EUROPA-PARLAMENTET
Mødedokument
12.12.2005 B6‑0646/2205
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Pasqualina Napoletano, Catherine Trautmann, Maria Badia i Cutchet og María Elena Valenciano Martínez-Orozco
for PSE-Gruppen
om menneskerettighederne og frihedsrettighederne i Tunesien og evalueringen af verdenstopmødet om informationssamfundet i Tunis
Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighederne og frihedsrettighederne i Tunesien og evalueringen af verdenstopmødet om informationssamfundet i Tunis
Europa-Parlamentet,
der henviser til sine tidligere beslutninger om Tunesien, navnlig beslutningen af 28. september 2005,
der henviser til sin beslutning af 23. juni 2005 om informationssamfundet,
der henviser til artikel 2 i Euro-Middelhavsaftalen mellem Den Europæiske Union og Tunesien,
der henviser til konklusionerne fra verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS), som fandt sted i Tunis den 16.-18. november 2005,
der henviser til erklæring af 13. september 2005 fra formandskabet på Den Europæiske Unions vegne om obstruktionen af de aktiviteter, der udføres af den tunesiske menneskerettighedsliga (LTDH), og de foranstaltninger, der er truffet efter aflysningen af LDTH's kongres, samt de alvorlige krænkelser, der er observeret i forbindelse med verdenstopmødet om informationssamfundet,
der henviser til de henstillinger, som blev vedtaget af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet" den 20. november 2005 i Rabat,
der henviser til konklusionerne fra Euro-Middelhavstopmødet den 27.-28. november 2005 i Barcelona,
der henviser til Rådets retningslinjer om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere fra juni 2004,
der henviser til henstillingerne fra FN's særlige udsending om Tunesien i 1999,
der henviser til erklæringen af 7. november 1987, hvori Tunesiens præsident Zin El Abidin Ben Ali højtideligt fastslog, at det tunesiske folk "har nået et sådant niveau af ansvarlighed og modenhed, at det i alle dets bestanddele og elementer vil kunne yde et konstruktivt bidrag til forvaltningen af sine anliggender i overensstemmelse med det republikanske ideal, ifølge hvilket institutionerne skal kunne udfolde sig helt og garantere betingelserne for et ansvarligt demokrati i respekt for folkesuveræniteten, således som den er indskrevet i forfatningen"; der henviser til, at præsidenten over for det tunesiske folk har forpligtet sig til at tilvejebringe et udviklet og institutionaliseret politisk liv, som bygger på et flerpartisystem og en flerhed af masseorganisationer,
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at Tunesien er det første Middelhavsland, som har indgået en associeringsaftale med Den Europæiske Union, og at det i artikel 2 heri fastsættes, at aftalen bygger på overholdelsen af de demokratiske principper og grundlæggende rettigheder, som ligger til grund for de undertegnende parters interne og internationale politik,
B.der henviser til indskrænkningen af frihedsrettighederne i Tunesien, idet bl.a. de mest elementære som ytringsfriheden og organisationsretten krænkes dagligt,
C. der henviser til, at franske journalister udsendt til Tunis af det franske dagblad Libération har været udsat for overgreb af en sådan art, at de tunesiske myndigheder ikke kan påstå, at de ikke har været involveret aktivt eller passivt,
D.der henviser til den seneste politiske udvikling i Tunesien, som er et totalt dementi af udtalelserne og forpligtelserne i erklæringen af 7. november, som præsident Ben Ali tilsyneladende nu fornægter,
E.der henviser til risikoen for, at de økonomiske og sociale resultater, der er opnået i Tunesien, og som EU med interesse har noteret sig, bliver sat over styr på grund af den systematiske udplyndring af landets økonomi og virksomheder,
F. der henviser til de mange episoder, der fandt sted under verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) i ugerne forud for mødet: overgreb mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere, manglende reaktion fra myndighedernes side på tiltagene i forbindelse med de sultestrejkende og fængslingerne i tilknytning til brugen af informations- og kommunikationsteknologien, verbale overfald på medlemmer af Europa-Parlamentet under topmødet og sabotage mod indlæg fra personer, der var akkrediteret af FN, alt sammen hændelser, som har begrænset ytringsfriheden og alvorligt skadet landets image og ført til fortvivlelse hos det tunesiske folk,
G. der henviser til, at WSIS-processen videreføres efter topmødet i Tunis, og at den indleder en ny etape med afslutningen af anden fase,
H. der henviser til, at de grundlæggende principper og målsætninger i WSIS fortsat gælder: opbygning af informationssamfundet på grundlag af menneskerettighederne og frihedsrettighederne; bekæmpelse af it-kløften og tilvejebringelse af ressourcer til handlingsplanerne for at fremme udviklingen; indførelse af en mere afbalanceret, pluralistisk og repræsentativ styring af internettet i de forskellige lande, hvor der også tages hensyn til den kulturelle mangfoldighed; reaktion på de nye teknologiske udfordringer (spam, databeskyttelse osv.),
I. der henviser til, at EP støtter en konkretisering af handlingsplanen, bevilling af de nødvendige finansielle midler og civilsamfundets inddragelse i informationssamfundet, herunder de lokale myndigheder, virksomhederne og ngo'erne
J. der i denne forbindelse henviser til, at Tunesien og EU i fællesskab har udarbejdet en handlingsplan, hvis prioriterede foranstaltninger bl.a. omfatter en styrkelse af reformer, der skal sikre demokrati og retsstatsprincipper og navnlig fremme af ytrings-, menings-, forenings- og forsamlingsfriheden,
K. der henviser til, at den femårige handlingsplan, som blev vedtaget på Euro-Middelhavstopmødet i Barcelona, og som Tunesien har undertegnet, forpligter parterne til at garantere ytrings- og forsamlingsfriheden ved at lette arbejdet for yderne af informationstjenester og ved at forbedre alle borgeres adgang til information,
L. der henviser til, at de henstillinger, som FN's særlige udsending fremsatte om menings- og ytringsfriheden efter sit besøg i Tunesien i 1999, stadig ikke er blevet gennemført,
1.opfordrer de tunesiske myndigheder til at indstille enhver form for forfølgelse af personer, blot fordi disse har gjort brug af deres ytrings-, forsamlings- eller mødefrihed, og træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre de prioriterede aktioner fastlagt i handlingsplanen EU-Tunesien, især den fulde respekt for ytrings- og meningsfriheden i overensstemmelse med FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;
2.opfordrer de tunesiske myndigheder til at give LTDH og det tunesiske journalistforbund (SJT) tilladelse til at afholde deres kongres og frigive de EU-midler, der er afsat til LTDH, AFTURD og Santé Sud; opfordrer i denne forbindelse også de tunesiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen for hurtigt at iværksætte projektet for en modernisering af retsvæsenet, der finansieres over Meda-programmet 2004-2006, som først og fremmest bør føre til et mere uafhængigt retsvæsen; opfordrer på denne baggrund de tunesiske myndigheder til at garantere den tunesiske dommerforenings (AMT) og advokatstandens rettigheder samt at frigive alle politiske fanger og samvittighedsfanger;
3.kræver, at Rådet og Kommissionen omgående træffer foranstaltninger, hvor der tages hensyn til, at EU befinder sig i en selvmodsigende situation, idet EU har ganske særlige forbindelser med Tunesien i kraft af associeringsaftalen, som indebærer gensidighed, og som tydeligvis er blevet overtrådt, og understreger, at det er absolut nødvendigt, at pressen i partnerlandene får fuld ytringsfrihed i overensstemmelse med loven og erhvervets status uden nogen form for indblanding fra de offentlige myndigheders side;
4.gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at gøre en indsats for at forbedre forvaltningen af projekterne som led i Meda-programmet og det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes, hvis der ikke kan registreres noget fremskridt med hensyn til frigivelsen af midlerne;
5.opfordrer Rådet og Kommissionen til snarest at indkalde til et særligt møde i Associeringsrådet, hvor et af de vigtigste punkter på dagsordenen er situationen med hensyn til ytrings- og forsamlingsfriheden i Tunesien;
6.kræver oprettelse og indkaldelse snarest muligt af underudvalget om menneskerettigheder EU-Tunesien med henblik på en drøftelse af menneskerettighedssituationen og især individuelle sager;
7.opfordrer de tunesiske medlemmer af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet til at støtte Europa-Parlamentets indtrængende anmodning om en fuldstændig respekt for de gængse demokratiske normer, som de fremgår af Barcelona-erklæringen, og for de principper, som arbejdet i Den Parlamentariske Forsamling bygger på;
8.glæder sig over, at Den Europæiske Union ved at tale med én stemme har kunnet indtage en klar holdning under drøftelserne i Tunis og samtidig takket være sine forslag har kunnet fungere som igangsætter, især med hensyn til sine initiativer om styring af internettet og konkretiseringen af handlingsplanen; glæder sig over, at EP har været inddraget i hele processen og ønsker, at denne metode også vil blive anvendt fremover;
9.glæder sig over afgørelsen om at fortsætte processen i kølvandet på den indgåede aftale om styringen af internettet og bekræftelsen af ICANN's (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) uafhængighed; glæder sig endvidere over, at man har valgt at forstærke samarbejdet mellem regeringerne om princippet om ligebehandling af staterne og oprette et forum om styring af internettet; understreger, at disse initiativer imødekommer EP's ønske om at indføre en styring af internettet;
10.fordømmer de episoder, som ledsagede topmødet, og som vedrører presse-, ytrings- og forsamlingsfriheden; anser det for uacceptabelt, at et møde, som er tilrettelagt af Den Europæiske Union og godkendt af FN, bevidst er blevet saboteret, og at EU's delegation og navnlig EP-medlemmerne blev udsat for provokationer og verbale aggressioner til trods for topmødets internationale karakter;
11.udtrykker sin beklagelse over, at valget af Tunis som stedet for afholdelse af WSIS ikke blev udnyttet som en mulighed for at fremme demokratiet i Tunesien, og ønsker, at denne begivenhed kommer til at skabe præcedens, og at der i fremtiden ikke længere vil være nogen modsigelse mellem WSIS' principper og mål og det sted, der vælges til afholdelse af et sådant møde; anmoder Kommissionen om at orientere FN og ITU om den bekymring, som EP har givet udtryk for;
12.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Menneskerettighedskommission og den tunesiske regering.