Mødedokument
24.2.2014 B7‑0194/2014
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7‑0108/2014
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5
om EU's fremtidige visumpolitik
( 2014/2586(RSP) )
Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Juan Fernando López Aguilar, Louis Michel, Janusz Wojciechowski, Tatjana Ždanoka
for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Europa-Parlamentets beslutning om EU's fremtidige visumpolitik
( 2014/2586(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 77,
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen om gennemførelse og videreudvikling af den fælles visumpolitik for at styrke væksten i EU ( COM(2012) 0649 ),
– der henviser til rapport fra Kommissionen om, hvordan det lokale Schengensamarbejde har fungeret i de første to år af gennemførelsen af visumkodeksen ( COM(2012)0648 ),
– der henviser til Kommissionens syvende rapport om visse tredjelandes opretholdelse af visumpligten i strid med gensidighedsprincippet ( COM(2012)0681 ),
– der henviser til de seneste revisioner[1] af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav[2],
– der henviser til de nylige aftaler om lempelse af visumreglerne, der er indgået med Georgien[3], Ukraine[4], Moldova[5], Kap Verde[6], Armenien[7] og Aserbajdsjan[8],
– der henviser til Kommissionens redegørelse af […],
– der henviser til forespørgslen til Kommissionen om EU's fremtidige visumpolitik ( O‑000028/2014 – B7‑0108/2014 ),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at den fælles visumpolitik er en nødvendig følge af ophævelsen af den indre grænsekontrol i Schengenområdet;
B. der henviser til, at de vigtigste elementer i den fælles visumpolitik er: de fælles lister over de lande, hvis statsborgere er underlagt visumpligt, og de lande, hvis statsborgere er fritaget herfor, som anført i bilaget til forordning (EF) nr. 539/2001, de fælles regler for udstedelse af visa, som indeholdt i visumkodeksen, det ensartet udformede visum, udveksling af oplysninger via visuminformationssystemet samt en række internationale aftaler med tredjelande om visumfritagelse og -lempelse;
C. der henviser til, at Lissabontraktaten giver mulighed for anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure for alle aspekter af den fælles visumpolitik samt for Parlamentets samtykke til alle internationale aftaler på området;
D. der henviser til, at det er vigtigt at igangsætte refleksion og interinstitutionelle drøftelser om fremtiden for den fælles EU-visumpolitik, navnlig med hensyn til skridt mod yderligere harmonisering af visumprocedurer, herunder fælles regler for udstedelse af visa;
Generel visumpolitik og revision af visumkodeksen
1. bifalder de fremskridt, der er gjort på området for visumreglerne, men opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af de nuværende visumregler; opfordrer især til øget lokalt Schengensamarbejde med henblik på at forbedre gennemførelsen af visumkodeksen på kort sigt;
2. mener, at der i fremtiden bør tages skridt hen imod en yderligere harmonisering af visumprocedurerne, herunder virkelig fælles regler for udstedelse af visa;
3. mener, at den nuværende konsulære dækning i mange tredjelande helt klart ikke er tilfredsstillende;
4. mener, at fælles visumansøgningscentre har vist sig at være et nyttigt redskab, der i fremtiden kunne blive normen;
5. beklager, at Kommissionen ikke har fremlagt en undersøgelse om mulighederne for at etablere "en fælles europæisk udstedelsesmekanisme for visa til kortvarige ophold", herunder en vurdering af, i hvilken grad "en vurdering af den individuelle risiko kan supplere den risikoformodning, der er knyttet til ansøgerens nationalitet", som den blev opfordret til at gøre i Stockholmprogrammet (punkt 5.2);
6. mener, at rejser foretaget af rejsende i god tro og hyppigt rejsende bør lettes yderligere, navnlig gennem hyppigere anvendelse af visa til flere indrejser med en længere varighed;
7. opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de nuværende bestemmelser i visumkodeksen og Schengengrænsekodeksen, der giver mulighed for udstedelse af humanitære visa, og til at lette tilvejebringelsen af midlertidig indkvartering til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i tredjelande;
8. ser frem til det forventede forslag til en revision af visumkodeksen, men beklager, at vedtagelsen er blevet udskudt gentagne gange af Kommissionen;
9. beklager, at den samlede evaluering af visumkodeksen stadig ikke er blevet fremlagt af Kommissionen; beklager, at Kommissionen agter at forelægge denne evaluering sammen med forslaget om en revision af visumkodeksen; mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen fremlagde evalueringsrapporten først og dermed gav institutionerne mulighed for at drøfte kodeksen på grundlag heraf;
Visumlempelse
10. opfordrer til indgåelse af yderligere aftaler om visumlempelse, hvor det er hensigtsmæssigt, og til overvågning og forbedring af de allerede eksisterende aftaler;
11. opfordrer til en systematisk vurdering af eksisterende visumlempelsesaftaler med henblik på at vurdere, om de opnår deres tilsigtede mål;
Forordning (EF) nr. 539/2001
12. glæder sig over de seneste opdateringer af listerne over tredjelande, hvis statsborgere er, henholdsvis ikke er, underlagt visumpligt, som anført i forordning (EF) nr. 539/2001, og navnlig de yderligere undtagelser fra visumpligten; minder om betydningen af visumfri rejser for tredjelande og især deres civile samfund, men også for EU's egne interesser;
13. glæder sig over ajourføringen af kriterierne for visumfritagelse til at omfatte hensyn til grundlæggende rettigheder, men også økonomiske fordele, især i form af turisme og udenrigshandel, og deres optagelse i en artikel i forordningen;
14. understreger, at yderligere visumliberalisering kræver mere viden om anvendelsen af de nuværende visumfritagelsesordninger, herunder gennem det elektroniske EU-system for rejsetilladelser (EU-ESTA); opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at Parlamentet holdes mere fuldt underrettet om situationen i de tredjelande, der drøftes, således at en ordentlig demokratisk kontrol kan foretages;
15. opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan ændringer af bilagene til forordningen og de bilaterale visumfritagelsesaftaler om nødvendigt kan sikres parallelt fremover, med henblik på at undgå risikoen for, at en ændring af bilagene ikke straks følges af den nødvendige aftale om visumfritagelse;
16. noterer sig aftalen om suspensionsmekanismen; forventer, at medlemsstaterne benytter sig af denne mekanisme i god tro og kun udløser den, når de relevante kriterier er opfyldt;
17. mener, at fuld visumgensidighed er et mål, som Unionen bør forfølge proaktivt i sine forbindelser med tredjelande, idet dette bidrager til at gøre Unionens eksterne politik mere troværdig og konsekvent på internationalt plan;
18. opfordrer til en debat om sammenhængen mellem yderligere visumliberalisering og visse medlemsstaters opfordringer til øgede sikkerhedsforanstaltninger og strengere grænsekontrol for rejsende, der er fritaget fra visumkravet;
Visuminformationssystemet (VIS)
19. opfordrer eu-LISA til at præsentere den forventede VIS-evalueringsrapport snarest muligt;
Europa-Parlamentets deltagelse
20. opfordrer Rådet og Kommissionen til at forbedre informationsstrømmen til Parlamentet med hensyn til forhandlinger om internationale aftaler på visumområdet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF samt rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen;
21. meddeler sin hensigt om at nedsætte en kontaktgruppe om visumpolitik i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender; opfordrer Rådets formandskab og medlemsstaterne sammen med Kommissionen til at deltage i møderne i denne kontaktgruppe;
22. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.