Mødedokument

 

13.11.2013                                                                                                              B7‑0492/2013

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

om status for Dohaudviklingsdagsordenen og forberedelserne til den niende ministerkonference

( 2013/2740(RSP) )

Franziska Keller, Eva Joly, Judith Sargentini

for Verts/ALE-Gruppen

 

B7‑0492/2013

Europa-Parlamentets beslutning om status for Dohaudviklingsdagsordenen og forberedelserne til den niende ministerkonference

( 2013/2740(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til den erklæring, der blev vedtaget på Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) ministerkonference i Doha den 14. november 2001,

–   der henviser til den erklæring, der blev vedtaget på WTO’s ministerkonference i Hongkong den 18. december 2005,

–   der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om evaluering af Doharunden efter WTO's ministerkonference i Hongkong[1],

–   der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"[2],

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Dohaudviklingsdagsordenen (DDA), og navnlig beslutningerne af 9. oktober 2008[3], 16. december 2009[4] og 14. september 2011[5],

–   der henviser til den erklæring, der blev vedtaget den 29. maj 2013 under det 28. møde i styringsudvalget for Den Parlamentariske Konference om WTO,

–   der henviser til de erklæringer, der blev fremsat på de uformelle møder i Handelsforhandlingskomitéen (TNC) den 11. april og 3. juni 2013 og på det formelle TNC-møde den 22. juli 2013,

–   der henviser til FN's årtusindudviklingsmål,

–   der henviser til den fjerde globale evaluering af handelsrelateret bistand (Aid for Trade), som fandt sted den 8.-10. juli 2013,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at Doharunden blev indledt i 2001 med det formål at rette op på de nuværende ubalancer i handelssystemet ved at sætte udviklingslandenes, og navnlig de mindst udviklede landes, behov og interesser i centrum for forhandlingerne;

B.  der henviser til, at EU altid har givet udtryk for at være fortaler for en stærk multilateral regelbaseret handel, men de facto siden 2007 har undergravet dette mål ved at begive sig ind på komplementære tilgange, som f.eks. bilaterale, regionale og plurilaterale aftaler, som har ledt den politiske opmærksomhed væk fra den multilaterale scene og haft negativ indvirkning på støtten til det multilaterale system, uanset om de komplementære tilgange formelt set er i overensstemmelse med WTO's regler;

C. der henviser til, at den globale udvikling på handelsarenaen siden 2001, navnlig tilsynekomsten af nye handelsmagter som Kina og Brasilien, har gjort det endnu vanskeligere at finde kompromisser inden for rammerne af Doharunden med henblik på at skabe mere retfærdige handelsforbindelser af hensyn til en bæredygtig udvikling;

D. der henviser til, at der fra starten af forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen har hersket grundlæggende uenighed blandt deltagerne om sigtet med denne, og at der bl.a. var nogle afrikanske delegationer, der udvandrede under WTO’s drøftelser på ministerplan i 2003, hvilket har ført til, at forhandlingerne har ligget stille siden juli 2008;

E.  der henviser til at der har været adskillige mislykkede forsøg og initiativer i de seneste år med henblik på at sætte stærkt tiltrængt fremdrift i den fastlåste Dohaudviklingsdagsordenen;

F.  der henviser til, at perspektivet for, at den niende WTO-ministerkonference, der finder sted i Indonesien den 3.-6. december 2013, på meningsfuld vis vil fremme Dohadagsordenens oprindelige mål fortsat er ringe, og peger på behovet for en gennemgribende reform af det multilaterale handelssystem;

1.  gentager sin fulde støtte til værdien af multilateralisme, men støtter en strukturel reform af WTO, som er nødvendig for at bedre at kunne sikre et retfærdigt handelssystem baseret på fælles regler, som også tager behørigt hensyn til de forskellige landes og sociale gruppers stadig mere differentierede interesser og det presserende behov for at gribe ind over for de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer, fattigdom, social inklusion, kønsskævhed og migration;

2.  understreger, at udviklingslandene, og specielt de mindst udviklede lande, skal inddrages fuldt ud i forhandlingerne om de mulige resultater af den niende ministerkonference for at sikre konsensus og ejerskab; opfordrer indtrængende EU til at bidrage til at finde tilfredsstillende løsninger på de mindst udviklede landes fire problemområder, nemlig: a) gennemførelsen af beslutningen om toldfri og kvotefri markedsadgang (DFQF-beslutningen), som blev truffet af WTO-medlemmerne på ministerkonferencen i Hongkong i 2005, b) præferenceoprindelsesreglerne, c) bomuld, og d) realiseringen af fritagelsen for tjenesteydelser fra de mindst udviklede lande;

3.  gentager, at det er bydende nødvendigt at sikre, at princippet om særlig og differentieret behandling (SDT), udgør en integreret del af alle lag af forhandlingerne og afspejler WTO-medlemmernes forskellige økonomiske udviklingsniveauer som fastsat i punkt 44 i erklæringen fra ministerkonferencen i Doha; mener, at meningsfulde SDT-bestemmelser bør gøres mere præcise, underkastes regelmæssige revisioner og målrettes;

4.  henleder opmærksomheden på den fjerde globale gennemgang af Aid for Trade, der fandt sted i Genève i juli 2013, hvor deltagerne indkredsede handelsrelaterede hindringer, der forhindrer virksomheder i udviklingslande i at komme ind eller bevæge sig opad i værdikæderne, herunder toldeskalationsordninger på eksportmarkeder og utilstrækkelig adgang til handelsfinansiering;

5.  mener, at en bindende aftale om lettelse af samhandelen – som er den vigtigste forhåbning for den niende ministerkonference – bør give mulighed for en differentieret indfasningsperiode og være ledsaget af en bindende aftale om finansiering af kapacitetsopbygning og teknisk bistand til udviklingslandene;

6.  anerkender landbrugssektorens betydning for udviklingslande og tilslutter sig de forslag, som G33-landene har fremsat vedrørende fødevaresikkerhed; er navnlig af den opfattelse, at småbønder bør have ret til at anvende deres produktion til at opbygge lagre af hensyn til fødevaresikkerheden, hvilket nødvendiggør brugen af subsidier; mener, at EU bør støtte foranstaltninger, der genopretter fødevarelagre for udviklingslandene i kølvandet på den skadelige spekulation og prisudsvingene i de seneste år; minder om, at EU i denne forbindelse bør sikre sammenhæng mellem sine forskellige politikker, som er nedfældet navnlig i artikel 207 og 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), nemlig udviklingspolitikken, den fælles landbrugspolitik og den fælles handelspolitik, under hensyntagen til både medlemsstaternes og udviklingslandenes behov og bekymringer; minder om, at EU's landbrugseksportstøtte hæmmer de fattige landes landbrugsudvikling ved at skabe ulige konkurrence med deres lokale landbrug;

7.  minder om vigtigheden af at leve op til de tilsagn, de industrialiserede lande gav under ministerkonferencen i Hong Kong i 2005, som afspejler prioriteter i forhold til de mindst udviklede lande, navnlig den såkaldte "2005-beslutning" om at give varig told- og kvotefri markedsadgang for alle varer med oprindelse i de mindst udviklede lande, og tilsagnet om at udfase landbrugseksportstøtten senest i 2013; minder i denne forbindelse også om tilsagnet fra 2004 om at udfase indenlandsk støtte til bomuldsproduktion;

8.  opfordrer de udviklede lande og vækstøkonomierne til at lade sig inspirere af EU's Alt undtagen våben-initiativ, der giver de mindst udviklede lande 100 % toldfri og kvotefri markedsadgang, og til at sikre, at fritagelsen for så vidt angår tjenesteydelser fra de mindst udviklede lande gennemføres;

9.  påpeger, at de mindst udviklede lande som regel ikke kan drage nytte af reglerne om præferenceadgang i henhold til beslutningen om told- og kvotefri markedsadgang, fordi oprindelsesreglerne ikke giver mulighed for den fornødne fleksibilitet; gentager, at WTO-medlemmerne i forbindelse med tilvejebringelsen af told- og kvotefri markedsadgang for eksport fra de mindst udviklede lande bør sikre sig, at de præferenceoprindelsesregler, der finder anvendelse på import fra de mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle og reelt bidrager til at lette markedsadgangen

10. bemærker imidlertid, at reglerne om præferenceadgang til EU-markedet kun i ringe grad har fremmet udviklingslandenes eksport og økonomiske diversificering; peger navnlig på, at de industrialiserede lande ganske vist har forpligtet sig til at give told- og kvotefri markedsadgang for mindst 97 % af de varer, der har oprindelse i de mindst udviklede lande, men at det ofte er sådan, at de resterende 3 % omfatter en betydelig del af de varer, som eksporteres fra de mindst udviklede lande, såsom tekstiler og beklædning, hvor de har konkurrencefordele;

11. minder om, at bomuldssubsidier, der anvendes af de udviklede lande, har en negativ indvirkning på bomuldsproducerende udviklingslande; mener, at en beslutning på den niende ministerkonference om at udfase indenlandske subsidier på bomuld ville sende et signal om, at Doharundens udviklingsdagsorden stadig tages alvorligt;

12. noterer sig beslutningen om at suspendere forhandlingerne om en udvidelse af overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter (ITA-2), som ville have indbefattet en række principper om ikke-toldmæssige barrierer og have øget både rækken af omfattede produkter og antallet af lande, der ligger inden for dens anvendelsesområde; anbefaler, at alle deltagende parter anerkender den følsomhed, der eksisterer i forhold til inddragelsen af produkter med sekundært digitalt indhold, såsom køleskabe, og at de genoptager forhandlingerne;

13. noterer sig forsinkelsen i ratifikationsprocessen for den reviderede aftale om offentlige udbud (GPA); bemærker, at der ikke er gjort nogen betydelige fremskridt i forhold til at fuldende igangværende tiltrædelsesprocedurer eller igangsætte nye, navnlig for så vidt angår vækstøkonomier og udviklingslande; udtrykker forhåbning om, at de fremskridt, der er opnået inden for produktionsprocesser og -metoder (PPM) på miljøområdet, kan være med til at sætte fornyet gang i debatten om PPM'er, herunder inden for rammerne af den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel; opfordrer EU til at indtage en førerrolle i forhold til arbejdsprogrammet for bæredygtige udbud under den nye GPA, bl.a. for så vidt angår sociale og miljømæssige PPM'er;

14. glæder sig over den positive beslutning fra juni 2013 om at forlænge undtagelsen i de handelsrelaterede regler om intellektuel ejendomsret (TRIPS) for de mindst udviklede lande med yderligere otte år frem til 1. juli 2021; beklager imidlertid den omstændighed, at EU har givet udtryk for at være imod en ubetinget fritagelse; er af den opfattelse, at de mindst udviklede lande selv bør kunne bestemme, om de er parat til at anvende TRIPS, som et middel til at sikre, at verdenshandelssystemet ikke vedtager en standardtilgang, men i højere grad tager hensyn til de særlige forhold i hvert enkelt udviklingsland;

15. opfordrer WTO-medlemmerne til proaktivt at støtte bestræbelserne på at uddybe WTO-samarbejdet med andre internationale organisationer, især Den Internationale Arbejdsorganisation, Verdenssundhedsorganisationen og FN og dets agenturer og organer, såsom De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling, FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, FN's Miljøprogram, FN's udviklingsprogram og FN's rammekonvention om klimaændringer, for at søge afklaring på forholdet mellem WTO-regler og multilaterale aftaler, etablere af et hierarki af normer baseret på verdenserklæringen om menneskerettighederne og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og forbedre sammenhængen i global politik;

16. opfordrer til grundig overvejelse af spørgsmålet om, hvordan ikke-handelsmæssige hensyn kan håndteres bedre i henhold til WTO-reglerne med henblik på at give organisationens medlemmer mulighed for at forfølge legitime politiske mål; understreger i denne forbindelse, at bestræbelserne på at få indført og effektivt gennemført internationale sociale standarder samt arbejdsmarkeds-, miljø- og menneskerettighedsstandarder bør støttes kraftigt, og at der bør ydes den nødvendige bistand til udviklingslandene, således at de kan leve op til sådanne standarder;

17. er overbevist om, at det er på høje tid at nå frem til en konsensusindsats fra WTO-medlemmernes side for at differentiere mellem udviklingslandene med henblik på at træffe effektive foranstaltninger til gavn for de udviklingslande, der har de største behov, i overensstemmelse med Doharundens erklærede målsætning; opfordrer indtrængende de mere industrialiserede udviklingslande til at påtage sig deres del af ansvaret under den nuværende Doharunden og til at yde et bidrag, der er i overensstemmelse med deres udviklingsniveau og sektormæssige konkurrenceevne;

18. er af den opfattelse, at spørgsmålet om inddeling og underinddeling, ikke blot af udviklingslandene, men også af alle de øvrige WTO-medlemmer på grundlag af objektive kriterier, som ikke udelukkende baseres på deres bruttonationalprodukt, bør overvejes nøje med henblik på en mulig differentieret anvendelse af de eksisterende aftaler eller aftaler, som der forhandles om;

19. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet inddrages tæt i forberedelserne til den niende ministerkonference, omgående opdateres og om nødvendigt høres under ministerkonferencen; opfordrer Kommissionen til fortsat at argumentere over for andre WTO-medlemmer for at øge betydningen af WTO's parlamentariske dimension;

20. opfordrer WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet ved at styrke WTO's parlamentariske dimension; understreger i denne henseende behovet for at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlinger, inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-beslutninger, og at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse; opfordrer følgelig til, at der oprettes en permanent europæisk parlamentarisk delegation til WTO;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for Verdenshandelsorganisationen.

 

[1] EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.
[2] EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 77.
[3] EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 31.
[4] EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 1.
[5] EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 84.