EUROPA-PARLAMENTET
Mødedokument
21.11.2007 B6‑0484/2007
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af
Nirj Deva for PPE-DE-Gruppen
Corina Creţu for PSE-Gruppen
Thierry Cornillet for ALDE-Gruppen
Ryszard Czarnecki for UEN-Gruppen
Margrete Auken for Verts/ALE-Gruppen
Luisa Morgantini for GUE/NGL-Gruppen
Jens-Peter Bonde
om erklæringen om en europæisk konsensus om humanitær bistand
Europa-Parlamentets beslutning om erklæringen om en europæisk konsensus om humanitær bistand
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den konsensus, som blev nået i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19. og 20. november 2007 om en fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling”,
– der henviser til reformtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som der blev opnået enighed om på Det Europæiske Råd i Lissabon den 18.-19. oktober 2007, hvori humanitær bistand blev anerkendt som en EU-politik i sig selv,
– der henviser til sin beslutning af 14. november 2007 om en europæisk konsensus om humanitær bistand,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
1. glæder sig over, at Rådet, repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er blevet enige om at definere en fælles vision, politiske målsætninger og fælles principper for en mere effektiv levering af EU’s humanitære bistand i tredjelande;
2. godkender derfor fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om EU’s humanitære bistand: ”den europæiske konsensus om humanitær bistand”,
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.