EUROPA-PARLAMENTET

Mødedokument

5.9.2006   B6‑0469/2006

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

af Daniel Marc Cohn-Bendit og Monica Frassoni

for Verts/ALE-Gruppen

om situationen i Libanon

B6‑0469/2006

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libanon

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Libanon, navnlig beslutningen af 10. marts 2005,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Mellemøsten og den israelsk-palæstinensiske konflikt, navnlig sin beslutning af 1. juni 2006,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om den europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2005 om nyt skub i Barcelona-processen,

–  der henviser til det strategiske partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten, som Det Europæiske Råd godkendte den 18. juni 2004,

–  der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget på de ekstraordinære møder i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 1. og den 25. august 2006,

–  der henviser til resolution S-2/1 af 11. august 2006 vedtaget på det særlige møde i FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A. der er dybt chokeret over det massive luftangreb på Libanon, som Israel indledte den 12. juli 2006, og som blev fulgt af en landoffensiv i en senere fase som reaktion på, at Hizbollah-militser havde dræbt tre israelske soldater og kidnappet to,

B. der er yderst foruroliget over det store antal dødsofre og sårede blandt den uskyldige civilbefolkning og den omfattende ødelæggelse af byer, landsbyer og infrastrukturer i Libanon,

C. der er dybt bekymret over antallet af ofre og skaderne forårsaget på israelsk territorium af de raketter, der er afskudt af hizbollah-militser,

D. der påpeger, at Israel under den libanesiske krise har intensiveret sin politik med målrettede drab i de besatte områder og i denne periode dræbt over 200 mennesker, hvoraf de fleste var uskyldige civile,

E. der understreger, at den israelsk-palæstinensiske konflikt må anses for hovedårsagen til ustabiliteten i regionen,

F. der understreger, at det internationale samfund endnu en gang konfronteres med en mislykket forebyggelsespolitik, der også skyldes FN's manglende evne til at gennemtvinge Sikkerhedsrådets resolutioner, især resolution 1559 og alle de øvrige UNSC-resolutioner, der omhandler Mellemøsten,

G. der understreger, at visse medlemsstaters tøven med at indtage en markant holdning ved krisens begyndelse har forhindret Rådet i at reagere hurtigt og effektivt, hvilket endnu en gang viser manglerne ved EU's fælles udenrigspolitik,

H. understreger, at den humanitære krise i de besatte områder forværres til trods for, at det internationale samfund har indført en midlertidig mekanisme ((Temporary Interim Mechanism - TIM) for fortsat at yde bistand til den palæstinensiske befolkning,

I. der understreger, at Israel stadig illegalt tilbageholder afgifts- og toldindtægter, der tilfalder Den Palæstinensiske Myndighed, og at grænseovergangen ved Rafah var lukket fra 25. juli til 25. august,

J. der henviser til, at regionen foruden de materielle ødelæggelser og den humanitære katastrofe nu koger af vrede, fortvivlelse, krænkelse og frustration, hvilket drager endnu flere gamle og unge mennesker imod radikale bevægelser,

K. der understreger, at fjenderne af freden på begge sider nu er langt stærkere, hvilket yderligere vanskeliggør en dialog, og understreger, at der er reel frygt for et nyt våbenkapløb i regionen, som omgående må bringes til standsning,

1.  mener, at der ikke er nogen militær løsning på problemerne i Mellemøsten; understreger, at Israel under sit omfattende og uforholdsmæssigt voldsomme angreb på Libanon ikke har formået at opnå sine erklærede mål, nemlig løsladelse af de to IDF-soldater og opløsning af Hizbollah;

2.  fordømmer den grove og bevidst vilkårlige brug af magt fra Israels side, især bombningen af civile områder, brugen af illegale våben, den omfattende ødelæggelse af civil infrastruktur og den omfattende forurening af kystområder;

3.  fordømmer Hizbollahs vilkårlige raketangreb på israelsk territorium, herunder civile områder, og dens ødelæggelse af liv, ejendom og miljø;

4.  bifalder den libanesiske regerings beslutning om at stationere sine styrker i Sydlibanon og den israelske regerings indvilligelse i at trække sig tilbage bag den blå linje som bestemt i FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1701; bifalder den libanesiske regerings kraftige understøttelse af, at UNIFIL tildeles en øget rolle;

5.  opfordrer begge parter - Hizbollah og Israel - til fuldt ud at respektere FN's resolution om indstilling af fjendtlighederne (UNSC-resolution 1701), som USA og Frankrig har mæglet til fordel for, og som trådte i kraft den 14. august og hidtil stort set er blevet overholdt, og opfordrer dem til definitivt at sætte en stopper for angreb på civilbefolkningen med henblik på at nedtrappe situationen og bane vej for en varig våbenhvile;

6.  understreger, at der er reel frygt for et nyt våbenkapløb i regionen, som omgående må standses; opfordrer i denne forbindelse landene i regionen og den libanesiske hær til at standse våbenleverancerne til Hizbollah og opfordrer medlemsstaterne til nøje at overholde adfærdskodeksen om våbeneksport, hvad angår al levering af våben til regionen;

7.  bifalder Rådets vilje til i en senere fase at sætte en stopper for fjendtlighederne og opnå våbenhvile og yde et afgørende bidrag i form af en europæisk fredsbevarende styrke til UNIFIL, som skal øges fra sit nuværende antal på 1.990 soldater til 15.000; beklager ikke desto mindre, at EU ikke er parat til at udsende en virkelig integreret europæisk styrke under FN-mandatet, der kunne have fremskyndet operationerne;

8.  støtter det mandat, som UNIFIL er blevet tildelt, og opfordrer EU-medlemsstaterne til at stille de nødvendige tropper og anden logistisk bistand til rådighed for at sikre, at denne mission kan lykkes; gentager sin støtte til udsendelsen af en stærk international stabiliseringsstyrke under FN-opsyn og opfordrer Rådet til at træffe konkrete foranstaltninger; mener, at den internationale stabiliseringsstyrke også bør udvides til den nordlige del af Israel og de besatte områder;

9.  mener endvidere, at et stærkt bidrag fra de arabiske og islamiske lande er nødvendigt, for at operationen kan lykkes fuldt ud;

10.  understreger ikke desto mindre betydningen af en klar og passende definition af UNIFIL's mandat, struktur og kompetencer, som om nødvendigt må vedtages som led i en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd, som bør tage ved lære af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med FN's tidligere fredsbestræbelser, navnlig i Bosnien og Hercegovina;

11.  understreger, at en kraftig, hurtig og effektiv indsats er nødvendig for at opbygge Libanon såvel fysisk som politisk; bifalder i denne forbindelse konklusionerne fra Stockholm-konferencen om hurtig genopbygning af Libanon afholdt den 31. august, hvor donorlandene har lovet 940 mio USD til genopbygning af landet, idet humanitær bistand for 120 mio. EUR skal stilles til rådighed af Kommissionen og medlemsstaterne;

12.  understreger, at omkostningerne ved skaderne og tabene ifølge den libanesiske regerings første vurderinger beløber sig til 3,5 mia. USD; er af den opfattelse, at kun hurtige og effektive internationale genopbygningsforanstaltninger støttet af et mellem- og langsigtet engagement kan bidrage til at forhindre ekstremistiske bevægelser i at udnytte den nuværende katastrofale situation; slår i denne forbindelse til lyd for streng kontrol med, hvordan den internationale bistand leveres;

13.  understreger forpligtelsen i henhold til humanitær ret til at sikre adgang og sikker gennemrejse for internt fordrevne personer, humanitære arbejdere og forsyninger; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på de specielle behov, der gør sig gældende for den stadig meget store og potentielt sårbare gruppe af migrantarbejdstagere fra udviklingslande og deres pårørende;

14.  understreger i denne forbindelse behovet for en hurtig international indsats med henblik på at afminere og rydde området for enhver anden form for ueksploderet ammunition for at muliggøre, at de internt fordrevne personer kan vende sikkert tilbage;

15.  forventer, at Israel yder et væsentligt og afgørende finansielt bidrag til genopbygningen af Libanon; opfordrer i denne forbindelse EU-medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd til at gøre enhver mulig bestræbelse på at aktivere FN's Kompensationskomité, der har behandlet millioner af erstatningskrav - både store og små - som følge af Iraks invasion af Kuwait i 1990;

16.  opfordrer Israel til omgående at sætte en stopper for sin luft- og søblokade;

17.  opfordrer indtrængende landene i regionen til at støtte og respektere Libanons enhed, suverænitet og territoriale integritet, idet det afstår fra at blande sig i landets interne anliggender, og opfordrer til fuldstændig gennemførelse af Taif-aftalen fra 1989;

18.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre enhver mulig bestræbelse på at støtte Libanons demokratiske kræfter og civilsamfundet og styrke en samlet central regering;

19.  er af den opfattelse, at Hizbollah skal anerkende og acceptere den libanesiske stats eksklusive ret til at besidde våben og bruge magt, og at Hizbollah derfor skal udlevere sine våben til den libanesiske hær for at fuldende sin omdannelse til en fuldt udviklet politisk faktor, der er i stand til at spille en vigtig rolle i et demokratisk Libanon;

20.  opfordrer i denne forbindelse Rådet til at udvikle et program for afvæbning af Hizbollah-militserne, idet de drager nytte af erfaringerne fra Operation Concordia i Makedonien, hvor en tidligere politisk aftale mellem begge de stridende parter førte til frivillig våbennedlæggelse;

21.  understreger, at den nuværende krise har bragt fredsprocessen i Mellemøsten tilbage til toppen af den internationale dagsorden; mener, at der nu efter USA's mislykkede politik i området venter EU en ny ledende rolle i Mellemøsten med et krav om en fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflik; påpeger, at Europas diplomatiske og politiske rolle nu bør svare til dets fredsbevarende og humanitære indsats;

22.  opfordrer i denne forbindelse Rådet til at gøre enhver mulig indsats for at reformere Mellemøstkvartetten og gøre den mere effektiv og operationel samt få sat fornyet gang i køreplanen;

23.  opfordrer Rådet til at gøre enhver mulig bestræbelse på at indkalde til en regional fredskonference - som Madrid-konferencen i 1991 - for at finde en omfattende, varig og bæredygtig løsning på problemerne i området, der omfatter Israels ret til at bestå inden for sikre og anerkendte grænser og retten til en levedygtig palæstinensisk stat baseret i de besatte områder, samt til indgående at beskæftige sig med sikkerheds- og nedrustningsspørgsmål;

24.  mener, at Mellemøstkvartettens struktur bør omskabes og udvides til Den Arabiske Liga; mener, at "Beirut-planen" fra 2002 vedtaget af medlemmerne af Den Arabiske Liga og Genève-initiativet er et vigtigt bidrag til forhandlingerne, som der bør tages behørigt hensyn til;

25.  er af den opfattelse, at blodsudgydelserne i Gaza efter opløsningen af engagementet og krigen i Libanon igen beviser, at den unilaterale strategi var mislykket; påpeger, at der ikke er noget alternativ til en direkte forhandlet fred mellem alle berørte parter, herunder Syrien og Iran;

26.  opfordrer Israel til at tillade menneskers mobilitet, idet man således overholder aftalen om mobilitet og adgang, til at stoppe ødelæggelsen af Gazas grundlæggende infrastrukturer, genoptage udbetalingen af afgifts- og toldindtægter samt muliggøre en dialog med Den Palæstinensiske Myndighed;

27.  tilskynder til og støtter forhandlingerne mellem de palæstinensiske grupper om en eventuel samlet regering, idet der banes vej for genoptagelse af direkte bistand til Den Palæstinensiske Myndighed i overensstemmelse med EU's krav;

28.  opfordrer til omgående løsladelse af regeringsmedlemmer fra Den Palæstinensiske Myndighed og medlemmer af Lovgivningsrådet, herunder især dets talsmand Aziz Dweik; opfordrer samtidig til løsladelse af de israelske soldater, der stadig er i hænderne på Hizbollah-militserne, og den soldat, der blev kidnappet i Gaza-striben; støtter de fortsatte uformelle forhandlinger og håber, at de kan lykkes også med henblik på at lette situationen for de libanesiske fanger, der tilbageholdes i Israel;

29.  opfordrer Rådet til at gøre enhver mulig bestræbelse på at genoptage en ægte dialog med Syrien med henblik på at inddrage dette land i fredsbestræbelserne; mener i denne forbindelse, at undertegnelsen af associeringsaftalen mellem EU og Syrien kunne udgøre et yderst vigtigt skridt fremad i denne retning, idet det også gør det muligt for Rådet og Kommissionen at tage fat på og beskæftige sig mere indgående med de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Syrien;

30.  opfordrer til en omfattende international undersøgelse på højt plan i Libanon og Israel med mandat til at efterforske beretninger om alvorlige menneskerettighedsskrænkelser, ofrenes tilstand, krænkelser af humanitær ret, drabet på de fire medlemmer af UNIFIL, massakren i Qana og brugen af kemiske våben, klyngebomber og bomber med forarmet uran og til at udarbejde et grundlag for mulige foranstaltninger vedrørende erstatning og ansvar;

31.  mener i denne forbindelse, at konklusionerne på denne undersøgelse kunne influere på associeringsaftalerne med landene i området som led i Euro-Middelhavspartnerskabet;

32.  henleder opmærksomheden på den rolle, som Euro-Middelhavspartnerskabet skal spille med henblik på at føre alle parter sammen og fremme en dialog især inden for rammerne af dets parlamentariske forsamling og civilsamfundsforummet; støtter anmodningen om snarest muligt at indkalde til et ekstraordinært møde i Euromed-Rådet af Udenrigsministre under Barcelona-processen;

33.  bifalder den hurtige reaktion fra Kommissionens overvågnings- og informationscenter, der planlægger at løse problemet med oliepølen, der har forurenet over 50 km af den libanesiske kyststrækning, og slår til lyd for uhindret fortsat og effektiv teknisk og finansiel bistand til rensningsoperationerne;

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, Libanons og Israels regeringer og parlamenter, Den Palæstinensiske Myndigheds præsident og Lovgivningsråd samt regeringer og parlamenter i landene i regionen.