Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine beslutninger til støtte for freden og menneskerettighederne i Colombia,

–  der henviser til de særlige bånd, der knytter EU og Colombia sammen, og navnlig flerpartshandelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side, som blev undertegnet i Bruxelles den 26. juli 2012, samt aftalen om visumfritagelse mellem EU og Colombia, der blev undertegnet den 2. december 2015;

–  der henviser til punkt 44 i meddelelsen fra Europa-Parlamentets Delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (Eurolat) i anledning af det andet topmøde mellem EU og CELAC i Bruxelles om afslutningen på den interne konflikt mellem Colombias regering og FARC og til Bruxelles-erklæringen, som blev vedtaget ved topmødets afslutning den 11. juni 2015,

–  der henviser til EU's højtstående repræsentant Federica Mogherinis erklæring om aftalen af 24. september 2015 om retsopgør i Colombia samt til hendes erklæring af 1. oktober 2015, hvorved Eamon Gilmore blev udnævnt til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU og Colombia har et tæt politisk, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, som blev etableret med aftalememorandummet fra november 2009 og med handelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side, hvis endelige mål ikke alene er at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem parterne, men også at styrke fred, demokrati, respekt for menneskerettighederne, en bæredygtig udvikling og borgernes velfærd;

B.  der henviser til, at disse tætte forbindelser omfatter internationalt samarbejde om multilaterale anliggender af fælles interesse såsom kampen for fred og bekæmpelsen af terrorisme og narkotikahandel;

C.  der henviser til, at den interne væbnede konflikt i Colombia har strakt sig over mere end 50 år, og at den har påført befolkningen store lidelser forårsaget dels af terroraktioner og dels af paramilitære grupper, og at den har bl.a. ført til mord, tvungne forsvindinger, bortførelser, seksuel vold, misbrug af mindreårige, intern og ekstern fordrivelse af befolkningen og sprængning af personelminer;

D.  der henviser til, at der blev indledt rundbordssamtaler mellem Colombias regering og Colombias Væbnede Revolutionære Styrker (FARC) i Havanna, Cuba, den 19. november 2012 efter undertegnelsen af dokumentet "Acuerdo General para la terminación del conflicto y la construcción de una paz estable y duradera" (Generel aftale om afslutning på konflikten og opbygning af stabil og varig fred) af 26. august 2012, hvorved hele det colombianske folks ønske om at leve i fred kunne blive opfyldt, og det blev anerkendt, at staten har pligt til at fremme menneskerettighederne på hele sit territorium, og at en retfærdig økonomisk og social udvikling er garanti for fred og en nødvendig forudsætning for inklusiv og bæredygtig vækst i landet;

E.  der henviser til, at forhandlerne under de forskellige faser i Havanna nåede frem til aftaler om forbedring af forholdene på landet og en gennemgribende landbrugsreform i Colombia, om politisk deltagelse og en demokratisk åbning med henblik på at skabe fred og om en løsning på problemet med ulovlig narkotikahandel;

F.  der henviser til, at Colombias regering og FARC den 23. september 2015 meddelte, at de i henhold til folkeretten havde indgået en aftale om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, som skal tilgodese ofrenes ønsker og bidrage til at skabe stabil og varig fred, hvortil parterne også har indgået aftale om oprettelse af et samlet system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse, som omfatter oprettelse af en sandhedskommission for sameksistens og ikke-gentagelse, samt aftaler om erstatning til ofrene;

G.  der henviser til, at Colombias regering og FARC den 15. december 2015 meddelte, at der var indgået en aftale om ofrene for konflikten og om oprettelse af de institutioner, der var omtalt i aftalen af 23. september 2015;

H.  der henviser til, at regeringen i Colombia, den lovgivende forsamling og det colombianske folk har suveræn beføjelse til at opstille parametre for denne særlige domsmyndighed for fred, hvis primære funktion vil være at sætte en stopper for straffriheden, at få sandheden frem og retsforfølge og straffe gerningsmændene bag de forbrydelser, der blev begået under konflikten, navnlig de mest alvorlige og repræsentative, og at sikre, at historien ikke gentager sig, og desuden bidrage til, at ofrene får erstatning;

I.  der henviser til, at afslutningen på denne konflikt, der i over 50 år har medført millioner af ofre, og opnåelsen af en stabil og varig fred i Colombia har høj prioritet først og fremmest for Colombia, men også for Den Europæiske Union og det internationale samfund, hvilket fremgår af de talrige støtteerklæringer til fredsprocessen fra forskellige lande og regionale og internationale organer, herunder Den Europæiske Union;

1.  glæder sig over og støtter de aftaler, der hidtil er indgået mellem Colombias regering og FARC med henblik på at opnå fred i Colombia, og fremhæver aftalerne om en gennemgribende landbrugsreform, politisk deltagelse og demokratisk åbning med henblik på opbygning af fred, løsning af problemet med ulovlig narkotikahandel og oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, der skal omfatte nedsættelse af en sandhedskommission for sameksistens og ikke-gentagelse såvel som en særlig enhed for eftersøgning af personer, der er meldt savnet i forbindelse med og på grund af konflikten, samt en enhed for efterforskning og optrævling af kriminelle organisationer;

2.  anerkender den politiske indsats, den realistiske tilgang og den vedholdenhed, hvormed både Colombias regering og FARC har søgt at bringe deres modstridende holdninger tættere på hinanden og gradvist skabe et rum for kompromiser, som har gjort det muligt for dem at komme videre i deres bestræbelser på at opnå en stabil og varig fred, og således fremme en historisk enestående aftale, der stiller ofrene i centrum og lægger vægt på sand retfærdighed uden straffrihed, virkelig erstatning for lidte tab og en sikring af, at historien ikke gentager sig; anerkender ligeledes den vigtige rolle, som foreninger for ofre, NGO'er og civilsamfundet spiller for at tilvejebringe disse aftaler;

3.  opfordrer Den Nationale Befrielseshær (ELN) til uden yderligere forsinkelser at arbejde fast og beslutsomt for fred i Colombia og anmoder om, at der indledes en parallel forhandlingsproces med den colombianske regering, der kan gennemføres på lignende betingelser;

4.  håber, at forhandlingerne afsluttes hurtigst muligt, således at den endelige afslutning på denne konflikt kan markere en sand milepæl i Colombias moderne historie, og opfordrer i dette øjemed parterne, alle politiske kræfter i Colombia og hele det colombianske samfund til at yde deres positive bidrag til at gøre en ende på volden;

5.  gentager, at vold ikke er en legitim metode til politisk kamp, og opfordrer de personer, der har været i den tro, til at gå ind for demokratiet med alle dets konsekvenser og krav, hvoraf det første er en definitiv våbennedlæggelse, samt til at forsvare deres ideer og forhåbninger ved hjælp af demokratiets regler og retsstaten;

6.  anerkender den vigtige rolle, som Cuba og Norge samt Chile og Venezuela hidtil har spillet som henholdsvis garanter for og ledsagende lande i fredsprocessen, og takker ligeledes pave Frans for hans medvirken i denne sammenhæng;

7.  bifalder den beslutning, der den 1. oktober 2015 blev truffet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, om at udnævne Eamon Gilmore, tidligere vicepremierminister og tidligere udenrigs- og handelsminister i Republikken Irland, til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia, og glæder sig ligeledes over, at FN's Menneskerettighedskontor i Colombia har fået til opgave at overvåge menneskerettighedssituationen efter indgåelsen af fredsaftalerne;

8.  gentager, at det er rede til at yde al mulig bistand til støtte for gennemførelsen af den endelige fredsaftale, og gentager i den forbindelse sin opfordring til EU's medlemsstater om at oprette en trustfond til tiden efter konflikten, som grupper og organisationer i civilsamfundet kan tage del i, og som tager hensyn til de prioriteter, som ofrene har givet udtryk for i forbindelse med sandhed, retfærdighed, erstatning og garanti for ikke-gentagelse;

9.  understreger betydningen af, at opbygningen af fred medfører en målrettet indsats for at bekæmpe ulighed og fattigdom, at den omfatter retfærdige løsninger for personer og grupper, der er blevet fordrevet fra deres jord, adgang til anstændigt arbejde og anerkendelse af arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder overalt i Colombia, og mener, at der bør gives en særlig støtte til bestemte grupper, der har lidt uforholdsmæssig meget under konflikten såsom de afrocolombianske og oprindelige samfund;

10.  mener, at oprettelsen af en underkommission om kønsspørgsmål, der sikrer integration af kønsperspektivet i forhandlingerne, samt inddragelsen af ofrene for seksuel vold og af kvinderettighedsorganisationer i fredsdialogerne er uden fortilfælde og bør tjene som inspiration for andre fredsprocesser overalt i verden;

11.  bemærker med tilfredshed, at forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og alvorlige krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser udelukkes fra enhver amnesti eller benådning i overensstemmelse med den internationale strafferet, den humanitære folkeret og de internationale instrumenter og normer, der gælder på menneskerettighedsområdet;

12.  anser det for uomgængeligt, at de straffe, som gerningsmændene bag forbrydelserne pålægges, bidrager til opfyldelse af målet om erstatning til ofrene og til social og politisk forsoning;

13.  anerkender de bestræbelser, som de colombianske institutioner har gjort for at gøre fremskridt med hensyn til at opnå fuldstændig og varig sikring af menneskerettighederne, og anmoder dem om at fordoble disse bestræbelser med henblik på fuldstændigt at udrydde den voldelige subkultur i et land, hvor 50 års konflikt til tider har medført udenretslige reaktioner og en adfærd fra visse institutioners side, der var i modstrid med retsstatsprincippet og menneskerettighederne; minder i denne forbindelse staten Colombia om dens ansvar for at sikre beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og fagforeningsfolk og kræver, at disse civilsamfundsorganisationer samarbejder med henblik på at opnå forsoning og fredelig sameksistens i Colombia;

14.  glæder sig over meddelelsen fra Colombias væbnede styrker om, at de vil revidere den militære doktrin i Colombia, således at de kan forberede sig på at reagere effektivt og fleksibelt på nye udfordringer i tiden efter konflikten og samtidig fungere som garant for fredsaftalerne; mener endvidere, at FARC's nylige udmelding om, at den vil indstille sin militære uddannelse for fremover at engagere sig i politisk og kulturel uddannelse som led i den proces, der skal bringe den væbnede konflikt til ophør, udgør et andet opmuntrende skridt i den rigtige retning;

15.  opfordrer sin Delegation for Forbindelserne med Landene i Det Andinske Fællesskab og sin Delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling til at overvåge og i videst muligt omfang følge med i fredsaftalerne;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's roterende formandskab, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling samt til regeringen og kongressen i Republikken Colombia.