Fiskeriudvalget

 

2012/0208(COD)

8.5.2013

***I

UDKAST TIL BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer

( COM(2012)0432 – C7‑0211/2012 – 2012/0208(COD) )

Fiskeriudvalget

Ordfører: Rareş-Lucian Niculescu

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

       *     Høringsprocedure

   ***     Godkendelsesprocedure

  ***I     Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

 ***II     Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III     Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING.....5

BEGRUNDELSE.......................................................................................................................13

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer

( COM(2012)0432 – C7‑0211/2012 – 2012/0208(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2012)0432 ),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0211/2012),

–   der henviser til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse af 14. november 2012 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

–   der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer[2],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget ( A7-0000/2012 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Kommissionen bør med henblik på anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 850/98 tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår:

(3) Kommissionen bør med henblik på en effektiv ajourføring af denne forordning, så den afspejler de tekniske og videnskabelige fremskridt, tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår:

– opdelingen af regioner i geografiske områder

– opdelingen af regioner i geografiske områder

– ændring af regler om betingelserne for anvendelsen af visse maskestørrelseskombinationer

– ændring af regler om betingelserne for anvendelsen af visse maskestørrelseskombinationer

– fastlæggelse af detaljerede regler for, hvordan den procentvise andel for målarter, der tages af mere end ét fiskerfartøj, nås, for at sikre, at disse procentsatser overholdes af alle fartøjer, der deltager i fiskeriet

– fastlæggelse af detaljerede regler for, hvordan den procentvise andel for målarter, der tages af mere end ét fiskerfartøj, nås, for at sikre, at disse procentsatser overholdes af alle fartøjer, der deltager i fiskeriet

– vedtagelse af regler om de tekniske beskrivelser og metoden for anvendelse af tilladte anordninger, der kan fastgøres til fiskeredskabet, og som ikke obstruerer eller reducerer nettets effektive maskestørrelse

– vedtagelse af regler om de tekniske beskrivelser og metoden for anvendelse af tilladte anordninger, der kan fastgøres til fiskeredskabet, og som ikke obstruerer eller reducerer nettets effektive maskestørrelse

– betingelserne for, hvornår fartøjer med en længde overalt på over otte meter må anvende bomtrawl i visse farvande i Unionen

–betingelserne for, hvornår fartøjer med en længde overalt på over otte meter må anvende bomtrawl i visse farvande i Unionen

– foranstaltninger til imødegåelse af uventet små eller store rekrutteringer af unge organismer, ændringer i migrationsmønstre eller andre ændringer i fiskebestandenes bevaringsstatus, med øjeblikkelig virkning.

– foranstaltninger til imødegåelse af uventet små eller store rekrutteringer af unge organismer, ændringer i migrationsmønstre eller andre ændringer i fiskebestandenes bevaringsstatus, med øjeblikkelig virkning

 

- retsakter til fastlæggelse af, hvilke redskaber der anses for at have samme høje selektivitet, hvad angår fiskeri af jomfruhummer i ICES-underområde VI

 

- retsakter til udelukkelse af en medlemsstats specifikke fiskerier i ICES-underområde VIII, IX, X, fra anvendelsen af visse bestemmelser for gællegarn, indfiltringsgarn og toggergarn ved et meget lavt niveau af bifangster af hajer og udsmid.

Or. en

Begrundelse

Der er behov for mere detaljerede præciseringer vedrørende delegation af beføjelser.

 

Ændringsforslag 2

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Forordning (EF) nr. 850/98

Artikel 2 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. De i stk. 1 nævnte regioner kan, bl.a. på grundlag af definitionerne i stk. 2, opdeles i geografiske områder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a vedrørende opdelingen af regioner i geografiske områder med henblik på at identificere de geografiske områder, hvor der skal anvendes særlige tekniske bevarelsesforanstaltninger.

3. De i stk. 1 nævnte regioner kan, bl.a. på grundlag af definitionerne i stk. 2, opdeles i geografiske områder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a vedrørende opdelingen af regioner med henblik på at identificere de geografiske områder, hvor der skal anvendes særlige tekniske bevarelsesforanstaltninger.

Or. en

Begrundelse

Den foreslåede tekst er overflødig.

 

Ændringsforslag 3

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 7a (nyt)

Forordning (EF) nr. 850/98

Artikel 29 d – stk. 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

7a) Artikel 29d, stk. 7, affattes således:

 

"7. Som undtagelse fra stk. 1 er det tilladt at fiske efter jomfruhummer i det i dette stykke omhandlede område, forudsat at:

 

a) de fiskeredskaber, der anvendes, er udstyret med en sorteringsrist i overensstemmelse med punkt 2-5 i bilag XIVa eller et kvadratmaskepanel som beskrevet i bilag XIVc eller udgør øvrige fiskeredskaber med samme høje selektivitet

 

b) fiskeredskabet har en mindstemaskestørrelse på 80 mm

 

c) jomfruhummer mindst udgør 30 % i vægt af den fangstmængde, der beholdes om bord.

 

Kommissionen vedtager på grundlag af den positive udtalelse fra STECF delegerede retsakter til fastlæggelse af, hvilke redskaber der anses for at have samme høje selektivitet, jf. litra a)."

Or. en

Begrundelse

Ovennævnte vedrører ikke ensartede betingelser for anvendelsen af forordningen i henhold til artikel 291 i TEUF. Der er rent faktisk tale om undtagelser og dermed ændringer i henhold til artikel 290 i TEUF.

 

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 8

Forordning (EF) nr. 850/98

Artikel 34 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. De tekniske regler for måling af maskineffekt og redskabsdimensioner fastlægges ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de tekniske regler for måling af redskabsdimensioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Or. en

Begrundelse

Artikel 39, 40 og 41 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik giver allerede en ramme for overvågning, certificering og verificering af fiskerfartøjers maskineffekt.

 

Ændringsforslag   5

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 8 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 850/98

Artikel 34 b – stk. 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

8a) Artikel 34b, stk. 11, affattes således:

 

"11. Kommissionen kan efter høring af STECF vedtage delegerede retsakter til udelukkelse af en medlemsstats specifikke fiskerier i ICES-underområde VIII, IX, X, fra anvendelsen af stk. 1-9, hvis oplysninger fra medlemsstaterne viser, at disse fiskerier resulterer i et meget lavt niveau af bifangster af hajer og udsmid."

Or. en

Begrundelse

Ovennævnte vedrører ikke ensartede betingelser for anvendelsen af forordningen i henhold til artikel 291 i TEUF. Der er rent faktisk tale om undtagelser og dermed ændringer i henhold til artikel 290 i TEUF.

 

 

Ændringsforslag       6

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 11

Forordning (EF) nr. 850/98

Artikel 48 a (nyt) – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. De delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 4, litra c), artikel 4, stk. 5, litra b), artikel 16, stk. 2, artikel 29, stk. 6, og artikel 45, stk. 1, tillægges for en ubegrænset periode.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 4, litra c), artikel 4, stk. 5, litra b), artikel 16, stk. 2, artikel 29, stk. 6, artikel 29d, stk. 7, artikel 34b, stk. 11 og artikel 45, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på tre år fra …*. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder før udløbet af treårsperioden. Delegationen forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

 

______________

 

* EUT: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Or. en

 

Begrundelse

Det forekommer mere hensigtsmæssigt at tidsbegrænse delegationen af beføjelser og at forpligte Kommissionen til at aflægge rapport om sin udøvelse af delegerede beføjelser for at sikre en regelmæssig evaluering af og kritisk stillingtagen til anvendelsen af delegerede beføjelser.

 

 

Ændringsforslag       7

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 11

Forordning (EF) nr. 850/98

Artikel 48 a (ny) – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. De delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 4, litra c), artikel 4, stk. 5, litra b), artikel 16, stk. 2, artikel 29, stk. 6, og artikel 45, stk. 1, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3. De delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 4, litra c), artikel 4, stk. 5, litra b), artikel 16, stk. 2, artikel 29, stk. 6, artikel 29d, stk. 7, artikel 34b, stk. 11 og artikel 45, stk. 1, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Or. en

 

 

Ændringsforslag       8

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 11

Forordning (EF) nr. 850/98

Artikel 48 a (ny) – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 4, litra c), artikel 4, stk. 5, litra b), artikel 16, stk. 2, artikel 29, stk. 6, og artikel 45, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 4, litra c), artikel 4, stk. 5, litra b), artikel 16, stk. 2, artikel 29, stk. 6, artikel 29d, stk. 7, artikel 34b, stk. 11 og artikel 45, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller på Rådets initiativ.

Or. en

 

BEGRUNDELSE

Den generelle baggrund

 

Med Lissabontraktaten er der indført et nyt normhierarki bestående af tre niveauer. Første niveau er de lovgivningsmæssige retsakter, som vedtages af lovgiverne efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse som ligestillede lovgivere (jf. artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde - TEUF), eller efter særlige lovgivningsprocedurer. Endvidere kan lovgiveren delegere beføjelsen til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse uvæsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt, til Kommissionen (de såkaldte delegerede retsakter som defineret i artikel 290, stk. 1, i TEUF). Sådanne delegerede retsakter udgør det andet normniveau. Juridisk bindende EU-retsakter kan også tillægge Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, når det er nødvendigt med ensartede betingelser for gennemførelsen af disse EU-retsakter. På dette grundlag vedtager Kommissionen såkaldte gennemførelsesretsakter (jf. artikel 291 i TEUF), som udgør det tredje niveau.

 

Det er ikke altid helt klart, hvilken type retsakt der skal vælges. Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter har i sammenligning med lovgivningsmæssige retsakter den fordel, at de gør det muligt at reagere hurtigt på en ny situation. Mens den almindelige lovgivningsprocedure og brugen af delegerede retsakter garanterer Parlamentet deltagelse på lige fod med Rådet, udelukker brugen af gennemførelsesretsakter de facto Parlamentet, siden dets ret til indsigt ikke forpligter Kommissionen til at følge Parlamentets holdning.

 

Kommissionens forslag

 

I forbindelse med tilpasningen af forordning (EF) nr. 850/98 til de nye regler i TEUF har Kommissionen udarbejdet et forslag, ifølge hvilket de beføjelser, som Kommissionen tillægges i henhold til nævnte forordning, er blevet opdelt i foranstaltninger, der har karakter af hhv. gennemførelse og delegation. De foreslåede ændringer vedrører overordnet set kun de typer retsakter, der skal vedtages, og ændrer ikke foranstaltningernes indhold.

 

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår opdelingen af regioner i geografiske områder, ændring af reglerne for anvendelsen af maskestørrelseskombinationer, fastlæggelse af regler for, hvordan den procentvise andel for målarter, der tages af mere end ét fiskerfartøj, nås, for at sikre, at de pågældende fangstsammensætninger respekteres af alle de fartøjer, der deltager i fiskeriet, vedtagelse af regler om de tekniske beskrivelser og metoden for anvendelse af tilladte anordninger, der kan fastgøres til fiskeredskabet, og som ikke obstruerer eller reducerer nettets effektive maskestørrelse, betingelser for, hvornår fartøjer med en længde overalt på over otte meter må anvende bomtrawl og foranstaltninger til imødegåelse af uventet små eller store rekrutteringer af unge organismer, ændringer i migrationsmønstre eller andre ændringer i fiskebestandenes bevaringsstatus, med øjeblikkelig virkning.

 

Kommissionen foreslår, at den tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelse af tekniske regler for måling af maskestørrelser, kvadratmaskede net og trådtykkelse, tekniske regler vedrørende fremstilling af netmateriale, optegnelse over anordninger, der kan obstruere eller på anden måde reducere den effektive maskestørrelse i et fiskeredskab, fremsendelse af lister over fartøjer med en særlig fiskeritilladelse til at anvende bomtrawl, tekniske regler for måling af maskineffekt og redskabsdimensioner, foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at fiskeriindsatsen ikke overskrides i visse områder i ICES-afsnit IXa, og midlertidige foranstaltninger, hvis bevarelsen af bestande af marine organismer kræver øjeblikkelig indgriben.

 

Den 6. februar 2013 vedtog Europa-Parlamentet et bilag til sin beslutning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer[3]. Europa-Parlamentet erklærede i bilaget, at bestemmelserne i denne forordning vedrørende gennemførelsesretsakter var resultatet af et nøje afstemt kompromis. Med henblik på at opnå enighed ved førstebehandlingen inden forordning (EF) nr. 850/98 udløber ved udgangen af 2012, har Europa-Parlamentet accepteret muligheden af at anvende gennemførelsesretsakter i visse særlige tilfælde i forordning (EF) nr. 850/98. Europa-Parlamentet understregede imidlertid, at disse bestemmelser hverken må betragtes eller anvendes som præcedens for en forordning vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, navnlig Kommissionens forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer.

 

Ordførerens holdning

 

Ordføreren er i store træk tilfreds med de ændringer, som Kommissionen har valgt at foreslå. Ordføreren mener ikke desto mindre, at nogle af de foreslåede gennemførelsesretsakter ikke vedrører ensartede betingelser for anvendelsen af forordningen i henhold til artikel 291 i TEUF. Der er rent faktisk tale om undtagelser og dermed ændringer i henhold til artikel 290 i TEUF, hvorfor de bør betragtes som delegerede retsakter.

 

Ordføreren mener på den anden side, at artikel 39, 40 og 41 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik allerede giver en ramme for overvågning, certificering og verificering af fiskerfartøjers maskineffekt, hvorfor de ikke bør betragtes som gennemførelsesretsakter.

 

Ordføreren mener endvidere, at delegation af beføjelser, når der er stillet forslag om delegerede retsakter, bør tidsbegrænses for at muliggøre en regelmæssig evaluering af brugen heraf.

[1] EUT C 11 af 15.1.2013, s. 86.
[2] Vedtagne tekster P7_TA(2012)0448
[3] P7_TA(2012)0448 og P7_TA(2013)0044