Mødedokument

 

4.7.2011                                                                                                                  B7‑0392/2011

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

om ændring af Schengenreglerne

Daniel Cohn-Bendit, Rebecca Harms, Judith Sargentini, Tatjana Ždanoka, Raül Romeva i Rueda

for Verts/ALE-Gruppen

 

B7‑0392/2011

Europa-Parlamentets beslutning om ændring af Schengenreglerne

Europa-Parlamentet,

- der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 18, 20, 21, 67, 77 og 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

- der henviser til artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

- der henviser til konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 24. juni 2011,

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2011 om migration ( KOM(2011)0248 ),

- der henviser til Schengenaftalen af 14. juni 1985,

- der henviser til konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 19. juni 1990,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks),

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne ( KOM(2010)0624 – C7-0370/2010 – 2010/0312(COD) ),

- der henviser til udkast til betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne ( KOM(2010)0624 ),

- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at etableringen af Schengenområdet og integreringen af Schengenreglerne i EU's regelsæt er en af de største præstationer i forbindelse med den europæiske integrationsproces, kendetegnet ved afskaffelse af grænsekontrollen ved de indre grænser og af fri bevægelighed uden fortilfælde inden for EU,

B. der henviser til, at fri bevægelighed er blevet en af grundpillerne i unionsborgerskabet og en af hjørnestenene i Den Europæiske Union som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som følge af stadfæstelsen af retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de samme rettigheder og garantier, og den samme beskyttelse, herunder forbuddet mod enhver form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet,

C. der henviser til, at Schengenreglerne vedrørende personers grænsepassage inden for EU er defineret i Schengengrænsekodeksen, hvis artikel 23 og 26 allerede fastsætter præcise foranstaltninger og procedurer for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser,

D. der henviser til, at ifølge Schengengrænsekodeksen og artikel 45 i EU's charter om grundlæggende rettigheder kan fri bevægelighed under angivelse af præcise betingelser udvides til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område,

E. der henviser til, at evalueringsmekanismen baseret på gruppen vedrørende Schengenevaluering (SCH-EVAL), som er et rent tværnationalt organ, ikke har vist sig at være tilstrækkelig effektiv,

F. der henviser til, at en ny evalueringsmekanisme indgår i forordningsforslaget om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne, som netop er ved at blive behandlet af EP som led i den almindelige lovgivningsprocedure; der endvidere henviser til, at denne mekanisme allerede definerer procedurer, principper og redskaber, som skal bistå medlemsstaterne med at overholde Schengenreglerne og evaluere overholdelsen heraf, også i forbindelse med uforudsete begivenheder,

G. der henviser til, at artikel 77 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde slår fast, at Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtager foranstaltninger bl.a. vedrørende personkontrol ved passage af de ydre grænser og reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser,

1. minder om, at fri bevægelighed i et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er en grundlæggende ret og en hjørnesten i unionsborgerskabet, hvis betingelser for udøvelse er fastsat i traktaterne og i direktiv 2004/38/EF;

2. mener ligeledes, at effektiv støtte til medlemsstaterne for at sikre overholdelsen af Schengenreglerne i tilfælde af pres ved de ydre grænser allerede kan ydes med henvisning til den nye Schengenevalueringsmekanisme, som er ved at blive nydefineret som led i den almindelige lovgivningsprocedure;

3. beklager dybt en række medlemsstaters forsøg på at genindføre grænsekontrol, hvilket er en klar trussel mod selve ånden i Schengenreglerne;

4. minder om, at tilstrømningen af migranter og asylansøgere ved de ydre grænser under ingen omstændigheder kan betragtes som en yderligere grund til at genindføre grænsekontrollen;

5. betragter Schengenaftalen som værende alt for vigtig til at indføre begrænsninger heraf, og anfører, at genindførelse af grænsekontrol kun bør ske undtagelsesvis og kun som sidste udvej i et begrænset tidsrum, efter at alle andre muligheder er udtømt; en sådan genindførelse bør der træffes afgørelse om på EU-plan, og ikke i de enkelte medlemsstater;

6. erklærer sig på ny stor modstander af, at nye Schengenmekanismer får andre mål end at øge den frie bevægelighed og styrke EU's forvaltning af Schengenområdet; den nye mekanisme bør erstatte, ikke supplere, de eksisterende muligheder for en de facto ensidig genindførelse af grænsekontrollen i medfør af Schengengrænsekodeksen;

7. fremhæver Europa-Parlamentets demokratiske prærogativer og understreger, at ethvert forsøg på at distancere sig fra artikel 77 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som det korrekte retsgrundlag for enhver foranstaltning på dette område vil blive betragtet som en omgåelse af fællesskabsretten, og forbeholder sig ret til om nødvendigt at tage alle retsmidler i brug;

8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.