Europa-Parlamentet,

– der henviser til, at det sjette internationale vandforum finder sted i Marseille den 12.-17. marts 2012,

– der henviser til sluterklæringerne fra de fem første internationale vandfora, som blev afholdt henholdsvis i Marrakesh (1997), Haag (2000), Kyoto (2003), Mexico City (2006) og Istanbul (2009),

– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 64/292 af 28. juli 2010 om menneskets universelle ret til vand og sanitet og FN's Menneskerettighedsråds resolution 15/9 af 30. september 2010 om menneskerettigheder og adgang til sikkert drikkevand og sanitet,

– der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000, hvori det internationale samfund i fællesskab opstillede 2015-målene om bl.a. udryddelse af fattigdom og en halvering den andel af befolkningen, der ikke har varig adgang til rent drikkevand og basal sanitet, inden 2015,

– der henviser til FN's tredje rapport om den globale vandudvikling med titlen vand i en verden i forandring,

– der henviser til beslutning om vandforurening vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Budapest (16.-18. maj 2011),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 29. december 2011 om udarbejdelse af en fælles EU-holdning forud for De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet)

P7_TA(2011)0430.

– der henviser til sine beslutninger af 12. marts 2009 om det femte verdensvandforum i Istanbul den 16.-22. marts 2009

P6_TA(2009) 0137.

– der henviser til forespørgsel til Kommissionen af 25. januar 2012 om det sjette internationale vandforum i Marseille den 12.-17. marts 2012 (O-0013/2012 B7-0101/2012),

– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at næsten halvdelen af befolkningen i udviklingslandene mangler sanitære faciliteter, at over 800 mio. mennesker stadig anvender usikre drikkevandskilder og har utilstrækkelig adgang til rent vand og sanitære installationer, og at dårlig hygiejne er årsag til, at mere end 2,5 mio. børn dør hvert år;

B.  der påpeger, at vandforvaltning har direkte indflydelse på menneskers sundhed, energiproduktionen og fødevaresikkerheden, og at effektiv vandforvaltning er en grundlæggende forudsætning for, at fattigdommen kan nedbringes,

C.  der henviser til, at skovrydning, urbanisering, befolkningstilvækst, biologisk og kemisk forurening og klimaændringer lægger øget pres på tilgængeligheden og kvaliteten af sikre og trygge vandressourcer og samtidig forårsager øget risiko for vandrelaterede ekstreme hændelser, og påpeger, at de fattige befolkningsgrupper er mest sårbare over for og mindst i stand til at tilpasse sig til disse tendenser,

D.  der henviser til, at vand geografisk er meget ulige fordelt, og at det ofte administreres bedst gennem forvaltning på flere myndighedsniveauer med særlig vægt på de regionale og lokale myndigheders rolle,

E.  der henviser til, at Parlamentet i sine beslutninger om det fjerde og femte internationale vandforum opfordrede Kommissionen og Rådet til at tilskynde de lokale myndigheder i EU til at afsætte en del af de afgifter, der opkræves fra brugerne for vand og sanitet, til decentrale samarbejdsforanstaltninger, der henviser til, at selv om en indsats på dette område vil føre til øget adgang til vand og sanitet for de fattigste, har disse krav ikke ført til konkrete foranstaltninger,

F.  der henviser til, at vandinfrastruktursystemerne ofte er utilstrækkelige i udviklingslandene og forældede i de udviklede lande,

G.  der henviser til, at ny teknologisk udvikling har potentiale til at sikre øget vandeffektivitet og bæredygtighed og kan bruges navnlig til fordel for udviklingslandene,

H.  der henviser til, at der med vandrammedirektivet blev fastlagt en ramme til beskyttelse og genopretning af forsyningen med rent vand i EU og sikring af en langsigtet og bæredygtig anvendelse af vandet,

I.  der påpeger, at god vandtilstand bedst opnås ved at reducere udledninger, emissioner og tab af forurenende stoffer i miljøet;

J.  der henviser til, at de foreslåede nye EU-rammer for den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken i forbindelse med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst har fremmet en integrering af miljø- og klimaspørgsmålene,

K.  der henviser til, at det internationale vandforum, som gennemføres hvert tredje år, udgør en unik platform, hvor samfundsaktører, politikere og beslutningstagere fra alle dele af verden, som beskæftiger sig med vand, kan mødes, debattere og forsøge at finde løsninger med henblik på sikker vandforsyning,

L.  der henviser til, at det sjette internationale vandforum, hvis tema er "tid til løsninger", har udpeget 12 vigtige prioriteter for vandforanstaltninger, inddelt i tre strategiske målsætninger, nemlig at "sikre trivsel for alle", "bidrage til økonomisk udvikling" og 'holde planeten blå", samt tre "forudsætninger for succes",

At sikre trivsel for alle

1.  erklærer, at vand er en fælles ressource for menneskeheden og derfor ikke bør være en kilde til profit, og at adgang til vand bør være en grundlæggende og universel rettighed; glæder sig over FN's anerkendelse af retten til sikkert drikkevand og sanitære forhold som en menneskeret, der er afledt af retten til en tilstrækkelig levestandard; opfordrer til, at der gøres den nødvendige indsats for at sikre adgang til drikkevand for den fattigste del af befolkningerne inden 2015;

2.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre en forstærket indsats for at opfylde FN's 2015-mål på vand- og sanitetsområdet og endvidere tage hensyn til relevante resultater fra Rio+20-konferencen om bæredygtig udvikling; understreger, at debatten under det internationale vandforum bør sigte på strategier og løsninger for landbrugsmæssig og økonomisk udvikling, der kan sikre en bred adgang til vand af høj kvalitet;

3.  understreger nødvendigheden af, at der gives konkrete tilsagn om fremme og beskyttelse af vandressourcer, ikke mindst i lyset af den forestående Rio+20-konference;

4.  anser folkesundhed og miljøbeskyttelse for prioriteter for enhver vandforvaltningspolitik; understreger den grundlæggende betydning af at beskytte drikkevandsressourcerne af hensyn til menneskers sundhed; opfordrer til planlægning og gennemførelse af vandforanstaltninger på vandløbsoplandsniveau, der dækker hele det hydrologiske kredsløb; påpeger, at vandforurening bør angribes ved kilden ved at begrænse mængden af farlige stoffer, der kommer ud i miljøet og områder med drikkevandsressourcer; opfordrer til gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler;

5.  understreger vands betydning for fred og samarbejde; og opfordrer til indgåelse og gennemførelse af internationale aftaler om delt forvaltning af grænseoverskridende overfladevand og grundvand, der kan samle befolkningsgrupper og forvaltninger for at sikre en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne og udgøre et værn mod lokale og internationale konflikter;

At bidrage til økonomisk udvikling

6.  understreger behovet for at skabe balance i anvendelsen af vand for at sikre, at behovet for vand er dækket, at vandet er tilgængeligt, og at kvaliteten er i orden, især i udviklingslandene; opfordrer til vedtagelse af integrerede planer for forvaltning af vandressourcerne samt fysisk planlægning på internationalt, nationalt og lokalt plan;

7.  efterlyser offentlige og private investeringer i forskning og udvikling af innovative teknologier for vand på alle områder; opfordrer til anvendelse af ny vandteknologi, nyt udstyr og nye anlæg i landbruget til at producere tilstrækkelige og sikre fødevarer på en bæredygtig måde ved at anvende vand mere effektivt og udnytte ikke-konventionelle vandkilder bedre, herunder gennem genbrug af renset spildevand til kunstvanding og industrielle formål;

8.  opfordrer til fjernelse af hindringerne for overførsel af viden og teknologi vedrørende beskyttelse af vandressourcer, vandopsamling, kunstvandingsteknikker, grundvandsforvaltning, spildevandsbehandling osv.;

9.  betoner vigtigheden af vandeffektivitet; opfordrer til et mere effektivt vandforbrug, navnlig inden for de sektorer såsom landbruget, der har det største vandforbrug, eftersom det er i disse sektorer, de største effektiviseringsgevinster kan opnås opfordrer endvidere til, at der stilles minimumseffektivitetskrav til produkter med vidtrækkende konsekvenser for vandforbruget, som bringes i omsætning i EU, og at der samtidig tages hensyn til det hermed forbundne energibesparelsespotentiale;

10.  understreger, at et bæredygtigt vandforbrug er en økonomisk nødvendighed i lige så høj grad som en miljømæssig nødvendighed; opfordrer til større gennemsigtighed i ordningerne for fastsættelse af priserne på vand;

At holde planeten blå

11.  understreger, at vand er særlig sårbart over for virkningerne af klimaændringer, hvilket kan føre til et fald i mængden og kvaliteten af det vand, navnlig drikkevand, der er til rådighed, samt til en stigning i hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser og tørke; henstiller, at foranstaltninger til tilpasning til klimaændringerne og politikker til bekæmpelse heraf tager behørigt hensyn til indvirkningen på vandressourcerne; fremhæver vigtigheden af risikoforebyggelse og strategier til modvirkning og imødegåelse af klimaændringer for at forhindre vandrelaterede ekstreme fænomener;

12.  opfordrer alle lande til inden 2015 at opstille et kvantitativt mål for reduktion af kemisk og biologisk forurening fra byspildevand og landbaserede aktiviteter med henblik på at beskytte og genoprette vandkvaliteten og for at fremme vandressourcernes og økosystemernes bæredygtighed; minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til vandrammedirektivet til at opnå god vandtilstand inden 2015; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger og stille tilstrækkelig finansiering til rådighed med henblik på at nå disse vandkvalitetsmål;

Forudsætninger for succes

13.  tilskynder til udvikling af en hydrologisk videnbase, der deles på globalt plan og på EU-plan; opfordrer til udvikling af vigtige globale indikatorer for vandkvalitet, mængde, tilgængelighed og prisoverkommelighed samt indikatorer for vandeffektivitet på vandløbsoplandsniveau;

14.  støtter udviklingen af integrerede vandområdeplaner på globalt plan; understreger vandområdeplaners fremtrædende betydning for gennemførelsen af EU's vandpolitik i henhold til vandrammedirektivet; understreger de regionale og lokale myndigheders grundlæggende rolle i håndteringen af globale vandproblemer på en omkostningseffektiv måde samt i forebyggelsen af korruption;

15.  opfordrer Kommissionen til på EU's og medlemsstaternes vegne at tiltræde FN's konvention fra 1997 om internationale vandveje og fremme ikrafttrædelsen af ændringerne til Helsinkikonventionen fra 1992 om beskyttelse og anvendelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, som vil gøre det muligt at udvide dette instruments anvendelsesområde, så det ikke kun gælder for UNECE-landene; opfordrer den endvidere til at fremme en mere udbredt ratificering af protokollen om vand og sundhed til Helsinkikonventionen fra 1992 med henblik på at opnå en samordnet og afbalanceret forvaltning af vandet i nationale og transnationale vandområder;

16.  understreger behovet for at opnå en tematisk koncentration af tilgængelig finansiering til vandrelaterede formål og integrere temaet vand i alle politikområder, herunder i alle EU's finansielle og juridiske instrumenter; understreger, at udfordringerne på vandområdet skal løses, hvis man vil sikre en vellykket overgang til en velfungerende "grøn økonomi";

17.  gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om at tilskynde de lokale myndigheder i EU til at afsætte en del af de afgifter, der opkræves hos brugerne for vand og sanitet, til decentrale samarbejdsforanstaltninger; henleder opmærksomheden på en række medlemsstaters princip om 1 % solidaritet på vandområdet som et eksempel, der kunne fremmes;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FN's generalsekretær.