Mødedokument
26.1.2011 B7‑0073/2011
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7‑0805/2011
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
om affaldskrisen i Campania
Luigi de Magistris, Sonia Alfano, Niccolò Rinaldi, Giommaria Uggias, Adina-Ioana Vălean
for ALDE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om affaldskrisen i Campania
Europa-Parlamentet,
– der henviser til direktiv 75/442/EØF om affald, særlig artikel 4,
– der henviser til direktiv 91/689/EØF om farligt affald, særlig artikel 2,
– der henviser til direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, særlig artikel 11 og bilag II,
– der henviser til det ændrede rammedirektiv om affald (2008/98/EF), særlig artikel 17 og 18,
– der henviser til sin beslutning af 19. november 2003 om rammedirektivet om affald[1],
– der henviser til sin beslutning af 16. september 1998 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af direktiverne om affaldspolitik[2],
– der henviser til arbejdsdokumentet fra Udvalget for Andragender om undersøgelsesrejsen til Campania, Italien, den 28-30. april 2010[3],
– der henviser til Den Italienske Republiks lov nr. 123/2008, bekendtgjort den 14. juli 2008,
– der henviser til direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet,
– der henviser til Domstolens dom af 26. april 2007 i sag C-135/05,
– der henviser til Domstolens dom af 4. marts 2010 i sag C-297/08,
– der henviser til artikel 191 og 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet, særlig artikel 2,
– der henviser til Århuskonventionen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at affaldskrisen i provinsen Campania er det mest dramatiske kapitel i en historie om problematisk affaldsforvaltning i mange dele af Italien, herunder Lazio, Calabria og Sicilia, og der henviser til, at der i alle disse regioner blev erklæret affaldskrise i 1990’erne, og at der blev udnævnt regeringskommissærer med særlige beføjelse og midler,
B. der henviser til, at som følge af flere andragender over længere tid vedrørende affaldshåndteringsproblemer i regionen blev et arbejdsdokument om undersøgelsesrejsen til Campania, Italien, den 28.-30. april 2010 vedtaget næsten enstemmigt af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender den 5. oktober 2010,
C. der henviser til, at efter krisen i sommeren 2008 brød en ny krise ud igen kort tid efter vedtagelsen af rapporten om Udvalget for Andragenders undersøgelsesrejse, og der blev på ny erklæret krisetilstand; der henviser til, at meddelelsen om de deraf følgende ekstraordinære foranstaltninger, såsom åbning af nye deponeringsanlæg, gav anledning til omfattende protester,
D. der henviser til, at den indledende løsning med fremstilling af økoballer og organisk affald endte med at blive gennemført uden behørig hensyntagen til overholdelse af lovgivningen; der henviser til, at der på grund af manglende affaldsfiltrering eller -sortering er blevet ophobet omkring seks mio. økoballer af underlødig kvalitet, der er under mistanke for at indeholde giftigt affald, på midlertidige oplagringssteder,
E. der henviser til, at det første forbrændingsanlæg i Acerra først kom i drift i marts 2010, men dens drift har lidt under manglen på passende infrastruktur til sortering og behandling af affald; der henviser til, at der ikke synes at være klare grænser for, hvilken slags affald der forbrændes, og der er stadig bekymringer over, hvad der sker med den giftige aske fra forbrændingen,
F. der henviser til, at fremskridtene inden for affaldsreduktion og genanvendelse af husholdningsaffald har været minimal, og at husholdnings- og andet affald fortsat er blevet bragt til deponering i flæng, i nogle tilfælde tilsyneladende blandet med forskellige typer industriaffald,
G. der henviser til, at mange deponeringsanlæg er blevet erklæret for områder af strategisk interesse, og borgerne og de lokale myndigheder er derfor blevet forhindret i at kontrollere, hvad der faktisk bringes dertil; der henviser til, at fleste deponeringsanlæg drives privat uden licens eller tilladelse og uden offentlig kontrol over deres ledelse,
H. der henviser til, at det centrale element i krisekommissærordningen var kommissærernes ret til at fravige regler og kontroller, herunder for eksempel fritagelse fra miljøkonsekvensvurdering og fra lovgivningen om offentlige indkøb, samt deres tilsyneladende ukontrollerede adgang til offentlige midler; der henviser til, at de blev bemyndiget til at træffe afgørelse om placering af anlæg, deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg samt valg af de selskaber, der blev indgået kontrakt med, uden nogen forpligtelse til at underrette de lokale myndigheder og beboere om de trufne afgørelser; der henviser til, at selve kommissærsystemet er kommet under kraftig kritik, og der er adskillige retslige undersøgelser på vej, og at en stor del af befolkningen derfor ser affaldsforvaltning ved hjælp af krisekommissærer som en del af problemet snarere end løsningen,
I. der henviser til, at borgere ifølge Århuskonventionen har ret til at blive informeret om situationen i deres eget område, og at det påhviler myndighederne at informere og motivere borgerne til at udvikle en ansvarlig holdning og adfærd; der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til direktiv 2003/35/EF skal sikre, at offentligheden tidligt og effektivt får mulighed for at deltage i udarbejdelse og ændring eller ajourføring af de planer eller programmer, som skal udarbejdes,
J. der henviser til, at borgere, der protesterede mod situationen eller forsøgte at foreslå alternative tilgange, blev ignoreret eller marginaliseret i offentligheden; der henviser til, at hovedreaktionen fra de nationale politiske myndigheders side har været at placere deponeringsanlæg og Acerra-anlægget under skarp kontrol fra militærets side; der henviser til, at der for nylig har været anholdelser under offentlige demonstrationer i denne forbindelse, og det er klart, at forholdet mellem borgerne og myndighederne har lidt alvorlig skade, og at borgernes utilfredshed stiger med tiden,
K. der henviser til, at krisekommissærernes ledelse og deres manglende held til at overvinde problemerne, der forværredes af manglen på institutionelle kontrolforanstaltninger, har skabt nye muligheder for den organiserede kriminalitet; der henviser til, at der er tydelige tegn på, at organiserede kriminelle grupper, navnlig Camorraen, er impliceret i den lukrative affaldsforvaltningsproces, herunder dumpning af giftigt affald fra industrier i det nordlige Italien på hundredvis af ulovlige lossepladser eller sågar i havet; der henviser til, at det er utænkeligt, at ingen myndigheder var klar over aktiviteter af et sådant omfang,
L. der henviser til, at Europa-Kommissionen i 2007 besluttede at standse udbetalingen af 135 mio. EUR i bidrag fra finansieringsperioden 2006-2013 til affaldsrelaterede projekter og yderligere 10,5 mio. EUR fra finansieringsperioden 2000-2006, indtil kommissærstrukturen afskaffes,
M. der henviser til, at den nuværende affaldscyklus stadig er stærkt afhængig af deponering og forbrænding, hvilket strider mod retningslinjerne i det nye rammedirektiv om affald (2008/98/EF); der henviser til, at der stadig ikke er nogen sammenhængende plan for affaldshåndtering i regionen, der ville overholde principperne i EU-affaldslovgivningen, respektere affaldsbehandlingshierarkiet og sørge for sikker anvendelse af lossepladser eller forbrænding,
N. der henviser til, at farligt affald blandes og/eller bortskaffes sammen med husholdningsaffald eller organisk affald, og den kendsgerning, at der ikke er taget passende hensyn til geologiske og hydrologiske forhold, når der træffes beslutninger om placeringen af lossepladser på steder såsom Chiaiano, har medført en stor risiko for forurening af den omkringliggende jord og grundvandet; der henviser til, at dette er en overtrædelse af artikel 17 og 18 i rammedirektivet om affald samt deponeringsdirektivet,
O. der henviser til, at deponeringsanlægget i Cava Sari, Terzigno – som ligger i Vesuv-nationalparken, der er et Natura 2000-område og endvidere er på UNESCO’s kulturarvliste – er i strid med kravene i deponeringsdirektivets godkendelsesprocedure,
P. der henviser til, at ifølge Domstolens dom af 26. april 2007 i sag C-135/05 har Den Italienske Republik tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten, idet den blandt andet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes fremgangsmåder eller metoder, som vil kunne skade miljøet, og for at forbyde henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald; der henviser til, at Domstolen i sin nylige dom af 4. marts i sag C-297/08 fastslog, at Den Italienske Republik, da den ikke for regionen Campania traf alle de nødvendige foranstaltninger, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 5 i direktiv 2006/12/EF,
Q. der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 16. september 1998 om gennemførelse af direktiverne om affaldspolitik anmodede om, at der systematisk indledes overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, der undlader at opfylde samtlige bestemmelser i direktiverne, og at der udarbejdes en kvartalsvis oversigt over sager, der er rejst ved Domstolen mod medlemsstater for manglende gennemførelse af direktiver, en oversigt over sager, som Domstolen har truffet afgørelse om, samt en oversigt over bøder idømt af Domstolen; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 19. november 2003 om rammedirektivet om affald anmodede om omhyggelig og konsekvent overvågning og koordination af gennemførelsen af den gældende affaldslovgivning,
1. anmoder indtrængende om, at der snarest muligt findes en bæredygtig løsning, der opfylder EU-kriterierne, navnlig gennemførelsen af en affaldsforvaltningsplan, hvor overholdelsen af affaldscyklushierarkiet i henhold til direktiv 2008/98/EF er et afgørende element;
2. minder om, at overholdelsen af EU-lovgivningen om affald i Campania kræver en meget energisk indsats for at mindske mængden af affald og hælde mere i retning af forebyggelse, nedbringelse, genbrug og genanvendelse af affald ved at stille den passende infrastruktur til rådighed, og bemærker, at der må lægges mere vægt på genvinding af organisk affald, især i denne udprægede landbrugsregion – et aspekt, som hidtil kun har fået meget lidt opmærksomhed;
3. mener, at de usædvanlige foranstaltninger, som de italienske myndigheder over lange perioder har benyttet sig af, herunder udpegelse af særlige kommissærer eller klassificering af affaldsdeponeringssteder som værende ”af strategisk interesse” under militærkontrol, har været kontraproduktive, og frygter, at den uklarhed, der er opstået omkring affaldsforvaltningen fra de offentlige institutioners side, har lettet og ikke hindret den øgede indblanding af organiserede kriminelle grupper, både i den officielle affaldsforvaltning i regionen og i den illegale bortskaffelse af industriaffald; opfordrer derfor til langt større gennemsigtighed fra de forskellige ansvarlige myndigheders side;
4. understreger betydningen af at genopbygge tilliden gennem en struktureret dialog, der inddrager borgerne og de forskellige myndigheder, og mellem forskellige regeringsniveauer, inden for strukturerede rammer; beklager, at myndighederne har kriminaliseret visse borgere, der demonstrerede fredeligt mod åbningen af nye lossepladser og den vold, de blev udsat for fra vagtkorpsenes side; er overbevist om, at det kun er ved aktivt at inddrage borgerne i hele processen, at der med tiden vil blive fundet en bæredygtig løsning på affaldsproblemerne i regionen;
5. forlanger, at Kommissionen uden slutdato forlænger tilbageholdelsen af de bevilligede EU-midler til affaldsprojekter i regionen og holder dem indefrosset, indtil en dokumenterbar affaldsforvaltningsplan ligger klar og er aftalt i fællesskab af alle berørte interessehavere;
6. gør opmærksom på de 7 mio. tons økoballer, der ligger ophobet på oplagringssteder, især Taverna del Ré, og understreger betydningen af at opprioritere flytningen og bortskaffelsen heraf, så snart deres eksakte indhold er blevet ordentligt fastslået; fastholder, at bortskaffelsen af økoballerne skal foregå efter den rette behandling[4] og skal håndteres inden for rammerne af affaldsforvaltningsplanen, idet der etableres steder for hver enkelt behandling, baseret på juridisk praksis;
7. bemærker, at der hurtigst muligt skal sættes ind over for den åbenlyse og ulovlige dumpning af blandet og uidentificeret affald nær Ferandelle-lossepladsen, og opfordrer til, at forvaltningskontrollen håndhæves konsekvent; minder de kompetente myndigheder om, at de i nøje overensstemmelse med IPPC-direktivet (direktiv 2008/1/EF, ændret ved direktiv 2010/75/EU)[5] er forpligtet til at etablere streng kontrol over håndteringen af specifikke typer industriaffald, uanset deres oprindelse; bemærker endvidere, at der skal etableres særlig udvalgte steder, der er i overensstemmelse med EU-direktivernes bestemmelser, for at sikre, at der opbygges en hensigtsmæssig infrastruktur for industrielt, særligt og giftigt affald; anmoder om en forklaring på den manglende anvendelse af det anlæg, der er beregnet til modtagelse af organisk affald, og kræver, at det tages i drift, såfremt det opfylder de kriterier, der er fastsat i direktivet om affaldsforvaltning;
8. beklager de tidligere åbninger af lossepladserne i de naturbeskyttede områder inde i Vesuv-nationalparken, såsom den i Terzigno; opponerer kraftigt mod enhver plan om at udvide disse lossepladser, og anser forslaget om at åbne en ny losseplads i Terzigno (Cava Vitiello) for en uacceptabel vildfarelse; foreslår Kommissionen at anmode Domstolen om et forbud, hvis eksisterende lossepladser i naturbeskyttelsesområder bliver udvidet, eller der bliver åbnet nye lossepladser på Natura 2000-områder;
9. opfordrer indtrængende den italienske regering til at tage affære i overensstemmelse med EU-retten, mere specifikt ved at efterleve Domstolens to seneste domme og rette op på de angivne overtrædelser af EU-retten, idet den minder om forpligtelsen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at den etablerede EU-ret overholdes på alle niveauer;
10. opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at påse, at de italienske myndigheder reelt sikrer ordentlig afhentning, sortering og behandling af affald, eksempelvis via systematiske kontrolbesøg, og at de regionale myndigheder fremlægger en realistisk plan;
11. mener ikke, at rensningen af de områder i Campania, der er blevet forurenet af forskellige former for affald, er en byrde, der bør bæres af skatteborgerne, men bør i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, bæres af de ansvarlige for forureningen;
12. konstaterer, at Italien ikke gav meddelelse om gennemførelse i national ret af direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet inden tidsfristen den 26. december 2010, men forventer, at Italien i fuldt omfang efterlever direktivet og bringer sanktioner i anvendelse i henhold til de affaldsrelaterede overtrædelser, der fremgår af direktivet, herunder over for juridiske personer, når de relevante betingelser er opfyldt;
13. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at indlede overtrædelsesprocedurer mod Italien i medfør af artikel 260 i TEUF med henblik på at iværksætte sanktioner, der kan sikre, at de italienske myndigheder efterlever Domstolens dom, navnlig ved at sikre, at de eksisterende lossepladser overholder EU-retten; finder det passende og i tråd med Domstolens dom i sag C-304/02 at beordre Italien til at betale både et engangsbeløb i bøde for landets langvarige og vedvarende overtrædelse af EU-direktiver i løbet af de seneste år og at betale dagbøder fra nu af;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Italiens regering og parlament.