Mødedokument
3.11.2010 B7‑0608/2010
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
om det kommende EU-USA-topmøde og Det Transatlantiske Økonomiske Råd
Elmar Brok, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Francisco José Millán Mon, Arnaud Danjean, Elena Băsescu, Karl-Heinz Florenz
for PPE-Gruppen
Sarah Ludford, Sharon Bowles, Olle Schmidt, Marietje Schaake
for ALDE-Gruppen
Charles Tannock
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om det kommende EU-USA-topmøde og Det Transatlantiske Økonomiske Råd
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om de transatlantiske forbindelser efter valget i USA[1],
– der henviser til sine beslutninger om Det Transatlantiske Økonomiske Råd og sin beslutning af 22. oktober 2009 om det kommende topmøde mellem EU og USA og mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd[2],
– der henviser til resultaterne af topmødet mellem EU og USA i Washington den 3. november 2009,
– der henviser til den statusrapport, der blev vedtaget under det fjerde møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd den 27. oktober 2009, samt den fælleserklæring, der blev vedtaget under den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger (TLD) og til møder i New York den 4.-9. december 2009 og i Madrid den 4.-6. juni 2010,
– der henviser til EU's og USA's fælles erklæring om et styrket transatlantisk samarbejde vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed af 28. oktober 2009,
– der henviser til EU’s og USA’s fælles erklæring om terrorbekæmpelse af 3. juni 2010,
– der henviser til konklusionerne fra G20-topmøderne i Toronto den 26.-27. juni 2010 og i Seoul den 21.-23. oktober 2010,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at de transatlantiske forbindelser er enestående og spænder vidt og omfatter bl.a. fælles forpligtelser til demokrati, retsstat og menneskerettigheder, bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse af spredning af masseødelæggelsesvåben; der henviser til EU’s og USA’s fælles interesser og værdier, behovet for at EU og USA lytter til hinanden og Europa-Parlamentets villighed til at lytte til USA’s præsident og den amerikanske kongres,
B. der henviser til, at forbindelserne mellem EU og USA spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at globale problemer løses og nye udfordringer tages op,
C. der henviser til, at EU og USA arbejder sammen over hele verden for at fremme en fælles dagsorden på grundlag af en fælles historie, kultur, interesser og værdier, og der henviser til, at forbindelserne mellem EU og USA skal spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at globale problemer og udfordringer løses inden for rammerne af international ret og eksisterende multilaterale institutioner, herunder navnlig FN, OSCE og NATO,
D. der henviser til, at de to transatlantiske partnere med i alt 4,28 billioner USD i fællesskab står for halvdelen af den globale økonomi og er den største, mest integrerede og længst varende økonomiske forbindelse i verden og en afgørende drivkraft for den globale økonomiske fremgang, og der henviser til, at styrken i og forpligtelserne til det transatlantiske partnerskab er af endnu større betydning i en periode med global finansiel og økonomisk krise,
E. der henviser til, at de to partnere har forpligtet sig til samarbejde med henblik på at fremme vækst og jobskabelse i deres respektive økonomier, og der henviser til, at Europa-Parlamentet fortsat arbejder for at fuldende et transatlantisk marked uden hindringer inden 2015, hvilket sammen med fuldendelsen af EU’s eget indre marked, vil udgøre grundlaget for en genopretning af den globale økonomiske vækst,
F. der henviser til, at udviklingslandene har bidraget mindst til at skabe problemerne med klimaændringer forårsaget af menneskers aktiviteter, men at de slås med de alvorligste konsekvenser af disse klimaændringer, og der henviser til, at de negative virkninger af klimaændringer udgør en risiko for de internationale investeringer i fattigdomsbekæmpelse og dermed gør det vanskeligt at nå 2015-målene; der ligeledes henviser til behovet for en fortsat dialog om et transatlantisk partnerskab for udvikling,
Topmødet mellem EU og USA
1. understreger betydningen af, at EU og USA’s regering intensiverer deres strategiske dialog, samarbejde og koordination, når de tager fat på globale udfordringer og regionale konflikter;
2. opfordrer begge parter til at fremme respekt for demokrati og menneskerettighederne i verden som en central del af deres politik; understreger behovet for en omfattende koordinering af et forebyggende krisediplomati;
3. mener, at det er nødvendigt, at begge parter under topmødet mellem EU og USA bør påtage sig en førende rolle i gennemførelsen af G20-forpligtelserne;
4. understreger betydningen af, at EU og USA samarbejder om at opnå enighed om konkrete mål, således at der endelig kan indgås en international aftale på FN’s klimakonference i Cancun (COP 16) på grundlag af videnskabelige beviser og med passende international støtte inkluderet i finansieringen af imødegåelse af og tilpasning til klimaændringer i udviklingslande;
5. bifalder den amerikanske regerings nye strategi over for Israel og opfordrer til, at der sættes nyt skub i det europæisk-amerikanske partnerskab med hensyn til konflikten mellem Israel og Palæstina; bifalder i denne forbindelse, at der som meddelt i Washington den 2. september 2010 nu indledes direkte forhandlinger mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; minder om, at der er behov for yderligere forhandlinger, der inden for en aftalt tidsramme kan føre til en tostatsløsning med Staten Israel og en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat, der lever side om side i fred og sikkerhed; understreger, at en samlet fred, som er en grundlæggende interesse for parterne i regionen og EU, skal opnås på grundlag af de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, Madridprincipperne, herunder land for fred, køreplanen, de aftaler, som parterne tidligere har indgået, og det arabiske fredsinitiativ; understreger, at der er behov for Mellemøstkvartettens aktive engagement i fredsprocessen og anerkender betydning af det arabiske fredsinitiativ og det fortsatte samarbejde med de arabiske parter;
6. understreger, at uvished omkring arten af det iranske atomprogram bringer ikke-spredningssystemet og stabiliteten i regionen og verden i fare; er skuffet over, at Iran fortsat afslår at samarbejde fuldt ud med IAEA ved at obstruere organisationens arbejde, nægte at give inspektørerne adgang til landets vigtigste nukleare faciliteter og nedlægge veto mod udnævnelsen af inspektører; opfordrer den iranske ledelse til at opfylde Irans forpligtelser i henhold NPT; forlanger, at Teheran ratificerer og gennemfører tillægsprotokollen om sikkerhedsaftalen og opfordrer USA og EU til at koordinere deres udenrigspolitikker med henblik på at nå dette mål;
7. er – selvom det er klar over, at det kan bringe militærpersonel i fare, når der lækkes fortrolige militærdokumenter - dybt bekymret over de seneste alvorlige beskyldninger om, at tortur tolereres i Irak; kræver, at dette problem behandles i forbindelse med topmødet mellem EU og USA med henblik på gennemførelse af en uafhængig transatlantisk undersøgelse;
8. opfordrer kraftigt Den Demokratiske Folkerepublik Korea til at opfylde sine forpligtelser fra sekspartsdrøftelserne, herunder en fuldstændig og verificerbar fjernelse af alle atomvåben og eksisterende atomprogrammer; opfordrer Den Demokratiske Folkerepublik Korea til at sikre en fuldstændig opfyldelse af alle relevante forpligtelser med hensyn til ikkespredning af atomvåben og nedrustning, gentager sin støtte til sekspartsforhandlingerne og er fortsat fast besluttet på med diplomatiske midler at nå en tilfredsstillende og vidtspændende løsning på disse problemer;
9. understreger NATO's betydning som fundamentet for den transatlantiske sikkerhed og opfordrer kraftigt til strategisk samarbejde mellem USA og EU’s medlemsstaterne med henblik på at imødegå globale sikkerhedsudfordringer; bifalder udkastet til et nyt strategisk koncept, der efter planen skal vedtages på NATO-topmødet i Lissabon den 19.-20. november 2010; mener, at den relevante udvikling inden for denne bredere sikkerhedsstruktur også bør behandles i dialog med Rusland og de OSCE-medlemmer, der ikke er medlemmer af EU; understreger betydningen af FSFP (den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik) og værdien af en forbedret europæisk forsvarskapacitet for styrkelsen af den transatlantiske sikkerhed;
10. noterer sig det stigende antal forskellige udfordringer, der dukker frem, og som er fælles for EU og USA; opfordrer indtrængende parterne til at udarbejde en overordnet fælles strategi, hvorunder alle transatlantiske foranstaltninger evalueres og udvikles med henblik på at udarbejde en fælles, sammenhængende og bred strategi til løsning af disse problemer;
11. bifalder den amerikanske præsident Barack Obamas og den russiske præsident Dmitry Medvedevs undertegnelse af den nye START-traktat den 8. april 2010 i Prag og ser frem til begge parters ratificering af traktaten;
12. opfordrer indtrængende til, at EU og USA forstærker bestræbelserne for at lede Tyrkiet, Grækenland og Cypern hen mod en varig løsning på Cypern-problemet på grundlag af en genforening af øen i en føderation omfattende to zoner og to samfund; bemærker, at hvis der ikke findes en løsning på Cypern-spørgsmålet, vil der ikke være et grundlag, hvorpå EU og NATO kan etablere et stærkt fælles partnerskab, og EU’s egne bestræbelser for at udvikle en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik vil blive bremset; understreger Tyrkiets strategiske betydning i forbindelserne mellem EU og USA og at målet med øget stabilitet i det østlige Middelhavsområde, Mellemøsten og Sydkaukasus bedst kan nås gennem en ny sikkerhedstraktat mellem EU, USA og Tyrkiet;
13. anerkender, at EU's og USA's kommercielle og politiske interesser i Latinamerika overlapper hinanden, hvor EU’s har indgået strategiske partnerskaber med Mexico og Brasilien og frihandelsaftaler med Chile og Mexico og forhandler i øjeblikket med Columbia; deler USA’s bekymring vedrørende stigningen i autoritære styreformer i lande som Venezuela og det fortsatte diktatur i Cuba; ser frem til fortsat samarbejde med USA i USA's nabolande, da EU har store investeringer i og en stærk historisk tilknytning til denne region;
Mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og styrkelse af dette råd
14. er overbevist om, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd udgør det mest passende forum for forvaltning af den transatlantiske økonomiske forbindelse; opfordrer kraftigt parterne til at fuldt ud at anvende Det Transatlantiske Økonomiske Råds potentiale til at få bugt med eksisterende hindringer for økonomisk integration og til at nå et transatlantisk marked uden hindringer inden 2015, hvilket vil få en positiv indvirkning på den nuværende økonomiske og sociale krise;
15. opfordrer Kommissionen til i lyset af det kommende møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd at arbejde for en formel vedtagelse af procedurer for gensidig anerkendelse af overensstemmelseserklæringer for produkter, der underlægges obligatorisk tredjepartskontrol, navnlig for så vidt angår informations- og kommunikationsteknologi og elektrisk udstyr, at insistere på gensidig anerkendelse af lovfæstede måleenheder, især accept af udelukkende metriske angivelser på varer fra EU i USA, at undersøge standardiseringsmuligheder sammen med de amerikanske myndigheder, at etablere rundbordsdrøftelser om standarder med fokus på innovative løsninger og at foretage international koordinering;
16. finder det yderst vigtigt at indlede en dialog i Det Transatlantiske Økonomiske Råd om nye fødevarer og anvendelsen af nye teknologier i fødevareproduktionen; understreger bekymringerne omkring kloning inden for dyreavl;
17. slår til lyd for, at der inden for Det Transatlantiske Økonomiske Råd samarbejdes om alle spørgsmål, der vedrører de lovgivningsmæssige rammer for industrier og navnlig SMV’er i overensstemmelse med fremgangsmåden i EU's "Small Business Act" - tænk småt først – når det overvejes at indføre lovgivning med transatlantiske virkninger;
18. understreger, at det er vigtigt også at bruge Det Transatlantiske Økonomiske Råd som en ramme for makroøkonomisk samarbejde mellem parterne, konstaterer deres enestående samarbejde under krisen og opfordrer de kompetente monetære institutioner til at styrke koordinationen, navnlig inden for tilsyn og forebyggelse af systemiske risici; anerkender, at EU og USA spiller en afgørende rolle i verdens finansielle institutioner, herunder i IMF, Verdensbanken og BIS;
Den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlingers rolle i Det Transatlantiske Økonomiske Råd
19. opfordrer på ny EU's og USA's ledere og Det Transatlantiske Økonomiske Råds medformænd til at tage hensyn til den altafgørende rolle, som lovgiverne spiller for Det Transatlantiske Økonomiske Råds succes; opfordrer dem indtrængende til fuldt ud og direkte at inddrage repræsentanter for den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger i Det Transatlantiske Økonomiske Råd, eftersom lovgiverne deler ansvaret for gennemførelsen af og kontrollen med mange af Det Transatlantiske Økonomiske Råds beslutninger med deres respektive udøvende magt;
20. mener, at det er vigtigt at sikre, at de mest fremstående medlemmer af Kongressen og Europa-Parlamentet inddrages i den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger og Det Transatlantiske Økonomiske Råds proces med henblik på at forhindre lovgivning med en utilsigtet indvirkning på transatlantisk handel og investering; håber, at den nuværende den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger kan opgraderes til en transatlantisk interparlamentarisk forsamling i henhold til Europa-Parlamentets anbefalinger i dets beslutning af 26. marts 2009;
Bilateral og international handel
21. er fast besluttet på fortsat at opfordre de amerikanske lovgivende myndigheder – og opfordrer Kommissionen til at gøre det samme i Det Transatlantiske Økonomiske Råd – til at genoverveje forpligtelsen til 100 % scanning af containere og til at udvikle et samarbejde med USA baseret på risikoforvaltning, herunder gensidig anerkendelse af EU’s og USA’s handelspartnerskabsprogrammer, i overensstemmelse med Verdenstoldorganisationens ramme for standarder (SAFE);
22. understreger, at der er et presserende behov for hurtigst muligt at få afsluttet Doha-udviklingsrunden; anerkender imidlertid behovet for et nyt væsentligt forslag fra vækstlande som Kina, Indien og Brasilien; opfordrer USA til sammen med EU at arbejde for at fjerne de resterende hindringer;
23. mener, at adgang til tredjelandes markeder er et fælles anliggende og en fælles interesse for både EU og USA, navnlig da den økonomiske genopretning fra den finansielle krise sandsynligvis vil starte i visse nye industrilande, som f.eks. Brasilien, Indien og Kina, hvor der stadig findes betydelige og diskriminerende handelsbarrierer og ikke-toldmæssige barrierer; er overbevist om, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd kan spille en væsentlig rolle ved at stimulere EU og USA til at finde frem til en fælles tilgang for deres respektive handelsforbindelser med tredjelande; opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at arbejde på at sikre, at USA og EU i højere grad vælger en fælles tilgang til og en fælles strategi for nye frihandelsaftaler, således der kan ske en harmonisering af sådanne aftaler;
Udvikling
24. minder om, at de internationale forpligtelser, der er indgået vedrørende 2015-målene - og hvoraf mange er bagud med hensyn til gennemførelse - kun kan opfyldes, hvis de industrialiserede lande indfrier deres tilsagn om at yde en officiel udviklingsstøtte (ODA) på 0,7 % af bruttonationalproduktet inden 2015; opfordrer derfor EU og USA samt andre internationale donorer til at opfylde deres forpligtelser og træffe foranstaltninger med henblik på at sætte gang i fremskridtene mod opfyldelse af 2015-målene inden 2015;
Økonomisk og finansiel krise
25. minder om, at Basel II-aftalen og den snarlige revision heraf er beregnet til at være en global standard og opfordrer indtrængende USA til hurtigt at gennemføre Basel II; er derfor særdeles bekymret over, at de begrænsninger, der er fastsat i forskellige nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er vedtaget som reaktion på krisen (især i den amerikanske Wall Street-reform og forbrugerbeskyttelseslov, der begrænser anerkendelsen af eksterne ratings), kan medføre en alvorlig fragmentering i anvendelsen af denne globale standard; bemærker endvidere, at det er nødvendigt med globale ensartede regnskabsmetoder for at sikre lige vilkår, og opfordrer USA til at vedtage International Financial Reporting Standards (IFRS);
26. opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere den transatlantiske dialog om finanstilsyn med USA og bemærker, at krisen var den værste verdensomspændende recession siden den store depression, og at regeringer over hele verden, og herunder navnlig EU og USA, derfor har samarbejdet som aldrig før med henblik på at reformere de finansielle markeder og institutioner;
27. mener, at de økonomiske og finansielle styringsstrukturer, der eksisterede inden krisen på globalt plan, i USA eller inden for EU ikke i tilstrækkelig grad bragte stabilitet til det globale finansielle system; mener, at det med den stigende gensidige afhængighed på de økonomiske og finansielle markeder er nødvendigt at styrke samarbejdet omkring de makroøkonomiske politikker og om tilsynet med de større økonomier; anerkender endvidere at EU bør behandle spørgsmålet om dets repræsentation i Den Internationale Valutafond;
28. opfordrer EU og USA til sammen med Kina at arbejde for at løse de globale problemer vedrørende valutakurser uden anvendelse af protektionistiske foranstaltninger eller gengældelsesforanstaltninger; mener, at EU’s medlemsstater er udsat for andre krav fra markedet i forhold til USA, navnlig med hensyn til statsobligationer og den eksisterende monetære union;
29. bemærker, at både den såkaldte Frank-Dodd Bill og programmet for lovgivningsmæssige reformer i EU følger G20-initiativerne og mener, at det er vigtigt, at dette samarbejde fortsætter gennem hele lovgivningsprocessen; bemærker, at dette navnlig er tydeligt inden for lovgivning om OTC-derivatmarkederne; understreger, at mange af forskellene skyldes forskellene i de lovgivende forsamlinger og supervisorers rolle i forbindelse med udformningen af lovgivningen;
Energi, miljø, transport, industri, forskning og videnskab
30. bifalder etableringen af Energirådet EU-USA, der skal udgøre en ny ramme for en dybere transatlantisk dialog om strategiske energispørgsmål, som f.eks. forsyningssikkerhed eller politikker, der skal fremme i kulstoffattige energikilder og samtidig styrke det igangværende videnskabelige samarbejde om energiteknologier; bifalder paraferingen af en ny ENERGY STAR-aftale mellem EU og USA om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr og samarbejde om udvikling af energiteknologier, såsom hydrogen eller ITER-projektet for nuklear fusion;
31. tilskynder Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at udvikle samarbejdet med henblik på at nå frem til en fælles strategi for ekstern energi og råstoffer, der støtter diversificering af energikilder, forsyningsruter og infrastruktur og fremmer en miljøeffektiv økonomi for at øge forsyningssikkerheden, og opfordrer Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at medvirke til at finde konvergerende bæredygtighedskriterier for energimikset og øge forsknings- og udviklingsindsatsen, herunder for biobrændstoffer;
32. bemærker, at klimaændringer er en global udfordring, for hvilken der ikke findes en enkelt politisk og teknologisk løsning, men at en samlet udnyttelse af de forhåndenværende muligheder og en drastisk forøgelse af effektiviteten på alle områder i udviklede landes og udviklingslandes økonomi og samfundsstruktur kan levere et bidrag til løsning af ressource- og fordelingsproblemet og bane vej for en tredje industriel revolution;
33. opfordrer indtrængende EU-formandskabet til på det kommende topmøde i Cancun at tilstræbe et ambitiøst tilsagn fra USA's side og til et samarbejde fra USA’s side om at fremme forbindelser mellem EU’s emissionshandelssystem og regionale eller føderale handelsordninger i USA; bemærker i denne forbindelse betydningen af at sikre fælles standarder og benchmarks på alle nye ETS-markeder for således at undgå unødige lovgivningsmæssige hindringer på disse nye markeder;
34. opfordrer USA til at muliggøre fuldstændig og effektiv gennemførelse af første fase af luftfartsaftalen mellem EU og USA og aftalen mellem EU og USA om luftfartssikkerhed; minder både Kommissionen og de amerikanske myndigheder om, at manglende indgåelse af en aftale om anden fase kan medføre, at aftalen om første fase opsiges af nogle medlemsstater;
35. opfordrer indtrængende Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at fremme samarbejde på forskningsområdet for at sikre en bedre udnyttelse af potentialet i den nylig forlængede videnskabs- og teknologiaftale mellem EU og USA, navnlig ved at udvide tilgangen med koordinerede indkaldelser af forslag inden for områder af fælles strategisk interesse og ved at styrke samarbejdet inden for energiforskning, som f.eks. "International Partnership for the Hydrogen Economy" (IPHE), "Carbon Sequestration Leadership Forum" (CSLF) og "Johannesburg Renewable Energy Coalition" (JREC);
Intellektuel ejendomsret og forbrugerbeskyttelse
36. understreger behovet for et tæt transatlantisk samarbejde med hensyn til den digitale dagsorden, såsom det digitale marked, internetfrihed i verden, neutralitet, fælles standarder, gennemsigtighed og retsstat i forbindelse med ACTA;
37. mener, at det er af afgørende betydning, at der udvikles en fælles EU-USA-handlingsstrategi for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på at bekæmpe den stadig stigende globale handel med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer; opfordrer til, at der nedsættes en transatlantisk taskforce til bekæmpelse af varemærkeforfalskning som et nødvendigt tegn på politisk vilje til at takle ulovlige aktiviteter, der undergraver innovative og kreative industriers konkurrenceevne samtidig med, at respekten for de borgerlige frihedsrettigheder, ytringsfriheden, privatlivets fred og retten til en retfærdig rettergang beskyttes;
Retligt samarbejde og politisamarbejde samt visumsamarbejde
38. insisterer på, at EU bør forhandle som en enhed om adgang til USA’s visumfritagelsesprogram for at sikre, at de fire medlemsstater – Bulgarien, Cypern, Polen og Rumænien – der står uden for programmet, ikke indgår bilaterale aftaler med USA med henblik på at opnå visumfritagelse; gentager, at Kommissionen fortsat på politisk og teknisk niveau skal tage sagen op med USA og understrege, at det for EU er vigtigt at de fire resterende EU-medlemsstater får adgang til visumfritagelsesprogrammet hurtigst muligt;
39. understreger samarbejdsviljen mellem EU og USA i kampen mod global terrorisme og opfordrer EU og USA til fortsat at arbejde sammen med henblik på yderligere at bekæmpe den fornyede trussel fra terrorisme, og minder om sin beslutsomhed på dette område og om, at det er overbevist om nødvendigheden af sikre, at sikkerhedsforanstaltninger ikke underminerer beskyttelse af borgerlige frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder samtidig med, at der sikres den største respekt for privatlivets fred og databeskyttelse; understreger atter, at nødvendighed og proportionalitet er centrale principper, uden hvilke kampen mod terrorisme aldrig vil blive effektiv;
40. bifalder, at aftalen om overførsel af bankoplysninger mellem EU og USA afspejler USA’s vilje til at reagere positivt på Europa-Parlamentets krav om databeskyttelse i SWIFT-betænkningen;
41. opfordrer Rådet til hurtigt at godkende forhandlingsmandatet for en databeskyttelsesaftale mellem EU og USA og derefter gøre hurtige fremskridt i forhandlingerne og overføre resultaterne i lovgivningen hurtigst muligt;
42. opfordrer både USA og EU til at begrænse dataindsamling og -behandling til det minimum, der af sikkerhedshensyn er absolut nødvendigt, således at trusler mod friheder og borgerlige rettigheder mindskes mest muligt, og opfordrer indtrængende til, at anmodninger om dataoverførsler og andre anmodninger inden for området retlige og indre anliggender generelt behandles inden for en multilateral USA-EU-ramme snarere end bilateralt med individuelle medlemsstater;
43. understreger sin dybe bekymring for den såkaldte Travel Promotion Act og dets diskriminerende konsekvenser, når den kun anvendes på rejsende under visumfritagelsesprogrammet, samt for databeskyttelse med hensyn til, at betalinger kun kan foretages med et af de fire store kreditkort, hvis virksomheder alle har base i USA; opfordrer til, at spørgsmålet om et ESTA-gebyr tages op på det næste RIA-ministertrojkamøde mellem EU og USA, som afholdes i december;
44. opfordrer i lyset af den seneste udvikling på begge sider af Atlanterhavet, der udfordrer fredelige og forskelligartede samfund, til en åben dialog mellem vores regeringer og samfund om, hvordan vi alle kan arbejde hen mod større tolerance og respekt for forskelligheder i vores respektive samfund i forbindelse med alles overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder;
45. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, USA’s kongres, formændene for den transatlantiske dialog mellem lovgivere samt Det Transatlantiske Økonomiske Råds formænd og dets sekretariat.