EUROPA-PARLAMENTET
Mødedokument
25.3.2009 B6‑0165/2009
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Tunne Kelam, Gunnar Hökmark, Jana Hybášková, Bernd Posselt, Charles Tannock, Alejo Vidal-Quadras, Mario Mauro, Struan Stevenson, Bogusław Sonik og József Szájer
for PPE-DE-Gruppen
om europæisk samvittighed og totalitarisme
Europa-Parlamentets beslutning om europæisk samvittighed og totalitarisme
Europa-Parlamentet,
– der henviser til de universelle menneskerettighedsprincipper og EU's grundlæggende principper som et fællesskab, der er baseret på fælles værdier,
– der henviser til FN's universelle menneskerettighedserklæring, som vedtoges den 10. december 1948,
– der henviser til rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, som vedtoges af Rådet for Den Europæiske Union den 26. februar 2008,
– der henviser til sin beslutning af 12. maj 2005 om 60-års-dagen for afslutningen af anden verdenskrig,
– der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 af 26. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,
– der henviser til Kommissionens høring om forbrydelser begået af totalitære regimer, der blev afholdt i Bruxelles den 8. april 2008,
– der henviser til de resolutioner og erklæringer om totalitære kommunistiske regimer, som adskillige nationale parlamenter har vedtaget,
– der henviser til Pragerklæringen af 3. juni 2008 om europæisk samvittighed og kommunisme,
– der henviser til Europa-Parlamentets erklæring om udnævnelse af den 23. august til europæisk dag til minde om ofrene for stalinismen og nazismen, som vedtoges den 23. september 2008,
– der henviser til den kommende konference i Prag om formuegoder, der er blevet konfiskeret fra holocaustofre, og de initiativer, den amerikanske kongres har taget på området,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at europæisk historie i det 20. århundrede var præget af massakrer begået af mennesker mod andre mennesker i et ekstraordinært omfang, hvilket navnlig var muligt på grund af totalitære kommunistiske og nazistiske regimers overtagelse af den absolutte magt,
B. der henviser til, at de ekstreme totalitære styreformer, der blev praktiseret af de nazistiske, fascistiske og kommunistiske diktaturer, har begået overlagte og massive forbrydelser mod millioner af mennesker og deres grundlæggende og umistelige rettigheder i et hidtil uset omfang,
C. der henviser til, at den europæiske integration var en direkte reaktion på de krige og den terror, som de totalitære regimer i Europa havde forårsaget,
D. der henviser til, at den internationale moralske og politiske bedømmelse af disse forbrydelser er asymmetrisk under henvisning til, at der stadig ikke er foretaget nogen autoritativ og almindeligt anerkendt europæisk vurdering af de forbrydelser, der er begået af totalitære kommunistiske regimer,
E. der henviser til det åbenlyse behov for offentlig udlevering og moralsk evaluering af de kommunistiske totalitære regimers praksisser i form af en systematisk og skruppelløs militær, økonomisk og politisk undertrykkelse af befolkningen ved hjælp af vilkårlige henrettelser, massefængslinger, udvisninger, undertrykkelse af ytringsfriheden, den private ejendom og civilsamfundet og opløsning af den kulturelle og moralske identitet, hvilket resulterede i, at det store flertal af de central- og østeuropæiske folk blev frataget deres grundlæggende menneskerettigheder og deres værdighed;
F. der henviser til, at en moralsk og politisk stillingtagen til de totalitære forbrydelser på ingen måde svækker forrangen af en individuel tilgang til disse forbrydelser, der udelukkende kan dømmes på grundlag af retssamfundets principper, som udelukker et kollektivt strafferetligt ansvar,
G. der henviser til, at Europa kun kan forenes, hvis det er i stand til at genforene sin historie, anerkende kommunismen og nazismen som en fælles arv og gennemføre en ærlig og dybtgående debat om alle de totalitære forbrydelser, der blev begået i sidste århundrede,
H. der henviser til, at europæernes kendskab til de totalitære regimer, der i mere end 40 år terroriserede deres medborgere i Central- og Østeuropa og adskilte dem fra det demokratiske Europa ved hjælp af jerntæppet og Berlinmuren, i dag, fem år efter udvidelsen i 2004, stadig er foruroligende overfladisk og utilstrækkeligt,
I. der henviser til, at denne situation også har medført en reel ulighed mellem ofrene for forskellige totalitære regimer, idet millioner af ofre for kommunistisk totalitarisme savner retfærdighed, international anerkendelse af deres lidelser og en fælles europæisk solidaritet,
J. der henviser til, at den vedvarende tvetydige tilgang til de totalitære kommunistiske regimers forbrydelser mod millioner af deres borgere har vist sig at lægge hindringer i vejen for en styrkelse af europæisk solidaritet og lighed og bidrager til en mental opsplitning af EU mellem "vest" og "øst",
K. der henviser til, at det genforenede Europa i 2009 vil fejre 20-årsdagen for sammenbruddet i de kommunistiske diktaturer i Central- og Østeuropa og Berlinmurens fald, hvilket burde give anledning til både at skabe øget bevidsthed om fortiden og anerkendelse af den rolle, som demokratiske borgeres initiativer spiller, og anspore til at styrke følelsen af fællesskab og samhørighed,
L. der henviser til, at kommissær Jacques Barrot på plenarmødet den 21. april 2008 erklærede, at han var overbevist om, at alle europæere sammen har pligt til at nå frem til en fælles sandhed, som hverken udelader noget eller minimerer de forbrydelser, som forskellige totalitære regimer har begået,
1. konkluderer, at alle ofre for totalitære regimer har samme menneskelige værdighed og fortjener retfærdighed, erindring samt anerkendelse i hele Europa og sikkerhed for, at sådanne begivenheder aldrig mere vil ske;
2. opfordrer til at opnå forståelse i hele Europa for, at såvel de nazistiske som de kommunistiske totalitære regimer i det 20. århundrede bør vurderes og dømmes på grundlag af deres modbydelige gerninger;
3. konstaterer, at alle disse regimer betragtede statslig vold som en acceptabel, foretrukken og effektiv metode til at bevare den absolutte kontrol over deres borgere; at de ofte har gjort brug af ekstreme former for terror, undertrykt alle borger- og menneskerettigheder, indledt aggressive krige og - som en uadskillelig del af deres ideologi - udryddet, knust og forkrøblet hele nationer og etniske grupper af race- og samfundsmæssige og politiske årsager og derfor bør have skylden for de største moralske, politiske og sociale katastrofer i det 20. århundrede;
4. erkender, at den kommunistiske totalitarisme er en integrerende og rædselsvækkende del af Europas fælles historie og opfordrer til erkendelse af, at hele Europa er ansvarligt for dens forbrydelser;
5. mener, at mange af de forbrydelser, der er begået i den totalitære kommunismes navn, bør vurderes som forbrydelser mod menneskeheden, hvilket bør tjene til advarsel for kommende generationer, på samme måde som de nazistiske forbrydelser er blevet evalueret og huskes;
6. fordømmer stærkt og utvetydigt disse forbrydelser mod menneskeheden og de massive krænkelser af menneskerettighederne, som totalitære kommunistiske regimer har begået; udtrykker sympati og forståelse for ofrene for disse forbrydelser og deres familiemedlemmer samt anerkender deres lidelser;
7. udtrykker bekymring over, at opløsningen af de totalitære kommunistiske regimer i Europa ikke i alle tilfælde er blevet fulgt op af en international undersøgelse af de forbrydelser, de har begået, og opfordrer alle postkommunistiske lande til at gennemføre en moralsk og politisk vurdering af deres nylige fortid samt til at fremskaffe de nødvendige midler til akademisk forskning og påvisning af fakta;
8. betragter fraværet af en autoritativ moralsk og politisk vurdering af disse forbrydelser som en potentiel kilde til frustration, kynisme og social fremmedgørelse for millioner af borgere, hvilket må betragtes som en væsentlig hindring for dannelsen af robuste civilsamfund i de postkommunistiske lande og som en faktor, der sinker den europæiske integration;
9. opfordrer til afholdelse af en offentlig og akademisk debat i hele Europa om de totalitære regimers natur, historie og arv på grundlag af en international retlig ramme, som skal sikre uhindret adgang til alle arkiver og registre, der indeholder oplysninger om den totalitære kommunismes forbrydelser;
10. opfordrer til oprettelse af en europæisk erindrings- og samvittighedsplatform, der skal fremme netværkssamarbejde og andet samarbejde blandt nationale forskningsinstitutter, som er specialiserede i totalitær historie, og støtte oprettelsen af et paneuropæisk dokumentationscenter/mindesmærke for ofrene for alle totalitære regimer;
11. mener, at det er nødvendigt at tilpasse og opdatere de europæiske historiebøger for at give alle skolebørn viden om de totalitære diktaturers katastrofale følger;
12. anmoder om en styrkelse af de eksisterende relevante finansielle instrumenter for at støtte de ovennævnte forslag;
13. opfordrer samtlige regeringer i EU til at udnævne den 23. august, som er den dato, hvor Ribbentrop-Molotovpagten blev undertegnet i 1939, til europæisk mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen;
14. mener, at det endelige mål med afsløringen og vurderingen af de forbrydelser, der blev begået af de kommunistiske totalitære regimer, er forsoning, hvilket kan opnås ved at påtage sig et ansvar, bede om forladelse og på ny sætte moralen i højsædet;
15. ønsker sammen med Rådet og Kommissionen at søge veje til ærligt og åbent at tage stilling til vor fælles totalitære arv fra det 20. århundrede for at styrke integrationen af alle europæiske borgere og samtidig undgå yderligere totalitære rædsler, både nu og i fremtiden;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.