EUROPA-PARLAMENTET
Mødedokument
23.11.2005 B6‑0622/2005
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Inese Vaidere og Konrad Szymański
for UEN-Gruppen
om menneskerettigheder i Cambodja, Laos og Vietnam
Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettigheder i Cambodja, Laos og Vietnam
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja, Laos og Vietnam,
–der henviser til samarbejdsaftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Cambodja, Den Demokratiske Folkerepublik Laos og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side,
–der henviser til EU's landestrategidokumenter for Cambodja 2004-2006, for Vietnam 2002-2006 og for Laos 2002-2006,
– der henviser til EU's retningslinjer for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, som Det Europæiske Råd godkendte i juli 2004,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at autoritære regimer har opretholdt diktaturer i Cambodja, Laos og Vietnam i 30 år, og at situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder stadig giver anledning til alvorlig bekymring den dag i dag,
Cambodja
B. der henviser til, at Cambodjas Nationalforsamling den 3. februar vedtog at ophæve den parlamentariske immunitet for den åbenhjertige oppositionsleder Sam Rainsy og to andre oppositionsfolk i Nationalforsamlingen, Cheam Channy og Chea Poch, begge medlemmer af Sam Rainsys parti,
C. der henviser til, at den ene af disse to medlemmer af oppositionen senere blev arresteret, afhørt ved en militærdomstol og tilbageholdt i det nationale militærpolitis hovedkvarter i to nætter, hvorefter han blev overført til militærfængslet i Phnom Penh; der henviser til, at alle disse handlinger er i alvorlig modstrid med cambodjansk lov og Kongeriget Cambodjas forfatning (artikel 80),
D. der henviser til, at Cheam Channy blev idømt syv års fængsel og derefter frataget sit parlamentariske mandat,
E. der henviser til, at denne sag kan betragtes som et tilbageskridt i forhold til de fremskridt hen imod politisk pluralisme, der er sket i Cambodja, og viser, at Cambodjas retssystem er ude af stand til at arbejde uafhængigt og med respekt for de borgerlige frihedsrettigheder;
F. der henviser til, at byretten i Phnom Penh den 1. august idømte Sok Sam Oeun og Born Samnang 20 års fængsel og økonomisk erstatning for mordet på præsidenten for FTUWKC, selv om disse to mænd ligger inde med beviser på, at de er uskyldige; der henviser til, at man ved undersøgelsen, retsforfølgelsen og selve retssagen ifølge flere menneskerettighedsorganisationer ikke overholdt minimumsstandarderne for fair, gennemsigtige og uafhængige retsprocedurer,
G. der henviser til, at der hersker tvivl med hensyn til det cambodjanske retssystems uafhængighed og upartiskhed og dermed også med hensyn til dets evne til at føre sagerne mod lederne af De Røde Khmerer ved den specielt oprettede domstol uden politisk indblanding,
Laos
H. der henviser til, at regeringsmyndighederne i Den Demokratiske Folkerepublik Laos har fortsat deres angreb på ytringsfriheden, pressefriheden, foreningsfriheden, religionsfriheden og den politiske opposition i landet,
I. der henviser til, at de internationale medier og menneskerettighedsorganisationer fortsat beretter om voldelige overgreb mod Lao-Hmong-folket, som jages og tages til fange i junglen af regeringsstyrker, samt om, at kristne arresteres for at praktisere deres religion, og at snesevis af kristne stadig er tilbageholdt,
J. der henviser til, at de mest fremtrædende ledere af bevægelsen af 26. oktober 1999, som krævede demokratiske reformer – Thongpraseuth Keuakoun, Seng-Aloun Phengphan, Bouavanh Chanmanivong og Keochay – stadig er tilbageholdt, og at en anden af lederne, Khamphouvieng Sisa-At, døde i fængslet som følge af mishandling og mangel på de vigtigste fornødenheder,
K. der henviser til, at udenlandske observatører, især fra Amnesty International, er blevet nægtet adgang til laotisk territorium,
Vietnam
L. der henviser til, at Vietnams Forenede Buddhistiske Kirke er blevet forfulgt for dens indsats til fordel for religionsfrihed, menneskerettigheder og demokratisk reform, og at de protestantiske kirker, herunder også den mennonitiske kirke, er blevet undertrykt og forbudt,
M. der henviser til, at de vietnamesiske myndigheder stadig begrænser ytringsfriheden og pressefriheden, især igennem oprettelsen af en cyber-politistyrke i 2004 og fængslingen af cyber-systemkritikere som f.eks. Nguyen Dan Que, Pham Hong Son, Nguyen Vu Binh og Nguyen Khac Toan, for spionage, udelukkende fordi de havde udbredt oplysninger via Internettet,
N. der henviser til, at mindretallene af oprindelige folk på højsletterne (i den centrale og nordlige del af landet), især montagnarderne, udsættes for brutal diskrimination og for foranstaltninger som f.eks. konfiskering af deres slægts jordbesiddelser eller antiprotestantisk religiøs undertrykkelse,
O. der henviser til, at ikke-anerkendte vietnamesiske religioner, som udgør civilsamfundets sidste bastioner, udsættes for skånselsløs undertrykkelse fra den vietnamesiske regerings side til skade for den langsigtede udvikling i landet,
P. der henviser til, at de vietnamesiske myndigheder på trods af henstillingerne fra De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission (Ref. CCPR/CO/75/VNM af 26. juli 2002) udnytter deres strategi for udvikling af retssystemet, en tiårs-plan finansieret af donorlande, især Den Europæiske Union og flere af dens medlemsstater, til at vedtage repressive love,
Q. der henviser til, at der i 2004 blev udstedt en ny forordning om tro og religion, som skulle kodificere alle aspekter af det religiøse liv, men understreger, at de fleste af de mange restriktioner, der er pålagt Vietnams Forenede Buddhistiske Kirke og de protestantiske kirker, herunder den mennonitiske kirke, fortsat er gældende,
R. der henviser til vidneudsagnet fra den buddhistiske munk Thien Minh, som for nylig forlod en genopdragelseslejr efter 26 års tilbageholdelse, om de ynkelige betingelser, samvittighedsfangerne lever under i lejren Z30A i Xuan Loc, især den romersk katolske præst Pham Minh Tri, som er blevet dement af opholdet i fængslet, Nguyen Duc Vinh, som har været tilbageholdt i over 18 år, og et medlem af den buddhistiske Hoa Hao-sekt, den 87-årige Ngo Quang Vinh,
1. anerkender de vigtige fremskridt, de tre lande har gjort i de senere år, hvad angår socioøkonomisk udvikling, gennem reformer i retning mod markedsøkonomi, og støtter deres indsats for dialog med regionale og ikke-regionale partnere i multilaterale forummer;
Cambodja
2. nærer bekymring over Cambodjas manglende respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder og manglende hensyntagen til internationale standarder for fair behandling ved domstolene, som skyldes, at de cambodjanske domstole ikke er uafhængige af politisk indflydelse;
3. fordømmer på det kraftigste al brug af politisk vold i Cambodja over for dem, der kritiserer den nuværende regering og forsøger at udøve ytringsfrihed og foreningsfrihed i Cambodja;
4. beklager, at ovennævnte sag kan betragtes som et tilbageskridt i forhold til de fremskridt hen imod politisk pluralisme, der er sket i Cambodja siden fredsaftalerne fra 1991, men tror, at sagen vil blive taget op på ny og ikke vil forhindre fremskridt hen imod et fredeligt, demokratisk og velstående Cambodja;
5. opfordrer de cambodjanske myndigheder til
– øjeblikkeligt og ubetinget at løslade Cheam Channy og give ham hans parlamentariske mandat tilbage og genoprette den parlamentariske immunitet for Sam Rainsy og de to andre repræsentanter for hans parti, således som Parlamentet og Den Interparlamentariske Union allerede har anmodet om det i beslutningerne af henholdsvis 10. marts 2005 og 19. oktober 2005, og sikre, at de kan vende tilbage til politik uden at frygte forfølgelse
– at tage initiativ til og garantere en fuldstændig, upartisk, uafhængig og pålidelig undersøgelse af mordet på Chea Vichea med henblik på at identificere og dømme de rigtige mordere
– at indlede politiske og institutionelle reformer med henblik på at skabe en demokratisk stat baseret på retsstatslige principper og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder;
6. opfordrer Rådet og Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe om institutionsopbygning, administrative reformer, regeringsførelse og menneskerettigheder og aflægge beretning til Parlamentet om dens resultater;
7. foreslår, at en ad hoc-delegation fra Parlamentet besøger Cambodja snarest muligt for at vurdere situationen i landet for parlamentsmedlemmer, medierepræsentanter og civilsamfundets aktører;
Laos
8. opfordrer de laotiske myndigheder til
– at løslade alle politiske fanger og samvittighedsfanger, herunder lederne af bevægelsen af 26. oktober 1999, de kristne, der er fængslet, fordi de ikke ville fornægte deres tro, personer, der tilhører Lao-Hmong-folket, og især Thao Moua og Pa Phue Khang, som var ansat som guider for europæiske journalister og blev arresteret i 2003
– at gennemføre politiske reformer, der fører til demokrati og retsstatslige forhold, ved som en begyndelse at tillade eksistensen af flere partier og lade alle meningsretninger komme til udtryk
– at udarbejde og snarest muligt gennemføre de reformpakker, der er nødvendige for at demokratisere landet, garantere fredelig udøvelse af politisk opposition og religionsfrihed, anerkende princippet om dobbelt statsborgerskab for laoter, der lever uden for landet, og sikre hurtig afholdelse af valg med deltagelse af flere partier, under FN's observation, for at sætte gang i en national genopbygning
– at gøre en ende på forfølgelses- og undertrykkelseskampagnerne mod Lao-Hmong-befolkningen, andre etniske mindretal og de kristne samfund i landet
– at gennemføre programmer, der gør det muligt for Lao-Hmong-befolkningen og andre etniske og religiøse mindretal at blive integreret i det laotiske samfund og samtidig bevare deres sociale og politiske rettigheder
– at indrømme særlige FN-agenturer og repræsentanter for humanitære organisationer uhindret adgang, således at de i fuldstændig uafhængighed kan besøge politiske fanger, Lao-Hmong-befolkningen, hvis humanitære situation fortsat er alvorlig, samt alle etniske og religiøse mindretal i Laos
– ufortøvet at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;
9. opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen for Lao-Hmong-befolkningen og støtte regeringens programmer, der har de etniske mindretal som målgruppe;
Vietnam
10. glæder sig over, at Vietnam i juni 2005 vedtog en overordnet plan for landets nuværende og fremtidige forbindelser med EU, og at regeringen har vist stigende åbenhed over for drøftelse af menneskerettighedsspørgsmål;
11. anerkende de reelle fremskridt, Den Socialistiske Republik Vietnam har gjort i retning af økonomiske og sociale rettigheder, således som det fremgår af de sociale indikatorer og UNDP's udviklingsindeks;
12. opfordrer de vietnamesiske myndigheder til
– i anledning af trediveårsdagen for afslutningen på Vietnam-krigen at føre en egentlig dialog, der involverer alle dele af befolkningen i Vietnams økonomiske, sociale, intellektuelle og politiske udvikling
– at gennemføre seriøse, langsigtede politiske og institutionelle reformer, der fører til demokrati og retsstatslige forhold, ved som en begyndelse at tillade eksistensen af flere partier og lade alle meningsretninger komme til udtryk
– at anvende strategien for udvikling af retssystemet i overensstemmelse med henstillingerne fra FN’s Menneskerettighedskommission og bestemmelserne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder
– at indstille alle former for undertrykkelse af medlemmer af Vietnams Forenede Buddhistiske Kirke og officielt anerkende eksistensen af denne kirke og andre ikke-anerkendte kirker i landet
– øjeblikkeligt at løslade alle vietnamesiske politiske fanger og samvittighedsfanger, der tilbageholdes for på legitim og fredelig vis at have udøvet deres meningsfrihed, ytringsfrihed, pressefrihed og religionsfrihed, og navnlig Thich Huyen Quang og Thich Quang Do, der af De Forenede Nationer betragtes som ofre for vilkårlig tilbageholdelse (udtalelse nr. 18/2005 af 26. maj 2005 fra arbejdsgruppen om vilkårlig tilbageholdelse)
– at garantere fuld adgang til at udøve de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i den vietnamesiske forfatning og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, især ved at tillade, at der skabes en virkelig fri presse;
13. glæder sig over afholdelsen af de første møder i juni 2005 i arbejdsgrupperne EU-Vietnam og EU-Laos om institutionsopbygning, administrative reformer, regeringsførelse og menneskerettigheder, men finder, at situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder stadig den dag i dag giver anledning til bekymring;
14. støtter de projekter, der skal finansieres af Kommissionen, og som skal fremme udviklingen af journalistik og kapacitetsopbygning i Nationalforsamlingen i Laos, samt de aktiviteter i Vietnam, der udspringer fra arbejdsgruppen om institutionsopbygning, administrative reformer, regeringsførelse og menneskerettigheder;
15. anmoder om at blive inddraget i arbejdet i arbejdsgrupperne EU-Vietnam og EU-Laos om institutionsopbygning, administrative reformer, regeringsførelse og menneskerettigheder;
16. opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en detaljeret vurdering af den førte politik i Cambodja, Laos og Vietnam siden 1975 og virkningerne heraf for levevilkår og borgerlige rettigheder for borgerne i Cambodja, Laos og Vietnam og at fremsende konklusionerne på denne vurdering til Parlamentet;
17. opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt til fuldstændig anvendelse af artikel 1 i samarbejdsaftalerne, hvori det også anføres, at respekt for demokratiske principper og grundlæggende rettigheder er et væsentligt element i aftalerne, og at underrette Parlamentet om resultaterne;
18. opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte udgivelsen af en mindebog med navnene på ofrene for de udrensninger, der ledsagede og fulgte i kølvandet på De Røde Khmerers diktatur i Cambodja, Pathet Laos diktatur i Laos og det kommunistiske partis diktatur i Vietnam;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Forenede Nationers generalsekretær samt regeringer og parlamenter i Laos, Vietnam og Cambodja.