Mødedokument
10.9.2013 B7‑0411/2013
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
om krisen i Egypten
( 2013/2820(RSP) )
Charles Tannock, Adam Bielan, Sajjad Karim
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om krisen i Egypten
( 2013/2820(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, navnlig beslutningen af 4. juli 2013[1],
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013 om det arabiske forår,
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 27. februar 2012, 25. juni 2012, 31. januar 2013 og 8. februar 2013 om Egypten og af 31. januar 2013 om EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund,
– der henviser til den højtstående repræsentant Catherine Ashtons erklæringer af 3. juli 2013 om situationen i Egypten og af 28. juni 2013 om de planlagte demonstrationer i Egypten i anledning af etårsdagen for præsident Morsis embedsperiode,
– der henviser til erklæringen af 6. juni 2013 fra Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, om dommen over 43 ngo-medarbejdere i Egypten, til den fælles erklæring af 5. juni 2013 fra Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, og kommissær Štefan Füle om dommene i de egyptiske retssager mod ngo-medarbejdere, og til erklæringen af 2. juni 2013 fra talsmanden for EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om den nye ngo-lov i Egypten,
– der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2001, der trådte i kraft i 2004 og blev styrket af handlingsplanen i 2007, og til Kommissionens fremskridtsrapport af 20. marts 2013 om gennemførelsen heraf,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten er part i,
– der henviser til erklæringen af 1. juli 2013 fra general Abdul Fatah Khalil Al-Sisi, formand for det egyptiske forsvarsråd, og til den politiske køreplan fra 6. April-Bevægelsen,
– der henviser til udtalelsen om udkast til lovgivning om civilsamfundet i Egypten fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder af 8. maj 2013 og fra FN’s generalsekretær af 5. juni 2013,
– der henviser til interimsudtalelsen om lovforslaget om civilsamfundsorganisationer i Egypten vedtaget af Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen) på dens 95. plenarforsamling den 14.-15. juni 2013,
– der henviser til erklæringen fra 40 egyptiske civilsamfundsorganisationer af 30. maj 2013,
– der henviser til Revisionsrettens særberetning om EU's samarbejde med Egypten inden for regeringsførelse af 18. juni 2013,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at flere millioner mennesker er gået på gaden i Kairo og resten af Egypten i løbet af sommeren; der henviser til, at der har været en række voldelige sammenstød mellem Egyptens militærregering og dem, der er loyale over for tidligere præsident Morsi; der henviser til, at ca. 850 mennesker har mistet livet, og at andre er blevet såret som følge af de voldelige sammenstød, herunder den britiske kameramand, Mick Deane, der arbejdede for Sky News, og den britiske teenager, Deqa Hassan, som mistede sit ben i det, der formodes at være et selvmordattentat i Kairo; der henviser til, at tusindvis af mennesker har haft behov for lægebehandling på grund af skader;
B. der henviser til, at Egypten fortsat befinder sig i en vanskelig overgangsfase på vej mod reelt demokrati; der henviser til, at landet står over for fundamentale udfordringer for så vidt angår retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og social retfærdighed;
C. der henviser til, at det midlertidige kabinet den 14. august 2013 erklærede undtagelsestilstand i Egypten og indførte et dagligt udgangsforbud fra kl.19.00 til 6.00 i mange egyptiske byer, herunder Kairo; der henviser til, at dette udgangsforbud blev afkortet til tidsrummet mellem kl. 21.00 og 6.00, og der henviser til, at det siden hen er blevet yderligere reduceret til tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 som tegn på en forbedret sikkerhedssituation;
D. der henviser til, at Det Muslimske Broderskabs lederskab efter manges opfattelse undlod at opfordre sine politiske kræfter til at afstå fra at bruge vold over for politiet og hæren, og har undladt at indføre reelt demokrati i Egypten;
E. der henviser til, at det kristne trossamfund har været en særlig udvalgt målgruppe under de seneste sammenstød; der henviser til, at de politiske spændinger i løbet af sommermånederne er vokset mellem Det Muslimske Broderskab og de kristne trossamfund i hele Egypten; der henviser til, at der har været rapporteret om en række skyderier og ildspåsættelser mod egyptiske kristne og deres kirker;
F. der henviser til, at Egypten står over for vedvarende økonomiske vanskeligheder, som ikke forbedres af den midlertidige lukning af en række populære turistmål; der henviser til, at økonomisk fremgang i landet forudsætter politisk stabilitet, forsvarlige økonomiske politikker, skridt til bekæmpelse af korruptionen og international støtte; der henviser til, at social retfærdighed og en højere levestandard for borgerne har afgørende betydning for overgangen til et åbent, stabilt, demokratisk, frit og velstående samfund i Egypten;
1. fordømmer på det kraftigste den vold, der i sommermånederne blev brugt af alle parter i hele Egypten; udtrykker sin solidaritet med det egyptiske folk og sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene;
2. understreger vigtigheden i behovet for national forsoning, hvilket ligeledes vil omfatte en reel indsats fra de egyptiske lederes side, hvis de vil spille en konstruktiv rolle i overgangen til reelt demokrati, som støtter fred, og som inddrager alle borgere; opfordrer indtrængende dem i ledende stillinger til at tænke over og tage ved lære af tidligere egyptiske regeringers erfaringer, navnlig præsident Morsis regering;
3. opfordrer den egyptiske regering til at sikre alle borgeres sikkerhed, uanset deres politiske og religiøse overbevisninger og tilhørsforhold; opfordrer den egyptiske regering til at overholde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, at beskytte forenings- og ytringsfriheden samt respektere og opfylde sine internationale forpligtelser; opfordrer alle parterne til at udvise ansvarlighed med henblik på at undgå voldshandlinger og provokationer, der kan undergrave eller bremse folkets legitime ret til at demonstrere fredeligt og frit samt udtrykke deres vilje og meninger;
4. udtrykker bekymring over, at den forværrede situation på Sinai-halvøen, og de tiltagende angreb fra militære grupper – herunder angrebet den 19. august 2013, hvori mindst 24 egyptiske politifolk blev summarisk henrettet – kunne få alvorlige følger for Egypten, Mellemøsten og regionen som helhed;
5. understreger, at Egyptens ledere skal være udvise vilje til at høre borgere for så vidt angår reformen af Egyptens nye forfatning, og opfordrer indtrængende Egyptens ledere til at afholde en folkeafstemning om denne nye forfatning; forventer, at der følger et frit og retfærdigt parlamentsvalg; gentager, at dem i ledende stillinger bør tænke over og tage ved lære af tidligere egyptiske regeringer;
6. opfordrer Egyptens ledere til at håndtere den økonomiske ustabilitet sideløbende med den politiske ustabilitet; er af den opfattelse, at det egyptiske lederskab skal sikre økonomiske reformer, og at det er afgørende, at de egyptiske ledere arbejder for at skabe demokratisk stabilitet i Egypten med henblik på at genoprette Egyptens turismeøkonomi;
7. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til fortsat at yde støtte og teknisk bistand til egyptiske ngo’er og til at arbejde sammen med dem med henblik på at styrke bevidstgørelsen af civilsamfundet og kulturen med civile indsatser og civilsamfundsaktiviteter i landet, som alle er centrale elementer i et velforankret og bæredygtigt demokrati;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Egyptens parlament og regering.