EUROPA-PARLAMENTET
Mødedokument
11.12.2006 B6‑0665/2006
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Edward McMillan-Scott, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra og Gerardo Galeote for PPE-DE-Gruppen
om Sakharov-prisen
Europa-Parlamentets beslutning om Sakharov-prisen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at Sakharov-prisen for tankefrihed, der blev indført i 1988, er et af mange udtryk for Parlamentets støtte til menneskerettigheder og demokrati og et middel til at anerkende dem, der kæmper imod undertrykkelse, intolerance og uretfærdighed i verden,
B. der henviser til, at prismodtagerne tæller personligheder og organisationer som f.eks.: Anatoli Marchenk (1989), Aung San Suukyi (1990), Adem Demaci (1991), Las Madres de la Plaza de Mayo (1992), Oslobodjenje (1993), Taslima Nasreen (1994), Leyla Zana (1995), Wei Jingsheng (1996), Salima Ghezali (1997), Ibrahim Rugova (1998), Xanana Gusmão (1999), Basta Ya (2000), Nurit Peled, Izzat Ghazzawi, Dom Zacarias Kamwenho (2001), Oswaldo Payá Sardiñas (2002), Kofi Annan og De Forenede Nationer (2003), Det Belarussiske Journalistforbund (2004), Damas de Blanco (Cuba), Journalister uden Grænser og Huawa Ibrahim (på lige fod) (2005), Alexandre Milinkievich (2006),
C. der henviser til, at modtagerne af prisen i 1990, den burmesiske dissident Aung San Suukyi, som lever i husarrest, og i 2005, den cubanske Damas de Blanco-gruppe, endnu ikke har fået tilladelse til at komme til stede for at modtage prisen,
D. der henviser til, at Formandskonferencen har besluttet at sende to delegationer til henholdsvis Cuba og Burma for at tage kontakt med prismodtagerne og se på deres personlige situation,
E. der henviser til, at andre prismodtagere, som Oswaldo Payá Sardiñas, der modtog Sakharov-prisen i 2002, efter prisoverrækkelsen endnu ikke har haft mulighed for at aflægge besøg i de europæiske institutioner, således som Europa-Parlamentet gentagne gange har anmodet om,
1. beklager stærkt, at disse prismodtagere endnu ikke har fået tilladelse til personligt at modtage deres pris, hvilket er en krænkelse af menneskets grundlæggende rettigheder, herunder retten til frit at kunne rejse til og fra sit eget land, en frihedsrettighed, som udtrykkeligt er anerkendt i verdenserklæringen om menneskerettigheder;
2. finder det uacceptabelt, at Burmas og Cubas myndigheder på trods af Formandskonferencens beslutning om at sende to delegationer til disse lande kan nægte at give tilladelse til delegationernes rejser;
3. glæder sig over Formandskonferencens afgørelse af 16. november 2006 om at indføre en opfølgningsprocedure for modtagere af Sakharov-prisen og systematisk udsende en delegation fra Parlamentet for at mødes med prismodtagere, som ikke har fået tilladelse af deres lands myndigheder til at være til stede ved prisoverrækkelsen;
4. gentager sin anmodning om, at Oswaldo Payá Sardiñas, der modtog Sakharov-prisen i 2002, gives mulighed for at aflægge besøg i de europæiske institutioner;
5. anmoder sin formand om at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at få disse afgørelser ført ud i livet;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Burmas regering og parlament og Republikken Cubas regering og Nationalforsamling, samt til De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd.