EUROPA-PARLAMENTET

Mødedokument

17.9.2008   B6‑0425/2008

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0006/2008 og B6-0007/2008

jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

af Gérard Deprez

for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om den årlige drøftelse om de fremskridt, der i 2007 er opnået på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)

B6‑0425/2008

Europa-Parlamentets beslutning om den årlige drøftelse om de fremskridt, der i 2007 er opnået på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 6 og 39 i traktaten om Den Europæiske Union samt til artikel 13, artikel 17-22, artikel 61-69, artikel 255 og 286 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der er de væsentligste retsgrundlag for Unionens og Fællesskabets udvikling som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0006/2008 og B6-0007/2008 ,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.  der henviser til, at det hører under medlemsstaternes hovedkompetence at sikre, at deres borgere har de rette betingelser for frihed, sikkerhed og retfærdighed, men at EU siden Maastrichttraktatens – og i endnu højere grad siden Amsterdamtraktatens – ikrafttræden må bidrage til at opfylde disse mål under hensyntagen til de europæiske borgeres krav på beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og på gennemførelse af retsstatsprincipperne i EU og et effektivt og loyalt samarbejde mellem dens medlemsstater,

B.  der henviser til, at ratificeringen af Lissabontraktaten er en væsentlig og presserende forudsætning for at gøre EU til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, idet den indeholder grundlæggende forbedringer, hvad angår legitimiteten og effektiviteten af EU’s arbejde,

C.  der henviser til, at det under de indlæg, der blev afgivet under såvel det forberedende møde, der blev afholdt med de nationale parlamenter[1] den 26. november 2007, som under den seneste drøftelse på plenarmødet den 31. januar 2008, blev fremhævet, at det var vigtigt med en god forberedelse af overgangen til de nye retlige rammer, der vil blive indført ved ratifikationen af den traktat, der blev undertegnet i Lissabon den 13. december 2007[2], som ændrer traktaten om den Europæiske Union (EU-traktaten) og som opretter en traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten),

D.  er dog bevidst om, at oprettelsen af et reelt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed langt fra er afsluttet, og at der hele tiden opstår store vanskeligheder og forhindringer, hvilket også fremgår af Kommissionens tredje rapport om gennemførelsen af Haagprogrammet i 2007 ( KOM(2008)0373 , SEK(2008)2048 , SEK(2008)2049 ),

E.  beklager, at programmet som fastsat af Det Europæiske Råd i Haag i 2004, som det fremgår af denne rapport og trods vedtagelsen af visse større foranstaltninger, er ramt af store forsinkelser, og navnlig,

–  at der fortsat hersker en betydelig mangel på gensidig tillid og især solidaritet mellem medlemsstaterne, især hvad angår politikkerne i forbindelse med lovlig og ulovlig indvandring og det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager

–  at disse vanskeligheder også gentager sig i gennemførelsesfasen for nogle af de vedtagne foranstaltninger, eftersom “Der var tale om en utilfredsstillende gennemførelse inden for følgende områder: visumpolitik, informationsudveksling mellem retshåndhævende myndigheder og retsmyndigheder, forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, krisestyring i EU, politi- og toldsamarbejde samt retligt samarbejde i kriminalsager”,

F.  bemærker, at medlemsstaterne selv omtaler netop disse problemer i forbindelse med deres forberedende arbejde til det fremtidige program for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2010-2014 (se rapporterne fra ”fremtids”-grupperne - dok. 11657/08 "indre anliggender", dok. ..../08 "retsvæsen" samt de bidrag, som andre medlemsstater har sendt til Rådet og Kommissionen), og erkender, at den eksisterende fællesskabsret på området europæiske indre anliggender, som har udviklet sig lidt efter lidt, nødvendigvis er ustruktureret og derfor svær at forklare de europæiske borgere, bemærker, at fællesskabsretten nogle gange er svær at forstå selv for specialister, og at nogle af disse instrumenter overlapper hinanden, og at retsgrundlaget for nogle handlinger kan findes i forskellige retsakter; mener endelig, at det bliver stadig sværere og mere tidskrævende at sikre, at alle 27 medlemsstater gennemfører EU's direktiver korrekt,

G.  er imidlertid ligesom Rådet overbevist om, at EU ikke har andet valg end at insistere på iværksættelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som berører kernen af de nationale forfatningsmæssige ordninger, og at medlemsstaterne har en særlig interesse i at bevare en dialog med hinanden og med de europæiske institutioner,

H.  er overbevist om, at det i denne overgangsfase inden ratificeringen af den nye traktat i hvert fald er nødvendigt inden udgangen af 2009 at vedtage visse generelle foranstaltninger, som under hensyntagen til Lissabontraktaten stadig kan vedtages i henhold til de gældende traktater i fuld overensstemmelse med artikel 18 i Wienerkonventionen om traktatretten, og som kan begrænse de negative konsekvenser af de ovennævnte vanskeligheder; bemærker, at det især vil handle om foranstaltninger i forbindelse med:

–  hensyntagen til institutionernes procedurer, strukturer og beslutninger samt til de principper og mål, som er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Strasbourg den 12. december 2007[3]

–  fremme af gennemsigtighed i beslutningsprocessen såvel på europæisk som på nationalt niveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med EF-Domstolens dom om åbenhed i lovgivningsarbejdet (Turco-dommen)

–  de nationale parlamenters effektive inddragelse i oprettelsen og iværksættelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder i evalueringen af disse politikker i de andre medlemsstater og gennem de europæiske agenturer

–  respekt for EF-rettens forrang for EU-retten ved indgåelse af internationale aftaler (artikel 47 i TEU), navnlig når det handler om sanktioner, der berører tredjelandsstatsborgere, eller når europæiske borgere risikerer at blive forskelsbehandlet (visumfritagelse); systematisk tilknytning af Europa-Parlamentet til EU’s indgåelse af internationale aftaler, der vedrører politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

–  styrkelse af det loyale samarbejde og af solidariteten mellem medlemsstaterne ved gennemførelsen af EU’s politikker og foranstaltninger ved at styrke og demokratisere de gensidige evalueringsmekanismer, som allerede indgår i Schengensamarbejdet og i bekæmpelsen af terrorisme

–  indførelse af udvidet samarbejde i den første søjle i tilfælde hvor den nødvendige enstemmighed er umulig at opnå (se eksempelvis forslaget vedrørende skilsmisser)

–  forbedring af den umodenhed og tilfældighed, som præger initiativer fra de agenturer, som EU har oprettet, og samarbejdet mellem de nationale myndigheder

–  fastlæggelse af en egentlig kommunikationspolitik, der skal give europæiske borgere mulighed for at få bedre oplysninger om initiativer, der tages på såvel europæisk som på nationalt niveau, og give dem kendskab til de ansvarlige europæiske og nationale myndigheder, som de (med forbehold af søgsmål) kan henvende sig til om aspekter, der kan medføre indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder,

I.  der henviser til, at det i denne overgangsperiode af hensyn til de europæiske borgere så meget desto mere er tvingende nødvendigt ligeledes at tage hensyn til de forbedringer, som den nye traktat medfører på følgende områder:

  –  beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, som fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Strasbourg den 12. december 2007[4]

  –  EF-Domstolens kontrol navnlig med retsakter, der henhører under det politimæssige og retlige samarbejde

  –  den demokratiske kontrol i form af udvidelsen af den fælles beslutningsprocedure med inddragelse af Parlamentet og i form af inddragelsen af de nationale parlamenter i den europæiske lovgivningsprocedure og ved evalueringen af dens indflydelse på navnlig politikkerne vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

J.  beklager, at borgernes retsmidler i henhold til de nuværende traktater, hvad angår foranstaltninger i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, stadig er mere begrænset end på andre af EU’s aktivitetsområder, at EF-Domstolens beføjelser er særligt begrænsede inden for det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager, og at visse medlemsstater fortsætter med at begrænse dialogen mellem europæiske og nationale dommere på dette område, og opfordrer Rådet til at udsætte vedtagelsen af enhver foranstaltning, der kan krænke de grundlæggende rettigheder, til perioden efter ratifikationen af Lissabontraktaten,

 

1.  opfordrer Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen

a)  til allerede nu at påbegynde processen med at definere prioriteterne i det næste flerårige program for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2010-2014 og bevare en ambitiøs og sammenhængende tilgang, der rækker ud over den ministerielle logik og tager hensyn til de mål og principper, som er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Nice i 2000 og genproklameret i Strasbourg den 12. december 2007

b)   til at tilslutte sig Europa-Parlamentet i dialogen med de nationale parlamenter om prioriteringerne for perioden 2010-2014 under hensyntagen til de problemer, som er opstået i forbindelse med gennemførelsen af Tammerfors- og Haag-programmerne, arbejdet i Rådet og Det Europæiske Råds første strategiske retningslinjer på området immigration, asyl og integration; bemærker, at denne første fase i dialogen bør afsluttes med Europa-Parlamentets årlige drøftelse 2008 og efterfølgende give anledning til en meddelelse fra Kommissionen, idet det bliver det nyvalgte Europa-Parlaments og Europæiske Råds opgave at fastsætte det endelige program i behørig tid

c)  til at nå til enighed med Parlamentet om en liste over tekster/forslag, som ville eller burde kunne vedtages helst før traktatens ikrafttræden eller i hvert fald inden afslutningen af nærværende valgperiode

d)  til at gøre fremskridt i forhandlingerne vedrørende forslagene inden for det politimæssige og retlige samarbejde (som er undergivet proceduren om den fælles beslutningstagen) ved allerede nu at søge at opnå en politisk aftale med Europa-Parlamentet og, når først aftalen er på plads, at sikre:  

–  enten at den formelle vedtagelse udsættes til efter ikrafttrædelsen af den nye traktat,

–  eller at Rådet træffer den pågældende afgørelse/rammeafgørelse i henhold til den nuværende traktat, samtidig med at det indvilger i på ny at vedtage afgørelserne i henhold til den nye traktat, hvilket vil muliggøre en fuldstændig domstolskontrol fra EF-Domstolens side; såfremt der allerede forinden er indgået en politisk aftale, vil Parlamentet indvilge i at forhandlingerne om indholdet ikke genåbnes, lige som det er tilfældet ifølge proceduren til vedtagelsen af officielle kodifikationer[5];

2.  foreslår, at der inden for de områder, der er eller vil blive omfattet af proceduren for den fælles beslutningstagen/samstemmende udtalelse gives prioritet til følgende:

vedrørende området grundlæggende rettigheder og rettigheder for borgerne

–  fastlæggelse af mere gennemsigtige kriterier på EU-plan, navnlig når EU's foranstaltninger kan begrænse forfatningsmæssigt beskyttede garantier i medlemsstaterne (artikel 52 i chartret og artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention), og revision af de europæiske foranstaltninger, som Domstolen forkastede (f.eks. sagerne PMOI, SISON m.fl., T-253/04, sag T-229/02, om sorte lister)

–  systematisk hensyntagen til konsekvenserne af den europæiske lovgivning og de nationale gennemførelsesforanstaltninger for de grundlæggende rettigheder, navnlig på området bekæmpelse af terrorisme, under hensyntagen til de svar, som medlemsstaterne for nylig har sendt Kommissionen på dette område

–  indledning af en forberedende dialog om forhandlingsmandatet for EU's tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen (EU-traktatens artikel 6, stk. 2)

–  en revision af arbejdsprogrammet for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder under hensyn til de prioriteringer, som institutionerne, og navnlig Parlamentet, har fastsat på området politimæssigt og retligt samarbejde, og til overholdelsen af EU’s principper (artikel 7 i TEU – jf. den interinstitutionelle erklæring, der blev vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af grundforordningen)

–  fremlæggelse af et forslag til retsakt med henblik på at begrænse direkte og indirekte forskelsbehandling, der påvirker europæiske borgeres frie bevægelighed, adgang til domstolene i et andet land end oprindelseslandet, konsulær og diplomatisk beskyttelse i tredjelande (artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde)

–  fremlæggelse af et forslag vedrørende åbenhed og tavshedspligt med hensyn til de oplysninger og dokumenter, der behandles af EU-institutionerne

–  fremlæggelse af et forslag vedrørende databeskyttelse (med henblik på en konsolidering af de nuværende bestemmelser, der varierer alt efter hvilken søjle i traktaten, de vedrører), for at imødegå bekymringerne for den hurtige underminering af databeskyttelsesstandarder i Den Europæiske Union, navnlig med hensyn til de utilstrækkelige standarder for beskyttelsen af transatlantiske dataoverførsler, og en indtrængende opfordring til Rådet om at ændre rammeafgørelsen om databeskyttelse under tredje søjle i overensstemmelse med Parlamentets anbefalinger

–  en styrkelse af de interne strukturer i de institutioner, som er ansvarlige for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder inden for EU, navnlig inden for Rådet (omdannelse af Rådets ad hoc-arbejdsgruppe om grundlæggende rettigheder og rettigheder for borgerne til en permanent gruppe, således som det er blevet foreslået af det slovenske formandskab)

–  en styrkelse gennem administrativt samarbejde (artikel 66 i TEF) af dialogen mellem medlemsstaterne, det gensidige kendskab til retssystemerne, indledningen af den dialogprocedure, som skal knytte de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet sammen, når der opstår vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af europæiske strategier og foranstaltninger, der vedrører området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

vedrørende det europæiske retsområde

–  en revision af forslaget til retsakt om enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen (artikel 69 E i TEUF)

–  fremlæggelse af et forslag om rettighederne for ofre for kriminalitet og terrorisme (artikel 69 E i TEUF)

–  en styrkelse af den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne, såvel af foranstaltninger truffet "in absentia" som af bevismidler (artikel 69 E i TEUF)

–  en sammenkobling af strafferegistrene

–  en revision af vedtægten for Europol, Eurojust og det europæiske retlige netværk under hensyntagen til de nye retsgrundlag

vedrørende grænsekontrol

–  vedtagelse af passende foranstaltninger til sikring af den fuldstændige gennemførelse af SIS II samt af de afgørelser, der er knyttet til Prümaftalen

–    en styrkelse af Frontex og en evaluering af konsekvenserne af Kommissionens nye forslag vedrørende grænsekontrol

–    en styrkelse af Frontex' oplysninger om aftaler, som Agenturet har underskrevet med tredjelande, og om evalueringen af rapporter om fælles aktioner og sikring af, at grænsekontroller er i overensstemmelse med menneskerettighederne; ændring af Agenturets mandat, således at det kommer til at omfatte redningsaktioner til søs

–    etableringen af et struktureret samarbejde mellem Frontex og De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) for at forenkle de omhandlede procedurer under hensyntagen til beskyttelsen af menneskerettighederne

vedrørende indvandring og asyl

–  hurtig og ambitiøs handling fra Kommissionen og Rådet med henblik på fremme af Europas fremadrettede strategi vedrørende:

olovlig indvandring: den kommende pakke om lovlig indvandring (forslag om en kombineret blå kort-ansøgningsprocedure, om sæsonarbejdere, virksomhedsinterne personaleomflytninger og om lønnede praktikanter samt andre forslag)

oulovlig indvandring: forslag bl.a. om sanktioner og en EU-genbosættelsesordning

oasyl: gennemførelse af den anden fase, herunder en revision af direktivet om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne og af direktivet om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse samt oprettelsen af en europæisk asylstøttemyndighed

oudvikling af en Fællesskabspolitik vedrørende indvandring og asyl, der er baseret på en åbning af adgangen til lovlig indvandring, og fastlæggelse af fælles standarder for beskyttelsen af indvandreres og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i EU

oindarbejdelse af samtlige bestemmelser under den internationale Konvention om beskyttelse af migrerende arbejdstagere og deres familiers rettigheder, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1990, i EU's beslutninger og rammeafgørelser

oet forslag om fastboende udlændinges stemmeret ved EU- og lokalvalg; en rettighed, som kan bidrage til indvandreres sociale, kulturelle og politiske integration;

3.  glæder sig over forslaget om færdiggørelsen af antidiskriminationspakken og opfordrer indtrængende Rådet til at handle i Lissabontraktatens ånd og at indarbejde Parlamentets anbefalinger;

4.  finder, at de nationale parlamenter og civilsamfundet fra nu af på struktureret vis bør inddrages ved fastlæggelsen af indholdet af disse lovgivningsforanstaltninger samt ved evalueringen af disse politikker i medlemsstaterne; opfordrer på den baggrund Kommissionen og Rådet til sammen med Parlamentet at foretage en revurdering af de europæiske netværk, agenturerne og de instrumenter, der har til opgave at evaluere de politiske konsekvenser af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed eller at fremme et tættere samspil med det europæiske civilsamfund;

5.  understreger, at den nye traktat, når den er ratificeret, fremover anerkender Parlamentets rolle i forbindelse med indgåelsen af internationale aftaler vedrørende politikken på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; anmoder i denne forbindelse om

    –  i rette tid at få forelagt alle aftaler med tredjelande, som ikke når at blive       undertegnet fra nu og indtil 31. december 2008

    –  regelmæssigt at blive informeret om de igangværende forhandlinger

–  at der omgående afholdes en drøftelse om den eksterne dimension af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, idet EU de facto er ved at skabe et politimæssigt og retligt samarbejde med tredjelande, navnlig USA, i form af indgåelse af bilaterale aftale om en række emner, og derved unddrager sig de formelle demokratiske beslutningsprocedurer og den parlamentariske kontrol;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og opfordrer disse til at forelægge formanden deres kommentarer og forslag senest den 15. november 2008 i behørig tid inden den årlige drøftelse af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed i december 2008.

[1]http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/200801/20080117ATT19095/20080117ATT19095EN.pdf
[2] Dokumentet findes på adressen: http://www.consilium.europa.eu/showPage.asp?lang=da&id=1296&mode=g&name=
[3] Tekst: http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ%3AC%3A2007%3A303%3ASOM%3ADA%3AHTML  
[4] Tekst: http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ%3AC%3A2007%3A303%3ASOM%3ADA%3AHTML
[5] Aftale mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster, punkt 4, EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.