EUROPA-PARLAMENTET

Mødedokument

12.11.2007   B6‑0462/2007

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af Det Europæiske Råds og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2

af Martin Schulz, Claudio Fava, Gianni Pittella, Pasqualina Napoletano, Adrian Severin, Dan Mihalache og Kristian Vigenin for PSE-Gruppen

af Monica Frassoni og Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen

af Francis Wurtz, Roberto Musacchio, Marco Rizzo, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Giusto Catania, Vittorio Agnoletto og Umberto Guidoni for GUE/NGL-Gruppen

om anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

B6‑0462/2007

Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 2, 6, 13 og 29,

–  der henviser til EF-traktatens artikel 61, 62 og 64,

–  der henviser til artikel 6, 19 og 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

–  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af de nationale mindretal,

–  der henviser til sine beslutninger om fri bevægelighed for personer og bekæmpelse af forskelsbehandling og navnlig beslutningen om romaernes situation i Den Europæiske Union (RC - B6-072/2005 ),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.der henviser til, at fri bevægelighed for personer er en umistelig grundlæggende frihedsrettighed, som unionsborgerne har i henhold til traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, og at den udgør en af grundpillerne i unionsborgerskabet,

B.der henviser til, at direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område derfor ganske vist giver medlemsstaterne mulighed for at udsende en unionsborger, men begrænser denne mulighed meget præcist af hensyn til de grundlæggende frihedsrettigheder,

C.der henviser til, at Den Europæiske Union bør arbejde på at sikre sine borgere et højt sikkerhedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

D.der henviser til, at den organiserede kriminalitet og menneskehandelen er udfordringer af transnationale dimensioner, og at den fri bevægelighed i det europæiske område også er baseret på et styrket retligt samarbejde og politisamarbejde på europæisk plan om undersøgelse og retsforfølgning med bistand fra Eurojust og Europol,

E.der henviser til, at respekt for alle medlemsstaters love er en afgørende betingelse for sameksistens og social inklusion i Den Europæiske Union,

F.der henviser til, at bekæmpelse af enhver form for racisme og fremmedhad samt enhver form for forskelsbehandling indgår i de grundlæggende principper, som Den Europæiske Union er baseret på,

G.der henviser til, at roma-mindretallet stadig udsættes for forskelsbehandling og overgreb på Den Europæiske Unions område, og at målene om integration, social indslusning og beskyttelse af dette mindretal desværre stadig ikke er nået,

H.der er chokeret over det brutale angreb og mordet på en kvinde, der er blevet begået i Rom, og som en rumænsk statsborger er anklaget for,

I.der henviser til de racistiske angreb på rumænske statsborgere i kølvandet på denne begivenhed,

J.der henviser til det fælles initiativ fra den italienske og den rumænske premierminister samt den fælles skrivelse, som de har sendt til Kommissionens formand,

1.bekræfter værdien af den fri bevægelighed for personer som et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, en fundamental del af unionsborgerskabet og en afgørende faktor i det indre marked;

2.bekræfter målsætningen om at gøre Den Europæiske Union til et sted, hvor enhver kan leve i sikkerhed, frihed og retfærdighed;

3.gør opmærksom på, at direktiv 2004/38/EF indeholder meget præcise begrænsninger af muligheden for at udsende en unionsborger og bl.a. fastsætter følgende:

–  i artikel 27: at medlemsstaterne kun kan begrænse fri bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, og at der ikke må lægges økonomiske betragtninger til grund, samt at enhver foranstaltning skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende må baseres på vedkommendes personlige adfærd og under ingen omstændigheder have generel præventiv karakter;

 

–  i artikel 28: at der forud for enhver afgørelse om udsendelse foretages en evaluering for at tage hensyn til den pågældendes personlige situation, især opholdets varighed, alder, helbredstilstand, familiemæssig og økonomisk situation samt integration i værtsmedlemsstaten;

 

–  i artikel 16 og artikel 14: at der er mulighed for udsendelse, hvis den pågældende udgør en urimelig byrde for det sociale system, men samtidig at det kræver en grundig undersøgelse af den konkrete sag, og at denne betingelse alene under ingen omstændigheder kan berettige til automatisk udsendelse;

 

4.understreger, at al national lovgivning skal være i nøje overensstemmelse med disse begrænsninger og garantier og bl.a. skal sikre de berørte adgang til at klage ved domstolene over udsendelsen og til at forsvare deres rettigheder, og at enhver undtagelse i direktivet skal fortolkes restriktivt; gør opmærksom på, at kollektiv udsendelse er forbudt i henhold chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention;

 

5.støtter de to premierministres appel til Den Europæiske Union om at gøre en indsats for den sociale integration af de dårligt stillede befolkningsgrupper og for et samarbejde mellem medlemsstaterne om styring af befolkningsbevægelserne ved hjælp af de programmer for udvikling og social bistand, som er omfattet af strukturfondene;

 

6.opfordrer Kommissionen til straks at fremlægge en omfattende evaluering af medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2004/38/EF og af forslagene, jf. direktivets artikel 39;

 

7.pålægger, uden at det berører Kommissionens beføjelser, sit ansvarlige udvalg i samarbejde med de nationale parlamentet at foretage en evaluering af problemerne med gennemførelse af dette direktiv inden den 1. juni 2008 med henblik på at pege på den bedste praksis og de foranstaltninger, der kan føre til forskelsbehandling af europæiske borgere;

 

8.opfordrer medlemsstaterne til at opgive enhver tøven og hurtigst muligt styrke instrumenterne for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager på EU-plan for at sikre en effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og menneskehandel, som er fænomener af transnationale dimensioner, og skabe et fælles grundlag af proceduremæssige garantier;

 

9.afviser princippet om kollektivt ansvar og understreger kraftigt nødvendigheden af at bekæmpe enhver form for racisme og fremmedhad og enhver form for forskelsbehandling og stigmatisering på grund af nationalitet og etnisk oprindelse, således som det fastsættes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

 

10.gør Kommissionen opmærksom på, at det haster med at fremsætte et forslag til et horisontalt direktiv mod enhver form for forskelsbehandling, jf. EF-traktatens artikel 13, som omhandlet i lovgivningsprogrammet for 2008;

 

11.mener, at beskyttelse af roma-mindretallets rettigheder og integration af dette mindretal er en udfordring for Den Europæiske Union som helhed, og opfordrer Kommissionen til ufortøvet at tage affære og udvikle en samlet strategi for social inklusion af roma-befolkningen, bl.a. under anvendelse af integrationsfonden og strukturfondene med henblik på at bistå de nationale, regionale og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at sikre roma-befolkningens sociale inklusion;

 

12.mener, at de seneste udtalelser fra Kommissionens næstformand, Franco Frattini, til den italienske presse i forbindelse med de alvorlige begivenheder, der har fundet sted i Rom, er i strid med ånd og bogstav i direktiv 2004/38/EF, og anmoder kommissæren om nøje at overholde dette direktiv;

 

13.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.