EUROPA-PARLAMENTET
Mødedokument
16.3.2009 B6‑0145/2009
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6‑0212/2009 og B6‑0211/2009
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5
af Daniel Caspary
for Udvalget om International Handel
om den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem staterne i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side
Europa-Parlamentets beslutning om den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem staterne i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine beslutninger af 25. september 2003 om den femte WTO-ministerkonference i Cancún[1], af 12. maj 2005 om evaluering af Doha-runden efter WTO's afgørelse af 1. august 2004[2], af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO's sjette ministermøde i Hongkong[3], af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen[4], af 4. april 2006 om evaluering af Doharunden efter WTO's ministerkonference i Hongkong[5], af 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt[6], af 7. september 2006 om sammenbruddet i forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen[7] (DDA), af 23. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler[8], af 12. december 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler[9] og af 5. juni 2008 om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om en ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 964/2007 og (EF) nr. 1100/2006[10],
– der henviser til den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Zimbabwe og Zambia på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden side,
– der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen),
– der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af april 2006, oktober 2006, maj 2007, oktober 2007, november 2007 og maj 2008,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler ( KOM(2007)0635 ),
– der henviser til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), særlig artikel XXIV,
– der henviser til ministererklæringen fra det fjerde møde i WTO's ministerkonference, som blev vedtaget den 14. november 2001 i Doha,
– der henviser til ministererklæringen fra det sjette møde i WTO's ministerkonference, som blev vedtaget den 18. december 2005 i Hongkong,
– der henviser til rapporten og anbefalingerne fra taskforcen for handelsrelateret bistand (Aid for Trade), som blev vedtaget af WTO's almindelige råd den 10. oktober 2006,
– der henviser til FN's Årtusindeerklæring af 8. september 2000, der opstiller 2015-udviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for fattigdomsudryddelse,
– der henviser til Gleneagleskommunikéet, der blev udsendt den 8. juli 2005 af G8 i Gleneagles,
– der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, sammenholdt med artikel 108, stk. 2,
A. der henviser til, at EU's tidligere handelsforbindelser med AVS-landene indtil 31. december 2007 – som gav sidstnævnte præferenceadgang til EU's markeder på ensidig basis – ikke var forenelig med WTO's regler,
B. der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler er WTO-forenelige aftaler, der har til formål at støtte regional integration og fremme en gradvis integration af AVS-økonomierne i verdensøkonomien og derved støtte en bæredygtig social og økonomisk udvikling i AVS-landene og bidrage til den generelle indsats for at udrydde fattigdom og sygdom i disse lande,
C. der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise betyder, at fair og udviklingsvenlig handelspolitik bliver vigtigere end nogensinde for udviklingslandene,
D. der henviser til, at tidligere præferencesystemer ikke har kunnet bidrage til en afgørende forbedring af den økonomiske situation i disse lande,
E. der henviser til, at "foreløbige" økonomiske partnerskabsaftaler er aftaler om handel med varer, som har til formål at forhindre en afbrydelse af AVS-handel med Den Europæiske Union,
F. der henviser til, at foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler er fuldstændigt uafhængige og forenelige med WTO's regler og kan betragtes som et første skridt i processen henimod endelige ØPA'er,
G. der henviser til, at Den Europæiske Union tilbyder AVS-lande 100 % told- og kvotefri adgang til EU's markeder fra aftalens første år med undtagelse af ris (2010) og sukker (2015),
H. der henviser til, at kapacitetsniveauerne mellem AVS-landene og Den Europæiske Union varierer betydeligt,
I. der henviser til, at der er begrænset konkurrence mellem EU og AVS-økonomierne, da størstedelen af EU's eksport hovedsagelig består af varer, som AVS-landene ikke producerer, men som de har brug for enten til direkte forbrug eller som input til den indenlandske industri;
J. der henviser til, at det er dokumenteret, at handelsliberalisering fremmer diversitet på markederne, økonomisk vækst og udvikling,
K. der henviser til, at en række AVS-lande i forbindelse med forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler har søgt om at blive omfattet af mestbegunstigelsesklausulen, som lægger en normal, ikke-diskriminerende afgift på vareimport, med det formål at sikre, at alle eksportører behandles lige så godt som eksportører med mestbegunstigelsesstatus,
L. der henviser til, at der er ført forhandlinger om nye forbedrede oprindelsesbestemmelser med AVS-landene, og at de kan blive til stor fordel for disse lande, hvis de gennemføres hensigtsmæssigt og med behørig hensyntagen til disse landes lavere kapacitetsniveauer,
M. der henviser til, at forbedrede handelsregler skal ledsages af øget støtte til handelsrelateret bistand,
N. der henviser til, at Aid for Trade har til formål at støtte udviklingslandenes mulighed for at drage fordel af nye handelsmuligheder,
O. der henviser til, at den endelige økonomiske partnerskabsaftale ikke kan undgå at komme til at forme omfanget og indholdet af fremtidige aftaler mellem AVS-lande og andre handelspartnere og regionens holdning i forhandlingerne,
P. der henviser til, at gruppen af stater i det østlige og sydlige Afrika (ESA) inden for AVS udgøres af 11 stater, og at der i regionen er stor forskel på de enkelte landes størrelse og BNP,
Q. der henviser til, at gruppen af stater i det østlige og sydlige Afrika (ESA) består af fem lande med en samlet befolkning på 33,5 mio., hvoraf de enkelte lande har forskellig størrelse og karakteristika, og det største land, Madagaskar, har et indbyggertal, som er 250 gange større end Seychellerne, som er det mindste land,
R. der henviser til, at landene i ESA-regionen, der er opdelt i ØAF (Det Østafrikanske Fællesskab)-gruppen og ESA-gruppen, kan genforenes, så snart grupperne er rede til det,
1. bekræfter sit synspunkt om, at ØPA'er, hvis de udformes hensigtsmæssigt og følges op af effektive udviklingsorienterede politikker, udgør en mulighed for at give handelsforbindelserne mellem EU og AVS-landene en saltvandsindsprøjtning og fremme den økonomiske diversificering og regionale integration samt mindske fattigdommen i AVS-landene;
2. understreger, at disse aftaler ikke er tilfredsstillende, hvis de ikke bidrager til at nå følgende tre mål: at tilbyde AVS-landene støtte til bæredygtig udvikling, at fremme deres deltagelse i verdenshandelen og at styrke regionaliseringen;
3. understreger, at et af hovedformålene med denne aftale er gennem udviklingsmål, nedbringelse af fattigdom og respekt for grundlæggende menneskerettigheder at medvirke til gennemførelsen af 2015-udviklingsmålene;
4. er klar over, hvilke fordele undertegnelsen af de foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og de relevante lande har haft for eksportørerne, idet den har betydet, at man har kunnet bevare status quo i eksporten til EU efter udløbet af Cotonou-handelsordningen den 1. januar 2008 og derfor har kunnet bevare og udvide ESA-landenes muligheder for eksport til EU betydeligt både gennem et fuldt marked og bedre oprindelsesregler;
5. anerkender betydningen af at indgå aftaler mellem EU og EU's AVS-partnere, som er forenelige med WTO's regler, eftersom handelsforbindelserne og AVS-partnernes udvikling i modsat fald ville blive afbrudt i vid udstrækning;
6. glæder sig over, at EU for deres produkter tilbyder AVS-lande fuld told- og kvotefri adgang til EU's markeder med henblik på at støtte liberaliseringen af handelen mellem AVS-landene og EU;
7. fremhæver undertegnelsen af de foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler som et nødvendigt skridt i retning af bæredygtig vækst i regionerne og i disse regioner samlet set, og understreger betydningen af fortsatte forhandlinger hen imod en endelig aftale, der opmuntrer til øget handel, investeringer og regional integration;
8. glæder sig over, at der i den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale er indført overgangsperioder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), så de kan blive i stand til at tilpasse sig de forandringer, der følger af aftalen, og opfordrer indtrængende myndighederne i de pågældende lande til fortsat at støtte SMV'ernes interesser i deres forhandlinger hen imod en endelig økonomisk partnerskabsaftale;
9. påpeger, at der er en stor skævhed mellem EU's og ESA-landenes økonomier, som ikke engang delvist kan udlignes alene ved hjælp af frihandelspolitikker;
10. opfordrer indtrængende AVS-landene til at fremme liberaliseringsprocessen og støtter med henblik på at øge liberaliseringen af handel med tjenesteydelser, at sådanne reformer udvides, så de rækker ud over handel med varer;
11. opfordrer EU til at yde større og hensigtsmæssig bistand både til myndighederne i AVS-landene og til den private sektor med henblik på at lette overgangen for erhvervslivet efter undertegnelsen af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale, og til at sikre, at der træffes foranstaltninger til beskyttelse af sårbare grupper (de ældre, handicappede og enlige mødre) i den økonomiske overgangsperiode;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at redegøre nærmere for den faktiske fordeling af midler i AVS-regionen som følge af løftet om at prioritere udgifterne inden for det øgede Aid for Trade-budget;
13. opfordrer til en tidlig fastsættelse af fordelingen af Aid for Trade-midlerne;
14. opfordrer indtrængende de relevante lande til at give klare og gennemskuelige oplysninger om den økonomiske og politiske situation og udvikling i disse lande med henblik på at forbedre samarbejdet med EU;
15. opfordrer indtrængende forhandlerne til i forbindelse med alle endelige ØPA'er i fuld udstrækning at tage højde for en gennemskuelig forvaltning af naturressourcer og redegøre for, hvilken bedste praksis, der er nødvendig, for at AVS-landene kan få maksimalt udbytte af sådanne ressourcer, bl.a. bekæmpelse af potentiel hvidvaskning af penge;
16. understreger betydningen af intraregional handel og behovet for øgede regionale handelsforbindelser, så der kan sikres bæredygtig vækst i regionen; understreger betydningen af samarbejde og kongruens mellem forskellige regionale enheder; anmoder om, at enhver aftale mellem EU og landene i det østlige og sydlige Afrika ikke modsiger hinanden eller forhindrer regional integration i regionen som helhed;
17. ønsker etablering af hensigtsmæssige og gennemskuelige overvågningsmekanismer – med en klar rolle og indflydelse – for at følge konsekvenserne af økonomiske partnerskabsaftaler med øget AVS-ejerskab og bredere høring af aktørerne, herunder det civile samfund; understreger, at der senest fem år efter undertegnelsesdatoen skal foretages en gennemgribende revision af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale med ESA-landene vedrørende dens socioøkonomiske virkning, bl.a. omkostningerne ved og følgerne af gennemførelsen med mulighed for at ændre forskrifterne i aftalen og at tilpasse anvendelsen af dem;
18. mener, at det er vigtigt, at gennemførelsen af ØPA'er indbefatter etableringen af et passende overvågningssystem, som koordineres af det relevante parlamentariske udvalg, og som inddrager medlemmer af Udvalget om International Handel og Udviklingsudvalget for at sikre en passende balance mellem fastholdelse af INTA-udvalgets ledende rolle og en overordnet sammenhæng mellem handels- og udviklingspolitikkerne; mener, at dette parlamentariske udvalg bør arbejde på en fleksibel måde og aktivt koordinere sit arbejde med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU; mener, at denne overvågning bør begynde efter vedtagelsen af den enkelte foreløbige ØPA;
19. fastholder i overensstemmelse med Paris-principperne om bistandseffektivitet, at bistand bl.a. skal være efterspørgselsbaseret, og opfordrer derfor AVS til i fornødent omfang med passende EU-bistand at fremsætte detaljerede, præcist udregnede forslag til, hvordan og hvortil der er behov for yderligere midler i forbindelse med ØPA'er, navnlig med hensyn til lovgivningsrammer, beskyttelsesforanstaltninger, handelslettelser, støtte til at opfylde internationale sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige standarder og standarder for intellektuel ejendomsret samt sammensætningen af overvågningsmekanismen i forbindelse med ØPA'er;
20. giver udtryk for fortsat støtte til en omfattende ØPA mellem EU og staterne i det østlige og sydlige Afrika, herunder det centrale område med forhandlinger om intellektuelle ejendomsrettigheder, som både omfatter vestlige teknologiske artefakter samt biodiversitet og traditionel viden;
21. opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at genstarte DDA-forhandlingerne og sikre, at liberaliseringsaftalerne fortsat fremmer udviklingen i fattige lande;
22. er af den overbevisning, at endelige ØPA'er bør supplere en DDA-aftale og ikke være et alternativ;
23. anerkender behovet for og betydningen af et kapitel om handelspolitik med bilaterale beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer begge parter til at undgå unødig misbrug af sådanne beskyttelsesforanstaltninger;
24. mener, at den endelige ØPA bør fremme eksport af bearbejdede produkter med enklere og forbedrede oprindelsesregler, særlig i nøglesektorer såsom tekstil- og landbrugssektorerne;
25. støtter de aftalte toldpositionsundtagelser, der er fokuseret på landbrugsprodukter og en række forarbejdede landbrugsvarer, for så vidt de hovedsagelig er baseret på behovet for at beskytte nyoprettede industrier eller følsomme produkter i disse lande; minder om EU's forpligtelse inden for Doha-udviklingsrunden til at udfase landbrugseksportsubsidier;
26. påpeger, at tidsplanen for de nuværende forhandlinger fra en foreløbig til en endelig ØPA mellem EU og ESA-regionen bliver udformet ud fra den antagelse, at aftalen bliver indgået inden udgangen af 2009;
27. mener, at der skal sondres mellem kommercielle og offentlige tjenesteydelser; understreger behovet for, at offentlige tjenesteydelser, der dækker borgernes basale behov eller spiller en vigtig rolle for bevarelsen af den kulturelle mangfoldighed, holdes ude af forhandlingerne;
28. bemærker indføjelsen af et udviklingssamarbejdskapitel i den endelige ØPA, der omfatter varehandelssamarbejde, konkurrenceevne på udbudssiden, erhvervsfremmende infrastruktur, handel inden for tjenester, handelsrelaterede spørgsmål, institutionel kapacitetsopbygning og tilpasninger af skatter og afgifter; opfordrer begge parter til at holde deres løfte om først at afslutte forhandlingerne om konkurrence og offentlige indkøb, idet der tages hensyn til EPA-landenes kapacitet;
29. understreger, at enhver endelig ØPA også skal omfatte bestemmelser om god regeringsførelse, gennemskuelighed i forbindelse med politiske poster og menneskerettigheder i henhold til Cotonou-aftalens artikel 11b, artikel 96 og artikel 97;
30. opfordrer Kommissionen til at tage fat på de såkaldte stridsspørgsmål som f.eks. aftalens handelsmæssige dækning, MFN-klausulen, eksportafgifter, beskyttelsesforanstaltninger og oprindelsesregler som led i forhandlingerne om en endelige ØPA, på en sådan måde at de bliver til gavn for EU og EU-borgerne og fremmer en bæredygtig udvikling i EU og AVS-landene;
31. understreger betydningen af en endelig ØPA til fremme af forbindelser mellem regioner gennem harmonisering af handelsaftaler mellem AVS-landene og Fællesskabet;
32. udtrykker dyb bekymring over, at den nuværende situation i Zimbabwe, for så vidt angår menneskerettigheder, demokrati og økonomi, er til stor fare for borgerne i landet og en tung byrde for det nuværende og fremtidige samarbejde mellem EU og Zimbabwe;
33. glæder sig over udviklingen af en toldunion i ESA-gruppen og bestræbelserne på at skabe en monetær union, især i betragtning af de fordele en harmonisering af bestemmelserne inden for ESA-regionen ville give virksomheder, såsom et bredere marked, øget handel og større muligheder for stordriftsfordele;
34. opfordrer forhandlingsparterne til at indføje bindende ordninger for offentlige indkøb, investeringer og konkurrence, der vil kunne give interessen for at gøre forretninger og investere i ESA-landene et skub fremad, da sådanne ordninger vil være til gavn for både de lokale forbrugere og regeringer, eftersom ordningerne vil gælde for alle og derfor kan bidrage til at tiltrække forretninger og investeringer;
35. opfordrer til en hurtig ratifikationsprocedure med henblik på at gøre fordelene ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale tilgængelige for partnerlandene uden forsinkelser;
36. opfordrer parterne til at afslutte forhandlingerne om en endelig ØPA mellem ESA-landene og EU, forudsat at begge parter klart anerkender de gensidige fordele ved en sådan aftale;
37. insisterer på, at Parlamentet underrettes og inddrages fuldt ud i forhandlingerne om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale; ønsker, at dette sker gennem en aktiv uformel trilog med Rådet og Kommissionen; anmoder Rådet om at henvise sagen til Parlamentet hurtigst muligt;
38. anerkender situationen for befolkningen i Chagos Archipelago, som er blevet tvangsfjernet fra deres øer og nu lever i fattigdom på Mauritius og Seychellerne, og mener, at EU bør forsøge at finde en løsning for indbyggerne fra Chagosøerne, således at de kan vende hjem til deres retmæssige øer;
39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne i medlemsstaterne og AVS-landene, AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandende Parlamentariske Forsamling AVS-EU.