Mødedokument

 

16.3.2011                                                                                                                B7‑0193/2011

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7‑0018/2011

jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5

om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem det europæiske fællesskab og Mauretanien

Carmen Fraga Estévez

for PPE-Gruppen

 

B7‑0193/2011

Europa-Parlamentets beslutning om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem det europæiske fællesskab og Mauretanien

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–    der henviser til bilag II til rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen af 20. februar 2010,

–   der henviser til henstillingen fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien SEK(2011)137 endelig),

–   der henviser til den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om fornyelsen af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem det europæiske fællesskab og Mauretanien (B7 0015/2011),

–   der henviser til den nugældende protokol, der har retskraft indtil den 31. december 2012,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2

A. der henviser til, at den nugældende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien udløber den 31. juli 2012, og til Kommissionens forsæt om at indlede forhandlinger om forlængelse heraf, til hvilket formål den har anmodet Rådet om det fornødne mandat,

B.  der henviser til, at artikel 218 i TEUF fastsætter klare betingelser for inddragelse af Parlamentet i beslutninger om fiskeriaftaler, hvilket er grundlaget for Parlamentets ønske om at deltage i processen ved at fremsætte sine prioriteter vedrørende de nye protokoller, der er til genforhandling,

C. der henviser til, at fiskerisektoren er en vigtig bestanddel af Mauretaniens økonomi, idet den tegner sig for 10 % af BNP og 35-50 % af landets eksport, og endvidere er grundlag for 29 % af indtægterne på statsbudgettet og direkte eller indirekte skaber 45 000 arbejdspladser,

D. der henviser til, at aftalen med Mauretanien er en af fire resterende blandede aftaler med tredjelande og i denne forbindelse er af afgørende betydning for EU-flåden, og er af største vigtighed for tilførslen til EU's marked af en lang række fiskeprodukter, som Unionen selv har knaphed på,

E.  der henviser til, at fiskerimulighederne som følge af de på hinanden følgende aftaler er blevet indskrænket, samtidig med at de finansielle modydelser og de afgifter, som rederne skal betale, er steget; og henviser til, at inden for visse fiskerikategorier udnyttes mulighederne ikke i fuldt omfang på grund af problemer med tekniske foranstaltninger, høje afgifter og kontrolbesøg på fartøjer,

F.  der henviser til, at de på hinanden følgende aftaler, der er undertegnet med Mauretanien, har muliggjort betydelige fremskridt i støtten til udvikling af den mauretanske fiskerisektor, bevaringen af fiskebestande og forbedring af kontrollen, om end der er aspekter med fortsat behov for styrkelse og afklaring, herunder kontroludførelsen via FOS-systemet, informationsdeling vedrørende kontrolbesøg og fremme af visse typer infrastruktur med henblik på at give incitament til fællesskabsinvestering i Mauretanien,

G. der henviser til, at det er nødvendigt i forbindelse med forhandlingerne om fiskerimulighederne i den nye protokol at tage hensyn til den mauretanske fiskerisektors forbindelser til tredjelande, der også udnytter mulighederne inden for den eksklusive økonomiske zone gennem bilaterale eller private aftaler,

H. der henviser til, at hovedformålet med den nye protokol, i overensstemmelse med mandatudkastet, er at styrke dialogen om sektorpolitikken i den hensigt at tilskynde til gennemførelse af en ansvarlig fiskeripolitik, udvikle fiskeindustrien i Mauretanien og bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i tråd med landets udviklingsmål,

I.   der henviser til, at bilag II til rammeaftalen fastsætter bestemmelser for Kommissionens fremsendelse til Parlamentet og behandling af fortrolige oplysninger, jf. punkt 1.2, i forbindelse med Parlamentets udøvelse af sine særrettigheder og beføjelser; der henviser til, at de to institutioner skal varetage deres opgaver i overensstemmelse med deres gensidige forpligtelse til oprigtigt samarbejde, der skal finde sted i en ånd af fuldstændig gensidig tillid og i streng efterlevelse af de relevante bestemmelser i traktaten,

1.  tilslutter sig det synspunkt, Kommissionen har givet udtryk for vedrørende tidligere fiskeriaftaler, at protokollen bør være gyldig så længe som muligt for at muliggøre en bedre planlægning af forretningsaktiviteter og for at sikre større kontinuitet og fællesskabsinvesteringsprojekter, skabe stabile rammer og kontinuerlige foranstaltninger til støtte for industrien og den sektororienterede fiskeripolitik i Mauretanien og til at drive videnskabelig forskning angående status for ressourcerne;

2.  opfordrer til, at fiskerimulighederne svarer til fiskeflådernes faktiske behov og understreger i denne sammenhæng sine betænkeligheder ved den såkaldte papirfisk-tendens, der har ført til et misbrug af ordningen for finansiel godtgørelse; mener, at dette vil gøre det muligt at undgå en underudnyttelse, der kunne bringe kontinuiteten af visse fiskerikategorier i fare, sikre bedre opfølgning på fangstdata og status for ressourcer og i fuldt omfang respektere budgetdisciplinen;

3.  insisterer på at få forelagt pålidelige oplysninger og tal om fiskerimulighederne for tredjelande i mauretanske farvande, som skal inddrages som et centralt element i forhandlingerne med henblik på at indkredse de ressourceoverskud, der kan gøres tilgængelige for EU;

4.  mener, at Den Fælles Videnskabelige Komité, der er ansvarlig for vurderingen af ressourcernes tilstand og for at stille forslag i forlængelse heraf, bør have de menneskelige og materielle ressourcer, der er nødvendige for at udføre sine opgaver, og anmoder Kommissionen føre tilsyn med, at dette embede forvaltes hensigtsmæssigt;

5.  anmoder Kommissionen om at føre sideløbende forhandlinger om fiskerimuligheder for forskellige fartøjskategorier og om de tekniske foranstaltninger, der skal anvendes i hvert enkelt tilfælde, med henblik på at undgå underudnyttelse og situationer, hvor fiskeri umuliggøres af tekniske grunde, hvilket medfører betydelige tab af indtægter;

6.  mener, at de biologiske fredningsperioder, der er beskrevet i den nye protokol, på tilsvarende vis alene bør baseres på videnskabelige kriterier, uden forskelsbehandlende faktorer og med ressourcernes bæredygtighed som det ene hensyn og formål;

7.  mener, at den finansielle godtgørelse til støtte for den sektororienterede fiskeripolitik er stærkt tiltrængt i betragtning af de betydelige investeringer, der skal foretages af både industrien og de mauretanske myndigheder for at tilsikre en hensigtsmæssig udvikling af sektoren, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne modydelse er virkningsfuld og investeres ordentligt;

8.  fremhæver behovet for forbedringer af fiskeriinfrastrukturen i den mauretanske fiskerisektor (havne, lager- og kølefaciliteter etc.) som f.eks. ved rensning af vrag og udvidelse af den vigtige havn i Nouadibou; mener, at disse forbedringer også vil være nødvendige for, at EU-flåden kan operere bedre og at de vil gøre investeringsstrømmene lettere;

9.  anerkender imidlertid de betydelige investeringer, som både EU og visse medlemsstater har foretaget og drevet i Mauretanien, men opfordrer til en øget indsats fra både Kommissionen og medlemsstaternes side for at opnå mere samordning af den finansielle modydelse med henblik på at opnå et reelt samarbejde om udviklingen og undgå ukoordineret dobbeltarbejde;

10. opfordrer indtrængende Kommissionen til at anmode de mauretanske myndigheder til at stille garantier vedrørende deres fortolkning af kontrolforanstaltningerne, hvoraf den seneste er det værste aspekt af den nugældende protokol, trods EU's indsats; gentager navnlig, at EF-fartøjerne er udstyret med FOS, og at dets position skal fastslås via dette instrument, og at alternative systemer, såsom en omtrentlig vurdering på øjemål af afstand til kysten, bør forbydes, eftersom det har vist sig at være upålideligt og juridisk usikkert for flåden;

11. udtrykker sin bekymring over, at de mauretanske myndigheder ulovligt har tiltvunget sig adgang til EF-fartøjer, hvilket er et tilbagevendende problem, der er knyttet til kendsgerningerne anført i forrige afsnit; fremhæver de mauretanske myndigheders manglende overholdelse af kapitel VI i bilag II til protokollen, navnlig stk. 3 om procedurerne for kontrolbesøg på fartøjer;

12. understreger, at det er nødvendigt, at Parlamentet inddrages i fuldt omfang i både forhandlingsprocessen og overvågningen på lang sigt af, hvordan gennemførelsen af den nye protokol overholder de i TEUF fastsatte forpligtelser vedrørende fuldstændig og øjeblikkelig underretning af Parlamentet; minder om, at det er af den opfattelse, at Parlamentet bør være repræsenteret på de møder i Den Blandede Komité, som fiskeriaftalerne foreskriver, og betoner de fordele, som alle parter kan høste af, at den berørte sektor, i kraft af sin ekspertise, deltager i Den Blandede Komités møder;

13. anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet i god tid om den efterfølgende evaluering af den nugældende protokol med henblik på at have tilstrækkelige elementer til rådighed til at vurdere protokollen og indkredse vedblivende problemer;

14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til Mauretaniens regering.