EUROPA-PARLAMENTET

Mødedokument

22.11.2006   B6‑0619/2006

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2

af John Bowis

for PPE-DE-Gruppen

om Verdensdagen for Aids

B6‑0621/2006

Europa-Parlamentets beslutning om Verdensdagen for Aids

Europa-Parlamentet,

–der henviser til Verdensdagen for Aids den 1. december 2006 og dens tema "ansvarlighed",

–der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om en koordineret og integreret strategi for bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og de omkringliggende lande,

–der henviser til Dublin-erklæringen af 24. februar 2004 om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien,

–der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om "Hiv/aids: Tid til handling",

–der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.der henviser til, at mere end 25 mio. mennesker er døde af aids, siden sygdommen første gang blev identificeret for 25 år siden,

B.der henviser til, at 13.500 nye tilfælde diagnosticeres hver dag, samt at ca. 700.000 børn smittes hvert år,

C.der henviser til, at det anslås, at 6.300 mennesker dør hver dag af hiv/aids i Sub-Sahara Afrika alene,

D.der henviser til, at kun 24 % af de mennesker, der havde brug for behandling for hiv, havde adgang hertil i midten af 2006,

E.der henviser til, at i Afrika, hvor 27 millioner lever med hiv, har kun 17 % adgang til antiretroviral behandling, og at antallet af patienter, der har brug for "second-line"-antiretroviral terapi (ARV), er stadigt stigende,

F.der henviser til, at adgangen til antiretroviral terapi til en overkommelig pris hæmmes i en række afrikanske lande på grund af forbrugsskatter eller importafgifter på medicin,

G.der henviser til, at civilsamfundet er i fokus i bekæmpelses-, sundheds- og støtteprogrammer, især blandt de mest sårbare og svært tilgængelige befolkninger,

H.der henviser til, at kun 5 % af hiv-positive børn får lægehjælp, samt at færre end 10 % af de 15 mio. børn, som er blevet forældreløse på grund af aids, får økonomisk hjælp,

1.understreger betydningen af, at regeringer, sundhedssektorer, lægemiddelindustrien, ikke-statslige organisationer, civilsamfundet og andre organer involveret i bekæmpelse, behandling og pleje, udviser ansvarlighed;

2.anfører, at regeringer bør føre an i bekæmpelsen af den stadig mere udbredte aids ved at yde økonomisk støtte til sundhedssektoren, til fremme af adgangen til sundhedspleje, uddannelse, information, frivillig rådgivning, undersøgelse og dertil knyttede tjenester, samt fremme af et socialt og juridisk miljø, hvor der ydes støtte til frivillig diagnosticering af hiv uden offentlighed;

3.giver på ny - i lighed med Verdenssundhedsorganisationen for nylig - udtryk for sin bekymring over, at en række afrikanske regeringer opkræver forbrugsskat eller importafgift på ARV og andre lægemidler, som derved bliver for dyre for fattige samfund; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge dette og til at tilskynde regeringerne til at afskaffe sådanne afgifter;

4.opfordrer Kommissionen til at sikre, at de berørte samfund og civilsamfundet på en meningsfuld måde inddrages i arbejde med at sikre, at handlingsplaner og målsætninger, som skal give alle adgang til behandling og lægemidler, afspejler marginaliserede samfunds behov og erfaringer;

5.understreger, at civilsamfundets rolle i forbindelse med forebyggelse, samt behandling og pleje af hiv- og aids-ramte er af afgørende betydning, og er desuden af den opfattelse, at hiv/aids-ramte og -smittede bør tilskyndes til på en meningsfuld måde at deltage i beslutningsprocessen;

6.opfordrer Kommissionen til systematisk og regelmæssigt at benytte EU's interessentforum til høring af civilsamfundet, hiv/aids-ramte, samt repræsentanter for fællesskabsbaserede organisationer fra udviklingslande;

7.henstiller, at der i forbindelse med politik til begrænsning af fattigdom og støtte til hiv/aids-ramte familier tages hensyn til ældre, samt forældreløse og andre sårbare børn, og at disse inddrages i udformningen og gennemførelsen af programmer;

8.efterlyser programmer, som sikrer, at hiv/aids-smittede får fyldestgørende og vedvarende ernæringsstøtte;

9.understreger, at målrettede foranstaltninger med fokus på særligt sårbare grupper er af afgørende betydning for effektivt at kunne bremse og afgrænse udbredelsen af hiv/aids:

10.udtrykker tilfredshed med initiativer med sigte på gratis lægemidler eller lægemidler til overkommelige priser i erkendelse af lægemiddelindustriens ansvar med hensyn til at gøre produkter til differentierede priser tilgængelige for udviklingslandenes indbyggere for at lette adgangen til livsvigtig medicin, herunder antiretroviraler;

11.opfordrer regeringerne til at bruge alle til rådighed stående muligheder i henhold til TRIP-aftalen, som f.eks. obligatorisk licens, og tilskynder endvidere Verdenssundhedsorganisationen, Verdenshandelsorganisationen og deres medlemmer til at revidere hele TRIP-aftalen med henblik på at forbedre adgangen til lægemidler;

12.udtrykker tilfredshed med indføjelsen af forskning i hiv/aids i det syvende forskningsrammeprogram og opfordrer til forskning i vacciner og microbicider, diagnosticerings- og overvågningsredskaber tilpasset udviklingslandenes behov, mønstre for overførsel af epidemier, samt optimale sociale tendenser og adfærdsmønstre;

13.opfordrer til investering i udvikling af kontrollerede forebyggelsesmetoder for kvinder, som f.eks. microbicider, kondomer til kvinder og postekspositionsprofylakse for voldtægtsofre;

14.opfordrer til flere investeringer i udvikling og udbud af pædiatriske lægemiddelformer for børn;

15.opfordrer Kommissionen og udviklingslandenes regeringer til at bekæmpe stigmatisering, især med hensyn til beskæftigelse og social udelukkelse;

16.støtter stats- og regeringschefernes erklæringer på FN's verdenstopmøde i 2005, hvori de efterlyser universel adgang til tjenester til forebyggelse, behandling og pleje af hiv/aids inden 2010; er imidlertid af den opfattelse, at der bør udarbejdes en klar plan for finansiering af universel adgang hertil, og at der bør opstilles internationale udviklingsmål og midtvejsudviklingsmål;

17.slår til lyd for lettere adgang til sikre og prismæssigt overkommelige diagnosticerings- og undersøgelsescentre;

18.opfordrer IMF til at ophæve sine monetære og afgiftsmæssige maksimumsgrænser, som tvinger landene til at begrænse deres udgifter til folkesundhed og uddannelse;

19.pålægger sin formand at sende denne beslutning til EP og AVS-Rådet, Kommissionen, det panafrikanske parlament, WHO, UNAIDS og IMF.