Fiskeriudvalget

2012/0162(COD)

30.1.2013

***I

UDKAST TIL BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

( COM(2012)0332 – C7‑0158/2012 – 2012/0162(COD) )

Fiskeriudvalget

Ordfører: Raül Romeva i Rueda

PR_COD_1amCom

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING.....5

BEGRUNDELSE.........................................................................................................................7

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ( COM(2012)0332 – C7‑0158/2012 – 2012/0162(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2012)0332 ),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0158/2012),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget ( A7-0000/2013 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 19

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Artikel 54 a (ny) – stk. 2

Or. en

Begrundelse

Det forekommer mere hensigtsmæssigt at tidsbegrænse delegationen af beføjelser og at forpligte Kommissionen til at aflægge rapport om sin udøvelse af delegerede beføjelser for at sikre en regelmæssig evaluering af og kritisk stillingtagen til anvendelsen af delegerede beføjelser.

BEGRUNDELSE

Den generelle baggrund

Ulovlig fangst af fisk kan ofte virke økonomisk attraktivt. Når fiskerne udøver fiskeri uden at overholde miljømæssige, sociale og andre standarder, kan de ofte sælge fangsten til en lavere pris. Grossister og detailhandlere vurderer således, at disse fisk er billigere at købe, dog uden altid at vide, at de er fanget ved ulovligt fiskeri.

Dette kan forklare manges udprægede mangel på entusiasme i forhold til IUU-forordningen. Det er let af princip at være imod ulovligt fiskeri. Faktisk er det svært ikke at være det. Men når modstanden mod ulovligt fiskeri kan medføre afbrydelser i forsyningen af fisk til det europæiske marked, reducere fortjenesten eller forstyrre handlen med EU's "vigtige" handelspartnere, bliver det meget vanskeligere at bekæmpe det ulovlige fiskeri. Det er i hvert tilfælde, hvad EU har oplevet i forhold til forordning nr. 1005/2008.

Kommissionens første forslag fra 2007 blev mødt med øjeblikkelig og stor fjendtlighed fra flere sider. Mange medlemsstater klagede over, at forordningen ville "forstyrre handlen" eller ville være for dyr og besværlig at gennemføre. Mange ønskede ikke, at EU-fartøjer skulle inkluderes i IUU-forordningens anvendelsesområde med den begrundelse, at det ikke var europæere, men andre, der udøvede IUU-fiskeri. Besynderligt nok kom den mest vedholdende modstand mod forslaget fra de nordiske lande, som er mest afhængige af handlen for at dække deres markeders behov, og som almindeligvis anses for at være de lande, der går mest ind for kontrol og sanktioner. Spanien accepterede næsten med det samme de grundlæggende principper i forslaget.

En række af Kommissionens generaldirektorater fremsatte lignende argumenter.

Kort sagt var det en "god ting" at holde taler mod IUU-fiskeri, men at skride til handling var en anden sag.

Nu, flere år senere, er denne forordning gældende. Indtil videre har Kommissionen givet otte lande[1] besked om, at de muligvis vil blive identificeret som tredjelande, der af Kommissionen betragtes som ikke-samarbejdende tredjelande i kampen mod IUU-fiskeri. En formel identifikation kan ske efter seks måneder og vil føre til handelssanktioner og andre sanktioner (artikel 38).

Denne udvikling skal påskønnes, om end den kun er et indledende skridt.

Disse lande er relativt små aktører set i et globalt IUU-perspektiv. Mange meget større lande er også på forskellig vis involveret i IUU-fiskeri som flagstat, kyststat, forarbejdende stat eller andet. Mulige lande i den forbindelse er bl.a. Korea, Rusland, Indonesien, Filippinerne, Thailand, Papua Ny Guinea og endda Kina. Dokumentationen skal være omfattende for at sikre en juridisk uomtvistelig identifikation af et land. Dette arbejde kan være tids- og ressourcekrævende, men Kommissionen må ikke vige tilbage fra dette. Kommissionen skal sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer til at undersøge andre lande og, hvis der er grundlag herfor, at identificere dem hurtigt og effektivt.

De samme kræfter og i store træk de samme argumenter, som var fremherskende i forbindelse med vedtagelsen af forordningen, findes stadig og er med til at besværliggøre fremskridt i kampen mod IUU-fiskeri.

Kommissionen har været ualmindelig længe om at underrette de otte lande, der er nævnt ovenfor, hvilket giver anledning til bekymring for, om viljen til fuldt ud at anvende den gældende forordning er til stede. Faktum er, at der fortsat ikke er fartøjer på EU's IUU-liste, der ikke stammer fra RFFO'ers lister. Det er vanskeligt at tro, at Kommissionen ikke har tilstrækkelige oplysninger om et eneste fartøj – under EU-flag eller et fremmed flag – der kunne begrunde optagelse på listen.

Overraskende nok forsvarede visse medlemsstater deres "partnerlande" i begyndelsen, da Kommissionen sendte sit udkast til listen over lande til medlemsstaterne. I sidste ende var det kun Det Forenede Kongerige, der var så oprørt over optagelsen af Belize og Sri Lanka, at landet undlod at stemme i forvaltningsudvalget.

Kommissionens og mange medlemsstaters frihandelsdagsorden synes fortsat at veje tungere i det politiske billede end behovet for at komme den praksis til livs, som en tidligere kommissær engang kaldte "havenes plage". Dette er sandsynligvis grunden til, at man ikke alvorligt har overvejet Korea, som EU for nylig har indgået en frihandelsaftale med.

IUU-fiskeri er en af de mest alvorlige trusler mod den marine biodiversitet og kan medføre problemer med fødevaresikkerheden i mange kystlande og udviklingslande.

I USA er kampen mod IUU-fiskeri omfattet af Magnuson-Stevens-loven. Landet offentliggør hvert andet år en liste over identificerede lande, der har fartøjer, som udøver IUU-fiskeri. For nylig offentliggjorde landet sin tredje liste. USA's liste omfatter en række store IUU-lande, som ikke er med på EU's beskedne liste, herunder Korea, Mexico og, pinligt nok, Spanien og Italien. Kommissionen bør straks henvende sig til amerikanerne for at sammenligne oplysninger og optage flere lande, hvis der er grundlag herfor. EU og USA har et aftalememorandum, hvorunder den slags kan gennemføres. Der er en tilsvarende aftale med Japan.

Parlamentet har flere gange vedtaget betænkninger og beslutninger, der skal tilskynde Kommissionen til at fortsætte kampen mod IUU-fiskeri med flest mulige ressourcer og ad flest mulige veje, blandt andet ved at begrænse incitamenter for omflagning, indsamle oplysninger om private aftaler, øge produktsporbarheden og forbedre det internationale samarbejde og den internationale udveksling af oplysninger. Alle Kommissionens tjenestegrene skal arbejde sammen for at finde metoder til sikring og fremme af en effektiv anvendelse af forordningen samt til gennemførelse af Unionens politikker og lovgivning.

EU's IUU-forordning er banebrydende – den er den eneste af sin slags i verden med et så omfattende anvendelsesområde og så omfattende foranstaltninger, som den åbner mulighed for. Lovgivning af denne type er dog kun noget værd, hvis den bliver udnyttet fuldt ud. Hvis man begrænser brugen af lovgivningen til et lidet imponerende antal IUU-aktører, risikerer man, at man åbner op for eller ligefrem opfordrer til, at den betragtes som en papirtiger – en hul genstand, som EU kan prale af, men som andre ikke behøver at frygte.

Med Lissabontraktaten er der indført et nyt normhierarki bestående af tre niveauer. Første niveau er de lovgivningsmæssige retsakter, som vedtages af lovgiverne efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse som ligestillede lovgivere (jf. artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde - TEUF), eller efter særlige lovgivningsprocedurer. Endvidere kan lovgiveren delegere beføjelsen til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse uvæsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt, til Kommissionen (de såkaldte delegerede retsakter som defineret i artikel 290, stk. 1, i TEUF). Sådanne delegerede retsakter udgør det andet normniveau. Juridisk bindende EU-retsakter kan også tillægge Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, når det er nødvendigt med ensartede betingelser for gennemførelsen af disse EU-retsakter. På dette grundlag vedtager Kommissionen såkaldte gennemførelsesretsakter (jf. artikel 291 i TEUF), som udgør det tredje niveau.

Det er ikke altid helt klart, hvilken type retsakt der skal vælges. Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter har i sammenligning med lovgivningsmæssige retsakter den fordel, at de gør det muligt at reagere hurtigt på en ny situation. Mens den almindelige lovgivningsprocedure og brugen af delegerede retsakter garanterer Parlamentet deltagelse på lige fod med Rådet, udelukker brugen af gennemførelsesretsakter de facto Parlamentet, siden dets ret til indsigt ikke forpligter Kommissionen til at følge Parlamentets holdning.

Kommissionens forslag

I forbindelse med tilpasningen af forordning (EF) nr. 1005/2008 til de nye regler i TEUF har Kommissionen udarbejdet et forslag, ifølge hvilket de beføjelser, som Kommissionen tillægges i henhold til nævnte forordning, er blevet opdelt i foranstaltninger, der har karakter af hhv. gennemførelse og delegation. De foreslåede ændringer vedrører overordnet set kun de typer retsakter, der skal vedtages, og ændrer ikke foranstaltningernes indhold. Der er kun en væsentlig ændring af den procedure, der anvendes, når identificerede tredjelande optages på en liste over ikke-samarbejdende tredjelande eller fjernes herfra.

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at indrømme fritagelse fra kravet om fiskerfartøjers meddelelse af oplysninger eller at fastsætte andre frister for disse meddelelser, fastsætte benchmarks for inspektion af landinger eller omladninger foretaget af tredjelandsfiskerfartøjer, tilpasse fangstattestordningen for visse fiskevarer fanget af små fiskerfartøjer, herunder eventuelt give tilladelse til, at der anvendes en forenklet fangstattest, ændre listen over varer, der ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde, tilpasse fristen for indgivelse af fangstattesten alt efter, hvilken type fiskevarer der er tale om, hvor langt der er til indgangsstedet, eller hvilke transportmidler der anvendes, fastsætte betingelserne for udstedelse, ændring og inddragelse af certifikater som godkendt økonomisk aktør eller for suspension eller ophævelse af status som godkendt økonomisk aktør samt reglerne om gyldigheden af certifikater som godkendt økonomisk aktør og fastsætte EU-kriterier for verifikation inden for rammerne af en risikoanalyse.

Kommissionen foreslår, at den tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelse af formularerne til forhåndsmeddelelser, fastlæggelse af procedurerne for indgivelse af landings- og omladningserklæringen og de formularer, der anvendes i forbindelse hermed, godkendelse efter aftale med flagmedlemsstaterne af fangstattester, der er udarbejdet, valideret eller fremsendt elektronisk eller baseret på elektroniske sporingssystemer, der sikrer, at myndighederne anvender samme kontrolniveau, opstilling og ændring af listen over fangstdokumentationsordninger, der er vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, og som opfylder EU's IUU-forordning, fastsættelse af fælles betingelser, som skal gælde i alle medlemsstater for de procedurer og formularer, der skal anvendes ved ansøgning om og udstedelse af certifikater som godkendt økonomisk aktør, regler om kontrol af sådanne aktører og om udveksling af oplysninger mellem den godkendte økonomiske aktør og medlemsstaternes myndigheder, medlemsstaterne imellem og mellem medlemsstaterne og Kommissionen, opstilling af EU-listen over IUU-fartøjer, fjernelse af fartøjer fra EU-listen over IUU-fartøjer, opførelse på EU-listen over IUU-fartøjer af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationers lister over IUU-fartøjer, identifikation af ikke-samarbejdende tredjelande, optagelse af identificerede tredjelande på en liste over ikke-samarbejdende tredjelande, fjernelse af tredjelande fra listen over ikke-samarbejdende tredjelande, vedtagelse af hasteforanstaltninger over for tredjelande under specifikke omstændigheder, fastlæggelse af formatet for medlemsstaternes fremsendelse af oplysninger om observerede fartøjer og fastsættelse af regler om gensidig bistand.

Ordførerens holdning

Ordføreren er i store træk tilfreds med de ændringer, som Kommissionen har valgt at foreslå. Ordføreren er dog af den opfattelse, at delegation af beføjelser, når der er stillet forslag om delegerede retsakter, bør tidsbegrænses for at muliggøre en regelmæssig evaluering af brugen heraf.