Mødedokument
16.9.2014 B8‑0132/2014
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Libyen
( 2014/2844(RSP) )
Charles Tannock, Anna Elżbieta Fotyga, Geoffrey Van Orden, Ruža Tomašić
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen
( 2014/2844(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Libyen,
– der henviser til det libyske parlamentsvalg i juni 2014,
– der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2174, hvori der opfordres til en øjeblikkelig våbenhvile i Libyen, inklusiv politisk dialog og overførsel af våben,
– der henviser til konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 30. august 2014,
– der henviser til møde mellem Den Arabiske Ligas, Den Europæiske Unions, Frankrigs, Tysklands, Italiens, Maltas, Spaniens, Det Forenede Kongeriges og De Forenede Staters særlige udsendinge for Libyen og De Forenede Nationer den 24. juli om en drøftelse af den seneste udvikling i Libyen,
– der henviser til konklusionerne fra det 3. ministermødet mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Liga i Athen den 11. juni 2014,
– der henviser til kommentarerne fra den særlige repræsentant for generalsekretæren og leder af FN's Støttemission i Libyen (UNSMIL) Bernardino Leon senest af 11. september 2014,
– der henviser til De Forenede Nationers rapport af 4. september 2014, hvori der beskriver alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Tripoli og Benghazi,
– der henviser til samarbejdsprioriteterne for de sydlige nabolande i de kommende år, som fastlagt i det europæiske naboskabsinstrument (ENI), idet det vedrører Libyen,
– der henviser til sin henstilling til Rådet af 20. januar 2011 vedrørende forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen,
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om migrationsstrømmene i Middelhavsområdet[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at oberst Muammar Gaddafis 42 år lange autokratiske styre i 2011 blev bragt til ophør efter en seks måneders periode med oprør og borgerkrig; der henviser til, at den største oppositionsgruppe, Det Nationale Overgangsråd, i oktober samme år erklærede landet officielt "befriet" og lovede at gøre Libyen til en pluralistisk, demokratisk stat, men at Det Nationale Overgangsråd i august 2012 overdragede magten til Libyens nyvalgte parlament, Nationalkongressen,
B. der henviser til, at det libyske folks forhåbninger, affødt af revolutionen i 2011, er blevet erstattet af et magttomrum, vold og politisk ustabilitet; der henviser til, at dette har ført til, at talrige militser styrer deres eget område, mens skiftende regeringer i Tripoli kæmper for at udøve deres myndighed; der henviser til, at Libyens politiske ledelse ikke har formået at bringe mange af de militsgrupper, der væltede Muammar Gaddafi i 2011-opstanden under kontrol,
C. der henviser til, at parlamentsvalget i juni 2014 indtil videre ikke har formået at stabilisere situationen i Libyen, forene de underliggende splittelser mellem de politiske og væbnede grupper eller få landet ind på en mere fredelig, inklusiv og demokratiske vej,
D. der henviser til, at den libyske hovedstad Tripoli oplevede seks på hinanden følgende uger med vold fra midten af juli 2014 midt i kampene mellem rivaliserende fraktioner, og at rivalisering og vold mellem andre militser er forekommet i andre større og mindre byer i hele Libyen,
E. der henviser til, at højtstående embedsmænd og det valgte parlament i august blev tvunget til at flytte fra Tripoli til den østlige by Tobruk af sikkerhedsmæssige årsager, og at militser den 1. september 2014 rapporteres at have indtaget de fleste af de libyske ministerier i Tripoli,
F. der henviser til, at Qatar og De Forenede Arabiske Emirater nu bakker op om rivaliserende parter i Libyens eskalerende indenlandske uroligheder,
G. der henviser til, at civile tab, herunder kvinder, børn og udenlandske statsborgere, er blevet fanget i kampene, og at de, der begår voldshandlinger, synes at ignorere de sandsynlige konsekvenser af deres handlinger for uskyldige civile,
H. der henviser til, at de seneste kampe har ført til en generel forringelse af levevilkårene i Libyen med mangel på mad, brændstof, vand og elektricitet; der henviser til, at udenlandsk sundhedspersonales afrejse og mangel på medicinske forsyninger har gjort de civiles vanskelige situation mere kritisk,
I. der henviser til, at de seneste kampe gør truslen om en spredning af terrorgrupper mere sandsynlige; der henviser til, at dette kan forværre en allerede ustabil situation i regionen som helhed, hvis ikke det kontrolleres,
J. der henviser til, at en række udenlandske statsborgere siden december 2013 er blevet dræbt eller bortført, da sikkerhedssituationen er blevet forværret; der henviser til, at en række EU-medlemsstaters regeringer i august 2014 tilsluttede sig De Forenede Stater i på det kraftigste at fordømme den fortsatte vold i Libyen,
K. der henviser til, at snesevis af civile angiveligt er blevet bortført i Tripoli og Benghazi, alene på grund af deres faktiske eller formodede stamme-, familie- eller religiøse tilhørsforhold,
L. der henviser til, at den italienske flåde indtil videre i 2014 har reddet 60 000 migranter i både på vej mod Europa fra Nordafrika; og at disse skibe menes hovedsagelig at være kommet fra Libyen, der henviser til, at næsten 2 000 potentielle migranter ifølge De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge er druknet, herunder senest mere end 200 personer, der omkom, da deres båd sank nær Tajoura, øst for Tripoli, mens yderligere 500 migranter frygtes døde, efter at deres båd efter sigende blev vædret af et andet fartøj i nærheden af Malta,
M. der henviser til, at parlamentarikere i Libyen den 13. august 2014 vedtog en resolution, hvori de opfordrede De Forenede Nationer til at gribe ind for at beskytte civile midt i de fortsatte kampe i landet; der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 27. august 2014 vedtog en resolution, hvori der opfordres til en øjeblikkelig våbenhvile i Libyen og til sanktioner mod dem, der er involveret i den kraftige bølge af vold mellem rivaliserende militser,
N. der henviser til, at der er et presserende behov for at genskabe troværdigheden af den politiske proces i Libyen; der henviser til, at udbredt skepsis blandt almindelige libyere har ført til en udhuling af troværdigheden af og en lav deltagelse i de seneste valg; der henviser til, at truslen mod den demokratiske proces, som blev indledt, efter at oberst Gaddafi blev væltet, er stigende som følge af den seneste vold,
O. der henviser til, at mindst 100 000 libyere skønnes at være blevet internt fordrevet af kampene, herunder indbyggere fra Tawarga, der allerede havde været i deres flygtningelejre siden 2011, mens yderligere 150 000 mennesker, herunder mange vandrende arbejdstagere, har forladt landet,
P. der henviser til, at Den Europæiske Union har givet mere end 80,5 mio. EUR i humanitær bistand til at opfylde basale behov, behandle de sårede, hjælpe flygtninge og forhindre krænkelser af menneskerettighederne i Libyen siden 2011,
1. mener, at det libyske folk står ved en korsvej, og at det med international støtte og national forsoning kan blive hjulpet i retning af et inklusivt og konstruktivt politisk engagement baseret på fælles ambitioner og principper, og mod en afslutning på volden;
2. frygter, at Libyen uden en sådan ånd af national enhed står over for en længere periode med kaos, politisk og social opsplitning, vold og økonomisk stagnation; frygter, at den seneste tids vold kan være en forløber for en egentlig borgerkrig i Libyen;
3. udtrykker bekymring over, at der synes at være lidt eller ingen international mægling på højt niveau, det sigter på at løse krisen, enten fra vestlige magter eller fra regionale organer såsom Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union;
4. appellerer indtrængende til alle parter i konflikten om at indstille alle væbnede fjendtligheder og engagere sig i en inklusiv politisk dialog med det mål at opbygge en stat baseret på respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipperne;
5. advarer mod de alvorlige følger for Libyen af de fortsatte kampe, den politiske polarisering og sekterisme på et tidspunkt, hvor alle enkeltpersoner, samfund og grupper skal arbejde sammen af hensyn til den nationale enhed, den demokratiske fornyelse og det libyske folks sikkerhed;
6. fordømmer de seneste kampe i områder som Tripoli og Benghazi, herunder den vilkårlige beskydning af boliger og offentlige faciliteter; fordømmer desuden brugen af luftfartøjer i sådanne militære operationer;
7. udtrykker alvorlig bekymring over rapporter om krigsfly fra De Forenede Arabiske Emirater, der udfører luftangreb mod mål i Tripoli, og advarer om, at sådanne handlinger signalerer en dramatisk optrapning af den seneste vold, som truer med at trække andre regionale aktører ind i kampene; udtrykker bekymring over, at Qatar har støttet islamistiske militser, herunder dem, der er repræsenteret i det alternative, uofficielle parlament i Tripoli;
8. opfordrer den midlertidige libyske regering og Repræsentanternes Hus til at danne en inklusiv regering med henblik på at stoppe volden og beskytte det libyske folks rettigheder og sikkerhed; afviser et alternativt parlament, der tilsyneladende skulle være etableret i Tripoli, som illegitimt;
9. opfordrer forfatningsforsamlingen til som en hastesag at afslutte sit arbejde med at udarbejde en forfatning for Libyen, som vil nyde så stor opbakning blandt borgerne som muligt; anfører endvidere, at en sådan forfatning skal føre til en bæredygtig, demokratisk fremtid for Libyen, bygget op omkring retsstatsprincipperne og menneskerettighederne, og skal bidrage til langsigtet politisk stabilitet i landet;
10. udtrykker dyb bekymring over den vanskelige situation for de flygtninge, der flygter til Europa fra de libyske kyster i usikre både; beklager dybt de hundredevis, der er døde på vejen, og frygter, at mange flere kan dø på sådanne fremtidige overfarter;
11. anmoder EU om fortsat at tilbyde humanitær, finansiel og politisk bistand i kriseområder i Nordafrika og Mellemøsten med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til migration og humanitært pres;
12. anerkender betydningen af libysk stabilitet for hele regionen og for Den Europæiske Union, herunder i kraft af landets rolle som rute for strømme af indvandrere til EU;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og det libyske Repræsentanternes Råd.