Mødedokument
9.12.2009 B7‑0188/2009
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7‑0232/2009
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5
om perspektiverne for Dohaudviklingsdagsordenen (DDA) efter den syvende WTO-ministerkonference
Georgios Papastamkos, Daniel Caspary, Tokia Saïfi
for PPE-Gruppen
Robert Sturdy
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om perspektiverne for Dohaudviklingsdagsordenen (DDA) efter den syvende WTO-ministerkonference
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om evaluering af Doharunden efter WTO's ministerkonference i Hongkong[1],
– der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om suspensionen af WTO's Dohaudviklingsrunde og om Dohaudviklingsdagsordenen fremtid[2],
– der henviser til standstill-forpligtelsen fra G20-landenes stats- og regeringschefer på de seneste topmøder om at afstå fra foranstaltninger, der vil indføre hindringer for handel og investeringer, og til straks at rette op på eventuelle foranstaltninger af denne art,
– der henviser til formandens sammenfatning af den syvende WTO-ministerkonference i Geneve (30. november-2. december 2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Dohaudviklingsrunden blev indledt i 2001 med det formål at skabe nye markedsmuligheder, styrke multilaterale handelsaftaler samt afhjælpe den eksisterende ubalance i det multilaterale handelssystem og etablere handelsordninger til fordel for bæredygtig udvikling med særlig vægt på økonomisk inddragelse af udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande,
B. der henviser til, at den internationale handel er blevet særligt hårdt ramt af den økonomiske krise, og at der har været et endnu større fald i samhandelen end i den samlede produktion,
C. der henviser til, at en forbedring af WTO's regler om handelslettelse og andre handelsrelaterede regelområder vil gavne alle WTO's medlemmer ved at øge retssikkerheden, reducere omkostningerne i forbindelse med handelstransaktioner og hindre misbrug,
D. der henviser til, at navnet "Den Europæiske Union" blev anvendt for første gang i WTO ved arbejdsmødet under den syvende ministerkonference den 1. december 2009 som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden,
1. gentager sin tilslutning til det multilaterale handelssystem og WTO som garant for et regelbaseret handelssystem; mener, at WTO har en central rolle at spille med hensyn til at sikre bedre forvaltning af globaliseringen og en mere ligelig fordeling af dens goder;
2. er af den opfattelse, at WTO's regler og forpligtelser under den aktuelle økonomiske krise i høj grad har forebygget, at medlemmerne har søgt tilflugt i handelsbegrænsende foranstaltninger, og har givet mulighed for fleksibilitet i forbindelse med vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på økonomisk genopretning;
3. tilskynder WTO's medlemmer til fortsat at være engageret i aktiv bekæmpelse af protektionisme i forbindelse med alle deres bilaterale og multilaterale handelsforbindelser og fremtidige aftaler;
4. anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til DDA siden ministerkonferencen i Hongkong; noterer sig det engagement, der blev udvist under den seneste ministerkonference i Genève,
5. giver sin fulde støtte til afslutningen af Dohaudviklingsdagsordenen på grundlag af et vidtspændende, ambitiøst og velafbalanceret forhandlingsresultat til gavn for økonomisk vækst og udvikling overalt i verden og det multilaterale handelssystems troværdighed; mener, at en positiv afslutning af DDA kunne være et vigtigt pejlemærke i bestræbelserne på at stimulere et globalt økonomisk opsving efter den finansielle og økonomiske krise;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastholde et stærkt standpunkt under forhandlingerne med det formål at opnå en væsentligt forbedret markedsadgang for europæiske varer og tjenesteydelser til såvel udviklede økonomier som til nyligt industrialiserede økonomier;
7. opfordrer Kommissionen til nøje at overholde sit forhandlingsmandat fra Rådet, hvori det fastslås, at den allerede afsluttede reform af den fælles landbrugspolitik er grænsen for Kommissionens råderum, under forudsætning af at der opnås tilsvarende indrømmelser fra handelspartnerne, og til uforbeholdent at forsvare EU's holdning til geografiske oprindelsesbetegnelser;
8. kræver ambitiøse resultater i forhandlingerne om markedsadgang for ikke-landbrugsvarer (NAMA), der sikrer reelle nye adgangsmuligheder i form af en væsentlig reduktion i de gældende satser og mulighed for særlig og differentieret behandling; stiller sig velvilligt over for sektorspecifikke initiativer inden for områder, som er interessante for EU ud fra et eksportmæssigt synspunkt;
9. opfordrer de mest udviklede udviklingslande til at påtage sig deres ansvar som globale økonomiske aktører og give indrømmelser, der står mål med deres udviklingsniveau og (sektormæssige) konkurrenceevne; understreger betydning af nord-syd og syd-syd handel;
10. opfordrer til en rimelig differentiering mellem de mest udviklede udviklingslande og de øvrige udviklingslande og til udveksling af bedste praksis indbyrdes mellem udviklingslandene og mellem dem og den industrialiserede del af verden;
11. bekræfter på ny sin stærke støtte til at give udvikling en central plads i DDA og opfordrer de industrialiserede lande samt de mest udviklede udviklingslande til at præstere resultater med hensyn til de ambitiøse mål, der er fastsat i Dohaerklæringen, med henblik på at sikre, at den aktuelle handelsrunde bliver en udviklingsrunde;
12. opfordrer industrilandene og de nye udviklingslande til at efterleve EU’s "alt undtagen våben"-initiativ, der tilbyder de mindst udviklede lande 100 % told- og kvotefri markedsadgang; understreger også betydningen af en forbedret ramme for EU's bistand til handel og passende teknisk bistand til udviklingslandene;
13. kræver en intensivering af drøftelserne inden for tjenesteydelser, hvor EU's tilstræbte mål er en yderligere åbning af alle markeder, dog således at WTO-medlemmernes nationale politiske målsætninger opretholdes i lighed med deres ret til at regulere public service-området, og under hensyntagen til udviklingslandenes særlige behov;
14. kræver et forbedret samarbejde mellem WTO og andre internationale organisationer og organer som f.eks. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), FN's Miljøprogram (UNEP), FN's Udviklingsprogram (UNDP) og FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) for at sikre gensidig støtte og overensstemmelse mellem handelsmæssige og ikke-handelsmæssige interesser; støtter i denne henseende bestræbelserne på at få vedtaget internationale standarder og indført regelsamarbejde;
15. bemærker, at der er behov for overvejelser om en institutionel reform af WTO med henblik på at øge dens funktionsdygtighed og dens demokratiske legitimitet og ansvarlighed; understreger i denne henseende, hvor vigtigt det er, at WTO får en parlamentarisk dimension, specielt i forhold til Europa-Parlamentet i betragtning af dettes nye rolle inden for den fælles handelspolitik;
16. går ind for styrkelse af eksisterende og indgåelse af nye bilaterale og regionale (WTO-plus) frihandelsaftaler som supplement til den multilaterale ramme;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, parlamenterne i medlemsstaterne og ansøgerlandene, WTO's generalsekretær og formanden for Den Interparlamentariske Union.