Mødedokument
25.1.2012 B7‑0017/2012
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
om Iran og dets atomprogram ( 2012/2512(RSP) )
Johannes Cornelis van Baalen, Marietje Schaak, Alexander Alvaro
for ALDE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om Iran og dets atomprogram ( 2012/2512(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til erklæringen fra EU's høje repræsentant, Catherine Ashton, på vegne af E3+3 efter drøftelserne med Iran i Istanbul den 21. og 22. januar 2011,
– der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. november 2011 om Iran,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Islamiske Republik Iran og især beslutningerne af 10. februar 2010 og af 10. marts 2011,
– der henviser til Irans engagement i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT), behovet for, at alle stater, der er parter i denne traktat, fuldt ud opfylder alle deres forpligtelser, og minder om parternes ret til, i overensstemmelse med traktatens artikel I og II, at udvikle forskning, produktion og anvendelse af atomenergi til fredelige formål uden forskelsbehandling,
– der henviser til resolutionen fra IAEA's Styrelsesråd (GOV/2006/14), hvori det hedder, at en løsning på det iranske nukleare spørgsmål ville bidrage til globale ikke-sprednings-bestræbelser og til at realisere målsætningen om et Mellemøsten uden masseødelæggelsesvåben, herunder disses fremføringsmidler,
– der henviser til IAEA's rapport til Styrelsesrådet om gennemførelsen af NPY (Norge, Polen, Jugoslavien)-sikkerhedsaftalen og de relevante bestemmelser i Sikkerhedsrådets resolutioner om Den Islamiske Republik Iran af 8. november 2011,
– der henviser til de relevante FN-resolutioner, herunder resolution 1696 (2006), resolution 1737 (2006), resolution 1747 (2007), resolution 1803 (2008), 1835 (2008), 1887 (2009) og 1929 (2010), samt erklæringen fra formanden for FN's Sikkerhedsråd af 29. marts 2006 (S/PRST/2006/15), og bekræfter deres bestemmelser,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til vigtigheden af politiske og diplomatiske bestræbelser på at finde en forhandlet løsning, der sikrer, at Irans atomprogram udelukkende er til fredelige formål, og bemærker i den forbindelse Tyrkiets og Brasiliens bestræbelser i retning af en aftale med Iran om forskningsreaktoren i Teheran, der kunne tjene som en tillidsbyggende foranstaltning;
B. der henviser til, at rapporten yderligere noterer sig, at Iran fortsætter sin nukleare berignings- og oparbejdningsaktivitet, som landet i henhold til adskillige resolutioner fra Sikkerhedsrådet er forpligtet til at indstille; der henviser til, at traktaten om ikke-spredning af kernevåben (ikke-spredningstraktaten) som sådan ikke forbyder sine deltagende parter at foretage berigningsaktiviteter, og at Irans berigningsprogram derfor ikke er i strid med ikke-spredningstraktaten;
C. der henviser til, at Iran har meddelt, at Fordo-anlægget vil være operationelt i februar og berige uran til 20 procent, og at Iran har bekræftet, at inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur forventes at komme til landet i slutningen af januar på en månedlang inspektion;
1. gentager sin opfordring til Iran om øjeblikkeligt at stoppe sin udvikling af berigelsesteknologi, som går langt ud over, hvad der er nødvendigt for at garantere en sikker levering af brændsel til civile formål, og er i strid med internationale bekymringer om hemmelige militære hensigter;
2. erkender, at sanktioner og diplomatiske foranstaltninger kunne være nyttige til at bringe den iranske regering til at acceptere og respektere FN's resolutioner og således undgå en eventuel militær intervention; tager i betragtning, at disse sanktioner indtil videre ikke har medført det internationalt ønskede resultat; beklager, at Kina og Rusland fortsat afviser at støtte sanktioner mod Iran i FN's Sikkerhedsråd;
3. anmoder om, at sanktioner eller restriktive foranstaltninger målrettes mod og står i et rimeligt forhold til det mål, der søges nået, og kun har til formål at indvirke på den ansvarlige elite i repressive eller kriminelle regimer og de ansvarlige ikke-statslige aktører i fejlslagne stater, samt at risikoen for, at sanktionerne rammer civilbefolkningen, navnlig de mest sårbare, så vidt muligt minimeres (Watson-rapporten om EU's restriktive foranstaltninger);
4. minder imidlertid om, at Iran – i modsætning til visse stater, som er i besiddelse af atomvåben – er medunderskriver af ikke-spredningstraktaten og som sådan tillader IAEA-inspektion af sine erklærede nukleare anlæg;
5. bemærker med alvorlig bekymring, at Iran har konstrueret en berigelsesfacilitet i Qom i strid med sine forpligtelser til at indstille alle berigningsrelaterede aktiviteter;
6. gentager, at det er fast besluttet på at styrke IAEA's bemyndigelse og støtter på det kraftigste den rolle, som IAEA's Styrelsesråd spiller, og roser IAEA for sine bestræbelser på at løse uafklarede spørgsmål vedrørende Irans atomprogram;
7. opfordrer på det kraftigste til, at Iran samarbejder fuldt ud med IAEA om alle uafklarede spørgsmål, især dem, der giver anledning til bekymring om det iranske atomprograms eventuelle militære dimensioner, herunder ved straks at give adgang til alle lokaliteter, udstyr, personer og dokumenter, som IAEA anmoder om, og understreger betydningen af at sikre, at IAEA får alle de ressourcer og den bemyndigelse, der er påkrævet for at kunne fuldføre sit arbejde i Iran;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, FN’s Sikkerhedsråd, generaldirektøren for IAEA, Mashreq-landenes regeringer og parlamenter, Golfens Samarbejdsråd, Israel, Palæstina, Irak, Tyrkiet og den Islamiske Republik Irans regering og parlament.