Fiskeriudvalget

 

2017/0043(COD)

26.10.2017

***I

UDKAST TIL BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for små pelagiske bestande i Adriaterhavet og fiskeriet, der udnytter disse bestande

( COM(2017)0097 – C8-0095/2017 – 2017/0043(COD) )

Fiskeriudvalget

Ordfører: Ruža Tomašić

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

Ændringsforslag fra Parlamentet opstillet i to kolonner

 

Tekst, der udgår, er markeret med fede typer og kursiv i venstre kolonne. Tekst, der udskiftes, er markeret med fede typer og kursiv i begge kolonner. Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv i højre kolonne.

 

Den første og den anden linje i informationsblokken til hvert ændringsforslag angiver den relevante passage i det pågældende udkast til retsakt. Hvis et ændringsforslag angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder informationsblokken tillige en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt.

 

Ændringsforslag fra Parlamentet i form af en konsolideret tekst

 

Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌eller med overstregning. Ved udskiftninger markeres den nye tekst med fede typer og kursiv, og den udskiftede tekst slettes eller overstreges.

Som en undtagelse bliver rent tekniske justeringer, der er foretaget af de berørte tjenestegrene med henblik på udarbejdelsen af den endelige tekst, ikke markeret.

 

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  37

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for små pelagiske bestande i Adriaterhavet og fiskeriet, der udnytter disse bestande

( COM(2017)0097 – C8-0095/2017 – 2017/0043(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2017)0097 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk.2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0095/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, ([1])

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ( A8-0000/2017 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/201341 fastsætter reglerne for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik har bl.a. til formål at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på langt sigt, at der anvendes en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og at der gennemføres en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/201341 fastsætter reglerne for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik har bl.a. til formål at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige på langt sigt, at der anvendes en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og at der gennemføres en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang.

__________________

__________________

41Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

41 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

Or. en

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a)  I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 kræves der harmoniserede, pålidelige og nøjagtige datasæt for at kunne forvalte fiskeriet på basis af den bedste videnskabelige rådgivning, der er til rådighed.

Or. en

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a)  Adriaterhavet er en vigtig del af Middelhavet, som tegner sig for ca. en tredjedel af værdien af de samlede landinger.

Or. en

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  De gældende forvaltningsforanstaltninger for små pelagiske bestande i Adriaterhavet vedrører adgang til farvande, begrænsning af fiskeriindsatsen og tekniske foranstaltninger vedrørende de redskaber, der anvendes. Ifølge den videnskabelige rådgivning er en begrænsning af fangsterne det mest effektive middel til justering af fiskeridødeligheden og således det mest effektive forvaltningsværktøj for fiskeriet efter små pelagiske bestande43.

(5)  De gældende forvaltningsforanstaltninger for små pelagiske bestande i Adriaterhavet vedrører adgang til farvande, begrænsning af fiskeriindsatsen og tekniske foranstaltninger vedrørende de redskaber, der anvendes.

__________________

 

43 Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) "Assessment of Mediterranean Sea stocks" (vurdering af bestandene i Middelhavet) - del 2 (STECF-11-14).

 

Or. en

Begrundelse

Under hensyntagen til STECF's seneste rapport (STECF 16-14), som ved analyse af positive og negative virkninger af forskellige principper for ledelse har konkluderet, at tilgangen med en kombination af forskellige forvaltningsforanstaltninger (fangst, indsats kapacitetsgrænser) giver de bedste resultater, og at den individuelle tilgang for hver enkelt foranstaltning også medfører negative virkninger, foreslås det at slette følgende erklæring.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  For at nå den fælles fiskeripolitiks målsætninger skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse.

(6)  For at nå den fælles fiskeripolitiks målsætninger skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse.

Or. en

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Formålet med den flerårige plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, navnlig målsætningen om at nå og opretholde det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) for de berørte bestande, opnå en bæredygtig fiskerisektor og opstille en effektiv forvaltningsramme.

(8)  Formålet med den flerårige plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål.

Or. en

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastlægges på grundlag af de mål, der er fastsat i de flerårige planer.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Der bør fastsættes et mål for fiskeridødeligheden (F), som er i overensstemmelse med målsætningen om at opnå og opretholde MSY, i form af intervaller, som gør det muligt at opnå det maksimale bæredygtige udbytte (FMSY). Intervallerne, som skal være baseret på videnskabelig rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der er skal til for at kunne tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for det blandede fiskeri. FMSY-intervallerne er beregnet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), og de er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5% sammenlignet med MSY45.Intervallets øvre grænse er desuden fastsat således, at sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under Blim højst er 5%.

(12)  Det er hensigtsmæssigt at fastlægge referencepunkterne for biomasse, SSBpa (Biomasse-referencepunktet for forebyggende gydebestande) og SSBlim (referencepunkt for en bestands minimumsgydebiomasse), der svarer til målsætningen om at opnå og opretholde MSY (maksimalt bæredygtigt udbytte). Disse værdier bør være baseret på opdateret videnskabelig rådgivning.

__________________

 

45 Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) - Small pelagic stocks in the Adriatic Sea. Mediterranean assessments part 1 (STECF-15-14). [Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, EUR 27492 EN, JRC 97707, 52 sider., JRC 97707, 52 pp.] [The second part of this reference seems to be mistaken. OPOCE, please check.]

 

Or. en

Begrundelse

Udelukkende anvendelse af biomasse er mere relevant og giver en mere sikker værdi til forvaltning af små pelagiske arter, som er mere afhængige af miljøforhold end udnyttelse, i hvert fald til forbedring af den videnskabelige vurdering.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Med henblik på fastsættelse af fiskerimuligheder bør der være en tærskel for FMSY-intervaller ved normal brug og, forudsat at den berørte bestand anses for at være i god tilstand, en højere grænse for bestemte tilfælde. Det bør kun være muligt at fastsætte fiskerimuligheder til den højere grænse, hvis det på grundlag af videnskabelig rådgivning eller dokumentation er nødvendigt for at opfylde de mål, der er fastsat i nærværende forordning vedrørende blandet fiskeri, eller nødvendigt for at undgå at skade en bestand som følge af samspillet inden for en bestand eller mellem bestande eller for at begrænse udsving fra år til år i fiskerimulighederne.

(13)  For at nå målene i den flerårige plan bør målet for de enkelte arter være SSBpa. Det bør kun være muligt at fastsætte et højere mål, hvis det på grundlag af videnskabelig rådgivning eller dokumentation er nødvendigt for at opfylde de mål, der er fastsat i nærværende forordning vedrørende blandet fiskeri, eller nødvendigt for at undgå at skade en bestand som følge af samspillet inden for en bestand eller mellem bestande, eller hvis en af bestandene af små pelagiske arter er under SSBlim.

Or. en

Begrundelse

Udelukkende anvendelse af biomasse er mere relevant og giver en mere sikker værdi til forvaltning af små pelagiske arter, som er mere afhængige af miljøforhold end udnyttelse, i hvert fald indtil der sker en forbedring af den videnskabelige vurdering.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  For de bestande, som disse er til rådighed for, og med henblik på anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger er det nødvendigt at fastsætte bevarelsesreferencepunkter for ansjos- og sardinbestanden udtrykt som MSY Btrigger og Blim. Hvis bestandene reduceres til under MSY Btrigger, bør fiskeridødeligheden reduceres til under FMSY.

(15)  Med henblik på anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger er det nødvendigt at fastsætte bevarelsesreferencepunkter udtrykt som SSBlim og SSBpa for små pelagiske arter. Hvis bestandene reduceres til under SSBlim, bør der vedtages passende afhjælpende foranstaltninger for at bidrage til en hurtig genoprettelse af den pågældende bestand til niveauer over SSBpa.

Or. en

Begrundelse

Udelukkende anvendelse af biomasse er mere relevant og giver en mere sikker værdi til forvaltning af små pelagiske arter, som er mere afhængige af miljøforhold end udnyttelse, i hvert fald til forbedring af den videnskabelige vurdering.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Hvis bestandsstørrelsen reduceres til under referencepunktet Blim, bør der træffes yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Beskyttelsesforanstaltningerne bør omfatte en reduktion af fiskerimulighederne og specifikke bevarelsesforanstaltninger, når den videnskabelige rådgivning indikerer, at en bestand er truet. Disse foranstaltninger bør suppleres af andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige, som f.eks. foranstaltninger truffet af Kommissionen i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  For bestande, som der ikke foreligger referencepunkter for, bør forsigtighedstilgangen anvendes. Når det gælder de bestande, der tages som bifangst, bør der i mangel af videnskabelig rådgivning om minimumsniveauerne for gydebiomasse for sådanne bestande træffes specifikke bevarelsesforanstaltninger, hvis det af den videnskabelige rådgivning fremgår, at der er behov for sådanne foranstaltninger.

(17)  For bestande, som der ikke foreligger referencepunkter for, bør forsigtighedstilgangen anvendes.

Or. en

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 18 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

18a)  En fælles henstilling fra medlemsstaterne ved Adriaterhavet og en undersøgelse om tekniske specifikationer for notfartøjers net og deres indvirkning på bundfaunaen blev forelagt og revideret af uafhængige eksperter og STECF. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre en undtagelse fra artikel 13, stk. 3, andet afsnit, og punkt 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1967/2006.

Or. en

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 22

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Da fiskeriet efter små pelagiske bestande i Adriaterhavet udøves af fartøjer, der hovedsagelig foretager korte fangstrejser, bør kravet om forhåndsmeddelelse i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 tilpasses, således at der indgives forhåndsmeddelelse mindst halvanden time før det forventede ankomsttidspunkt i havn. Under hensyntagen til den begrænsede indvirkning, som fangstrejser, hvor der kun fanges meget små mængder fisk, har på de berørte bestande, bør der fastsættes en tærskel, således at der kun kræves forhåndsmeddelelse, når fartøjerne opbevarer mindst 1 t ansjos eller sardin om bord.

22)  Da fiskeriet efter små pelagiske bestande i Adriaterhavet udøves af fartøjer, der hovedsagelig foretager korte fangstrejser, bør kravet om forhåndsmeddelelse i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 tilpasses, således at der indgives forhåndsmeddelelse mindst halvanden time før det forventede ankomsttidspunkt i havn.

Under
hensyntagen til den begrænsede indvirkning, som fangstrejser, hvor der kun fanges meget små mængder fisk, har på de berørte bestande, bør der fastsættes en tærskel, således at der kun kræves forhåndsmeddelelse, når fartøjerne opbevarer mindst 1 t små pelagiske arter om bord.

Or. en

Begrundelse

På grund af en bestemt kyst og i betragtning af, at fiskepladserne er relativt tæt på havnene, er det nødvendigt at forudse kortere intervaller for forhåndsmeddelelser.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 24

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  Der bør fastsættes tærskler for fangster af ansjos og sardin, over hvilke et fiskerfartøj skal lande i en udpeget havn eller et sted tæt på kysten, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Desuden bør medlemsstaterne ved udpegelsen af disse havne eller kystnære steder anvende kriterierne i nævnte forordnings artikel 43, stk. 5, på en sådan måde, at der sikres en effektiv kontrol.

(24)  Der bør fastsættes tærskler for fangster af små pelagiske arter, over hvilke et fiskerfartøj skal lande i en udpeget havn eller et sted tæt på kysten, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Desuden bør medlemsstaterne ved udpegelsen af disse havne eller kystnære steder anvende kriterierne i nævnte forordnings artikel 43, stk. 5, på en sådan måde, at der sikres en effektiv kontrol.

Or. en

Begrundelse

Det foreslås at anvende definitionen af "små pelagiske arter" fra den GFCM's nuværende flerårige plan. Denne definition indebærer, at disse to arter behandles samlet. Disse to arter fanges sammen, og som ved snurpenotfiskeri er det ikke muligt at målrette udelukkende en art; forvaltningsforanstaltninger bør gælde for dem begge sammen. Desuden forekommer disse to arter skiftevis i naturen, og de er stærkt afhængige af miljøforholdene. På grund af dette bør udnyttelsen af disse arter kontrolleres og forvaltes sammen, som det allerede er anerkendt i den nuværende ramme for GFCM.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 25

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25)  For at muliggøre en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udarbejdelsen af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger til bevarelse af almindelig makrel og hestemakrel, gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tekniske foranstaltninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer udføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter

(25)  For at muliggøre en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udvikling af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning, hvad angår gennemførelse af landingsforpligtelsen og tekniske foranstaltninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter samtidigt med medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med udarbejdelse af delegerede retsakter.

Or. en

Begrundelse

Bestemmelser i handlingsplanen for Middelhavet bør kun gælde for sardin og ansjos, da der for andre arter (makrelfiskearter (Scomber spp.) og hestemakrelarter (Trachurus spp.)) er alvorlig mangel på data og videnskabelige vurderinger. Disse arter skal dækkes af handlingsplanen for Middelhavet på grund af en landingsforpligtelse, da dette var Kommissionens vigtigste forklaring, men dette bør være klart adskilt inden for rammerne af handlingsplanen for Middelhavet.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 26

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Der bør i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes krav om, at Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluerer nærværende forordnings anvendelse for at undersøge, om den er dækkende og virkningsfuld. Denne evaluering bør følge efter og tage udgangspunkt i en periodisk evaluering af planen baseret på videnskabelig rådgivning. Planen bør evalueres hvert femte år. Dette giver tid til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, at der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan, og til, at man kan se, hvilken indvirkning disse foranstaltninger har på bestandene og fiskeriet. Evaluering hvert femte år er også det minimum, der kræves af de videnskabelige organer.

(26)  Der bør i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes krav om, at Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluerer nærværende forordnings anvendelse for at undersøge, om den er dækkende og virkningsfuld. Denne evaluering bør følge efter og tage udgangspunkt i en periodisk evaluering af planen baseret på videnskabelig rådgivning. Planen bør evalueres fem år efter denne forordnings ikrafttræden. Dette giver tid til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, at der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan, og til, at man kan se, hvilken indvirkning disse foranstaltninger har på bestandene og fiskeriet. Evaluering hvert femte år er også det minimum, der kræves af de videnskabelige organer.

Or. en

Begrundelse

Der er mange åbne spørgsmål med hensyn til bestandenes status og forvaltningsstrategien, hvorfor der forslås en revision af handlingsplanen for Middelhavet efter en periode på fem år. Videnskaben bør være i stand til at give et klart svar på, om der er behov for en ændring af forvaltningsstrategien efter denne periode.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Denne forordning finder anvendelse på bestande af ansjos (Engraulis encrasicolus) og sardin (Sardina pilchardus) i Adriaterhavet (i det følgende benævnt "de berørte bestande") og på fiskeriet efter disse bestande. Den finder ligeledes anvendelse på bifangster af makrelfiskearter (Scomber spp.) og hestemakrelarter (Trachurus spp.), der tages i Adriaterhavet i fiskeriet efter en af eller begge de berørte bestande.

2.  Denne forordning finder anvendelse på bestande af ansjos (Engraulis encrasicolus) og sardin (Sardina pilchardus) i Adriaterhavet ("små pelagiske arter") og på fiskeriet efter disse bestande. Med henblik på gennemførelse af landingsforpligtelsen, som er fastlagt i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder denne forordning ligeledes anvendelse på bifangster af makrelfiskearter (Scomber spp.) og hestemakrelarter (Trachurus spp.), der fanges i Adriaterhavet i fiskeriet efter små pelagiske arter.

Or. en

Begrundelse

Bestemmelser i handlingsplanen for Middelhavet bør kun gælde for sardin og ansjos, da der for andre arter er alvorlig mangel på data og videnskabelige vurderinger. Disse arter skal dækkes af handlingsplanen for Middelhavet på grund af en landingsforpligtelse, da dette var Kommissionens vigtigste forklaring, men dette bør være klart adskilt inden for rammerne af handlingsplanen for Middelhavet.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra b a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba)  "Målretning": en mængde på mindst 50 % af sardin eller ansjos af fangsten i levende vægt

Or. en

Begrundelse

Definition af målretning er vigtig for forvaltningen mht. havdage.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  de bestande, der er nævnt i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, eller enhver kombination af disse

c)  "små pelagiske arter": bestande af sardin (Sardina pilchardus) og ansjos (Engraulis encrasicolus),

Or. en

Begrundelse

Det foreslås at anvende definitionen af "små pelagiske arter" fra den GFCM's nuværende flerårige plan. Denne definition indebærer, at disse to arter behandles samlet. Disse to arter fanges sammen, og som ved snurpenotfiskeri er det ikke muligt at målrette udelukkende en art; forvaltningsforanstaltninger bør gælde for dem begge sammen. Desuden forekommer disse to arter skiftevis i naturen, og de er stærkt afhængige af miljøforholdene. På grund af dette bør udnyttelsen af disse arter kontrolleres og forvaltes sammen, som det allerede er anerkendt i den nuværende ramme for GFCM.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  "FMSY": et værdiinterval, hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette intervals videnskabeligt fastsatte grænser ved blandet fiskeri og i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de berørte bestandes reproduktionsproces i betydelig grad

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra d a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  "Fiskedag": enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fiskerfartøj udøver fiskeri, såsom sporing af fisk, udsætning, sætning, trækning og indhaling af fiskeredskaber, ombordtagning af fangst, opbevaring om bord, forarbejdning om bord eller overførsel og landing af fisk og fiskevarer

Or. en

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra d b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

db)  "SSBlim": Referencegrundlaget for gydebestandens biomasse, under hvilket der skal træffes afhjælpende forvaltningsforanstaltninger for at sikre, at bestanden genopbygges til et niveau, hvor den er inden for sikre biologiske grænser

Or. en

Begrundelse

Udelukkende anvendelse af biomasse er mere relevant og giver en mere sikker værdi til forvaltning af små pelagiske arter, som er mere afhængige af miljøforhold end udnyttelse, i hvert fald indtil der sker en forbedring af den videnskabelige vurdering.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra d c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

dc)  "SSBpa": Forsigtighedsreferencegrundlaget for gydebestandens biomasse, under hvilket der skal træffes afhjælpende forvaltningsforanstaltninger for at sikre, at bestanden genopbygges til et niveau, hvor den er inden for grænserne af, hvad der er biologisk sikkert

Or. en

Begrundelse

Udelukkende anvendelse af biomasse er mere relevant og giver en mere sikker værdi til forvaltning af små pelagiske arter, som er mere afhængige af miljøforhold end udnyttelse, i hvert fald indtil der sker en forbedring af den videnskabelige vurdering.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  "MSY Btrigger": referencepunktet for en bestands gydebiomasse, under hvilket der træffes specifikke og hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på lang sigt

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f)  ”fiskerimuligheder": en kvantificeret ret til at fiske, udtrykt i fangster og/eller fiskeriindsats.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Den flerårige plan skal navnlig gennem anvendelse af forsigtighedstilgangen til fiskeriforvaltning bidrage til at nå de mål for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og den har til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende ressourcer foregår på en måde, som gør det muligt at genoprette og opretholde populationerne af de befiskede arter til over de niveauer, der giver det maksimale bæredygtige udbytte.

1.  Den flerårige plan skal bidrage til at nå de mål for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Or. en

Begrundelse

Desuden er målene fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013, og det er ikke nødvendigt at gentage dem her. Målene fra den fælles fiskeripolitik er lige så vigtige, og opnåelsen af MSY kan ikke være vigtigere end andre mål som f.eks. social stabilitet i det pågældende fiskerisegment.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Den flerårige plan skal fastsætte en effektiv, enkel og stabil forvaltningsramme for udnyttelsen af små pelagiske bestande i Adriaterhavet.

2.  Den flerårige plan skal fastsætte en effektiv, enkel og stabil forvaltningsramme for udnyttelsen af små pelagiske arter i Adriaterhavet.

Or. en

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 4 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Mål for ansjos og sardin

Mål for små pelagiske arter

Or. en

Begrundelse

Denne definition indebærer, at disse to arter behandles samlet.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Målet for fiskeridødelighed skal være nået så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 for de berørte bestande, og det skal derefter opretholdes inden for de intervaller, der er fastsat i bilag I, og i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastlagt i artikel 3, stk. 1.

1.  Målreferencepunkterne for små pelagiske arter skal være nået så hurtigt som muligt, og de skal derefter holdes over de værdier, der er fastsat i bilag I, og i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastlagt i artikel 3, stk. 1.

Or. en

Begrundelse

Bestemmelserne i artikel 4 justeres hermed i overensstemmelse med forslaget om biomassebaserede referencepunkter.

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Fiskerimulighederne skal stemme overens med de målintervaller for fiskeridødeligheden, der er fastsat i kolonne A i bilag I til nærværende forordning.

2.  Forvaltningsforanstaltningerne for små pelagiske arter skal stemme overens med målreferencepunkterne, der er fastsat i kolonne A i bilag I til nærværende forordning.

Or. en

Begrundelse

Bestemmelserne i artikel 4 justeres hermed i overensstemmelse med forslaget om biomassebaserede referencepunkter. Det foreslås at lade udtrykket "fiskerimuligheder" udgå og erstatte det med begrebet "forvaltningsforanstaltninger". Fiskerimuligheder angiver navnlig TAC-ordningen, og forslaget går ud på at erstatte det med udtrykket forvaltningsforanstaltninger, som er mere passende for en indsatsbaseret forvaltningsordning.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Uanset stk. 1 og 2 kan fiskerimulighederne fastsættes på niveauer, der svarer til lavere niveauer for fiskeridødelighed end dem, der er fastsat i bilag I, kolonne A.

3.  Uanset stk. 1 og 2 kan forvaltningsforanstaltningerne målrettes mod niveauer, der svarer til højere niveauer end dem, der er fastsat i bilag I, kolonne A, hvis:

 

a)  det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at opfylde de målsætninger for det blandede fiskeri, der er fastsat i artikel 3,

 

b)  det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at undgå alvorlig skade på en bestand som følge af samspillet inden for den pågældende bestand eller mellem denne og andre bestande, eller

 

c)  en af bestandene af små pelagiske arter ligger under det i bilag I, kolonne B, fastsatte referencepunkt.

Or. en

Begrundelse

Bestemmelserne i artikel 4 justeres hermed i overensstemmelse med forslaget om biomassebaserede referencepunkter. Fiskerimuligheder angiver navnlig TAC-ordningen, og forslaget går ud på at erstatte det med udtrykket forvaltningsforanstaltninger, som er mere passende for en indsatsbaseret forvaltningsordning.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Uanset stk. 2 og 3, kan fiskerimulighederne for en bestand fastsættes i overensstemmelse med de fiskeridødelighedsintervaller, der er fastsat i bilag I, kolonne B, forudsat at den berørte bestand ligger over det referencepunkt for minimumsgydebiomasse, der er fastsat i bilag II, kolonne A:

udgår

a)  hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, for det blandede fiskeri

 

b)  hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at undgå alvorlig skade på en bestand som følge af samspillet inden for den pågældende bestand eller mellem denne og andre bestande eller

 

c)  for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20%.

 

Or. en

Begrundelse

Bestemmelserne i artikel 4 justeres hermed i overensstemmelse med forslaget om biomassebaserede referencepunkter. Fiskerimuligheder angiver navnlig TAC-ordningen, og forslaget går ud på at erstatte det med udtrykket forvaltningsforanstaltninger, som er mere passende for en indsatsbaseret forvaltningsordning.

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  De bevarelsesreferencepunkter udtrykt som de minimums- og grænseniveauer for en bestands gydebiomasse, der skal anvendes for at beskytte de relevante bestandes fulde reproduktionsevne, er fastlagt i bilag II.

1.  De bevarelsesreferencepunkter udtrykt som grænseniveauerne for en bestands gydebiomasse, der skal anvendes for at beskytte små pelagiske arters fulde reproduktionsevne, er fastlagt i bilag I, kolonne B.

Or. en

Begrundelse

De foreslåede ændringer er i tråd med andre forslag, som er baseret på biomasse som eneste og mest sikre værdi.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de berørte bestande ligger under det referencepunkt for bestandens minimumsgydebiomasse, der er fastsat i kolonne A i bilag II til nærværende forordning, træffes der alle de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genopretning af den berørte bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Navnlig fastsættes fiskerimulighederne for de berørte bestande uanset nærværende forordnings artikel 4, stk. 2 og artikel 4, stk. 4, på et niveau, som er i overensstemmelse med en fiskeridødelighed, som reduceres til under det interval, der er fastsat i nærværende forordnings bilag I, kolonne B, idet der tages hensyn til nedgangen i denne bestands biomasse.

2.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de små pelagiske arter ligger under det referencepunkt for bestandens minimumsgydebiomasse, der er fastsat i kolonne B i bilag II til nærværende forordning, træffes der alle de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til en hurtig genopretning af de små pelagiske arter til niveauer, som ligger over det referencepunkt, der er fastsat i kolonne A i bilag I. Navnlig skal forvaltningsforanstaltningerne tilpasses, uanset nærværende forordnings artikel 4, stk. 2 og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, idet der tages hensyn til nedgangen i denne bestands biomasse.

Or. en

Begrundelse

De foreslåede ændringer er i tråd med andre forslag, som er baseret på biomasse som eneste og mest sikre værdi.

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de berørte bestande ligger under det referencepunkt for bestandens minimumsgydebiomasse, der er fastsat i kolonne A i bilag II til nærværende forordning, træffes der yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af den berørte bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 2 og 4, kan de afhjælpende foranstaltninger inkludere midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en tilstrækkelig reduktion af fiskerimulighederne.

3.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for begge de små pelagiske bestande ligger under det referencepunkt for bestandens minimumsgydebiomasse (SSBlim), der er fastsat i kolonne B i bilag I til nærværende forordning, træffes der alle de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til en hurtig genopretning af de to bestande til niveauer, som ligger over det referencepunkt, der er fastsat i kolonne A, bilag I. Uanset artikel 4, stk. 2, kan de afhjælpende foranstaltninger inkludere midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og andre passende forvaltningsforanstaltninger.

Or. en

Begrundelse

De foreslåede ændringer er i tråd med andre forslag, som er baseret på biomasse som eneste og mest sikre værdi.

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for afhjælpende foranstaltninger med henblik på bevarelse af de små pelagiske bestande, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, eller hvis ansjos- eller sardinbestandens gydebiomasse i et givet år ligger under de bevarelsesreferencepunkter, der er fastsat i kolonne A i bilag II til nærværende forordning, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedrørende:

1.   Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for afhjælpende foranstaltninger med henblik på bevarelse af de små pelagiske arter, eller hvis bestandenes gydebiomasse i et givet år ligger under de bevarelsesreferencepunkter, der er fastsat i kolonne B i bilag I til nærværende forordning, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedrørende:

Or. en

Begrundelse

De foreslåede ændringer er i tråd med andre forslag, som er baseret på biomasse som eneste og mest sikre værdi.

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  fiskeredskabernes karakteristika, navnlig maskestørrelse, redskabernes konstruktion og størrelse eller anvendelse af selektionsanordninger for at sikre eller øge selektiviteten

udgår

Or. en

Begrundelse

Det foreslås at lade disse foranstaltninger udgå, da de ikke kan give hurtige resultater. I en situation, hvor en af de to berørte bestande ligger under SSBlim, og Kommissionen skal reagere, er det nødvendigt hurtigst muligt at forudse mere passende foranstaltninger, der kan føre til positive tendenser.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  brugen af fiskeredskaber, især med hensyn til hvor dybt de sættes, for at sikre eller øge selektiviteten

udgår

Or. en

Begrundelse

Det foreslås at lade disse foranstaltninger udgå, da de ikke kan give hurtige resultater. I en situation, hvor en af de to berørte bestande ligger under SSBlim, og Kommissionen skal reagere, er det nødvendigt hurtigst muligt at forudse mere passende foranstaltninger, der kan føre til positive tendenser.

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f)  andre specifikationer, der er knyttet til selektivitet.

udgår

Or. en

Begrundelse

Det foreslås at lade disse foranstaltninger udgå, da de ikke kan give hurtige resultater. I en situation, hvor en af de to berørte bestande ligger under SSBlim, og Kommissionen skal reagere, er det nødvendigt hurtigst muligt at forudse mere passende foranstaltninger, der kan føre til positive tendenser.

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.   For at nå de mål, der er fastsat i artikel 4, gælder uanset stk. 1 følgende foranstaltninger for en periode på fem år:

 

a)   I 2018 fastsættes fangstgrænsen for små pelagiske arter til fangstniveauet i 2014. Fra og med 2019 skal fangstbegrænsningen for små pelagiske arter gradvist reduceres hvert år med 5 % i forhold til det foregående år frem til 2022.

 

b)   Fiskeriindsats fra fiskerfartøjer, der er rettet mod små pelagiske arter, må højst anvende 180 fiskedage om året og 20 fiskedage om måneden, hvor højst 144 fiskedage om året anvendes på sardin og højst 144 fiskedage om året på ansjos.

 

c)   Lukninger i rum og tid implementeres hvert år for at beskytte ungfisk- og gydeområder. Sådanne lukninger skal dække hele fordelingen af små pelagiske arter i Adriaterhavet, i perioder på ikke mindre end 15 sammenhængende dage og op til 30 sammenhængende dage. Disse lukninger skal finde sted i følgende perioder:

 

i)   for sardin fra 1. oktober til 31. marts og

 

ii)   for ansjos fra 1. april til 30. september.

 

d)   Yderligere lukninger for fartøjer med en længde overalt på over 12 m implementeres i mindst seks måneder. Sådanne lukninger skal dække mindst 30 % af det område, der er blevet identificeret som ungfiskområde eller område, der er vigtigt for beskyttelsen af yngre klasser af fisk (i ydre og indre territorialfarvande).

 

e)   Den samlede flådekapacitet af trawlere og notfartøjer, der aktivt fisker efter små pelagiske bestande, må ikke overstige kapaciteten for den aktive flåde, der var registreret i 2014, med hensyn til bruttotonnage (BT) og/eller bruttoregistertonnage (BRT), motoreffekt (kW) og antal fartøjer.

Or. en

Begrundelse

De foreslåede foranstaltninger gennemføres fuldt ud fra 2017 og delvis fra 2015. De er i tråd med GFCM's forvaltningsplan, og det er vigtigt at fortsætte med samme forvaltningsstrategi og foranstaltninger, så vi fuldt ud kan vurdere deres virkning. Det foreslås endvidere, at der foretages en gradvis reduktion af fangstgrænsen for samme periode.

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b.   For at sikre stabilitet og begrænse afvigelser fra forvaltningsforanstaltninger og uanset bestemmelserne i stk. 2 må varigheden af de lukninger, der er omhandlet i litra c) og d) heri, ikke variere mere end 10 % mellem på hinanden følgende år.

Or. en

Begrundelse

De foreslåede foranstaltninger gennemføres fuldt ud fra 2017 og delvis fra 2015. De er i tråd med GFCM's forvaltningsplan, og det er vigtigt at fortsætte med samme forvaltningsstrategi og foranstaltninger, så vi fuldt ud kan vurdere deres virkning. Det foreslås endvidere, at der foretages en gradvis reduktion af fangstgrænsen for samme periode.

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 6a

 

Tekniske foranstaltninger

 

1.   Med henblik på denne forordning finder artikel 13, stk. 3, andet afsnit, og punkt 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1967/2006 ikke anvendelse.

 

2.   Ved anvendelsen af denne forordning begrænses den maksimale længde af de omkringliggende net (snurpenoter og noter uden snurpeline) til 600 m med et netfald på højst 1/3 af længden.

Or. en

Begrundelse

Ved implementeringen af en flerårig plan er det vigtigt at medtage disse bestemmelser i handlingsplanen for Middelhavet. Der er allerede anmodet om dette gennem en fælles henstilling fra Adriaterhavets medlemslande og uddybet gennem en undersøgelse af tekniske egenskaber ved snurpenot-net og deres indvirkning på bundfaunaen. Denne undersøgelse og anmodning er også blevet revideret af uafhængige eksperter og STECF, som har bekræftet konklusionerne. Dette er en af de afgørende bestemmelser for at sikre levedygtigheden af snurpenotfiskeriet efter små pelagiske arter i Adriaterhavet.

 

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Uanset artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal den forhåndsmeddelelse, der er omhandlet i nævnte artikel, indgives mindst halvanden time før forventet ankomst i havn. De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan ud fra en konkret vurdering af hver enkelt sag give tilladelse til tidligere anløb af havn.

1.  Uanset artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal den forhåndsmeddelelse, der er omhandlet i nævnte artikel, indgives mindst én time før forventet ankomst i havn. De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan ud fra en konkret vurdering af hver enkelt sag give tilladelse til tidligere anløb af havn.

Or. en

Begrundelse

På grund af en bestemt kyst og i betragtning af, at fiskepladserne er relativt tæt på havnene, er det nødvendigt at forudse kortere intervaller for forhåndsmeddelelser.

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Forpligtelsen til at indgive forhåndsmeddelelse gælder for førere af EU-fiskerfartøjer, som opbevarer om bord mindst et ton ansjos eller et ton sardin.

2.  Forpligtelsen til at indgive forhåndsmeddelelse gælder for førere af EU-fiskerfartøjer, som opbevarer om bord mindst et ton små pelagiske arter.

Or. en

 

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med henblik på denne forordning udvides anvendelsesområdet for de bestemmelser, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009, til at gælde for fartøjer med en længde overalt på otte m eller derover, som fisker målrettet efter små pelagiske arter i Adriaterhavet.

(Vedrører ikke den danske tekst).

Or. en

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Undtagelsen i artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder ikke anvendelse på fartøjer, der fisker målrettet efter små pelagiske arter i Adriaterhavet i overensstemmelse med nærværende forordning, uanset deres længde.

(Vedrører ikke den danske tekst).

Or. en

 

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med henblik på denne forordning udvides forpligtelsen i artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 til at føre elektronisk fiskerilogbog og sende den elektronisk til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten mindst én gang om dagen til at omfatte førere af EU-fiskerfartøjer, der er otte m lange og derover, og som fisker målrettet efter ansjos eller sardin.

1.  Med henblik på denne forordning udvides forpligtelsen i artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 til at føre elektronisk fiskerilogbog og sende den elektronisk til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten mindst én gang om dagen til at omfatte førere af EU-fiskerfartøjer, der er otte m lange og derover, og som fisker målrettet efter små pelagiske arter.

Or. en

 

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Undtagelsen i artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder ikke anvendelse på førere af fartøjer, der fisker målrettet efter ansjos eller sardin, uanset deres længde.

2.  Undtagelsen i artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder ikke anvendelse på førere af fartøjer, der fisker målrettet efter små pelagiske arter, uanset deres længde.

Or. en

 

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Tærsklen for levende vægt af de respektive arter, der er omfattet af den flerårige plan, over hvilken et fiskerfartøj skal lande sine fangster i en udpeget havn eller et kystnært sted, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009, er følgende:

Tærsklen for levende vægt af små pelagiske arter over hvilken et fiskerfartøj skal lande sine fangster i en udpeget havn eller et kystnært sted, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009, er 4 ton.

Or. en

 

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  2 000 kg ansjos

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  2 000 kg sardin.

udgår

Or. en

 

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fem år efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert femte år sørger Kommissionen for, at der foretages en evaluering af denne flerårige plans indvirkning på de bestande, som forordningen finder anvendelse på, og på fiskeriet efter disse bestande. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.

Fem år efter denne forordnings ikrafttræden sørger Kommissionen for, at der foretages en evaluering af denne flerårige plans indvirkning på de bestande, som forordningen finder anvendelse på, og på fiskeriet efter disse bestande. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet og forelægger, hvis det er relevant, et forslag om ændring af denne forordning.

Or. en

Begrundelse

Der er mange åbne spørgsmål med hensyn til bestandenes status og forvaltningsstrategien, hvorfor der forslås en revision af handlingsplanen for Middelhavet efter en periode på fem år. Videnskaben bør være i stand til at give et klart svar på, om der er behov for en ændring af forvaltningsstrategien efter denne periode.

 

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Bilag I – overskrift 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Mål for fiskeridødeligheden

Målreferencepunkter for små pelagiske arter

Or. en

 

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Bilag I – overskrift 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(jf. artikel 4)

(jf. artikel 4 og 5)

Or. en

 

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Bilag I – tabel

 

 

Kommissionens forslag

Bestand

Målinterval for fiskeridødelighed i overensstemmelse med opnåelse af maksimal bæredygtig fangst (FMSY)

 

 

Spalte A

Spalte B

Ansjos

ekskl. skat 0,23-0,30

0,30 - 0,364

Sardiner

0,065 - 0,08

0,08 - 0,11

Ændringsforslag

Bestand

Målreferencepunkter for små pelagiske arter

 

 

Spalte A

Spalte B

Ansjos

SSBpa

SSBlim

Sardiner

SSBpa

SSBlim

Or. en

Begrundelse

Udelukkende anvendelse af biomasse er mere relevant og giver en mere sikker værdi til forvaltning af små pelagiske arter, som er mere afhængige af miljøforhold end udnyttelse, i hvert fald indtil der sker en forbedring af den videnskabelige vurdering.

 

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Bilag II

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

[...]

udgår

Or. en

 

 

BEGRUNDELSE

1) Baggrund for Kommissionens forslag

Den flerårige plan for små pelagiske bestande i Adriaterhavet og det fiskeri, der udnytter disse bestande (herefter "flerårig plan for Adriaterhavet"), er udarbejdet i overensstemmelse med grundforordningen. De flerårige planer vedtages som en prioritet på grundlag af videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning og skal indeholde bevarelsesforanstaltninger for at genoprette og opretholde fiskebestandene over de niveauer, der er nødvendige for at give maksimalt bæredygtigt udbytte. Grundforordningen fastsætter også, at foranstaltninger ikke kan indarbejdes i de flerårige planer, medmindre deres økonomiske og sociale virkninger er blevet taget i betragtning.

Den flerårige plan for Adriaterhavet, den første af sin art i Middelhavsområdet, kan have stor betydning for fiskeriforvaltningen i Middelhavsområdet som helhed.

Adriaterhavet er en vigtig del af Middelhavet, som tegner sig for ca. en tredjedel af værdien af de samlede landinger. Ansjos og sardin udgør hovedparten af små pelagiske fangster. De største mængder fanges af Italien og Kroatien. En tredje medlemsstat, Slovenien, fanger mindre end 1 %, og Albanien og Montenegro udgør tilsvarende små mængder. Fiskeri efter små pelagiske arter reguleres på nuværende tidspunkt på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan. Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet er den internationale organisation, som i øjeblikket regulerer fiskeri af denne type.

Det endelige mål med forslaget er at opnå det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) senest i 2020, som det kræves i den fælles fiskeripolitik. I begrundelsen til forslaget anfører Kommissionen, at hovedformålet med den flerårige plan for Adriaterhavet er at genoprette bestandene og fiskeriet til et sundt niveau ved at sørge for, at fiskeriet bliver bæredygtigt.

2) Forslagets indhold

Den 24. februar forelagde Kommissionen et forslag om en flerårig plan for små pelagiske bestande i Adriaterhavet og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Den flerårige plan for Adriaterhavet kan finde anvendelse på bestande af ansjos, sardin, makrel og hestemakrel. Hovedformålet med den flerårige plan er at opnå og opretholde det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) for de berørte bestande, gøre fiskeriet bæredygtigt og sikre en effektiv forvaltningsramme.

Under den flerårige plan for Adriaterhavet udtrykkes de foreslåede mål som fiskeridødelighedsintervaller baseret på FMSY som anbefalet af STECF (senest i 2020). Der er ligeledes fastsat mål for ansjos og sardin, idet intervallerne er baseret på henstillinger udstedt af STECF. Ifølge Kommissionens begrundelse vil disse intervaller gøre det muligt at forvalte de pågældende bestande på grundlag af maksimalt bæredygtigt udbytte, og formentlig bør der gives mulighed for tilpasning, hvis der sker ændringer i den videnskabelige rådgivning. Hvis der foreligger data for bestandene, udtrykkes disse referencepunkter som gydebiomasse.

Forslaget indeholder bestemmelser knyttet til landingsforpligtelsen, som skal vedtages i forbindelse med regionalisering.  

3) Ordførerens holdning

Ordføreren glæder sig over den flerårige plan for Adriaterhavet, eftersom den vil udgøre et redskab til flerårig forvaltning af havets biologiske ressourcer for at hjælpe med at genopbygge bestandene og bringe fiskeriet tilbage til et bæredygtigt niveau. Ifølge de videnskabelige vurderinger af sardin- og ansjosbestandenes tilstand, er der med omfanget af det nuværende fiskeri i Adriaterhavet tale om overudnyttelse. Ordføreren støtter de foranstaltninger, der har til formål at forbedre bestandenes tilstand, med særlig vægt på fysisk beskyttelse af områder, hvor der skal bevares ungfisk og beskyttes en bestand, mens den gyder.

Under hensyntagen til bestandenes tilstand, fiskeriets særlige karakter og den komplekse socioøkonomiske situation i Adriaterhavet og med henblik på at sikre en effektiv forvaltning og for at tydeliggøre og forenkle de enkelte bestemmelser i forslaget foreslår ordføreren, at der foretages følgende ændringer:

Fælles forvaltning af sardin og ansjos

Ordføreren er ikke enig i Kommissionens forslag om særskilt forvaltning for sardin og ansjos og foreslår i stedet, at disse to arter forvaltes sammen. De små pelagiske arters biomasse kan variere meget fra år til år uanset fiskeridødeligheden, da små pelagiske arter er yderst afhængige af miljøforhold. Da det i fiskeri ikke fuldt ud er muligt udelukkende at fokusere på en af de to ovennævnte arter, mener ordføreren, at de bør forvaltes i fællesskab. Hertil kommer, at de to arter, sardin og ansjos, befinder sig i samme økologisk niche, og deres biomasse ændrer sig. I forslaget indfører ordføreren begrebet "små pelagiske arter", som også anvendes i den regionale plan udarbejdet af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet.

Opretholdelse af princippet om en ordning baseret på forvaltning af fiskeriindsatsen

Ordføreren modsætter sig på det kraftigste Kommissionens forsøg på at sikre, at fiskeri reguleres ved fastsættelse af de samlede fangstmængder og indførelse af en kvoteordning. På nuværende tidspunkt er hele Adriaterhavet (GSA 17 og GSA 18) omfattet af den forvaltningsplan, som Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), der er baseret på regulering af fiskeriindsatsen og -kapaciteten gennem fiskerirestriktioner gennem område- og sæsonbestemt regulering og begrænsning af antallet af fiskedage pr. fartøj, men som til at begynde med har fastsat en sikker fangstbegrænsning til fangstniveauet i 2014. GFCM's henstilling, der nu er i kraft (GFCM/40/2016/2), blev udsendt i 2016. Ordføreren anser den nuværende henstilling for at være særlig vigtig, fordi den giver en relativ stabilitet i sektoren. Pakken af foranstaltninger anvendes i 2017 og 2018, og i løbet af denne periode skulle det vise sig, om disse foranstaltninger, som har været gældende siden 2015, er effektive og giver resultater.

Forvaltningsordningen gennemføres om beskrevet ovenfor i Middelhavsområdet som helhed, og eventuelle væsentlige ændringer i en enkelt lille del vil kunne forstyrre EU's marked, give plads for øget import fra lande uden for EU og stille fiskerisektoren i en ugunstig position på markedet.

Da ordførerens forslag bygger på forvaltning af fiskeriindsatsen, foreslår hun, at forvaltningsordningen med "muligheder" ændres til en ordning med "forvaltningsforanstaltninger".

Ordføreren ønsker at påpege, at de videnskabelige vurderinger og anbefalinger kan ændres og anser dette for at være en yderligere grund til at styre fri af kvoteordninger. Det er værd at understrege, at der er kommet forskellige resultater ud af de samme data produceret af GFCM's og STECF's arbejdsgrupper. Den usikkerhed, der er forbundet med disse vurderinger, giver anledning til yderligere betænkeligheder, når der skal træffes vidtrækkende og afgørende beslutninger baseret på videnskabelige henstillinger, der kan variere så meget.

Videnskabelige vurderinger og deres anvendelse i den foreslåede plan

En af de vigtigste bestemmelser i forslaget vedrører biologiske referencepunkter. Disse referencepunkter i forslaget er baseret på fiskeridødelighed (F), der svarer til udnyttelsen af ressourcerne ved det maksimale bæredygtige udbytte (FMSY). Denne værdi udgør det målniveau, der skal nås i henhold til grundforordningen, senest i 2020. Den fiskeridødelighed, der svarer til den teoretiske værdi af udnyttelse ved et maksimalt bæredygtigt udbytte, afhænger af en række antagelser, der er indbygget i proceduren for videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand, og som derfor kan variere meget. I 2016 fandt STECF, at FMSY-værdien for sardin var på 0,08, samtidig med, at GFCM satte værdien til 0,7 - med andre ord næsten ti gange højere. På sidste plenarmøde i STECF (17-01) blev der udstedt en henstilling om, at den værdi, der skulle bruges for målniveauet for maksimalt bæredygtigt udbytte ikke skulle være FMSY, men en teoretisk konverteret værdi, hvor udnyttelsen er indregnet (forholdet mellem fiskeridødeligheden og den samlede dødelighed, E=0,4), hvilket også kan udtrykkes som fiskeridødelighedsværdien F. På baggrund af, at Kommissionens videnskabelige rådgivningsorgan (STECF) har konkluderet, at der er adskillige usikkerheder forbundet med disse vurderinger, foreslår ordføreren, at man bruger bestandens biomasse og ikke fiskeridødeligheden som referencepunkt i forbindelse med den flerårige plan for Adriaterhavet. Det er især vigtigt, at der på et tidspunkt, hvor dette spørgsmål giver anledning til polemik i videnskabelige kredse, ikke bør være mulighed for at indføre en kvoteordning, hvorved den samlede fangst vil kunne fastlægges præcist ved at målrette disse referencepunkter. Eftersom referencepunkterne varierer så kraftigt, kan d ikke bruges til at bestemme den samlede tilladte fangstmængde; den ordning, der skal anvendes, bør være baseret på en regulering af fiskeriindsatsen for at sikre overlevelsen af en enkelt art i en tilstrækkelig mængde, hvad angår biomasse.

Bestemmelse af de tekniske egenskaber for snurpenoter til fiskeri efter små pelagiske arter i Adriaterhavet

Ordføreren foreslår, at forslaget til en plan giver mulighed for at gøre undtagelse fra bestemmelserne i middelhavsforordningen vedrørende snurpenotens højde og faldet i en snurpenot og forholdet mellem havdybden og nethøjden. Det bør understreges, at planen udarbejdes i overensstemmelse med regionale karakteristika og skal være egnet til fiskeri i det område, som det er udformet til; den skal også fra starten anerkende og give mulighed for de særlige karakteristika ved de fiskeredskaber, der anvendes i Adriaterhavet.

De adriatiske lande, der er grupperet under AdriaMed (et subregionalt initiativ i form af et FAO-projekt), har foretaget en videnskabelig undersøgelse for at beskrive de tekniske karakteristika ved snurpenoter i Adriaterhavet, deres mulige indvirkning på havbunden, og fiskeriadfærden i forbindelse hermed. Denne undersøgelse har vist, at Italien, Kroatien og Slovenien er berettiget til at opfordre til, at omfanget af et snurpenot i planen skal defineres således, at den maksimale længde vil være 600 m og højden ikke mere end 1/3 af længden. I betragtning af, at det er de dimensioner, der foreslås, er det nødvendigt at fravige bestemmelserne i middelhavsforordningen, der begrænser anvendelsen af snurpenot i områder med en vanddybde på mindre end 70 % af nethøjden. På grund af havbundens sammensætning i Adriaterhavet kan dette ikke håndhæves.

De socioøkonomiske virkninger af den foreslåede plan

Grundforordningen fastsætter blandt andet, at foranstaltninger ikke kan indarbejdes i de flerårige planer, medmindre deres økonomiske og sociale virkninger er blevet taget i betragtning.

Ordføreren påpeger, at der i Kommissionens forslag ikke er nogen detaljeret vurdering af de socioøkonomiske virkninger. Hun er især bekymret, fordi fiskeriet i Middelhavet har været i krise i over tyve år, og nye bestemmelser, der ikke er ordentligt gennemtænkt, kan have en betydelig virkning og kan få hele sektoren til at bryde sammen. Desuden er der ingen finansiel støtte og/eller omstillingsforanstaltninger for virksomheder og arbejdstagere i forbindelse med forslaget om at reducere fangster af sardin og ansjos, selv om disse er en vigtig økonomisk ressource for små lokalsamfund, især øsamfund, og industrivirksomheder.

 

 

[1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.