Europa-Parlamentet,

–       der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2174 af 27. august 2014 om Libyen (S/RES/2174 (2014)),

–       der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1970 af 26. februar 2011 om fred og sikkerhed i Afrika (S/RES/1970 (2011)),

–       der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1973 af 17. marts 2011 om Libyen (S/RES/1973 (2011)),

–       der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2009 af 16. september 2011 om Libyen (S/RES/2009 (2011)), 2017 af 31. oktober 2011 om Libyen (S/RES/2017 (2011)), 2022 af 2. december 2011 om Libyen (S/RES/2022 (2011)) og 2040 af 12. marts 2012 om Libyen (S/RES/2040 (2012)),

–       der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. juni 2014 og 15. august 2014,

–       der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om situationen i Libyen

EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 114.

–       der henviser til fælles erklæring af 26. juli 2014 fra Den Arabiske Ligas, Den Europæiske Unions, Frankrigs, Tysklands, Italiens, Maltas, Spaniens, Det Forenede Kongeriges og De Forenede Staters særlige udsendinge for Libyen,

–       der henviser til Kommissionens notat 14/0228 af 27. marts 2014 om pakken vedrørende den europæiske naboskabspolitik for Libyen,

–       der henviser til den fælles rapport fra FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) og FN's kontor for menneskerettigheder (OHCHR) af 4. september 2014 om menneskerettighedssituationen i Libyen,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at NATO's indgriben, herunder udsendelse til Libyen af Det Forenede Kongeriges elitesoldater "Special Air Service" (SAS) i 2011 har medført tab af uskyldige civiles liv, en humanitær krise og omfattende ødelæggelse, hvilket har ført til en fuldstændig destabilisering af den libyske stat og en borgerkrig, der stadig fortsætter; der henviser til, at Libyen måske snart erklæres en sammenbrudsstat;

B.     der henviser til, at de væbnede kampe mellem de libyske politiske fraktioner, som har fortsat næsten uden afbrydelse siden juli 2014 Tripoli, Benghazi og andre dele af landet, fører til en yderligere forværring af levevilkårene, fordrevne og et stigende dødstal, herunder blandt børn;

C.     der henviser til, at enheden i den libyske stat er på spil, og at der er en reel risiko for opdeling i mindst tre regioner (Fezzan, Cyrenaika og Tripolitania), hvis ikke der indledes en kompromisløsning samt en forsoningsproces;

D.     der henviser til, at den tidligere libyske general Khalifa Haftar i maj 2014 lancerede den såkaldte "Operation Dignity" for at bekæmpe Benghazis revolutionære Shura-råd (SCBR), en alliance, der omfatter Ansar al-Sharia, Libyen Shield-enheder og andre væbnede grupper;

E.     der henviser til, at Tripolis internationale lufthavn i august 2014 blev indtaget af militser fra Misrata (Fajr Libya) og Benghazi (Ansar al-Sharia), som tidligere blev finansieret og udstyret med våben til at bekæmpe Muammar Gaddafi af vestlige lande og Golfstaterne;

F.     der henviser til, at de våben, der blev leveret til oprørerne, i mellemtiden har bredt sig på tværs af hele Nordafrika og er blevet brugt i konflikter og til destabilisering af lande som Den Centralafrikanske Republik, Mali og Syrien og er også dukket op i Algeriet;

G.     der henviser til, at USA muligvis overvejer en ny intervention i Libyen; der henviser til, at flere natlige angreb af uidentificerede fly har været rettet mod Libysk Daggrys styrker i Tripoli; der henviser til, at De Forenede Arabiske Emirater og Egypten er blevet beskyldt for at lede disse angreb; der henviser til, at Libyen har udvist den sudanesiske militærattaché efter at have beskyldt Sudan for at flyve våben til oprørerne; der henviser til, at Libyens vestlige naboer, Algeriet og Tunesien, forstærker deres grænser; der henviser til, at våben fortsat flyder ind i Libyen;

H.     der henviser til, at Libyen stadig er omfattet af den internationale våbenembargo fra 2011; der henviser til, at FN-embedsmænd den 15. september 2014 skulle rapportere om enhver overtrædelse;

I.      der henviser til, at militsstyrkerne i Darnah og Sirte allerede har udtrykt deres solidaritet med IS i Syrien;

J.      der henviser til, at der blev afholdt valg i Libyen den 7. juli 2012 og den 24. juni 2014; der henviser til, at landet i øjeblikket har to rivaliserende parlamenter, nemlig Repræsentanternes Hus, der var resultatet af valget i 2014, men som blev flyttet til Tobruk, efter at militsstyrkerne overtog kontrollen med landets to største byer, og den tidligere Nationalkongres, som støttes af islamistisk allierede militser og er baseret i Tripoli;

K.     der henviser til, at nogle NATO-medlemmer i 2011 ydede betydelig støtte til en part i borgerkrigen i Libyen – hvilket udgør et brud på folkeretten – idet de hævdede, at flyveforbudszonen og levering af våben til (såkaldte) oprørere ville være i overensstemmelse med konceptet om beskyttelsesansvar;

L.     der henviser til, at FN's støttemission i Libyen (UNSMIL), som blev etableret i 2011 i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2009, i juli 2014 trak sit personale tilbage fra Libyen på grund af lukningen af ​​Tripolis internationale lufthavn, og fordi det var umuligt ​​at sørge for UNSMIL's sikkerhed; der henviser til, at tusindvis af libyere, internationale diplomater, alle EU-ansatte og aktivister siden har flygtet til Tunesien;

M.    der henviser til, at UNSMIL endvidere skønner, at mindst 100 000 libyere er blevet internt fordrevet af kampene, herunder indbyggere fra Tawarga, der allerede havde været i deres flygtningelejre siden 2011, mens yderligere 150 000 mennesker, herunder mange vandrende arbejdstagere, har forladt landet for at søge tilflugt i udlandet;

N.     der henviser til, at NATO-medlemmer og allierede (nemlig USA, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater), og bl.a. det canadiske selskab Aeryon Labs Inc.

Det canadiske selskab Aeryon Labs Inc. leverede Aeron Scout-droner til Libyen, som blev brugt til at hjælpe de libyske oprørere på vej til Tripoli. Oplæringen i at flyve dronen blev leveret af det private vagtselskab Zariba Security Corporation. Se  http://www.aeryon.com/news/pressreleases/271-libyanrebels.html

O.     der henviser til, at EU i maj 2013 oprettede EU-grænsemissionen (EUBAM) i Libyen med henblik på at yde militær støtte til de libyske myndigheder i forbindelse med beskyttelse og kontrol af grænserne; der henviser til, at denne missions prioritet er at forhindre strømmen af flygtninge og migration til Europa, og at placere oliefelter og -anlæg under statskontrol; der henviser til, at med en udgift på 30 mio. EUR er EUBAM i Libyen den dyreste mission, EU nogensinde har oprettet; der henviser til, at halvdelen af ​​budgettet bliver brugt på private sikkerhedsfirmaer;

P.     der henviser til, at Libyen har de tiendestørste påviste oliereserver i verden og de ​​største reserver i Afrika; der henviser til, at 80 % af dets BNP afhænger af oliesektoren; der henviser til, at olieproduktionen var på 1,6 millioner tønder om dagen, før NATO greb ind, og at dette tal derefter faldt til mindre end 200 000 tønder om dagen, og at det for nylig er steget til 725 000, og at eksporten er genoptaget trods kaos i landet;

Q.     der henviser til, at den amerikanske Africa Command (AFRICOM) har udskudt træningen af 5 000 til 8 000 libyske tropper på grund af eskalerende sammenstød mellem militser;

R.     der henviser til, at det Tobruk-baserede parlament den 14. september 2014 afskedigede formanden for centralbanken, efter at han havde forsøgt at forhindre, at midler, der var blevet afsat til de nye lovgivere, forlod banken;

S.     der henviser til, at en båd fyldt med op mod 250 migranter på vej til Europa er sunket ud for Libyens kyst, og at mange ombordværende er døde, idet kun 36 blev reddet i live; der henviser til, at mere end 100 afrikanere døde i en lignende ulykke i august;

1.      gentager sin fordømmelse af det militære indgreb i Libyen – ledet af Frankrig, Det Forenede Kongerige, USA og Canada inden for rammerne af NATO – som har ført til den nuværende situation;

2.      er på det kraftigste imod enhver yderligere ekstern militær intervention i landet; understreger ikke desto mindre, at det er nødvendigt for alle parter at deltage i en fredelig politisk dialog; opfordrer alle parter til at blive enige om en øjeblikkelig våbenhvile og til at indstille kamphandlingerne som en betingelse for at deltage i en inklusiv libyskledet politisk dialog med henblik på at indlede forsoning og hjælpe med at genoprette stabiliteten i landet;

3.      er dybt bekymret over den aktuelle økonomiske og politiske opdeling af landet, hvilket forværrer den skrøbelige situation for befolkningen; bekræfter sin forpligtelse til Libyens suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet; gentager sin støtte til alle folkeslags umistelige ret til at få adgang til og kontrol over deres eget lands ressourcer;

4.      beklager dybt den tiltagende vold i Libyen; fordømmer brugen af ​​vold, der har medført, at et stort antal civile er blevet såret og dræbt samt fordrevet; opfordrer til, at de ansvarlige for krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne eller overtrædelser af den humanitære folkeret holdes ansvarlige for deres handlinger;

5.      opfordrer landene i regionen, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union til at støtte en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne og konstruktivt engagement for at nå frem til en løsning; støtter i denne forbindelse initiativer som dem, Algeriet har forelagt i samarbejde med Libyens naboer om at lancere en national dialog mellem de stridende parter;

6.      opfordrer til ophør af al våbeneksport og alle våbenleverancer til Libyen og regionen, ophør af våbeneksport til Golfstaterne, og til at Golfstaterne – og indirekte de vestlige lande – ophører med at finansiere samtlige militser, hvilket navnlig betyder at ophøre med at købe olie fra oliefelter, der drives af militser; opfordrer til en undersøgelse af overtrædelserne af våbenembargoen i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970;

7.      minder om, at Den Europæiske Union, mange af dens medlemsstater og USA, som i årtier støttede Gaddafi, og senere NATO's militære indgriben i Libyen bærer et særligt ansvar for den nuværende situation i Libyen;

8.      udtrykker dyb bekymring over den humanitære krise i Libyen, der har tvunget tusindvis af flygtninge til at flygte ud af landet; opfordrer Rådet, Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til at stille alle de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for at hjælpe flygtningene; understreger behovet for at yde passende humanitær bistand til de fordrevne;

9.      opfordrer EU til omgående at standse sin politik over for flygtninge fra Nordafrika; gentager sin holdning imod Frontex og mener, at i overensstemmelse med princippet om non-refoulement, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, må dens drift ikke medføre, at personer sendes tilbage til Libyen eller ethvert andet land, hvor deres liv er i fare;

10.    opfordrer EU til at nedlægge EUBAM-missionen i Libyen, da den yderligere militariserer den libyske grænse og fører til flygtninges død; mener, at EU kun skal sende humanitær og civil bistand til Libyen;

11.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råds formand, Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formændene for medlemsstaternes parlamenter, EUBAM og UNSMIL samt til Libyens regering og Repræsentanternes Hus.