Mødedokument
30.9.2009 B7‑0082/2009
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
om G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009
Udo Bullmann, Stephen Hughes, Hannes Swoboda
for S&D-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009
Europa-Parlamentet,
- der henviser til den erklæring, som G20-landenes stats- og regeringschefer vedtog i Pittsburgh den 25. september 2009,
- der henviser til konklusionerne fra G20-topmødet den 2. april 2009 i London og til sin beslutning af 24. april 2009 om G20-topmødet i London den 2. april 2009[1],
- der henviser til G20-erklæringen af 15. november 2008 fra Washington,
- der henviser til konklusionerne fra formandskabet under Det Europæiske Råds forårsmøde den 19.-20. marts 2009 vedrørende den europæiske økonomiske genopretning,
- der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om en europæisk økonomisk genopretningsplan[2],
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 til forårsmødet i Det Europæiske Råd om fremdrift i den europæiske genopretning ( KOM(2009)114 ),
- der henviser til rapporten af 25. februar 2009 fra gruppen af eksperter på højt plan vedrørende EU's finanstilsyn under ledelse af Jacques de Larosière med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2009,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2009 om støtte til udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen ( KOM(2009)160 ),
- der henviser til sine tidligere beslutninger om klimaændringer, navnlig beslutningen af 4. februar 2009 om 2050: Fremtiden begynder i dag - henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer[3] og af 11. marts 2009 om en EU-strategi for en global klimaaftale i København og passende tilvejebringelse af finansiering for klimapolitikken[4],
- der henviser til ILO’s globale jobpagt fra juni 2009,
- der henviser til FN's 2015-mål og EU-medlemsstaternes tilsagn om støtte bekæmpelse af sult og fattigdom,
- der henviser til den skrivelse, der blev undertegnet af præsident Nicolas Sarkozy, forbundskansler Angela Merkel og premierminister Gordon Brown den 2. september 2009,
- der henviser til den skrivelse, der blev undertegnet af finansministrene fra Sverige, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig, Spanien og Italien den 4. september 2009,
- der henviser til mødet mellem EU's finansministre og cheferne for centralbankerne fra G20-landene i London den 5.-6. september 2009 og deres erklæring om yderligere foranstaltninger til styrkelse af det finansielle system,
- der henviser til de vedtagne formuleringer med henblik på G20-topmødet i Pittsburgh, som blev fastlagt af EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles den 17. september 2009,
- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at tolv måneder efter at de europæiske økonomier blev hårdt ramt af krisen, efter tre G20-møder og det arbejde, som derudover er udført af mange internationale institutioner, er det nu på høje tid at følge op på de afgivne tilsagn og overholde disse i overensstemmelse med de økonomiske behov og borgernes forventninger,
B. der henviser til, at den umiddelbare prioritering skal bestå i at få realøkonomien tilbage i fuldt tempo, at sikre kapitalmarkedernes og långivningens funktion, at bevare og fremme beskæftigelsen og beskytte borgerne mod krisens negative følger under særlig hensyntagen til de fattigste og mest sårbare,
C. der henviser til, at den nuværende globale økonomiske krise bør ses som en lejlighed til at formulere en europæisk strategi for overgang fra en presserende krisehåndtering til en langsigtet bæredygtig økonomisk genopretning,
D. der henviser til, at den økonomiske situation i Europa og perspektiverne udviser tegn på forbedring, men at forventningerne om en gradvis genopretning på kort og mellemlang sigt fortsat er meget usikre,
E. der henviser til, at bekæmpelsen af den stigende arbejdsløshed er af meget stor vigtighed, især fordi ledighedsprocenten i Europa i juli nåede op på 9,5 % og forventes at stige yderligere,
F. der henviser til, at som følge af den økonomiske krise vil mellem 50 og 100 millioner mennesker havne i en fattigdomsfælde med en indkomst på under 1,24 USD dollar om dagen, og det vil vanskeliggøre de fattiges adgang til økonomiske midler og mange familiers adgang til mad, uddannelse og brændsel,
G. der henviser til, at visse donorlande har reduceret deres finansielle bidrag til den statslige udviklingsbistand (ODA) til udviklingslandene, og dermed har bragt indsatsen for at nå 2015-målene i fare,
Generelle bemærkninger
1. hilser det tilsagn velkommen, som G20-landene afgav i Pittsburgh, og som bekræfter deres tidligere tilsagn og aftaler; konstaterer med tilfredshed, at G20-landenes stats- og regeringschefer ikke har mistet deres motivation og ambitioner med hensyn til at formulere løsninger og håndtere de mange aspekter af den nuværende globale krise; er dog bekymret over, hvor få fremskridt der er opnået på nogle områder og over en vis uberettiget tøven med at forelægge konkrete foranstaltninger og med at føre afgørelserne ud i livet;
2. støtter G20-landenes nye rolle som det afgørende forum for globalt samarbejde, idet denne gruppe på en mere hensigtsmæssig måde inddrager de vigtigste lande i verden og derfor muligvis kan reagere mere hensigtsmæssigt på de globale spørgsmål; betoner, at der er behov for yderligere reformer af internationale organer og institutioner som IMF og Verdensbanken; understreger, at G20’s styrkede rolle ikke mindsker behovet for en omgående indsats for en bedre økonomisk samordning inden for EU og euroområdet med henblik på at styrke EU’s økonomi og lovgivning;
3. glæder sig over, at G20-landenes stats- og regeringschefer betragter anstændige arbejdspladser som helt afgørende for den økonomiske genopretning og reformerne og hilser især den rolle, som ILO efter fælles overenskomst skal spille, velkommen;
4. glæder sig over, at G20-landenes stats- og regeringschefer har forpligtet sig til at arbejde for en robust, stabil og afbalanceret vækst i det 21. århundrede og til at fremskynde konvergensen mellem levestandarden på globalt niveau; beklager dog, at G20 ikke har indarbejdet den afgørende miljødimension i den fremtidige globale vækst i den økonomiske, finansielle og beskæftigelsesmæssige dagsorden; beklager, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til finansieringen af den globale indsats mod klimaforandringerne;
En robust, stabil og afbalanceret vækst
5. glæder sig over, at G20-landenes stats- og regeringschefer har præsenteret en ramme for en bæredygtig og afbalanceret vækst med henblik på at føre en ansvarlig finanspolitik, styrke finanstilsynet, forbedre balancen på de løbende poster og støtte åbenhed i samhandelen og investeringerne, føre pengepolitik i overensstemmelse med målet om prisstabilitet, gennemføre strukturreformer, forbedre det sociale sikkerhedsnet og befordre en afbalanceret og bæredygtig økonomisk udvikling;
6. fremhæver på denne baggrund betydningen af en tilgang præget af samordning, samarbejde og konsekvens for at sikre en velfunderet politik og en effektiv anvendelse af rammelovgivningen; hilser derfor opfordringen til et øget samarbejde om den makroøkonomiske politik velkommen, men understreger, at også alle de overordnede strategier til opnåelse af målene, der fremlægges, bør samordnes; kræver en standardisering af rapporteringen fra G20-landenes finansministre og centralbankchefer for at sikre samordning og gennemsigtighed;
7. glæder sig over opfordringen fra G20-landenes stats- og regeringschefer til at udarbejde hensigtsmæssige og rettidige strategier for exitstrategier og til ikke på et for tidligt tidspunkt at indstille støtten, idet det ville indebære en risiko for en tilbagevenden til recessionsfremmende vilkår og ustabilitet på finansmarkederne og på arbejdsmarkedet; betoner, at risikoen for, at der opstår en kreditklemme, ikke er afværget, og at udlånet fortsat ikke har nået sit tidligere niveau;
8. understreger betydningen af, at der hurtigt bygges bro over kløften mellem realøkonomien og finanssektoren for at sikre en bæredygtig økonomisk genopretning;
9. glæder sig over, at G20-landenes stats- og regeringschefer er enige om at arbejde for en international ramme for en afgift på finansielle transaktioner for at sikre, at den finansielle sektor påtager sig en rimelig del af byrden til gavn for den økonomiske genopretning og udvikling; anmoder om, at der gøres hurtige fremskridt på dette område, eftersom det hidtil udelukkende har været skatteyderne, som har måttet betale regningen for krisen;
10. glæder sig over de fremskridt, der er opnået siden G20-topmødet om skattelyer i London og viljen til at gøre en rettidig indsats for eliminering af skattelyer; beklager imidlertid udsættelsen af tidspunktet for indførelse af sanktioner mod ikke-samarbejdsvillige retsområder; kræver en mere konkret plan for en hurtig indsats;
11. hilser fremskridtene med hensyn til bankhemmeligheden velkommen, nemlig udvidelsen af OECD’s globale forum for gennemsigtighed og informationsudveksling; bemærker dog, at flere retsområder, som havde afgivet løfte om at anvende standarderne, endnu ikke har overholdt deres tilsagn; opfordrer til indførelse af et effektivt system til forebyggelse, sporing og retsforfølgning af skatteunddragere; understreger betydningen af, at der indføres et standardiseret rapporteringssystem;
Jobs, Jobs, Jobs …
12. glæder sig over G20-landenes tilsagn om at imødegå ledighedsproblemet på internationalt niveau og intensivere støtten til de mest udsatte grupper, som er hårdest ramt af krisen og har det største behov for, at der gøres en fælles indsats; ser i denne forbindelse positivt på indførelsen af et globalt varslingssystem for udsatte grupper;
13. opfordrer til, at det internationale samfunds engagement giver sig udslag i konkrete handlinger, og at dette navnlig sker gennem støtte til en effektiv dagsorden for job i miljøsektoren;
14. tilslutter sig vigtigheden af, at der indføres en beskæftigelsesorienteret ramme for den fremtidige økonomiske vækst, og at fremme af anstændige arbejdspladser får en afgørende plads i de økonomiske genopretningsplaner;
15. hilser ILO’s jobpagt velkommen og kræver en hurtig gennemførelse, især etableringen af en anticyklisk beskæftigelsesfond på internationalt niveau samt vidtrækkende støttepakker, som vil gavne oprettelse og bevarelse af arbejdspladser gennem effektive arbejdsformidlingstjenester, en virkningsfuld socialpolitik til støtte for udsatte grupper og garanti for mindstelønnens købekraft;
16. fremhæver, at ratificeringen og gennemførelsen af ILO-konventionerne i denne forbindelse er af afgørende betydning og anmoder om, at de indarbejdes i WTO’s handelsaftaler; kræver desuden en yderligere intensivering af samarbejdet mellem de vigtigste internationale organisationer;
17. bifalder initiativerne vedrørende støtte til nye former for finansielle tjenester såsom mikrofinansiering med sigte på at forbedre de fattigste gruppers adgang til disse tjenester;
18. fremhæver betydningen af støtte til den sociale dialog på alle niveauer for at hindre løndeflation og sikre, at lønstigningerne er i overensstemmelse med produktivitetsstigningerne;
Mere ansvarlige og fleksible finansmarkeder
19. tilslutter sig den generelle strategi over for indgåelse af overdrevne risici, forudsigelse og udjævning af økonomiske høj- og lavkonjunkturer og større ansvarlighed hos markedsaktørerne, og betoner, at en omfattende lovramme utvivlsomt er et hensigtsmæssigt middel til at forhindre, at man vender tilbage til den tidligere praksis for bankvirksomhed; beklager dog den manglende analyse af de vigtigste fejltrin ved reguleringen og tilsynet, der er udpeget som årsagerne til finanskrisen, med henblik på at undgå en gentagelse af de samme fejltagelser og dermed en ny krise af denne art;
20. bifalder viljen til at ændre det globale system for regulering af de finansmarkederne og anerkender, at der er gjort betydelige fremskridt, men mener, at mange af de vedtagne ændringer ikke er blevet gennemført fuldt ud, og at der fortsat står meget tilbage at gøre; opfordrer indtrængende G20-landenes stats- og regeringschefer til at fastholde kursen mod omfattende reformer med langsigtede perspektiver, idet der er tale om en lovgivning, som kræver en langvarig beslutningsproces, navnlig hvis der skal opnås global konvergens; henviser til behovet for at udvide det internationale samarbejde, lige fra udformningen til gennemførelsen af de vedtagne foranstaltninger;
21. tilslutter sig ønsket om at sikre ensartede spilleregler og på den ene side undgå regelarbitrage, men mener, at EU i på den anden side ikke bør begrænse sin indsats til de internationalt vedtagne formuleringer, men bør tage mere vidtgående skridt til at opnå en fuldstændig integration på det indre marked set ud fra såvel et regulerings- som et tilsynsperspektiv;
22. understreger behovet for at fastholde indsatsen for en korrekt vurdering af værdiforringede aktiver og behandle dem på en hensigtsmæssig måde for at genskabe en sund finansiel sektor og forbrugernes og investorernes tillid; går ind for princippet om tilbageholdelse som led i securitisation, og mener, at både udstederne og sponsorerne vil blive tvunget til at handle ansvarligt, hvis de selv i betydeligt omfang deltager i transaktionerne; hilser en yderligere indsats i forbindelse med råvarepriserne velkommen og håber, at der omgående træffes foranstaltninger vendt mod spekulation;
23. glæder sig over bekræftelsen af tilsagnet om, at der for de finansielle institutioner skal gælde strengere bestemmelser for indgåelse af risici, bestemmelser om overensstemmelse mellem langsigtede resultater og en generelt større åbenhed; er yderst tilfreds med tilsagnet om at indføre Basel II-rammeaftalen senest i 2011 og at indføre en gældsandel, der er internationalt harmoniseret; mener, at disse overordnede principper og mål bør overholdes af samtlige markedsaktører i forbindelse med beskyttelsen af investorerne, skatteyderne og forbrugerne;
24. beklager, at G20-landenes stats- og regeringschefer alt for ofte nøjes med at opfordre banker og virksomheder til at gennemføre standarderne uden at fastsætte tydelige regler og at overlade kontrollen med overholdelsen til de nationale tilsynsmyndigheder eller Rådet for Finansiel Stabilitet; er bekymret over, at markedsaktørerne i højere grad er tilbøjelige til at vende tilbage til den tidligere uhensigtsmæssige praksis end at overholde ikke-bindende, men besværlige standarder; opfordrer derfor G20-landenes stats- og regeringschefer til at forelægge mere vidtrækkende forslag vedrørende kapitaldannelse og en reform af praksis for ydelse af godtgørelse samt sikre en sammenhængende overordnet strategi fra de tilsynsførende myndigheders side i forbindelse med sanktioner;
25. beklager, at spørgsmålet om moralsk risiko ikke er blevet taget op, og at problemstillingen med tilsynskrav til systemiske institutioner og eventuelle omkostninger foranlediget af, at finansielle institutioner er gået ned, er blevet sendt tilbage til FSB med anmodning om forslag, der først skal foreligge i oktober 2010; beklager ligeledes, at der ikke foreligger forslag om løsningen af spørgsmålet om de nødvendige omstruktureringer og en gennemgang af virksomhedskoncepterne i finanssektoren for at håndtere spørgsmålet om virksomheder, som er ”for store til at gå ned”; mener, at hvis redningsforsøgene var underlagt vidtgående betingelser, ville de finansielle institutioner i mindre grad være tilbøjelige til at påtage sig risici;
Mere repræsentative finansielle institutioner
26. glæder sig over den betydelige rolle, som Den Internationale Valutafond har fået tildelt, både ved at føre et uafhængigt tilsyn af den finansielle stabilitet og ved at evaluere den globale vækst og rammerne for den økonomiske vækst som et bidrag til at opnå en bred konsensus om de løbende konti i international sammenhæng; henviser til betydningen af at undgå en procyklisk politik som et middel til at sikre en økonomisk genopretning;
27. godkender princippet om flere kvoter til de lande, som er underrepræsenteret i IMF, og opfordrer alle de overrepræsenterede lande, og ikke kun de europæiske, til at forpligte sig til at følge denne kurs under i den aktuelle evalueringsproces; opfordrer indtrængende EU til at tale med én stemme;
28. opfordrer stats- og regeringscheferne til hurtigt at indføre de reformer af kvoter og afstemninger, som blev vedtaget i 2008, og understreger, at denne evaluering haster så meget desto mere, som der er pålagt IMF omfattende arbejdsopgaver; fremhæver, at det næste G20-møde skal tage konsekvensen af, at ledere og højtplacerede ansatte i de internationale finansielle institutioner bør udnævnes på grundlag af gennemsigtige og meritbaserede udvælgelsesprocedurer;
Mod en grønnere vækst
29. hilser det løfte, som G20-landenes stats- og regeringschefer har afgivet om at nå frem til en aftale på klimakonferencen i København, velkommen; opfordrer indtrængende EU til at fastholde sin ledende rolle under forhandlingerne og at fastholde et højt ambitionsniveau under drøftelserne med de internationale partnere for at kunne nå frem til et vidtrækkende internationalt resultat, der er i overensstemmelse med 2 ºC-målet;
30. understreger, at en aftale i København vil kunne give den nødvendige impuls til en grøn ”New Deal”, der vil kunne stimulere den økonomiske vækst, fremme grønne teknologier og sikre nye varige arbejdspladser i såvel industri- som udviklingslande;
31. bifalder, at G20-landene har til hensigt at yde økonomisk og teknisk bistand til rene energiformer, vedvarende energi og energieffektivitet i udviklingslandene; beklager dog de manglende finansielle garantier for finansiering af udviklingslandenes indsats for at modvirke klimaforandringerne og behov for tilpasning; forventer, at finansministrene vil tilvejebringe konkrete muligheder for finansiering af klimaforanstaltninger forud for forhandlingerne på klimakonferencen i København;
32. gentager, at EU bør yde en rimelig andel af de supplerende og nye finansiering til modvirkning af klimaforandringerne, som er i overensstemmelse med resultaterne af forskningen i omfanget af disse forandringer og deres omkostninger;
33. minder om, at det med den internationale aftale bør sikres, at de samlede reduktioner af drivhusgasser i industrilandene befinder sig i den øverste del af målet på 25-40 % inden 2020 i forhold til 1990-niveauerne, der anbefales i IPCC's fjerde evalueringsrapport, og at disse reduktioner opnås internt;
34. minder om, at der bør fastsættes et langsigtet mål for EU-landene og de øvrige industrilande på mindst 80 % inden 2050 i forhold til 1990;
35. opfordrer indtrængende G20-landenes stats- og regeringschefer til at sikre et forhandlingsresultat, der er i overensstemmelse med disse henstillinger;
Genopretning til gavn for alle
36. henleder opmærksomheden på den vedvarende fødevarekrise, som kræver omgående vedtagelse af foranstaltninger og reformer for at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion i udviklingslandene; bifalder beslutningen om at godkende et fødevareinitiativ fra Verdensbanken og opfordrer donorlandene til at sikre åbenhed og ansvarlighed i forbindelse med tildelingen af fødevarebistand;
37. glæder sig over bekræftelsen af tilsagnet om at nå 2015-målene og ODA-tilsagnene, herunder tilsagnene vedrørende bistand til handel (Aid for Trade), gældslettelse samt de tilsagn der blev givet i Gleneagles, navnlig til Afrika syd for Sahara;
38. opfordrer samtlige medlemsstater til at gøre brug af muligheden for at indføre en mekanisme til at overføre nogle af de særlige trækningsrettigheder, de har tildelt IMF, til lavindkomstlandene, hvad der kan indebære en fordobling af fondens mellemfristede lånekapacitet;
39. beklager, at det afgørende spørgsmål om at bistå de fattige lande med at tilpasse sig til klimaforandringerne blev udsat til UNFCCC-forhandlingerne i København; fremhæver, at effektive tilsagn skal resultere i en forudsigelig finansiering af de mekanismer, der indføres som led i UNFCCC, som udgør et supplement til den statslige udviklingsbistand;
Fastholdelse af åbenheden og genetablering af handelen
40. glæder sig over tilsagnet om at gennemføre en ambitiøs og vidtgående Doha-udviklingsrunde og den entydige frist, som på G20-topmødet sattes til 2010; beklager imidlertid, at stats- og regeringscheferne ikke omtalte, at det nu haster endnu mere med at afslutte Doha-runden, eftersom krisen har ramt udviklingslandene hårdest; anmoder derfor stats- og regeringscheferne om ikke at glemme det egentlige sigte med denne runde, når de mødes som led i WTO-ministerkonferencen i Genève i slutningen af november;
41. tager G20-landenes fornyede tilsagn om at bekæmpe protektionisme til efterretning, men understreger, at genoplivelsen af verdenshandelen kun er en del af foranstaltningerne med henblik på at genskabe den globale vækst;
42. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, G20-landenes stats- og regeringschefer, Den Europæiske Centralbank, medlemsstaternes parlamenter, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.