Mødedokument

 

15.7.2014                                                                                                                B8‑0067/2014

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

om aggressionsforbrydelser

( 2014/2724(RSP) )

Pier Antonio Panzeri, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Josef Weidenholzer, Ana Gomes, David Martin, Richard Howitt

for S&D-Gruppen

 

B8‑0067/2014

Europa-Parlamentets beslutning om aggressionsforbrydelser

( 2014/2724(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–       der henviser til artikel 5 i Romstatutten, der medregner aggressionsforbrydelser som en af de vigtigste forbrydelser under Den Internationale Straffedomstols (ICC's) jurisdiktion,

–       der henviser til Kampala-ændringerne til Romstatutten, der blev vedtaget på revisionskonferencen i Kampala, Uganda, i 2010, med særlig henvisning til resolution RC/Res. 6 vedrørende aggressionsforbrydelser,

–       der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP og til dens henvisning til Kampala-ændringerne,

–       der henviser til den reviderede handlingsplan, der blev vedtaget den 12. juli 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/168/FUSP,

–       der henviser til sin beslutning af 19. maj 2010 om konferencen i Kampala, Uganda, til revision af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol[1],

–       der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder[2],

–       der henviser til sin beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi[3],

–       der henviser til resolutionen fra Det Latinamerikanske Parlaments generalforsamling af 19. og 20. oktober 2013 om fremme af Den Internationale Straffedomstol og ratificering af Kampala-ændringerne" (AO/2013/07XXIX),

–       der henviser til resolutionen fra forsamlingen af deltagerstater i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol af 27. november 2013 om styrkelse af Den Internationale Straffedomstol og forsamlingen af deltagerstater, der indeholder en opfordring til fremtidige deltagerstager til at ratificere statutten som ændret, en opfordring til alle deltagerstater til at overveje at ratificere ændringerne og en anerkendelse af en række deltagerstaters nylige ratifikation af ændringer (ICC-ASP/12/Res.8),

–       der henviser til ratifikationen og gennemførelsen af Kampala-ændringerne til Romstatutten af ICC's håndbog, der er produceret af Fyrstendømmet Liechtensteins permanente mission til FN, det globale institut for forebyggelse af aggression og Liechtensteins institut for selvbestemmelse på Princeton University,

–       der henviser til den internationale strafferetsplejedag, der fejres den 17. juli, hvor man fejrer fremskridt mod større ansvar for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab;

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at EU's medlemsstater har været trofaste allierede af ICC siden dens oprettelse og ydet finansiel, politisk, diplomatisk og logistisk støtte og samtidig fremmet Romstatuttens universelle karakter og forsvaret dens integritet med det formål at styrke domstolens uafhængighed;

B.     der henviser til, at mindst 30 deltagerstaters ratifikation af Kampala-ændringerne til Romstatutten om aggressionsforbrydelser og en beslutning, der skal træffes efter den 1. januar 2017 af et flertal på to tredjedele af deltagerstaterne, vil give mulighed for at etablere et permanent system af internationalt strafferetligt ansvar ved at straffe aggressionsforbrydelser;

C.     der henviser til, at stater, der ikke er parter i Romstatutten, kan ratificere Romstatutten, herunder Kampala-ændringerne, og derved bidrage til aktiveringen af ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser;

D.     der henviser til, at Kampala-ændringerne er fuldt forenelige med FN's pagt, idet de kun kriminaliserer de alvorligste former for ulovlig magtanvendelse, det vil sige dem, der tydeligvis krænker FN's pagt gennem deres "karakter, alvor og omfang";

E.     der henviser til, at ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser vil bidrage til retsstatsprincippet på internationalt niveau og til international fred og sikkerhed ved at udgøre en hindring for ulovlig magtanvendelse og derved proaktivt bidrage til forebyggelsen af sådanne forbrydelser og konsolidering af varig fred;

F.     der henviser til, at staternes ratifikation af både Kampala-ændringerne og aktiveringen af ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser vil bidrage yderligere til at bringe straffriheden for gerningsmændene bag denne type forbrydelser til ophør;

G.     der henviser til, at ratifikationen af Kampala-ændringerne og aktiveringen af ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser vil bidrage til at beskytte menneskerettighederne ved at kriminalisere aggressionshandlinger, der ofte indleder en årsagskæde af grove krænkelser af menneskerettighederne og alvorlige brud på international humanitær folkeret og international menneskerettighedslovgivning;

H.     der henviser til, at kriminaliseringen af aggressionshandlinger også vil beskytte retten til liv for kæmpende, der ulovligt sendes i krig, og kæmpende fra den stat, der angribes, og dermed lukker et smuthul i Romstatutten og i humanitær folkeret, idet de i øjeblikket kun har til formål at beskytte civile og andre kategorier af "beskyttede personer";

I.      der henviser til, at aktiveringen af ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser vil bidrage til Romstatuttens universelle karakter, eftersom en række stater kan være interesserede i at ratificere den fuldendte Romstatut, herunder Kampala-ændringerne, der også fremmer deres nationale politiske mål om at hindre ulovlig magtanvendelse over for dem;

 

1.      opfordrer EU til aktivt at vedtage en fælles holdning til aggressionsforbrydelser og Kampala-ændringerne;

 

2.      opfordrer indtrængende EU til at tage føringen med hensyn til at fremskynde ikrafttrædelsen af Kampala-ændringerne om aggressionsforbrydelser, at støtte indsatsen undervejs for at nå dette mål og at tilskynde sine medlemsstater til først at ratificere ændringerne og derefter aktivt støtte den engangsbeslutning, som forsamlingen af deltagerstater i Romstatutten træffer, når de krævede 30 ratifikationer er opnået, om at aktivere ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser;

3.      understreger behovet for aktivt at fremme støtte af ICC, ratifikation af Romstatutten som ændret og ratifikation af begge Kampala-ændringerne i forbindelse med alle Unionens eksterne handlinger, bl.a. gennem EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUSR) og EU-delegationer på stedet, herunder også teknisk bistand til stater, der søger ratifikation og/eller gennemførelse;

4.      opfordrer EU til at give tilsagn om at bekæmpe folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelser og opfordrer til, at EU og medlemsstaterne i deres eksterne forbindelser prioriterer bekæmpelse af straffrihed for alvorlige menneskerettighedskrænkelser; roser EU's indsats for at fremme gennemførelsen og overholdelsen af standarderne for internationale humanitære folkeretlige standarder generelt og særlig ikkestatslige bevæbnede gruppers overholdelse heraf; tilskynder derfor HR/VP til at intensivere indsatsen på dette område;

5.      opfordrer EU's medlemsstater til hurtigt at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med definitionerne i Kampala-ændringerne samt andre forpligtelser under Romstatutten for at give mulighed for nationale undersøgelser og retsforfølgninger af forbrydelserne i medlemsstaterne og til at samarbejde med retten.

6.      pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder.

 

[1] EUT C 161E af 31.5.2011, s. 78
[2] EUT C 153E af 31.5.2013, s. 115.
[3] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0126