Mødedokument
17.2.2010 B7‑0123/2010
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
om den 13. samling i FN's Menneskerettighedsråd
Heidi Hautala, Barbara Lochbihler, Franziska Katharina Brantner, Hélène Flautre, Nicole Kiil-Nielsen
for Verts/ALE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om den 13. samling i FN's Menneskerettighedsråd
Europa-Parlamentet,
- der henviser til sine tidligere beslutninger vedrørende FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), navnlig sin beslutning af 14. januar 2009 om udvikling af FN's Menneskerettighedsråd, herunder EU's rolle[1], samt beslutningerne af 16. marts 2006 om resultatet af forhandlingerne om Menneskerettighedsrådet og om den 62. samling i FN's Menneskerettighedskommission[2], af 29. januar 2004 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer[3], af 9. juni 2005 om reformen af FN[4], af 29. september 2005 om resultatet af FN-Verdenstopmødet den 14.-16. september 2005[5], af 7. maj 2009 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2008 og EU's menneskerettighedspolitik[6],
- der henviser til sine uopsættelige beslutninger om menneskerettigheder og demokrati,
- der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/60/251 om oprettelse af Menneskerettighedsrådet (UNHRC),
- der henviser til de foregående almindelige og særlige samlinger i UNHRC samt til tidligere runder af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR),
- der henviser til den forestående 13. samling i UNHRC, som finder sted i marts 2010, og til ottende runde af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR), som finder sted i perioden 3.-14. maj 2010,
- der henviser til, at der i 2011 skal foretages en evaluering af UNHRC,
- der henviser til de institutionelle ændringer, som er affødt af Lissabontraktatens ikrafttræden,
- der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 18, 21, 27 og 47 i traktaten om Den Europæiske Union i den udgave, der følger af Lissabontraktaten,
- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at respekt for og fremme og sikring af menneskerettighedernes universalitet er en del af EU's etiske grundlag og juridiske regelværk og en af hjørnestenene i europæisk enhed og integritet[7],
B. der henviser til, at UNHRC på trods af sine mangler er en unik platform, som specifikt beskæftiger sig med de universelle menneskerettigheder, og et særligt forum for menneskerettigheder inden for FN-systemet,
C. der henviser til, at evalueringen af UNHRC vil følge to spor, således at organets status skal drøftes i New York og procedurerne i Genève; der henviser til, at en række initiativer og uformelle møder forventes at finde sted i løbet af det kommende år,
D. der henviser til, at EU's rolle som global aktør er vokset i løbet af de seneste årtier, og at den nye tilgang, som den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil er udtryk for, kan hjælpe EU med at handle mere effektivt for at imødegå globale udfordringer på en sammenhængende, konsekvent og effektiv måde,
E. der henviser til, at en delegation fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder rejser til Genève under den 13. samling i UNHRC, ligesom det har været tilfældet i tidligere år med UNHRC's samlinger og tidligere endnu med UNHRC's forgænger, FN's Menneskerettighedskommissions, samlinger,
Menneskerettighedsrådets arbejde
1. gentager sin opfordring til EU's medlemsstater til aktivt at modarbejde ethvert forsøg på at underminere princippet om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige, og på at underminere disse princippers beskyttelse af individet under påberåbelse af påståede kulturelle eller religiøse værdier;
2. advarer mod den ekstreme politisering af UNHRC, idet den hindrer organet i at opfylde sit mandat; understreger vigtigheden af landespecifikke resolutioner, når det handler om at tackle alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; fordømmer i denne henseende på det kraftigste anvendelsen af afværgeforslag og giver udtryk for sin skuffelse over, at denne procedure blev brugt under Menneskerettighedsrådets 11. særlige samling, hvilket forhindrede vedtagelsen af en konsistent og sammenhængende endelig resolution, der kunne have tacklet situationen i Sri Lanka;
3. glæder sig over afholdelsen, på opfordring fra Brasilien, af den 13. særlige samling om Haiti, som havde til formål at fokusere på integrationen af en menneskerettighedstilgang i genopbygningsbestræbelserne efter det altødelæggende jordskælv, og de innovative aspekter af denne samling såsom afholdelsen af en særlig samling i kølvandet på en naturkatastrofe og inddragelsen af FN's særorganisationer til at levere et ekspertgrundlag for drøftelserne; beklager, at den vedtagne resolution ikke støttede den vigtige rolle, som den uafhængige ekspert for menneskerettigheder kunne spille i Haiti med hensyn til at give retningslinjer for, hvordan menneskerettighederne kunne integreres i den bredere FN-indsats eller donorstyrede initiativer til støtte for Haiti, og opfordrer FN's medlemsstater til at følge op på denne samling ved at indarbejde menneskerettighedstilgangen i den bredere FN-indsats til støtte for Haiti;
4. beklager, at UNHRC ikke har været i stand til at tage fat om andre alvorlige situationer på menneskerettighedsområdet i tide; opfordrer EU's medlemsstater til at fordømme menneskerettighedskrænkelser og til aktivt at arbejde på oprettelse af særlige UNHRC-mekanismer til imødegåelse af menneskerettighedskriserne i henholdsvis Afghanistan, Guinea, Iran, Yemen og Irak;
5. giver på ny udtryk for sin holdning til begrebet "religionskrænkelse", men mener ikke, skønt det erkender, at det er nødvendigt at tage grundigt fat på problemet med forskelsbehandling af religiøse mindretal, at det er hensigtsmæssigt at medtage dette begreb i protokollen om supplerende standarder om racisme, racediskrimination, fremmedhad og alle former for forskelsbehandling; opfordrer FN's medlemsstater til i fuldt omfang at gennemføre de gældende standarder vedrørende ytringsfrihed og religionsfrihed;
6. gentager sin opfordring til EU's medlemsstater til at sikre respekt for menneskerettighederne i deres interne politikker, da der i mangel heraf vil ske en svækkelse af EU's stilling i UNHRC;
7. glæder sig over De Forenede Staters fornyede engagement i arbejdet i FN's organer og deres efterfølgende valg som medlem af UNHRC samt over deres konstruktive arbejde vedrørende ytringsfriheden på FN's 64. Generalforsamling og handlingsplanen om opfølgningen af Durban 2-konferencen; opfordrer USA og EU's medlemsstater til i fremtiden at samarbejde fuldt ud om sådanne initiativer;
8. udtrykker bekymring over Irans kandidatur til valget til UNHRC i maj 2010; gentager sin modstand mod begrebet ”renvaskede tavler” i tilknytning til valg til UNHRC, opfordrer til afholdelse af kampvalg i alle regionale grupper og opfordrer indtrængende EU til at gøre alt, hvad der står i dets magt, for at forhindre, at lande med en meget problematisk menneskerettighedssituation vælges til UNHRC;
9. opfordrer EU og medlemsstaterne til at presse på for, at lande, der er kandidater til UNHRC, i deres tilsagn skal pålægges at erklære, at de vil samarbejde med FN's ekspertgruppe "Special Procedures", samtidig med at de opfylder deres egne mandater;
10. opfordrer til effektiv overvågning af den faktiske gennemførelse af anbefalingerne fra "Special Procedures" og traktatorganerne inden for rammerne af UPR-processen i hvert enkelt land;
11. opfordrer EU's medlemsstater til at gøre deres yderste for at bibeholde særlige "Special Procedures"-mandater; opfordrer til en fornyelse af mandatet for FN's særlige rapportør for Myanmar og til, at der indføres et nyt landespecifikt mandat for Den Demokratiske Republik Congo i lyset af den forværrede humanitære situation;
12. glæder sig over den fælles undersøgelse af global praksis vedrørende hemmelige tilbageholdelser i forbindelse med terrorbekæmpelse, som vil blive drøftet under den 13. samling; opfordrer EU's medlemsstater til at støtte den og sørge for en passende opfølgning på rapporten i tråd med Parlamentets hidtidige holdning til spørgsmålet, navnlig dets beslutninger af 19. februar 2009[8] og 14. februar 2007[9] om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger;
13. opfordrer EU til at deltage aktivt i de kommende UPR-møder for at sikre en fair procedure og et resultat, der støtter og er i tråd med konklusionerne og anbefalingerne fra "Special Procedures" og traktatorganerne, herunder også at yde den nødvendige tekniske assistance for at sikre gennemførelsen heraf;
Opfølgning på rapporten fra Goldstone-undersøgelsesmissionen
14. understreger, at alle parters respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret under alle omstændigheder fortsat er en afgørende forudsætning for at opnå en retfærdig og varig fred i Mellemøsten, navnlig mellem israelerne og palæstinenserne; minder om, at det er det internationale samfunds ansvar at sikre, at krænkere af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret drages til ansvar; mener, at en effektiv fredsproces i Mellemøsten kræver ansvarlighed og retfærdighed;
15. opfordrer EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at arbejde frem imod en stærk fælles holdning til opfølgningen på rapporten fra undersøgelsesmissionen om konflikten i Gaza og det sydlige Israel, til offentligt at kræve anbefalingerne gennemført og ansvarlighed for alle krænkelser af international ret, herunder krigsforbrydelser, og til indtrængende at opfordre begge parter til at gennemføre undersøgelser, der opfylder internationale standarder for uafhængighed, upartiskhed, gennemsigtighed, hurtighed og effektivitet, i overensstemmelse med resolution A/64/L.11 fra FN's Generalforsamling, og at alle individer, der er ansvarlige for påståede forbrydelser, drages til ansvar; mener, at de undersøgelser, som begge parter indtil videre har påbegyndt, ikke opfylder disse krav;
16. opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til aktivt at overvåge overholdelsen af anbefalingerne i Goldstone-rapporten gennem høring af EU's eksterne missioner og de civilsamfundsorganisationer, som arbejder med disse emner på stedet;
Evaluering af Menneskerettighedsrådet
17. understreger, at der er behov for en gennemsigtig og samlet evalueringsproces, som tager hensyn til ngo'er, civilsamfundet og alle andre relevante parter;
18. understreger, at evalueringen af UNHRC ikke må forhindre organet i at fortsætte sit store arbejde vedrørende menneskerettighedskrænkelser;
19. opfordrer EU's medlemsstater til med henblik på det forestående første møde i arbejdsgruppen om evalueringen af UNHRC som nedsat ved resolution A/HRC/12/L.28 at nå til enighed om en fælles holdning om spørgsmålet samt om en effektiv og proaktiv forhandlingsstrategi;
20. anmoder Udenrigsudvalget om at udarbejde en henstilling til Rådet for at sikre et rettidigt bidrag til EU's holdning til den kommende evaluering;
21. mener i erkendelse af, at der er behov for en bredere debat, at det ved evalueringen bør tilstræbes at bevare uafhængigheden af hvervet som FN's højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR), bevare og om muligt styrke "Special Procedures" samt sikre UNHRC muligheden for at udtrykke sig om specifikke menneskerettighedskrænkelser gennem landespecifikke resolutioner og mandater; anerkender drøftelserne om måder, hvorpå UNHRC kan styrkes, uden at komme ind på institutionsopbygning;
22. mener, at evalueringen i 2011 af UNHRC kunne være en anledning til at styrke merværdien af den universelle regelmæssige gennemgang; understreger navnlig nødvendigheden af at sikre, at de afsluttende anbefalinger, som staterne kom med under evalueringen, stemmer overens med de internationale menneskerettighedsstandarder, og påpeger vigtigheden af en resultatorienteret opfølgningsmekanisme;
23. anerkender de aktuelle drøftelser om forbindelserne mellem UNHRC og Generalforsamlingens Tredje Udvalg samt om medlemskab af UNHRC; gentager sit synspunkt om, at disse to organer supplerer hinanden, og mener, at, skønt universel deltagelse er sikret via medlems- og observatørstatus, kunne det, hvis Menneskerettighedsrådet bestod af færre medlemmer, bidrage til at fokusere UNHRC's beslutninger på en mere operationel måde;
EU's engagement
24. anerkender EU's og dets medlemsstaters aktive engagement i UNHRC og lykønsker Belgien med dets hidtil vellykkede formandskab;
25. anerkender EU's aktive indsats og initiativer for at indlede et tværregionalt samarbejde, men opfordrer til en optrapning af denne indsats;
26. mener, at EU's nye institutionelle struktur giver mulighed for at øge sammenhængen i og synligheden og troværdigheden af EU's indsats i UNHRC; opfordrer i denne henseende Unionens højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand til at sikre, at der tages konkrete skridt til at gennemføre Lissabontraktaten for at undgå en for lang overgangsperiode, som vil svække EU's troværdighed;
27. bemyndiger Europa-Parlamentets delegation til UNHRC's 13. samling til at fremføre de bekymringer, der er udtrykt i denne beslutning, opfordrer delegationen til at aflægge rapport om sit besøg til Underudvalget om Menneskerettigheder og finder det relevant fortsat at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til relevante samlinger i UNHRC;
o
o o
28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for den 64. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og EU-FN-Arbejdsgruppen nedsat af Udenrigsudvalget.