EUROPA-PARLAMENTET
Mødedokument
28.5.2008 B6‑0281/2008
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Det Europæiske Råds og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Cristiana Muscardini, Salvatore Tatarella, Jan Tadeusz Masiel, Ryszard Czarnecki og Adam Bielan
for UEN-Gruppen
om Middelhavsunionen
Europa-Parlamentets beslutning om Middelhavsunionen
Europa-Parlamentet,
–der henviser til EU-Middelhavspartnerskabet, der blev lanceret i 1995 med Barcelonaerklæringen,
–der henviser til den henstilling, der vedtoges på det femte plenarmøde i Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling (EMPA),
–der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2008 vedrørende Middelhavsunionen,
–der henviser til sine tidligere beslutninger om Middelhavspolitikken,
–der henviser til Kommissionens meddelelse om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen,
–der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at partnerskabet mellem EU og Middelhavsregionen er en strategisk søjle i en politik, der bygger på dialog, solidaritet, økonomisk samarbejde og udvekslinger med det formål at overvinde udfordringerne og føre frem til skabelsen af et område med politisk stabilitet og øget velstand,
B. der henviser til, at EU’s forbindelser med dets sydlige Middelhavspartnere fundamentalt er betinget af velstandskløften mellem de to Middelhavskyster, som ikke er blevet udjævnet med øget samarbejde under Barcelonaprocessen,
C. der henviser til, at væksten i landene i Nordafrika har været skuffende lav i sammenligning med andre vækstlande, og at de direkte udenlandske investeringer fra EU i stater i Nordafrika kun tegner sig for 2% af EU’s samlede direkte udenlandske investeringer,
D. der henviser til, at den planlagte oprettelse af et Euro-Middelhavsfrihandelsområde i 2010 synes at være endegyldigt opgivet, at syd-syd-integrationsprocessen, som skulle være en af målsætningerne i Barcelonaprocessen, på ingen måde har været succesfuld, og at handelsforbindelserne mellem Middelhavets sydlige lande ikke er blevet udbygget væsentligt,
E. der henviser til, at Barcelonaprocessen blev iværksat i 1995, da situationen i Mellemøsten syntes at være tæt på en fredelig og varig løsning, og at den gradvise forringelse af fredsprocessen i Mellemøsten har betinget og undergravet udviklingen af Barcelonaprocessen,
F. der henviser til, at Barcelonaprocessen især har lidt under den store udvidelse af Unionen og udviklingen af en bredere naboskabspolitik, som er blevet den vigtigste prioritet for Den Europæiske Union i det seneste tiår, og som den især har koncentreret sine politiske bestræbelser og økonomiske ressourcer om,
G. der henviser til, at den samlede vurdering af Barcelona-processen - trods de utilstrækkelige resultater sammenholdt med de oprindelige målsætninger – er, at den har et potentiale, som bør udnyttes,
H. der henviser til, at det franske formandskabs nylige initiativ ”Middelhavsunionen”, som opnåede enstemmig tilslutning i Det Europæiske Råd, kan blive en frisk drivkraft og styrke samarbejdsprocessen mellem Den Europæiske Union og de nordafrikanske stater,
I. der henviser til, at dette initiativ ikke må undergrave Barcelonaprocessens institutionelle strukturer og navnlig ikke Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, som fortsat skal spille en central rolle som det legitime forum, der repræsenterer befolkningerne i Den Europæiske Union og i de øvrige Middelhavslande,
1. mener, at Barcelonaprocessen bør tilføres en frisk drivkraft, der kan give den en mere markant profil og fremhæve dens konkrete resultater til gavn for borgerne, navnlig i den sydlige del af Middelhavsområdet;
2. glæder sig over Kommissionens meddelelse ”Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen” og tilslutter sig formålet med initiativet, nemlig at bibringe EU’s multilaterale forbindelser med Middelhavspartnerne en frisk politisk og konkret drivkraft i form af en styrkelse af det politiske niveau af disse forbindelser, øget medejerskab og øget ansvarsdeling;
3. er enig i, at en Middelhavsunion inden for rammerne af Barcelonaprocessen, som fokuserer på nogle specifikke projekter, der direkte involverer staterne i regionen, kan blive et supplement i EU’s bilaterale forbindelser med disse lande under den eksisterende politiske ramme, dvs. naboskabspolitikken;
4. mener, at dette nye initiativ, der fundamentalt er projektbaseret, vil kunne løfte det politiske niveau i EU’s forbindelser med Middelhavspartnerne og gøre disse forbindelser mere konkrete og synlige via gennemførelsen af regionale projekter, der har betydning borgerne;
5. bemærker bilag 1 i forslaget, der udpeger fire overordnede initiativområder for relevante projekter, som vil kunne relancere partnerskabet og samarbejdet i området; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til regelmæssigt at orientere EP og Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet om udviklingen af disse regionale projekter og til at overveje de forslag og evalueringer, der forelægges på parlamentsplan;
6. påskønner de bestræbelser, Kommissionen har gjort i sit forslag for at forene bevarelse af de eksisterende institutionelle strukturer og navnlig Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdets vigtige rolle med den institutionelle ledelse inden for de nye rammer; bemærker i denne forbindelse forslaget om at oprette et fælles formandskab og et fælles sekretariat og håber, at denne nye institutionelle dimension kan blive knytte til den nuværende struktur på en nyttig måde;
7. understreger behovet for større deltagelse i regionale programmer og bedre udnyttelse af ENPI; glæder sig i denne forbindelse over den nye drivkraft, som Kommissionen foreslår i meddelelsen om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen med henblik på yderligere udvikling af regionale programmer med Middelhavspartnerne, og er enig i, at det er vigtigt nøje at forfølge målene med hensyn til at øge den regionale samhørighed, den økonomiske integration, navnlig syd-syd-integrationen, og udvikle infrastrukturen;
8. understreger nødvendigheden af, at projekterne under Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen er åbne for samtlige EU-stater og Middelhavspartnere, som er interesserede i at deltage, især hvis de er part i specifikke projekter eller på specifikke områder;
9. gentager, at Euro-Middelhavspolitikken skal tildeles et budget, der står mål med dens ambitioner, hvis den skal blive effektiv, og navnlig, at Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling som den demokratiske ramme for den parlamentariske indsats bør have de nødvendige ressourcer til sin rådighed og de nødvendige administrative midler på plads for at kunne fungere effektivt;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt regeringerne og parlamenterne i Barcelonaprocessens deltagerlande.