Mødedokument
25.1.2011 B7‑0078/2011
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
om situationen i Tunesien
Hélène Flautre, Franziska Brantner, Nicole Kiil-Nielsen, Barbara Lochbihler, Cahterine Grèze, Frieda Brepoels, Daniel Cohn-Bendit
for Verts/ALE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Tunesien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem EU og Tunesien, som trådte i kraft den 1. marts 1998,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2004 om EU’s naboskabspolitik og Kommissionens handlingsplan EU-Tunesien, som trådte i kraft den 4. juli 2005,
– der henviser til sin betænkning om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler, som blev vedtaget den 14. februar 2006,
– der henviser til Rådets retningslinjer for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, som blev vedtaget i juni 2004 og ajourført i december 2008,
– der henviser til rapporten af 10. april 2008 fra arbejdsgruppen vedrørende den universelle regelmæssige gennemgang om Tunesien til De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd,
– der henviser til konklusionerne af 8. og 9. december 2008 fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om styrkelse af de bilaterale forbindelser mellem EU og de europæiske partnere,
– der henviser til EU's erklæring fra det ottende møde i Associeringsrådet EU-Tunesien den 11. maj 2010,
– der henviser til opfølgningsrapporten af 12. maj 2010 om Tunesien,
– der henviser sin betænkning om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere, som blev vedtaget den 14. maj 2010,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedssituationen i Tunesien og særlig sine beslutninger af 29. september 2005, 15. december 2005 og 15. juni 2005,
– der henviser til de fælles erklæringer af 10. og 17. januar 2011 fra Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton og medlem af Kommissionen med ansvar for udvidelse og naboskabspolitik Štefan Füle,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Mohammed Bouazizi, der antændte sig selv den 17. december 2010 i Sidi Bouzid, med sin fortvivlede handling udløste en folkelig opstand, som førte til krav om en vidtgående politisk reformproces i Tunesien,
B. der henviser til, at den fredelige protestbevægelse bredte sig til hele Tunesien og blev slået voldeligt ned af ordensmagten med over 100 dødsofre til følge, og navnlig understreger, at der blev brugt skydevåben mod demonstranterne, og at der forekom udenretslige henrettelser, vilkårlige arrestationer, torturhandlinger og tvungne forsvindinger,
C. der henviser til, at præsident Ben Ali forlod landet den 14. januar 2011, og at han er blevet endeligt afsat i henhold til artikel 57 i den tunesiske forfatning, og i denne forbindelse noterer, at hæren har spillet en central rolle både ved at beskytte demonstranterne og befolkningen og ved at støtte et magtskifte,
D. der henviser til, at den tidligere præsident Ben Alis militsfolk fortsat spreder rædsel blandt befolkningen og begår talrige overgreb og derfor stadig udgør en reel trussel for hele befolkningen,
E. der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Tunesien siden den 17. juli 1995 har været reguleret i en associeringsaftale, der indeholder en såkaldt menneskerettighedsklausul, samt, siden den 4. juli 2005, i en handlingsplan, der som led i den europæiske naboskabspolitik baserer sig på en gensidigt anerkendt opbakning bag fælles principper som demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 8 og 21,
F. der henviser til, at EU har været ude af stand til at udforme en overbevisende, sammenhængende og effektiv udenrigspolitik over for sine partnere; der navnlig henviser til, at der ikke findes veludviklede samarbejdsmekanismer mellem EU og Tunesien, og atter fremfører Parlamentets krav om, at associeringsaftalernes menneskerettighedsklausuler systematisk skal være ledsaget af en mekanisme, der sikrer en effektiv gennemførelse af sådanne klausuler;
G. der henviser til, at der som led i den igangværende revision af naboskabspolitikken ufravigeligt og helt systematisk bør tages hensyn til de værdier og principper, der er defineret i EU-traktatens artikel 21, at der må udvises øget agtpågivenhed hvad angår respekt for disse værdier, at der må indføres klare og præcise evalueringsmekanismer til støtte for egentlige reformer, som indebærer respekt for og fremme af menneskerettigheder og demokrati samt en bæredygtig udvikling på økonomisk, socialt og miljøpolitisk plan, og at der må indføres en konditionalitetsklausul vedrørende erhvervelse af fremskreden status,
1. giver udtryk for sin solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger har ført Tunesien frem til et historisk vendepunkt ved at bringe et 23-årigt diktatur til ophør; hylder i denne forbindelse det tunesiske folk for det mod og den målbevidsthed, det har udvist i disse fire uger med fredelige demonstrationer, og fremhæver, hvilken vigtig rolle kvinderne har spillet; udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier;
2. bifalder og støtter på det indstændigste den demokratiske overgangsproces i Tunesien og slår til lyd for, at der dannes en overgangsregering, som har en åben holdning til de forskellige elementer i civilsamfundet og nyder befolkningens tillid; mener, at det er problematisk at bevare personer, som er identificeret med Ben Alis regime, på vigtige ministerposter, særlig i indenrigsministeriet;
3. hilser med tilfredshed de første beslutninger, der er truffet, hvad angår frigivelse af politiske fanger og samvittighedsfanger, nedlæggelse af informationsministeriet, garanti for ytringsfrihed, anerkendelse af samtlige oppositionspartier samt ikke-statslige organisationers mulighed for at lade sig registrere;
4. bifalder, at der er nedsat tre nationale kommissioner, som skal beskæftige sig med begivenhederne efter den 17. december 2010, bekæmpelse af korruption og reform af institutioner og lovgivning; mener, at disse kommissioners arbejde fuldt ud indgår i landets forvandlings- og demokratiseringsproces, og håber, at deres henstillinger vil blive taget i betragtning som led i de kommende lovgivningsmæssige og institutionelle reformer;
5. mener, at det er bydende nødvendigt, at disse kommissioner bliver sammensat af uafhængige personligheder fra civilsamfundet, at de har reelle undersøgelsesbeføjelser og kan forvente, at samtlige grene af statsapparatet udviser samarbejdsvilje, og at de bliver tildelt de nødvendige budgetmidler og menneskelige ressourcer til at fungere effektivt; anser det for påkrævet, at De Forenede Nationers menneskerettighedskommissær og de relevante FN-mekanismer stiller ekspertise og støtte til rådighed for disse kommissioner;
6. understreger vigtigheden af, at der skabes de nødvendige betingelser for at afholde frie og åbne parlaments- og præsidentvalg med internationale observatører inden for en rimelig tidsfrist, således at der kan etableres et egentligt demokratisk rum i overensstemmelse med internationale standarder;
7. understreger, at det er vigtigt at støtte etableringen af et uafhængigt retsvæsen og at indføre en overgangsordning på dette område;
8. opfordrer Rådet, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil og Kommissionen til helhjertet at støtte den igangværende demokratiske overgangsproces ved at yde politisk og økonomisk bistand til civilsamfundet og de nødvendige demokratiseringsreformer i landet, særlig hvad angår ytringsfrihed, meningsfrihed, pressefrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og retsvæsenets uafhængige status;
9. går ind for, at handlingsplanen konverteres til at fungere som et støtteprogram for den demokratiske overgangsproces, særlig ved at de programmer, der henvender sig til civilsamfundet, styrkes i samtlige eksisterende finansieringsinstrumenter, og at der, om nødvendigt, ydes humanitær bistand; går ind for, at der i denne anledning ydes flere fællesskabsmidler til Tunesien; understreger, at det er vigtigt at støtte alle organisationer, der arbejder for at fremme kvinders rettigheder, og slår til lyd for, at der arrangeres en konference om kvinderne og den demokratiske overgangsproces med Catherine Ashton som frontfigur;
10. anmoder Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil og Kommissionen om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til fuldt ud at støtte de tre nationale kommissioners etablering og virksomhed;
11. støtter det fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton og medlem af Kommissionen med ansvar for udvidelse og naboskabspolitik Štefan Füle om at yde omgående valgbistand og opfordrer dem indstændigt til ikke kun at fokusere på valgfasen, men at tage højde for, at det er nødvendigt at følge demokratiseringsprocessen; anmoder indtrængende EU om at spille en proaktiv rolle i denne forbindelse;
12. kræver, at samtlige forhandlinger, der er indledt med det tidligere regime, suspenderes forud for afholdelsen af frie og demokratiske valg;
13. anmoder EU om at vedtage målrettede sanktioner over for personer, der uretmæssigt har tilegnet sig tunesisk ejendom, navnlig ved at indføre et visumforbud, og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette, til at sikre at der sker en indefrysning af formuegoder, der tilhører familien Ben Ali og dens slægtninge, og at uretmæssigt erhvervede formuegoder overdrages til Tunesien;
14. anmoder EU’s og medlemsstaternes repræsentanter om at garantere, at samtlige elementer i den demokratiske overgangsproces inddrages i deres diplomatiske dialog; kræver samtidig, at de personer, der repræsenterer EU og medlemsstaterne i Tunis, er i stand til at forholde sig til den nye politiske situation og at vinde støtte og tillid blandt de førende kræfter bag reformprocessen; opfordrer på denne baggrund EU til at udnævne en særlig udsending til Tunesien;
15. opfordrer indtrængende EU til at tage ved lære af det tunesiske eksempel og tage sin politik til støtte for demokrati og menneskerettigheder op til revision for at sikre civilsamfundet en central rolle i denne politik og til samtidig at skabe en særlig mekanisme til iværksættelse af menneskerettighedsklausulen; kræver, at man ved revisionen af naboskabspolitikken fremover prioriterer en effektiv gennemførelse af de målsætninger, der er opstillet i traktatens artikel 21, og at denne politik vurderes ud fra en målestok, der indbefatter kriterier som et uafhængigt retsvæsen, respekt for grundlæggende friheder, pluralisme og pressefrihed samt bekæmpelse af korruption;
16. anmoder om, at der etableres en interinstitutionel taskforce med deltagelse af Parlamentet med det formål at omdefinere, hvilke prioriterede aktioner der skal støttes i de kommende måneder, og ud fra en behovsanalyse at omkanalisere de midler fra de forskellige finansieringsinstrumenter for ekstern bistand, der hidtil er blevet tildelt Tunesien;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den tunesiske overgangsregering samt alle de førende kræfter i reformprocessen og De Forenede Nationers menneskerettighedskommissær.