Mødedokument
15.7.2014 B8‑0068/2014
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om aggressionsforbrydelser
( 2014/2724(RSP) )
Helmut Scholz, Miloslav Ransdorf, Dimitrios Papadimoulis, Marie‑Christine Vergiat
for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om aggressionsforbrydelser
( 2014/2724(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til De Forenede Nationers pagt,
– der henviser til artikel 5 i Romstatutten, der medregner aggressionsforbrydelser som en af de vigtigste forbrydelser under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion,
– der henviser til Kampala-ændringerne til Romstatutten, der blev vedtaget på revisionskonferencen i Kampala, Uganda, i 2010, med særlig henvisning til resolution RC/Res. 6 vedrørende aggressionsforbrydelser,
– der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP og til dens henvisning til Kampala-ændringerne,
– der henviser til den reviderede handlingsplan, der blev vedtaget den 12. juli 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/168/FUSP,
– der henviser til sin beslutning af 19. maj 2010 om konferencen i Kampala, Uganda, til revision af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol[1],
– der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder[2],
– der henviser til sin beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's politik på området, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi[3],
– der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's politik på området, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi[4],
– der henviser til resolutionen fra Det Latinamerikanske Parlaments Generalforsamling af 19. og 20. oktober 2013 om fremme af Den Internationale Straffedomstol og ratifikation af Kampala-ændringerne (AO/2013/07XXIX),
– der henviser til resolutionen fra forsamlingen af deltagerstater i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol af 27. november 2013 om styrkelse af Den Internationale Straffedomstol og forsamlingen af deltagerstater, der indeholder en opfordring til fremtidige deltagerstager til at ratificere statutten som ændret, en opfordring til alle deltagerstater til at overveje at ratificere ændringerne og en anerkendelse af en række deltagerstaters nylige ratifikation af ændringerne (ICC-ASP/12/Res.8),
– der henviser til ratifikationen og gennemførelsen af Kampala-ændringerne til Romstatutten af ICC's håndbog, der er produceret af Fyrstendømmet Liechtensteins permanente mission til FN, det globale institut for forebyggelse af aggression og Liechtensteins institut for selvbestemmelse på Princeton-University,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at mindst 30 deltagerstaters ratifikation af de i Kampala foretagne ændringer af Romstatutten om aggressionsforbrydelser og en beslutning, der skal træffes efter den 1. januar 2017 af et flertal på to tredjedele af deltagerstaterne, vil give mulighed for at etablere et permanent system af internationalt strafferetligt ansvar for aggressionsforbrydelser;
B. der henviser til, at staternes ratifikation af begge Kampala-ændringer og aktiveringen af ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser vil bidrage til at bringe straffriheden for gerningsmændene bag denne type forbrydelser til ophør;
C. der henviser til, at ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser vil bidrage til retsstatsprincippet på internationalt niveau og til international fred og sikkerhed ved at udgøre en hindring for ulovlig magtanvendelse og derved proaktivt bidrage til forebyggelsen af sådanne forbrydelser og konsolidering af varig fred;
D. der henviser til, at ratifikationen af Kampala-ændringerne og aktiveringen af ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser vil bidrage til at beskytte menneskerettighederne ved at kriminalisere aggressionshandlinger, der altid indleder en årsagskæde af grove krænkelser af menneskerettighederne og alvorlige brud på international humanitær folkeret;
E. der henviser til, at Kampala-ændringerne er fuldt forenelige med FN's pagt, idet de kun kriminaliserer de alvorligste former for ulovlig magtanvendelse, dvs. dem, der tydeligvist krænker FN's pagt gennem deres "karakter, alvor og omfang"; der henviser til, at aktiveringen af ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser vil bidrage til Romstatuttens universelle karakter, eftersom adskillige stater kan være interesserede i at ratificere den fuldendte Romstatut, herunder Kampala-ændringerne, der også fremmer deres nationale politiske mål om at hindre ulovlig magtanvendelse over for dem;
1. tilskynder medlemsstaterne til først at ratificere ændringerne og derefter til positivt at støtte den engangsbeslutning, som forsamlingen af deltagerstater i Romstatutten træffer, når de krævede 30 ratifikationer er opnået, med henblik på at aktivere ICC's jurisdiktion over aggressionsforbrydelser;
2. opfordrer EU's medlemsstater til hurtigt at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med definitionerne i Kampala-ændringerne samt andre forpligtelser under Romstatutten for at give mulighed for nationale undersøgelser og retsforfølgninger af forbrydelserne i medlemsstaterne og for at samarbejde med retten;
3. opfordrer EU til at give tilsagn om at bekæmpe folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelser og opfordrer til, at EU og medlemsstaterne i deres eksterne handlinger prioriterer bekæmpelse af straffrihed for alvorlige menneskerettighedskrænkelser;
4. understreger vigtigheden af universalprincippet i Romstatutten og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til aktivt at fremme tiltrædelse til og ratifikation af statutten som ændret og ratifikationen af begge Kampala-ændringer; fastholder, at ratifikation og gennemførelse af Romstatutten bør være et vigtigt mål for EU i dens forbindelser med andre partnere, navnlig USA, Kina, Rusland og Israel;
5. anmoder EU og dens medlemsstater om at forny deres engagement og aktivitet – herunder finansielt – i ICC i fremtiden;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.