Mødedokument
23.11.2009 B7‑0168/2009
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
om FAO-topmødet og fødevaresikkerhed
James Nicholson
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om FAO-topmødet og fødevaresikkerhed
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EF-traktatens artikel 33,
– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om de stigende foder- og fødevarepriser, og sin beslutning af 22. maj 2008 om de stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene,
– der henviser til sin beslutning af 29. november 2007 om fremme af landbruget i Afrika – forslag til et samarbejde om udvikling af landbrug og fødevaresikkerhed i Afrika,
– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene ( KOM(2008)0450 ),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: ”Udfordringerne i forbindelse med de stigende fødevarepriser - retningslinjer for en EU-indsats” ( KOM(2008)0321 ),
– der henviser til rapporten om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed (betænkning af McGuinness) ( 2008/2153(INI) ),
– der henviser til konklusionerne fra verdensfødevaretopmødet i 1996,
– der henviser til rapporten "Agricultural Outlook 2008-2017", som Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har offentliggjort,
– der henviser til anbefalingerne fra FN's Landbrugspanel - IAASTD,
– der henviser til resultatet af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik,
– der henviser til de igangværende WTO-forhandlinger som led i Dohaudviklingsrunden,
– der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet,
– der henviser til erklæringen fra verdenstopmødet om fødevaresikkerhed i Rom den 16.-18. november 2009,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at verdens befolkning forventes at overstige 9 mia. i 2050, og at fødevareefterspørgslen på verdensplan forventes at blive fordoblet i den samme periode; der henviser til, at FAO forventer, at verdens landbrugsproduktion vil skulle stige med 70 % fra nu af til 2050, og at dette vil skulle ske med et lavere forbrug af vand og pesticider og med et mindre tilgængeligt landbrugsareal på grund af konsekvenserne af klimaændringer,
B. der henviser til, at EU er den største donor af udviklings- og humanitær bistand på verdensplan, men at landbrugets andel af den bistand, der ydes på internationalt plan, og navnlig fra EU, er faldet konstant siden 1980'erne,
C. der henviser til, at den nuværende krise rammer lavindkomsthusholdninger hårdest både i Den Europæiske Union og i udviklingslandene, hvor 60 % og 80 % af den samlede husstandsindkomst går til mad, mens det i Den Europæiske Union som helhed er mindre end 20 %,
D. der henviser til, at EU fortsat er en førende fødevareproducent og står for 17 % af verdens hvedeproduktion, 25 % af verdens mælkeproduktion, 13 % af verdens fjerkræproduktion, 20 % af verdens svinekødsproduktion og 30 % af verdens oksekødsproduktion, og at EU også er en stor importør af landbrugsprodukter, fordi den langt fra er selvforsynende med en lang række landbrugsråvarer,
E. der henviser til, at de høje omkostninger ved dyrefoder øger produktionsomkostningerne, hvilket risikerer at medføre et fald i produktionen af husdyrprodukter, selv om efterspørgslen er i vækst og forventes at fortsætte med at vokse, navnlig i de nye vækstøkonomier,
F. der henviser til, at voldsomme udsving i råvarepriserne fremover kan blive et mere udbredt og tilbagevendende fænomen på verdensmarkedet, og at højere fødevarepriser ikke automatisk fører til øgede landbrugsindtægter, hvilket hovedsageligt skyldes den hurtige stigning i landbrugenes produktionsomkostninger, men også den stadig større divergens mellem producent- og forbrugerpriserne,
G. der henviser til, at verdens fødevarelagre er faldet til et foruroligende lavt niveau fra et lager på ét års fødevareforsyning efter Anden Verdenskrig til et lager på knap 57 dage i 2007 og blot 40 dage i 2008,
H. der henviser til, at disse og andre faktorer har haft direkte og alvorlige konsekvenser for et betydeligt antal mennesker, at fødevarekrisen på verdensplan har tvunget flere millioner mennesker ud i fattigdom og sult, og at denne udvikling har givet anledning til optøjer og uroligheder verden over, hvilket har ført til en yderligere destabilisering af lande og regioner i verden,
I. der henviser til, at de organisationer, der bekæmper sult i verden, i øjeblikket skønner, at én ud af fem personer i udviklingslandene på nuværende tidspunkt er underernærede og lider af kronisk sult, og at der hver dag dør over 30 000 børn af sult og fattigdom i verden,
J. der henviser til, at sundhed er en forudsætning for udvikling og økonomisk fremgang, eftersom et dårligt helbred skaber enorme sociale og økonomiske byrder for familier og for samfundet, og at adgangen til sikkert drikkevand, kloakering og fødevaresikkerhed er af afgørende betydning for fremme af sundhed i verden,
K. der henviser til, at landbruget skaber beskæftigelse og er eksistensgrundlag for over 70 % af arbejdsstyrken i udviklingslandene generelt, og over 80 % i mange afrikanske lande, og at politikkerne for udvikling af landdistrikter derfor er af afgørende betydning for en effektiv løsning af problemerne med fattigdom og sult,
L. der henviser til, at EU traditionelt finansierer omkring 10 % af udviklingssamarbejdet på verdensplan ud over medlemsstaternes egne bidrag, hvilket bekræftes af det aktuelle bidrag gennem fællesskabsinstrumenter (ca. 1,8 mia. EUR: 1 mia. EUR gennem den nye facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene og resten gennem de udviklingsinstrumenter og instrumenter til humanitær bistand, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt),
M. der henviser til, at det ifølge FAO er tilstrækkeligt at investere 30 mia. EUR pr. år for at sikre fødevaresikkerheden for en verdensbefolkning, der vil runde 9 milliarder i 2050,
N. der henviser til, at de nuværende internationale og regionale aftaler har vist sig at være utilstrækkelige til at normalisere markedsforsyningen og handelen, hovedsageligt fordi der stadig er væsentlige hindringer for den internationale handel i landbrugssektoren, hvilket understreges af de protektionistiske foranstaltninger, som mange lande har truffet som følge af de seneste stigninger i fødevarepriserne; der henviser til, at de stigende fødevarepriser bør tjene som advarsel for regeringer i hele verden om, at landbrugsproduktionen ikke skal tages for givet, og at urimelige hindringer for handel i væsentlig grad bidrager til et utilstrækkeligt udbud af landbrugsprodukter på verdensplan,
1. bemærker, at fødevaresikkerhed og selvforsyning ikke er det samme, at indsatsen for at øge produktionen rund om i verden bør fremmes, og at et effektivt udbud af landbrugsvarer til verdens forbrugere fortsat bør prioriteres højt;
2. bemærker, at landbruget sammen med handel, migration og fiskeri er eksempler på områder, hvor EU fastsætter en politik, der har en direkte indvirkning på udviklingslandene, og at vi derfor konstant bør tilstræbe at sikre, at politikken er så udviklingsvenlig som muligt for at sikre overensstemmelse i forhold til udviklingssamarbejdet;
3. understreger, at flere hundrede millioner fattige bor i områder, der ofte bliver udsat for naturkatastrofer, og at der også bør tages hensyn til konsekvenserne af disse katastrofer for landbrugsproduktionen; bemærker, at global opvarmning kan medføre hyppigere og voldsommere katastrofer, hvilket kan påvirke sundheden, fødevareproduktionen og vandforsyningen samt medføre omfattende migration og sikkerhedstrusler; understreger, at risikohåndtering bør være en integrerende del af udviklingsplanlægning snarere end et udelukkende humanitært anliggende;
4. understreger, at sikring af fødevaresikkerhed, godt helbred, drikkevand og kloakering alle er områder, der prioriteres højt ved fastsættelsen af udviklingspolitik, eftersom alle disse faktorer er forudsætninger for udvikling og økonomisk fremgang;
5. bemærker, at virkningerne af den langvarige underinvestering i landbrug og udvikling af landdistrikter i den seneste tid er blevet forværret yderligere af fødevarekriser og finansielle og økonomiske kriser blandt andre faktorer; understreger, at det til trods for store fremskridt ikke samlet set er lykkes at gennemføre årtusindudviklingsmålene og forpligtelserne fra verdensfødevaretopmøderne; bemærker, at der er blevet truffet kollektive foranstaltninger for at ændre denne tendens;
6. bemærker, at den globale fødevaresikkerhed er et særdeles presserende problem i EU og opfordrer til, at der gøres en omgående og konsekvent indsats for fødevaresikkerheden for EU-borgerne og på verdensplan; anser det for vigtigt at anerkende værdien af alle verdens landbrugs- og fødevarekulturer; understreger, at fødevarer bør være tilgængelige til rimelige priser for forbrugerne;
7. anmoder alle parter om at arbejde sammen om at sikre, at WTO's Doharunde kan afsluttes på vellykket vis, og mener, at en aftale på multinationalt plan er af afgørende betydning for en positiv udvikling af landbrugssektorerne i udviklingslandene;
8. fremhæver den rolle, som den fælles landbrugspolitik spiller som et middel til at sikre fødevareproduktionen i EU; mener, at den fælles landbrugspolitik har bevirket, at EU-borgerne har nydt godt af en sikker fødevareforsyning, og derudover har beskyttet og styrket landdistrikterne og EU's standarder for fødevareproduktion, der er de højeste i verden;
9. understreger, at priserne på landbrugsvarer har varieret voldsomt, og at priserne fra midten af 2007 til midten af 2008 er steget drastisk og er blevet efterfulgt af en markant stigning i forbrugerpriserne; bemærker, at denne drastiske stigning i råvarepriserne hurtigt blev efterfulgt af et markant fald i råvarepriserne;
10. bemærker med bekymring de stigende omkostninger til landbrugets rå- og hjælpestoffer (prisstigninger på gødning, såsæd og brændstof), der har udmøntet sig i omkostningsstigninger, som ikke alle landbrugere (navnlig i husdyrsektoren) har fået lige stor kompensation for, og som i høj grad har undergravet enhver potentiel indkomstforøgelse som følge af de højere råvare- og fødevarepriser, hvilket igen svækker motivationen til at øge produktionen; er bekymret for, at de kraftige stigninger i priserne på landbrugets rå- og hjælpestoffer skal resultere i mindre anvendelse af samme og dermed potentielt faldende produktion, hvilket vil forværre fødevarekrisen i Europa og på verdensplan yderligere;
11. bekræfter, at EU's landbrug står for 17 % af verdens hvedeproduktion, 25 % af verdens mælkeproduktion og 30 % af verdens oksekødsproduktion; understreger, at opretholdelsen af levedygtige landbrug i EU vil være af afgørende betydning for verdens fødevareforsyning i de kommende år, navnlig i betragtning af de sandsynlige konsekvenser af klimaændringerne, hvilket vil gøre EU til en af verdens vigtigste landbrugsregioner;
12. henleder opmærksomheden på, at de seneste prisstigninger på landbrugsråvarer også har baggrund i mere langsigtede strukturelle faktorer, herunder en støt stigende global efterspørgsel og konstant faldende investeringer i produktionslandbrug; bemærker, at det blandt disse faktorer navnlig er stigningen i energipriserne, herunder især oliepriserne, der har indvirket på verdens landbrugsproduktion (på grund af øgede produktions- og distributionsomkostninger), og på forekomsten af fødevarekriser i de fattige lande (på grund af fødevaretransportomkostningerne i disse lande);
13. bemærker, at landbrugsproduktionen for at kunne mætte en verdensbefolkning, der forventes at runde 9 milliarder i 2050, indtil da skal stige med 70 % med et mindre areal og et lavere forbrug af vand og pesticider;
14. understreger, at den fælles landbrugspolitik bør tilpasses ydereligere for at løse problemerne i Europa og på verdensplan, hvad angår fødevaresikkerhed, for at sikre, at landbrugerne bedre er i stand til at drage nytte af den stigende efterspørgsel på verdensplan;
15. understreger betydningen af internationalt samarbejde samt nødvendigheden af at afstå fra at træffe ensidige foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med folkeretten og De Forenede Nationers pagt, og som bringer fødevaresikkerheden i fare;
16. anerkender FAO's synspunkt om, at de stigende fødevarepriser især rammer lande, der er nettoimportører af fødevarer, og som for en stor dels vedkommende hører til verdens mindst udviklede lande; fremhæver på ny, at fattigdom og afhængighed af fødevareimport er blandt hovedårsagerne til fødevareusikkerheden;
17. er foruroliget over den aktuelle globale finanskrise; opfordrer Kommissionen til at analysere konsekvenserne af finanskrisen for landbrugssektoren og overveje forslag, der kan sikre sektorens stabilitet, herunder hvad angår adgangen til lån og lånegarantier;
18. mener, at den fælles landbrugspolitik fortsat bør være et vigtigt element i EU's fødevaresikkerhedspolitik nu og efter 2013; mener, at et velfungerende økologisk system, frugtbar jord, stabile vandressourcer og en diversificeret landdistriktsøkonomi er nødvendige forudsætninger for fødevaresikkerheden på længere sigt;
19. bekræfter, at det er de enkelte landes ansvar at garantere fødevaresikkerhed, og at planer om at løse problemerne vedrørende fødevaresikkerhed bør formuleres, udformes, styres på nationalt plan på grundlag af høringer af alle de relevante aktører; understreger, at fødevaresikkerhed har høj prioritet, hvilket bør fremgå af de nationale programmer og budgetter;
20. støtter forskning på fødevare- og landbrugsområdet, herunder forskning i måder, hvorpå man kan tilpasse sig efter og afbøde virkningerne af klimaændringer, samt adgang til forskningsresultater og teknologi på nationalt, regionalt og internationalt plan; opfordrer de nationale forskningssystemer, navnlig i Afrika, til at udveksle oplysninger og bedste praksis; anmoder om adgang til viden; anmoder om bedre nationale landbrugsstatistikker og varslingssystemer, der kan henlede opmærksomheden på mulig fødevareusikkerhed og -sårbarhed, og som kan udgøre et godt grundlag for landbrugspolitik og -strategier;
21. erklærer sig endnu en gang som en kraftig tilhænger af investeringer i teknologi og innovation inden for landbrug og landbrugsproduktion;
22. understreger betydningen af en forskning, der finansieres af offentlige midler, og som tager sigte på at fremme fødevaresikkerheden; kræver investeringer ikke blot i udforskning af nye enkeltteknologier, men også omfattende landbrugssystemer, der kan sikre fødevaresikkerheden på lang sigt; understreger i denne forbindelse den pionerrolle, som eksempelvis en EU-teknologiplatform for økologisk landbrugsforskning kunne spille på dette område;
23. mener, at en af de alvorlige hindringer for en større landbrugsproduktion i udviklingslandene er de mindre landbrugeres manglende adgang til lån eller mikrokreditter til investeringer i bedre såsæd, gødningsstoffer og vandingssystemer; understreger desuden problemet med lånegarantier, der for det meste uopnåelige; opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at undersøge, hvordan den kan yde lånegarantier til lokale fødevareproducenter i udviklingslandene, så de kan få adgang til lån og mikrokreditter;
24. erkender, at der sker et konstant fald i antallet af unge landbrugere; anmoder om mere støtte til at opfordre unge mennesker til at blive landbrugere og anmoder om, at der stilles finansiel støtte til rådighed for dem;
25. mener, at der er behov for yderligere forskning inden for landbrug med henblik på at øge det bæredygtige landbrugs produktivitet, og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som Fællesskabets syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration giver i forbindelse hermed;
26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.