Mødedokument
9.12.2009 B7‑0191/2009
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7‑0230/2009 og B7‑0231/2009
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5
om de forbedringer af retsreglerne om aktindsigt i forordning (EF) nr. 1049/2001, der er nødvendige som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden
Heidi Hautala
for Verts/ALE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om de forbedringer af retsreglerne om aktindsigt i forordning (EF) nr. 1049/2001, der er nødvendige som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om den Europæiske Union, traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de bestemmelser heri, der trådte i kraft den 1. december 2009,
– der henviser til de mundtlige forespørgsler af 9. november 2009 til Kommissionen og Rådet om den nødvendige forbedring som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden af den retlige ramme for adgang til dokumenter, forordning (EF) nr. 1049/2001 ( O-0123/2009 - B7‑0231/2009 , O-0122/2009 - B7-0230/2009 ), og til forhandlingen på plenarmødet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at Unionen "… sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" (præamblen til chartret om grundlæggende rettigheder), og at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter, uanset medium, fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer" (artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder),
B. der henviser til, at Lissabontraktaten ikke blot har ændret retsgrundlaget for forordningen om aktindsigt, men også den juridiske kontekst for forordningens anvendelse, navnlig for så vidt angår forholdet mellem EU-institutionerne og borgerne[1],
C. der henviser til, at dette forhold fra nu af bør være omfattet af de demokratiske principper, der er fastlagt i det nye afsnit II i EU-traktaten, hvorefter "Unionen respekterer […] princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes […] side" (artikel 9) og enhver "borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt” (artikel 10, stk. 3),
D. der henviser til, at integreringen af Det Europæiske Fællesskab i EU og afskaffelsen af den mellemstatslige ordning, der stadig var gældende for politisamarbejdet og retligt samarbejde i straffesager, var resultatet af medlemsstaternes ønske om at "udbygge institutionernes demokratiske og effektive virkemåde",
E. der henviser til, at alle EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og ikke blot Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen (som allerede var bundet af artikel 255 i den tidligere EF-traktat) i overensstemmelse med disse nye retlige rammer bør arbejde så åbent som muligt (EUF-traktatens artikel 15, stk. 1),
F. der henviser til, at åbenhed og civilsamfundets deltagelse ifølge den nye EU-traktat og Domstolens praksis[2] er afgørende betingelser for at fremme en god styreform i EU-institutionerne og hermed "beslutningsprocessens effektivitet";
G. der henviser til, at det af de grundlæggende demokratiske principper følger, at borgerne har ret til at få kendskab til og at følge beslutningsprocessen, og at EU-institutionerne og medlemsstaternes repræsentanter, når de agerer som medlemmer af Rådet, bør sikre en øget åbenhed før, under og efter de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige beslutningsprocedurer, således at EU-borgere og nationale parlamenter kan få en omfattende forståelse af, hvem der gør hvad og hvorfor, og kan følge deres repræsentanters arbejde,
H. der henviser til, at EU-institutionerne "på passende måder [giver] borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt" og "fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet" (EUF-traktatens artikel 11, stk. 1 og 2).
I. der henviser til, at Lissabontraktaten slår til lyd for yderligere forbedringer med hensyn til gennemsigtighed og aktindsigt, og at Domstolen allerede i sin praksis har gjort en stor indsats for at præcisere nogle af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001, således at disse bestemmelser nu skal fortolkes på linje med den aktindsigtsfremmende forståelse af disse bestemmelser, som Parlamentet gik ind for, da forordningen blev vedtaget;
J. der henviser til, at Parlamentet ikke vil acceptere, at Kommissionen eller Rådet i lovgivningsmæssig henseende forsøger at reducere mulighederne for aktindsigt eller at indføre begrænsninger i borgernes ret til information, der henviser til, at principperne om åbenhed og gennemsigtighed ikke blot bør gælde i beslutningsprocessen, men også med hensyn til, hvordan en tekst affattes og ledsages af alle de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af kriterierne om proportionalitet og subsidiaritet af hensyn til EU-borgere og de nationale parlamenter, og henviser til, at dette også bør gælde for domstolene; der henviser til, at der også bør sikres gennemsigtighed omkring og aktindsigt i, hvordan EU-politikken gennemføres på alle niveauer, og hvordan EU-midlerne anvendes;
K. der henviser til, at Domstolen har bekræftet, at åbenhed og aktindsigt "vil bidrage til at give institutionerne større legitimitet i de europæiske borgeres øjne og til at styrke borgernes tillid til institutionerne ved at muliggøre en åben debat af de forskellige synspunkter, som gøres gældende; der henviser til, at det således snarere er manglen på information og debat, som kan skabe tvivl hos borgerne, ikke blot hvad angår lovligheden af en bestemt foranstaltning, men også hvad angår beslutningsprocedurens legitimitet som helhed” (forenede sager C-39/05 og C-52/05, præmis 59),
L. der henviser til, at de længe ventede retlige, finansielle og operationelle foranstaltninger bør træffes, for at alle relevante dokumenter i forbindelse med en bestemt lovgivningsmæssig procedure kan gøres tilgængelige i rette tid og på en klar måde, hvad enten dokumentet hidrører fra interne tjenester eller fra eksterne interessegrupper, og at disse oplysninger bør gøres tilgængelige på en interinstitutionel internetside, der sammenkobler institutionernes interne databaser (såsom Publikationskontorets nye forbedrede EUR-Lex side); der henviser til, at interne bestemmelser bør ændres i overensstemmelse hermed, og at der snarest bør indledes forhandling om bindende interinstitutionelle aftaler, jf. EUF-traktatens artikel 295,
M. der henviser til, at Den Europæiske Unions og navnlig Europa-Parlamentets nye ansvar inden for områder såsom internationale aftaler om politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager kræver en revision af retsreglerne i relation til artikel 4 og 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001, herunder at Europa-Parlamentet som repræsentant for de europæiske borgere får tillagt fuldt tilsyn,
1. finder, at forordning (EF) nr. 1049/2001 efter Lissabontraktatens ikrafttræden omgående bør opdateres, således at det bliver en europæisk retsakt om ret til oplysninger, navnlig ved:
a) at dens rækkevidde udvides til at omfatte alle de EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, der ikke for nærværende er omfattet, såsom Det Europæiske Råd, ECB, Domstolen, Europol og Eurojust
b) at bestemmelserne vedrørende de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige procedurer ændres under henvisning til de nye definitioner, der er indeholdt i traktaterne
c) at der foretages en opdatering, på grundlag af Domstolens seneste praksis, navnlig af reglerne om behandling af interne dokumenter, oplysninger og data for at sikre en mere vidtgående adgang til de udtalelser fra Juridisk Tjeneste, der udarbejdes i forbindelse med beslutningsprocessen, dokumenter og oplysninger vedrørende medlemsstaterne, når de agerer som medlemmer af Rådet – herunder akter, forslag og fremsatte ændringsforslag, udskrifter fra dets møder, medlemmernes holdninger og stemmeafgivningen i Rådet, herunder i dets arbejds- og ekspertgrupper – beskyttelsen af personoplysninger og forretningsmæssige interesser, indholdet af institutionernes databaser etc.
d) at der gives tilstrækkelig adgang til de oplysninger, der findes i EU-institutionerne, hvilket vil muliggøre en objektiv evaluering af gennemførelsen af EU-bestemmelser, akter, foranstaltninger og programmer i medlemsstaterne; at der sikres en øget finansiel gennemsigtighed i forhold til nærmere oplysninger vedrørende EU-budgettet, dets gennemførelse og modtagere af EU-midler og -tilskud
e) at der i en gennemsigtig procedure og helt i overensstemmelse med princippet om demokrati og retsstatsprincippet fastsættes generelle principper og indskrænkninger, der er begrundet i offentlige eller private interesser, hvorved aktindsigten begrænses i forhold til dokumenter, der undtagelsesvist er klassificeret som "Top Secret", "Secret" eller "Confidential" med henblik på beskyttelsen af EU's væsentlige interesser (navnlig offentlig sikkerhed, forsvar og militære forhold)
f) at der gives en definition af de principper, der kan udvikles ved hjælp af interinstitutionelle aftaler i henhold til EUF-traktatens artikel 295 med henblik på at sikre en koordineret implementering af de nye regler om bedre lovgivning;
2. beklager, at Parlamentets klare anmodninger af 11. marts 2009
– ikke har resulteret i, at Kommissionen har udarbejdet en ændret version af sit lovgivningsmæssige forslag KOM(2008)0090 , men at Kommissionen til gengæld den 2. december 2009 efter Lissabontraktatens ikrafttræden godkendte en meddelelse ( KOM(2009)0665 ), der kun opdaterede retsgrundlaget for det oprindelige forslag uden at ændre dets indhold
– ikke har resulteret i, at Rådet har haft nogen form for politisk drøftelse eller truffet konkrete foranstaltninger til at følge Parlamentets forslag (hvoraf flere nu også er baseret på de nye traktatbestemmelser) og har indskrænket sig til at foretage en yderst beskeden tilpasning af sine egne interne bestemmelser;
3. opfordrer det nuværende og det kommende rådsformandskab til omgående at igangsætte en interinstitutionel dialog på politisk plan for at få udarbejdet den nye forordning om aktindsigt hurtigst muligt;
4. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.