kommunikationstjeneste, der etablerer forbindelse til det offentlige telefonnet, enten ved brug af tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller internationale telefonnummerplaner, eller ved at muliggøre kommunikation med et eller flere numre i nationale eller internationale telefonnummerplaner.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(-ad)  "nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste": en interpersonel kommunikationstjeneste, der ikke etablerer forbindelse til det offentlige telefonnet, hverken ved brug af tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller internationale telefonnummerplaner, eller ved at muliggøre kommunikation med et eller flere numre i nationale eller internationale telefonnummerplaner

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(-ae)  "slutbruger": en fysisk eller juridisk person, der anvender eller anmoder om en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(-af)  "bruger": en fysisk person, som anvender en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at abonnere på den pågældende tjeneste.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c)  ”elektroniske kommunikationsmetadata": data, der behandles i et elektronisk kommunikationsnet med henblik på at videresende, distribuere eller udveksle elektronisk kommunikationsindhold, herunder data, som anvendes til at spore og identificere kilden til og modtageren af en kommunikation, data vedrørende enhedens placering genereret i forbindelse med levering af elektroniske kommunikationstjenester, dato, tidspunkt, varighed for kommunikationen samt kommunikationstypen.

(c)  "elektronisk kommunikationsmetadata": data vedrørende en bruger- eller elektronisk kommunikationstjeneste, der behandles med det formål at overføre, distribuere eller udveksle indholdet af elektronisk kommunikation, og alle andre kommunikationsrelaterede data, der behandles til udførelse af tjenesten, hvilket ikke betragtes som indhold. herunder data til at spore og identificere kilden til og modtageren af en kommunikation, og dato, tid, varighed og kommunikationstype. det omfatter data, der transmitteres eller udsendes af terminaludstyret for at identificere brugernes kommunikationer og/eller terminaludstyret eller dets placering og gør det muligt at oprette forbindelse til et netværk eller til en anden enhed;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(f)  ”direkte markedsføringsmeddelelse": enhver form for reklame, uanset om den er skreven eller talt, som er sendt til en eller flere identificerede eller identificerbare slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester, herunder brugen af automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer med eller uden menneskelig interaktion, e-mail, sms osv.

(f)  "direkte markedsføringsmeddelelse": enhver form for reklame, uanset om den er i et skrevet-, talt- eller videoformat, sendt eller præsenteret for en eller flere identificerede eller identificerbare slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester, herunder brugen af automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer med eller uden menneskelig interaktion, e-mail, sms osv.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fortroligheden af elektroniske kommunikationsdata

Fortroligheden af elektronisk kommunikation

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Elektroniske kommunikationsdata skal behandles fortroligt. Påvirkning af elektroniske kommunikationsdata, f.eks. aflytning, registrering, lagring, overvågning, skanning og andre former for opfangelse, overvågning eller behandling af elektroniske kommunikationsdata foretaget af andre end slutbrugerne er forbudt, dog med forbehold af undtagelserne i denne forordning.

Elektroniske kommunikation skal behandles fortroligt. Påvirkning af elektronisk kommunikation i hvile eller transit, som f.eks. aflytning, registrering, lagring, overvågning, skanning og andre former for opfangelse, overvågning eller enhver behandling af elektronisk kommunikation foretaget af andre end brugerne er forbudt, dog med forbehold af undtagelserne i denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fortroligheden af elektronisk kommunikation skal også omfatte terminaludstyr og maskine-til-maskine-kommunikation, når de relaterer sig til en bruger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Tilladt behandling af elektroniske kommunikationsdata

Lovlig behandling af elektroniske kommunikationsdata

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Leverandører af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester må behandle elektroniske kommunikationsdata, hvis:

1.  Leverandører af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester må kun behandle elektroniske kommunikationsdata, hvis:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  det er nødvendigt for at gennemføre videresendelsen af meddelelsen i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske, eller

(a)  det er teknisk absolut nødvendigt at gennemføre videresendelsen af meddelelsen i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske; eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b)  det er nødvendigt for at bevare eller genoprette sikkerheden i de elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller for at afsløre tekniske svigt og/eller fejl i videresendelsen af den elektroniske kommunikation i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske.

(b)  det er teknisk absolut nødvendigt for at bevare eller genoprette sikkerheden i de elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller for at afsløre tekniske svigt og/eller fejl i videresendelsen af den elektroniske kommunikation i den periode, der er teknisk nødvendig, for at dette kan ske.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester må behandle elektroniske kommunikationsmetadata, hvis:

2.  Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester må kun behandle elektroniske kommunikationsmetadata, hvis:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  det er nødvendigt for at leve op til de obligatoriske krav til tjenestekvalitet, som fremgår af [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation] eller af forordning (EU) 2015/212028 i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske,f eller

(a)  det er absolut nødvendigt for at leve op til de obligatoriske krav til tjenestekvalitet, som fremgår af [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation] eller af forordning (EU) 2015/212028 i den periode, der er teknisk nødvendig, for at dette kan ske; eller

__________________

__________________

Europa-Parlamentets og Rådets 28 forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1-18).

Europa-Parlamentets og Rådets 28 forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1-18).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b)  det er nødvendigt for at fakturere, beregne afregning for samtrafik, opdage og stoppe bedrageri med, misbrug af eller abonnement på elektroniske kommunikationstjenester, eller

(b)  det er absolut nødvendigt for at fakturere, beregne afregning for samtrafik, opdage eller stoppe bedragerisk brug eller misbrug af elektroniske kommunikationstjenester; eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c)  den pågældende slutbruger har givet samtykke til behandlingen af sine kommunikationsmetadata til et eller flere specifikke formål, herunder levering af specifikke tjenester til nævnte slutbrugere, forudsat at det eller disse formål ikke kunne opnås ved at behandle anonymiserede oplysninger.

(c)  efter at have modtaget alle relevante oplysninger om den påtænkte behandling på et klart og letforståeligt sprog, der er afgivet særskilt fra leverandørens vilkår, har den pågældende bruger eller de pågældende brugere givet deres specifikke samtykke til behandlingen af deres kommunikationsmetadata til en eller flere bestemte formål, herunder til levering af specifikke tjenester til sådanne brugere, forudsat at formålet eller formålene ikke kunne opfyldes uden behandling af sådanne metadata.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2a)  Med henblik på stk. 2, litra c), hvor en form for behandling af metakommunikation af elektronisk kommunikation, navnlig i form af brug af nye teknologier og under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål kan medføre en højere risiko for 'fysiske personers' rettigheder og frihedsrettigheder, finder artikel 35 og 36 i forordning (EU) 2016/679 anvendelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  med henblik på at levere specifikke tjenester til en slutbruger, hvis den eller de pågældende slutbruger eller slutbrugere har givet samtykke til behandling af vedkommendes elektroniske kommunikationsindhold, og tjenesten ikke kan leveres uden behandling af dette indhold; eller

(a)  med henblik på at levere specifikke tjenester som en bruger har bedt om, hvis de pågældende brugere har givet deres specifikke samtykke til behandling af deres elektroniske kommunikationsindhold, og den specifikke tjeneste ikke kan leveres uden behandling af dette indhold; eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b)  hvis alle slutbrugere har givet samtykke til behandling af deres elektroniske kommunikationsindhold til et eller flere specifikke formål, som ikke kan opnås ved behandling af anonymiserede oplysninger, og leverandøren har hørt tilsynsmyndigheden. Stk. 2 og 3 i artikel 36 i forordning (EU) 2016/649 finder anvendelse på høringen af tilsynsmyndigheden.

(b)  hvis alle brugere har givet samtykke til behandling af deres elektroniske kommunikationsindhold til et eller flere specifikke formål, som ikke kan opnås ved behandling af anonymiserede oplysninger, og leverandøren har hørt tilsynsmyndigheden. Stk. 2 og 3 i artikel 36 i forordning (EU) 2016/649 finder anvendelse på høringen af tilsynsmyndigheden.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  Med henblik på levering af en tjeneste, der udtrykkeligt er anmodet af en elektronisk kommunikationstjenestes bruger, for deres rent individuelle eller individuelt arbejdsrelaterede brug, kan udbyderen af den elektroniske kommunikationstjeneste alene behandle elektroniske kommunikationsdata til levering af den eksplicit anmodet tjeneste og uden samtykke fra alle brugere, hvor en sådan forespurgt behandling kun har en virkning i forhold til den bruger, der har anmodet om tjenesten, og ikke har en negativ indvirkning på en anden brugers eller andre brugeres grundlæggende rettigheder. Et sådant specifikt samtykke fra brugeren skal udelukke udbyderen fra behandling af disse data til andre formål.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3b.  Hverken udbydere af elektroniske kommunikationstjenester eller nogen anden part skal yderligere behandle elektroniske kommunikationsdata indsamlet på grundlag af denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 3, litra a) og b) skal leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette det elektroniske kommunikationsindhold eller anonymisere de pågældende data, når den eller de tilsigtede modtager eller modtagere har modtaget det elektroniske kommunikationsindhold. Disse data må lagres og opbevares af slutbrugerne eller af en tredjepart, som er blevet betroet at lagre, opbevare eller på andre måder behandle dataene i henhold til forordning (EU) 2016/679.

1.  Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 3, litra a) og b) skal leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette det elektroniske kommunikationsindhold, når den eller de tilsigtede modtager eller modtagere har modtaget det elektroniske kommunikationsindhold. Disse data må lagres og opbevares af brugerne eller af en specifik anden part, som er blevet betroet at lagre, opbevare eller på andre måder behandle data.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Når behandling af elektroniske kommunikationsmetadata finder sted med henblik på fakturering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra b), må de relevante metadata opbevares indtil udløbet af den periode, hvori der retligt kan klages over regningen eller betaling kan opkræves i overensstemmelse med national lovgivning.

3.  Når behandling af elektroniske kommunikationsmetadata finder sted med henblik på fakturering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra b), må de strengt nødvendige metadata opbevares indtil udløbet af den periode, hvori der retligt kan klages over regningen eller betaling kan opkræves i overensstemmelse med national lovgivning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Beskyttelse af oplysninger, der opbevares på eller vedrører slutbrugerens terminaludstyr

Beskyttelse af oplysninger, der opbevares på eller vedrører brugerens terminaludstyr

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Anvendelse af terminaludstyrets databehandlings- og opbevaringsfunktioner og indsamling af oplysninger fra slutbrugeres terminaludstyr, herunder om software og hardware, er forbudt for andre end de pågældende slutbrugere, medmindre:

1.  Anvendelse af terminaludstyrets databehandlings- og opbevaringsfunktioner og indsamling af oplysninger fra brugerens terminaludstyr eller tilgængeliggørelse af oplysningerne på terminaludstyret, herunder oplysninger om eller som er genereret af udstyrets software og hardware, er forbudt for andre end den pågældende bruger, medmindre:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  det er nødvendigt med det formål at videresende en elektronisk kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, eller

(a)  det er teknisk absolut nødvendigt med det formål at videresende en elektronisk kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet; eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b)  slutbrugeren har givet sit samtykke eller

(b)  brugeren har givet sit særlige samtykke, som ikke er obligatorisk for at få adgang til tjenesten, eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c)  det er nødvendigt for at levere en informationssamfundstjeneste, som slutbrugeren har bestilt, eller

(c)  det er teknisk absolut nødvendigt for at levere en informationssamfundstjeneste, som brugeren har bestilt; eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d)  det er nødvendigt til måling af internetbesøgende, forudsat at en sådan måling gennemføres af leverandøren af den informationssamfundstjeneste, som slutbrugeren har bestilt.

(d)  hvis det er teknisk nødvendigt til måling af internetbesøgende af den informationssamfundstjeneste, som slutbrugeren har bestilt, forudsat at en sådan måling gennemføres af leverandøren eller på vegne af leverandøren eller af et uafhængigt webanalysebureau, der handler i offentlighedens interesse eller til videnskabeligt formål og yderligere forudsat, at ingen personlige data gøres tilgængelig for nogen anden part, og at en sådan måling af internetbesøgende ikke har negativ indvirkning på brugerens grundlæggende rettigheder;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(da)  hvis det er nødvendigt for en sikkerhedsopdatering, forudsat at:

(i)   sikkerhedsopdateringer er diskret pakket og ikke på nogen måde ændrer de personlige indstillinger, som brugeren har valgt;

(ii)   brugeren informeres på forhånd, hver gang en opdatering installeres; og

iii)   brugeren har mulighed for at slukke for den automatiske installation af disse opdateringer;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(db)  hvis det er nødvendigt i forbindelse med ansættelsesforhold, hvor:

(i)   arbejdsgiveren leverer bestemt udstyr;

(ii)   medarbejderen er brugeren af dette udstyr og

iii)   forstyrrelsen er strengt nødvendig for medarbejderens anvendelse af udstyret.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.  Ingen bruger bør nægtes adgang til nogen informationssamfundstjeneste eller funktionalitet, uanset om denne tjeneste er betalt eller ej, med den begrundelse, at han eller hun ikke har givet sit samtykke i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), til behandling af personlige oplysninger og/eller brugen af lagringsmuligheder for hans eller hendes terminaludstyr, som ikke er nødvendige for at levere denne tjeneste eller funktionalitet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  det udelukkende gøres i den nødvendige periode for at etablere en forbindelse, eller

(a)  det udelukkende gøres i den nødvendige periode med det ene formål at etablere en forbindelse, som brugeren har bedt om; eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(aa)  brugeren er blevet informeret og har givet samtykke; eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(ab)  dataene er anonymiseret, og risikoen er tilstrækkeligt formindsket.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b)  der vises en klar og fremtrædende meddelelse, der som minimum oplyser om de forskellige typer indsamling, deres formål, den ansvarlige for indsamlingen samt andre oplysninger, som er påkrævet i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/679, når der indsamles personoplysninger, samt eventuelle foranstaltninger, som slutbrugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at stoppe eller minimere indsamlingen.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Indsamlingen af disse oplysninger er betinget af, at der er anvendt hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at opretholde et sikkerhedsniveau, som er passende i forhold til risiciene, jf. artikel 32 i forordning (EU) 2016/679.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a.  I forbindelse med stk. 2, litra ab) skal de følgende styringsværktøjer anvendes for at mindske risici:

(a)   formålet med dataindsamlingen fra terminaludstyret er begrænset til udelukkende statistisk tælling; og

(b)   sporingen skal begrænses i tid og rum i det omfang, det er strengt nødvendigt for dette formål; og

(c)   dataene slettes eller anonymiseres umiddelbart efter formålet er opfyldt; og

(d)   brugerne får effektive fravalgsmuligheder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2b.  De oplysninger, der henvises til i stk. 2, litra aa) og ab), fremlægges i en klar og fremtrædende meddelelse, der fastsætter, hvordan oplysningerne skal indsamles, formålet med indsamling, den person, der er ansvarlig for det og andre oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/679, hvor personoplysninger indsamles. Indsamlingen af disse oplysninger er betinget af, at der er anvendt hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at opretholde et sikkerhedsniveau, som er passende i forhold til risiciene, jf. artikel 32 i forordning (EU) 2016/679.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  De oplysninger, der skal fremlægges i henhold til punkt (b) i stk. 2, kan gives sammen med standardiserede ikoner for at give et meningsfuldt overblik over indsamlingen af oplysninger på en klart synlig, letforståelig og letlæselig måde.

3.  De oplysninger, der skal fremlægges i henhold til punkt (aa) og ab) i stk. 2, kan gives sammen med standardiserede ikoner for at give et meningsfuldt overblik over indsamlingen af oplysninger på en klart synlig, letforståelig og letlæselig måde.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Med forbehold af stk. 1 kan samtykke, hvor det er teknisk muligt, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), afgives ved hjælp af passende tekniske indstillinger i en softwareapplikation, der muliggør adgang til internettet.

2.  Med forbehold af stk. 1 kan samtykke, hvor det er teknisk muligt, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), afgives ved hjælp af tekniske specifikationer af elektroniske kommunikationstjenester. Når sådanne tekniske specifikationer anvendes af brugeren, skal de være bindende for og kunne gøres gældende over for enhver anden part.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Slutbrugere, der har givet samtykke til behandling af elektroniske kommunikationsdata som angivet i artikel 6, stk. 2, litra c) og artikel 6, stk. 3, litra a) og b) skal have mulighed for til enhver tid at trække deres samtykke tilbage, jf. artikel 7, stk. 3 i forordning (EU) 2016/679, og de skal mindes om muligheden hver sjette måned, så længe databehandlingen finder sted.

3.  Brugere, der har givet samtykke til behandling af elektroniske kommunikationsdata som angivet i artikel 6, stk. 2, litra c) og artikel 6, stk. 3, litra a) og b), artikel 8, stk. 1 litra b) og artikel 8, stk. 2, litra aa) skal have mulighed for til enhver tid at trække deres samtykke tilbage, jf. artikel 7, stk. 3 i forordning (EU) 2016/679, og de skal mindes om muligheden hver sjette måned, så længe databehandlingen finder sted.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.   Software på markedet, som muliggør elektronisk kommunikation, herunder søgning og fremvisning af oplysninger på internettet, giver mulighed for at forhindre tredjeparter i at lagre oplysninger på en slutbrugers terminaludstyr eller i at behandle oplysninger, der er lagret på terminaludstyret.

1.   Software på markedet, som muliggør elektronisk kommunikation, herunder søgning og fremvisning af oplysninger på internettet, skal:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  som standard tilbyde beskyttelse for privatlivsindstillinger for at forhindre, at andre parter lagrer oplysninger på en brugers terminaludstyr og behandler oplysninger, der allerede er lagret på det pågældende udstyr;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b)  efter installation informere om og tilbyde brugeren mulighed for at ændre eller bekræfte privatlivsindstillinger, der er defineret i litra a), ved at kræve brugerens samtykke til en indstilling;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c)  gøre indstillingen, som er defineret i litra a) og b), let tilgængelig under brug af softwaren; og

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d)  tilbyde brugeren mulighed for at udtrykke specifikt samtykke gennem indstillingerne efter installationen af ​​softwaren.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.  I forbindelse med stk. 1, litra a) og b) skal indstillingerne indeholde et signal, der sendes til de andre parter for at informere dem om brugerens privatlivsindstillinger. Disse indstillinger skal være bindende og kunne gøres gældende for enhver anden part.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Softwaren oplyser i forbindelse med installationen slutbrugeren om mulighederne i privatlivsindstillingerne og kræver, at slutbrugeren vælger en indstilling, inden installationen kan fortsætte.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 11

udgår

Begrænsninger

1.  EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret kan gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger begrænse anvendelsesområdet for de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af artikel 5-8, hvis en sådan begrænsning respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og friheder og er en nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre en eller flere af de samfundsinteresser, der er fastsat i artikel 23, stk. 1, litra a) - e) i forordning (EU) 2016/679, eller kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse for sådanne interesser.

2.  Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester fastlægger interne procedurer til at besvare anmodninger om adgang til slutbrugeres elektroniske kommunikationsdata på grundlag af lovgivningsmæssige foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til stk. 1. De skal efter anmodning forelægge den kompetente tilsynsmyndighed oplysninger om disse procedurer, antallet af modtagne anmodninger, den anvendte retlige begrundelse og deres reaktion.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 11a

Begrænsninger i brugerens rettigheder

1.   EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som udbyderen er underlagt, kan ved lovgivningsmæssige foranstaltninger begrænse anvendelsesområdet af de forpligtelser og principper, der gælder for behandling af elektroniske kommunikationsdata, der er omhandlet i artikel 6-8 af denne forordning (EU) 2016/679, når en sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig, passende og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre en eller flere af de samfundsinteresser, der er fastsat i artikel 23, stk. 1, litra a) - d), i forordning (EU) 2016/679.

2.   Navnlig skal enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, som minimum indeholde specifikke bestemmelser, hvor det er relevant, i henhold til artikel 23, nr. 2 i forordning (EU) 2016/679.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 11b

Begrænsninger af kommunikationshemmelighed

1.   EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret kan gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger begrænse anvendelsesområdet for de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af artikel 5-8, hvis en sådan begrænsning respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og friheder og er en nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at garantere en eller flere af de følgende samfundsinteresser:

(a)   statens sikkerhed

(b)   forsvaret

(c)   den offentlige sikkerhed

(d)   forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Uanset om den opkaldende slutbruger har forhindret visning af det opkaldende nummer, skal leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester i tilfælde af opkald til en nødtjeneste tilsidesætte den manglende nummervisning og det manglende samtykke fra slutbrugeren til behandling af metadata på linjebasis for organisationer, der tager sig af nødkommunikation, herunder offentlige alarmcentraler, med henblik på at besvare denne type kommunikation.

1.  Uanset om den opkaldende slutbruger har forhindret visning af det opkaldende nummer, skal leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester i tilfælde af opkald til en nødtjeneste tilsidesætte den manglende nummervisning og det manglende samtykke fra brugeren til behandling af metadata på linjebasis for organisationer, der tager sig af nødkommunikation, herunder offentlige alarmcentraler, med henblik på at besvare denne type kommunikation.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  blokering af indgående opkald fra specifikke numre eller fra anonyme kilder

(a)  blokering af indkommende opkald fra bestemte numre eller numre med en bestemt kode eller præfix, der gør det klart, at der er tale om et markedsføringsopkald som omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra b), eller fra anonyme kilder;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b)  annullering af automatisk viderestilling fra en tredjepart til slutbrugerens terminaludstyr.

(b)  annullering af automatisk viderestilling fra en tredjepart til brugerens terminaludstyr.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser indhenter samtykke fra de slutbrugere, som er fysiske personer, inden deres personoplysninger opføres i fortegnelsen, og de indhenter følgelig samtykke fra slutbrugerne til medtagelse af data pr. kategori af personoplysninger i det omfang, sådanne oplysninger er relevante for fortegnelsen, hvilket afgøres af leverandøren af fortegnelsen. Leverandører giver slutbrugere, som er fysiske personer, mulighed for at kontrollere, rette og slette disse oplysninger.

1.  Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser eller leverandører af elektroniske kommunikationstjenester indhenter samtykke fra de slutbrugere, som er fysiske personer, inden deres personoplysninger opføres i fortegnelsen, og de indhenter følgelig samtykke fra slutbrugerne til medtagelse af data pr. kategori af personoplysninger i det omfang, sådanne oplysninger er relevante for fortegnelsen. Leverandører giver slutbrugere, som er fysiske personer, mulighed for at kontrollere, rette og slette disse oplysninger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Fysiske og juridiske personer kan gøre brug af elektroniske kommunikationstjenester til at sende direkte markedsføringsmeddelelser til slutbrugere, som er fysiske personer og har givet samtykke hertil.

1.  Fysiske eller juridiske personers brug af elektroniske kommunikationstjenester, herunder direkte opkald, automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer, herunder halvautomatiserede systemer, der forbinder opkaldspersonen med et menneske, fax, e-mail eller anden brug af elektroniske kommunikationstjenester med det formål at præsentere uanmodet eller direkte markedsføringskommunikation for slutbrugerne, må kun tillades for slutbrugere, der har givet deres forudgående samtykke.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  vise et nummer, hvorpå de kan kontaktes, eller

(a)  vise et nummer, hvorpå de kan kontaktes, og

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  Uanmodede markedsføringsmeddelelser bør være lette at genkende som sådanne, og de skal angive identiteten af ​​den juridiske eller fysiske person, der afsender meddelelsen, eller på vegne af hvem den sendes. Sådanne meddelelser skal give modtagerne de nødvendige oplysninger til at gøre brug af deres ret til at nægte yderligere skriftlige eller mundtlige markedsføringsmeddelelser.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte ved lov, at direkte markedsføringsopkald til slutbrugere, som er fysiske personer, kun er tilladt til de slutbrugere, som er fysiske personer, der ikke har frabedt sig at modtage denne type henvendelser.

4.  Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte ved lov, at direkte markedsføringsopkald til brugere kun er tilladt til de brugere, der ikke har frabedt sig at modtage denne type henvendelser. Medlemsstaterne skal fastsætte, at brugerne kan gøre indsigelse mod at modtage uanmodet kommunikation via en national Robinsonliste og derved også sikre, at brugeren kun skal fravælge én gang.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  Fysiske eller juridiske personer, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til at afsende direkte markedsføringsmeddelelser, informerer slutbrugerne om, at der er tale om direkte markedsføring samt om identiteten af den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne meddelelsen fremsendes, og de giver endvidere modtagerne de nødvendige oplysninger til at gøre brug af deres ret til på en nem måde at trække deres samtykke til at modtage flere markedsføringsmeddelelser tilbage.

6.  Fysiske eller juridiske personer, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til at afsende direkte markedsføringsmeddelelser, informerer slutbrugerne om, at der er tale om direkte markedsføring samt om identiteten af den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne meddelelsen fremsendes, og de giver endvidere modtagerne de nødvendige oplysninger til at gøre brug af deres ret til trække deres samtykke på en måde, der er gratis og lige så nem som at give samtykke til at modtage flere markedsføringsmeddelelser.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 26, stk. 2, der fastsætter den kode/eller det præfiks, der kendetegner markedsføringsopkald, jf. stk. 3, litra b).

7.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 26, stk. 1, der fastsætter den kode/eller det præfiks, der kendetegner markedsføringsopkald, jf. stk. 3, litra b).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Oplysning om konstaterede sikkerhedstrusler

Kommunikationsintegritet og information om sikkerhedsrisici

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvor der er særlig risiko for, at netsikkerheden og sikkerheden for elektroniske kommunikationstjenester kompromitteres, oplyser leverandøren af den elektroniske kommunikationstjeneste slutbrugerne herom. Hvis risikoen ligger uden for de foranstaltninger, der skal træffes af leverandøren, oplyseres slutbrugerne endvidere om, hvorledes sådanne risici i givet fald kan forebygges, og de omkostninger, der sandsynligvis vil være forbundet hermed, angives.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester skal sikre, at der er tilstrækkelig beskyttelse mod uautoriseret adgang eller ændringer af de elektroniske kommunikationsdata, og at transmissionens fortrolighed og sikkerhed også garanteres af typen af ​​de anvendte transmissionsmåder eller af den mest moderne end-to-end-kryptering af de elektroniske kommunikationsdata. Endvidere er dekryptering, dekompilering eller overvågning af sådanne kommunikationer forbudt, når der anvendes kryptering af elektroniske kommunikationsdata. Medlemsstaterne må ikke pålægge nogen forpligtelser på leverandører af elektroniske kommunikationstjenester, som vil føre til svækkelse af sikkerheden og krypteringen af deres net og tjenester.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvor der er særlig risiko for, at netsikkerheden og sikkerheden for elektroniske kommunikationstjenester kompromitteres, oplyser leverandøren af den elektroniske kommunikationstjeneste slutbrugerne herom. Hvis risikoen ligger uden for de foranstaltninger, der skal træffes af leverandøren, oplyses slutbrugerne endvidere om, hvorledes sådanne risici i givet fald kan forebygges.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For så vidt angår sikkerheden for netværk og tjenester og relaterede sikkerhedsforpligtelser finder forpligtelserne i artikel 40 i [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation] tilsvarende anvendelse på alle tjenester i denne forordnings anvendelsesområde.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(ba)  udarbejde retningslinjer for tilsynsmyndigheder vedrørende anvendelsen af ​​artikel 9, stk. 1 og de særlige forhold ved udtryk af samtykke fra retlige enheder;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(bb)  udstede retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis i overensstemmelse med litra b) med henblik på nærmere at angive kriterierne og kravene til typer af tjenester, der kan anmodes om til udelukkende individuelt eller arbejdsrelateret brug som omhandlet i artikel 6, stk. 3a);

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(bc)  udstede retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis i overensstemmelse med dette stykkes litra b) med henblik på nærmere at angive kriterierne og kravene for:

(i)  måling af internetbesøgende som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra d)

(ii)   sikkerhedsopdateringer som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra e)

(iii)  påvirkningen i forbindelse med medarbejderforhold som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra f)

(iv)  indsamling af oplysninger udsendt af terminaludstyret som omhandlet i artikel 8, stk. 2a og 2b og

(v)  softwareindstillinger som omhandlet i artikel 10, stk. 1 og stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Uden at det berører en eventuel administrativ klageadgang eller adgang til retsmidler, har enhver slutbruger af elektroniske kommunikationstjenester ret til at gøre brug af de samme retsmidler, der fremgår af artikel 77, 78 og 79 i forordning (EU) 2016/679.

1.  Uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler, har enhver slutbruger af elektroniske kommunikationstjenester ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted eller sit arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis slutbrugeren finder, at hans eller hendes rettigheder er blevet overtrådt under denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.  Uden at det berører andre administrative eller udenretslige klageadgange, har enhver slutbruger af elektroniske kommunikationstjenester ret til effektive retsmidler over for en juridisk bindende afgørelse truffet af en tilsynsmyndighed vedrørende ham eller hende. Slutbrugerne skal også have en sådan ret, hvis tilsynsmyndigheden ikke behandler en klage eller ikke underretter slutbrugeren inden for tre måneder om fremskridt eller resultatet af den indgivne klage. En sag mod en tilsynsmyndighed anlægges ved en domstol i den medlemsstat, hvor tilsynsmyndigheden er etableret.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1b.  Enhver slutbruger af kommunikationstjenesterne har ret til et effektivt retsmiddel, hvor han eller hun mener, at hans eller hendes rettigheder i henhold til denne forordning er blevet krænket. Disse sager mod en leverandør af elektronisk kommunikationstjeneste, leverandører af en offentligt tilgængelig fortegnelse, softwareleverandør, der muliggør elektronisk kommunikation eller personer, der sender kommercielle direkte markedsføringsmeddelelser eller indsamler oplysninger, der vedrører eller er lagret på slutbrugerens terminaludstyr, skal anlægges ved domstolene i den medlemsstat, hvor de er etableret. Alternativt kan en sådan sag anlægges for domstolen i den medlemsstat, hvor slutbrugeren har sit sædvanlige opholdssted.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a.  Slutbrugere har ret til at bemyndige en sammenslutning, som ikke arbejder med gevinst for øje, en organisation eller en sammenslutning til at indgive klagen på deres vegne, udøve den i stk. 1, 1a og 1b nævnte ret på deres vegne og til at udøve retten til at modtage kompensation som omhandlet i artikel 22 på deres vegne, hvis det er fastsat i medlemsstatens lovgivning. Sådanne organer, organisationer eller sammenslutninger skal være behørigt udformet i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat, have lovbestemte mål, der er i offentlighedens interesse, og være aktive på området for beskyttelsen af ​​de registreredes rettigheder og friheder med hensyn til beskyttelse af deres personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2b.  Medlemsstaterne kan fastsætte, uafhængigt af en bemyndigelse fra slutbrugeren, et organ, en organisation eller en sammenslutning, der har ret til at indgive en klage i den pågældende medlemsstat til den tilsynsmyndighed, der er kompetent i henhold til artikel 1, og til at udøve de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1a og 1b, hvis den/det har grund til at formode, at slutbrugerens rettigheder i henhold til denne forordning er blevet krænket.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Enhver slutbruger af elektroniske kommunikationstjenester, som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af denne forordning, har ret til erstatning fra skadevolder for den lidte skade, medmindre skadevolderen kan bevise, at denne på ingen måde er ansvarlig for den begivenhed, der gav anledning til skaden i overensstemmelse med artikel 82 i forordning (EU) 2016/679.

Enhver slutbruger af elektroniske kommunikationstjenester, som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af denne forordning, har ret til erstatning fra skadevolder for den lidte skade, medmindre skadevolderen kan bevise, at denne på ingen måde er ansvarlig for den begivenhed, der gav anledning til skaden.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a)  forpligtelserne for enhver juridisk eller fysisk person, der behandler elektroniske kommunikationsdata, jf. artikel 8

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(ba)  forpligtelserne for leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester, jf. artikel 12, 13 og 14;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(da)  forpligtelserne for leverandøren af en elektronisk kommunikationstjeneste, jf. artikel 17.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Overtrædelse af princippet om kommunikationshemmelighed, tilladt behandling af elektroniske kommunikationsdata og fristerne for sletning som omhandlet i artikel 5, 6 og 7 straffes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 med administrative bøder på op til EUR 20 000 000 eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, med op til 4 % af dens samlede globale årlige omsætning i det foregående regnskabsår, såfremt dette beløb er højere.

3.  Overtrædelse af princippet om kommunikationshemmelighed, tilladt behandling af elektroniske kommunikationsdata og fristerne for sletning som omhandlet i artikel 5 til 8 straffes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 med administrative bøder på op til EUR 20 000 000 eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, med op til 4 % af dens samlede globale årlige omsætning i det foregående regnskabsår, såfremt dette beløb er højere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Medlemsstaterne fastsætter reglerne for, hvilke sanktioner der er for overtrædelse af artikel 12, 13, 14 og 17.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

6.  En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Udvalg

Komitéprocedure

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen bistås af Kommunikationsudvalget, som er nedsat i henhold til artikel 110 i [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation]. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/201129.

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 93 i forordning (EU) nr. 2016/679. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/201129.

__________________

__________________

29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13-18).

29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13-18).