Mødedokument

 

4.11.2009                                                                                                                B7‑0133/2009

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0218/2009

jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

om fælles programmering af forskning til bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme, særlig Alzheimers

Françoise Grossetête, Elena Oana Antonescu,

for PPE-Gruppen

Patrizia Toia

for S&D-Gruppen

Jorgo Chatzimarkakis

for ALDE-Gruppen

Philippe Lamberts

for Verts/ALE-Gruppen

Giles Chichester

for ECR-Gruppen

Marisa Matias, Nikolaos Chountis,

for GUE/NGL-Gruppen

 

B7‑0133/2009

Europa-Parlamentets beslutning om fælles programmering af forskning til bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme, særlig Alzheimers

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til World Alzheimer Report 2009, offentliggjort af Alzheimer’s Disease International (ADI) i forbindelse med den globale Alzheimersdag den 21. september 2009[1],

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om foranstaltninger til bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme, særlig Alzheimers, gennem fælles programmering af forskningsindsatsen ( KOM (2009) 379 endelig),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og 110, stk. 2,

A. der henviser til, at neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom er væsentlige faktorer for langvarig invaliditet, der berører mere end 7 millioner europæere, et tal, der sandsynligvis vil fordobles i de kommende årtier som følge af befolkningens aldring,

B.  der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes en kur for neurodegenerative sygdomme, og at viden om forebyggelse, behandling og identifikation af risikofaktorer er særdeles begrænset,

C. der henviser til, at omkostningerne ved demenssygdomme i EU27 i 2005 blev anslået til 130 mia. euro, hvilket svarer til ca. 21 000 EUR om året for hver person, der er ramt af demens (dette samlede gennemsnit omfatter direkte omkostninger og omkostninger som følge af uformel pleje),

D. der henviser til, er Alzheimers og Parkinsons sygdom og lignende former for demens blev undersøgt fra flere synsvinkler og inden for forskellige forskningsdiscipliner, hvilket muligvis vil bidrage til en yderligere opsplitning af forskningsaktiviteterne,

E.  der henviser til, at størstedelen af forskningsindsatsen på dette område udføres af medlemsstaterne, og at koordineringen på tværs af landegrænserne er relativt begrænset, hvilket fører til opsplitning og begrænsning i vidensdelingen og bedste praksis blandt medlemsstaterne,

1.  hilser det foreslåede pilotprojekt til fælles programmering af forskning på dette område velkommen; mener, at instrumentet til fælles programmering kan være særdeles værdifuldt til at reducere fragmenteringen af forskningsindsatsen og vil føre til en sammenlægning af en kritisk masse af kompetencer, viden og finansielle ressourcer;

2.  betragter neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom som et af Europas største udfordringer inden for mental sundhed og mener, at kampen imod Alzheimers og Parkinsons sygdom derfor må imødegå en dobbelt udfordring: at yde daglig omsorg for et stigende antal patienter og sikre flere ressourcer, således at antallet af patienter falder støt i fremtiden; støtter derfor Rådets henstilling;

3.  understreger det presserende behov for at intensivere indsatsen for at imødegå konsekvenserne af neurodegenerative sygdomme, især Alzheimers og Parkinsons, på det sociale og folkesundhedsmæssige område, i forbindelse med den europæiske befolknings aldring, og også med henblik på at sikre den fremtidige bæredygtighed af de nationale sundhedsvæsener;

4.  opfordrer alle medlemsstater til at tage aktiv del i at definere, udvikle og gennemføre en fælles forskningsplan inden for neurodegenerative sygdomme;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de epidemiologiske data på Alzheimers og andre former for demens, særlig i de asymptomatiske faser og inden patienten mister førligheden;

6.  påpeger betydningen af en tværfaglig tilgang til forskning på dette område, der omfatter diagnosticering, behandling, forebyggelse og social forskning omkring patienternes og deres familier og plejeres velfærd; mener, at tidlige diagnostiske prøver, forskning i risikofaktorer (såsom miljø) og kriterier for tidlig diagnose er af afgørende betydning; ser derfor en klar merværdi i at gennemføre store epidemiologiske og kliniske undersøgelser inden for et tværnationalt samarbejde;

7.  mener, at forskningsprogrammer bør koncentreres om de følgende prioriterede områder: forebyggelse, biologiske markører (bl.a. modtagelighedsgenetik), metoder til billeddiagnosticering, metoder til tidlig diagnosticering ud fra en tværfaglig tilgang, standardisering af kriterier og diagnostiske redskaber og etablering af brede databaser, som kan bruges til undersøgelser af befolkningsgrupper, behandlingsstrategier og kliniske undersøgelser af nye kemiske og biologiske stoffer, vacciner og teknologier;

8.  understreger betydningen af forskning i forbindelsen mellem aldringsprocessen og demens og mellem demens og depression hos ældre; tilskynder endvidere medlemsstaterne til at fremme forskningsprogrammer, som prioriterer patienternes egne valg og synsvinkler;

9.  opfordrer Rådet til at bygge på eksisterende strukturer i oprettelsen af dette pilotprojekt, undgå at skabe nye bureaukratiske strukturer, og at samarbejde hvor det er muligt med industrien for at drage nytte af alle til rådighed stående ressourcer og erfaringer, og samtidig sikre uafhængighed og selvstændighed;

10. opfordrer Kommissionen og Rådet til at inddrage problemer med demens i alle eksisterende og kommende EU-initiativer i forbindelse med sygdomsforebyggelse, især i forbindelse med tidlig diagnose, hjertekarsundhed og fysisk aktivitet;

11. finder det vigtigt, at Kommissionen vedtager en henstilling, der opfordrer medlemsstaterne til at informere offentligheden om livsstilsændringer, der kan forsinke og forhindre udbrud af neurodegenerative sygdomme, især Alzheimers og Parkinsons, og at fremme en livsstil, der er sund for hjernen;

12. foreslår, at Rådet og Kommissionen overvejer at indføre et europæisk hjerneår med henblik på at øge bevidstheden om de neurologiske sygdomme forbundet med aldring, og foranstaltninger til at forhindre dem;

13. opfordrer Rådet til på behørig vis at inddrage repræsentanter for patient- og plejerorganisationer og leverandører af sundhedsydelser i pilotprojektet for fælles programmering af forskning på dette område;

14. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet om dette pilotprojekts fremskridt og resultater;

15. opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet på behørig vis i enhver eventuel beslutning om at støtte dette pilotprojekt og ethvert eventuelt initiativ til fælles programmering inden for forskning med midler fra det syvende rammeprogram for forskning og udvikling (FP7);

16. mener, at artikel 182 (5) i Lissabontraktaten, om de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum, kunne give et mere passende juridisk grundlag for fremtidige initiativer til fælles programmering på forskningsområdet; opfordrer Kommissionen til seriøst at overveje at bruge dette juridiske grundlag til alle fremtidige forslag om fælles planlægning af forskningsaktiviteter;

17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] http://www.alz.co.uk/research/worldreport/