Mødedokument
7.3.2012 B7‑0131/2012
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
om situationen i Nigeria ( 2012/2550(RSP) )
Charles Tannock, Peter van Dalen, Tomasz Piotr Poręba, Konrad Szymański, Ryszard Antoni Legutko, Ryszard Czarnecki
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Nigeria ( 2012/2550(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Nigeria, især beslutningen af 6. maj 2010 om massegrusomheder i Jos, Nigeria,
– der henviser til erklæringerne, som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, og hendes talsmænd har fremsat, navnlig erklæringerne af 26. december 2011 og 22. januar 2012,
– der henviser til Forbundsrepublikken Nigerias forfatning og navnlig bestemmelserne heri om beskyttelse af religionsfrihed i kapitel IV om retten til tanke-, tros- og religionsfrihed,
– under henvisning til den ændrede Cotonouaftale, særlig artikel 8,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at en tredjedel af Nigerias 36 stater i 1999 indførte den islamiske straffelov og derved gjorde Shariaen (islamisk lov) til den øverste juridiske myndighed og skabte en de facto statsreligion i strid med den nationale sekulære forfatning; der henviser til, at sharialovgivningens bestemmelser for idømmelse af straf for så vidt angår seksuel orientering omfatter dødsstraf, amputationer og piskeslag; der henviser til, at sagsbehandlingen ved de pågældende domstole er uforenelig med anerkendte internationale standarder for retfærdig rettergang og er diskriminerende over for kvinder;
B. der henviser til, at religiøs vold i det nordlige Nigeria i følge menneskerettighedsrapporter kostede omkring 1 000 mennesker livet i 2012;
C. der henviser til, at de seneste voldelige begivenheder omfattede et bombeattentat på FN's bygning i Abuja den 26. august 2011, angreb på kirker og religiøse symboler i hele Nigeria i julen 2011, en bølge af angreb, der dræbte mere end 150 borgere i Kano i det nordlige Nigeria den 20. januar, og et selvmordsattentat på en kirke i Jos den 26. februar 2012;
D. der henviser til, at terrororganisationen Boko Haram har ansvaret for en stor del af volden i de seneste år og forsat intensiverer sine angreb;
E. der henviser til, at militante grupper i det sydlige Nigeria har truet med at hævne sig på muslimer fra den nordlige del, der bor i syd, hvis ikke volden mod kristne i den nordlige del ophører;
F. der henviser til, at de underliggende årsager til denne vold ikke blot er splid mellem etniske og religiøse grupper, men også udbredt fattigdom, sociale uligheder, beskyttelsessystemer og interne politiske splittelser; der henviser til, at Nigeria er verdens ottendestørste olieproducent, men at størstedelen af indbyggerne alligevel lever under fattigdomsgrænsen;
G. der henviser til, at 2012 i Nigeria begyndte med landsdækkende strejker og massedemonstrationer mod korruption i regeringen og tårnhøje brændstofpriser efter nedsættelsen af subsidierne;
H. der henviser til, at EU yder stor finansiel støtte til Nigeria, og til, at Europa-Kommissionen og Nigerias forbundsregering den 12. november 2009 undertegnede Nigeria-EU-landestrategipapiret og det nationale vejledende program for perioden 2008-2013, inden for hvis rammer EU vil finansiere projekter med henblik på bl.a. fred og sikkerhed og menneskerettigheder;
1. fordømmer på det kraftigste terrorangrebene på de kristne samfund, deres ejendele og symboler, og de voldelige sammenstød, der har medført tragiske tab af liv; udtrykker sin solidaritet og medfølelse med ofrene og deres familier;
2. opfordrer føderale og statslige regeringer til at gøre en større indsats med henblik på at beskytte sårbare samfund, navnlig i landets nordlige og centrale dele, især i staterne Yobe og Bauchi, ved at øge politiets regelmæssige patruljeringer;
3. glæder sig over de bestræbelser på forbundsplan og nationalt plan, der har ført til anholdelsen af personer, der vides - eller som er blevet kendt skyldige i - at have været involveret i voldelige angreb; opfordrer de nigerianske myndigheder til at sætte en stopper for straffriheden ved at sikre retsforfølgelse af gerningsmænd og sikre, at folket ikke tager loven i egne hænder;
4. opfordrer de nigerianske myndigheder til ikke blot at forsøge at forebygge yderligere vold, men også til at gøre noget ved de dybereliggende årsager, bl.a. almajiri-systemet, udbredt fattigdom, økonomiske uligheder, manglende adgang til frugtbar landbrugsjord og andre ressourcer, korruption, politivold og hadske ytringer;
5. opfordrer den nigerianske regering til at intervenere i individuelle sager, hvor personer i henhold til sharialovgivningen er blevet dømt til døden, amputation, piskeslag eller anden umenneskelig eller ydmygende behandling, der er i strid med både den nigerianske forfatning og internationale menneskerettighedsbestemmelser;
6. opfordrer EU til at fortsætte sin politiske dialog med Nigeria i overensstemmelse med artikel 8 i den ændrede Cotonouaftale og til at tage fat på spørgsmål vedrørende tanke-, tros- og religionsfrihed, der er fastsat i universelle, regionale og nationale menneskerettighedsinstrumenter;
7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Nigerias regering og parlament.