EUROPEAN PARLIAMENT

Mødedokument

22.10.2007   B6‑0399/2007

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2

af Giuseppe Gargani

for Retsudvalget

om det europæiske private selskab og det fjortende selskabsretsdirektiv om flytning af registreringssted

B6‑0399/2007

Europa-Parlamentets beslutning om det europæiske private selskab og det fjortende selskabsretsdirektiv om flytning af registreringssted

Europa-Parlamentet,

–der henviser til artikel 192 og 232 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

–der henviser til rammeaftalen af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,

–der henviser til Kommissionens meddelelse om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse[1],

–der henviser til sin beslutning af 4. juli 2006 om den seneste udvikling og udsigter i relation til selskabsret[2],

–der henviser til sin beslutning af 1. februar 2007 om statut for det europæiske private selskab[3],

–der henviser til mundtlig forespørgsel med forhandling O-0042/07 ,

–der henviser til Kommissionens redegørelse fra indeværende mødeperiode,

–der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 103, stk. 2,

A. der henviser til, at EU's lovgivningsramme for selskabsret og virksomhedsledelse bør tilpasses, så der kan tages højde for, at europæiske selskaber i stadig højere grad driver virksomhed på tværs af grænserne i EU, og den fortsatte integration af de europæiske markeder,

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den senest medio 2008 vil forelægge et lovgivningsforslag vedrørende statutten for det europæiske private selskab;

2. glæder sig over Kommissionens meddelelse, navnlig i betragtning af Parlamentets beslutning af 1. februar 2007 og artikel 192 i EF-traktaten om anmodninger fra Parlamentet til Kommissionen om fremsættelse af lovforslag;

3. understreger, at det forventer, at dette forslag til lovgivning bliver formelt optaget i det lovgivningsmæssige arbejdsprogram for 2008;

4. håber, at Kommissionen ikke vil undlade at handle, og at den som annonceret vil forelægge forslaget inden fristen udløber den 30. juni 2008;

5. beklager, at Kommissionen nu med betragtelig forsinkelse har informeret Parlamentet om, at den ikke agter at fremsætte et forslag om et fjortende selskabsretsdirektiv;

6. forbeholder sig ikke desto mindre ret til at træffe yderligere foranstaltninger vedrørende flytning af registreringssteder på tværs af grænserne;

7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] KOM(2003)0284 .
[2] P6_TA(2006)0295
[3] P6_TA(2007)0023