Mødedokument
5.11.2014 B8‑0213/2014
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om den humanitære situation i Sydsudan
( 2014/2922(RSP) )
Judith Sargentini, Heidi Hautala, Jordi Sebastià, Maria Heubuch, Bodil Ceballos, Igor Šoltes, Bart Staes, Davor Škrlec
for Verts/ALE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om den humanitære situation i Sydsudan
( 2014/2922(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den samlede sudanesiske fredsaftale fra 2005,
– der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra 1981,
– der henviser til køreplanen for Sudan og Sydsudan som fastlagt i Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråds kommuniké af 24. april 2012,
– der henviser til Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission om Sydsudan, som er ved at undersøge de menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted, siden konflikten brød ud den 15. december 2013,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydsudan, navnlig beslutningen af 10. december 2013 om det internationale samfunds indsats på området for udvikling og statsopbygning i Sydsudan[1] og af 16.januar 2014 om situationen i Sydsudan[2],
– der henviser til redegørelserne af 23. januar 2014 og 10. maj 2014 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om situationen i Sydsudan,
– der henviser til erklæringen af 28. august 2014 fra den højtstående repræsentants talsmand om situationen i Sydsudan,
– der henviser til erklæringen fra Rådet for Den Europæiske Union af 10. juli 2014 om Sydsudan,
– der henviser til Rådets konklusioner af 20. januar 2014 og 17. marts 2014 om Sydsudan,
– der henviser til erklæringen af 25. september 2014 fra EU's kommissær med ansvar for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva,
– der henviser til den erklæring, som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fremsatte den 30. oktober 2014,
– der henviser til erklæringen fra Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) af 20. oktober 2014,
– der henviser til den reviderede Cotonouaftale,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at kampene begyndte den 15. december 2013, da der opstod sammenstød i forbindelse med, at Salva Kiir, landets præsident og medlem af den etniske Dinka-gruppe, anklagede sin afsatte vicepræsident, Riek Machar, en etnisk nuer, for at have planlagt et statskup mod ham, hvilket Riek Machar nægtede;
B. der henviser til, at den politiske stabilitet i Sydsudan, længe før kampene begyndte i december 2013, var truet af den uløste og langvarige rivalisering mellem præsident Kiir og tidligere næstformand Machar, som går tilbage til splittelsen i 1991 i Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse (SPLM) mellem Garangs tilhængere; der henviser til, at politisk rivalisering mellem de to mænd om landets ledelse, styring og retning er blevet næret af begge siders brug af etnisk identitet som et instrument;
C. der henviser til, at parterne i konflikten i Sydsudan indledte forhandlinger den 7. januar 2014 i Addis Abeba under Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings (IGAD’s) auspicier; der henviser til, at der kun er sket beskedne fremskridt i fredsforhandlingerne trods mere og mere frustrerede opfordringer fra det internationale samfund til kompromis;
D. der henviser til, at der den 23. januar 2014 blev undertegnet en aftale om våbenhvile, som blev bekræftet den 9. maj 2014, men at den fortsat brydes;
E. der henviser til, at der gentagne gange er udløst vold mellem stammefolksmilitser i Sydsudan, siden landet erklærede sin uafhængighed fra Sudan i 2011; der henviser til, at volden har ført til, at tusindvis af civile er døde, og at den humanitære situation er blevet yderligere forværret;
F. der henviser til, at FN har erklæret krisen i Sydsudan for at være en nødsituation på niveau tre, hvilket er det højeste niveau for humanitære kriser;
G. der henviser til, at ca. 1,9 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem i Sydsudan, herunder 469.000, som har søgt tilflugt i nabolandene; der henviser til, at landet samtidig er vært for omkring en kvart million flygtninge, primært fra Sudan; der henviser til, at det er sandsynligt, at yderligere fordrivelser vil finde sted i Sydsudan, som usikkerheden fortsætter;
H. der henviser til, at Sydsudan fortsat står over for en fødevaresikkerhedskrise, selv om humanitær bistand har bidraget til at undgå hungersnød for de mest sårbare; der henviser til, at 1,5 millioner mennesker forventes fortsat at blive berørt af fødevareusikkerhed i et omfang, der svarer til en krise- og nødsituation; der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for fødevareusikkerhed, idet 57 % af husstandene i de beskyttede områder har kvindelige forsørgere;
I. der henviser til, at EU, medlemsstaterne og Kommissionen har ydet bistand for en værdi af over 254 mio. EUR i 2014; der henviser til, at kapaciteten og finansieringen af humanitære operationer i Sudan langtfra dækker det overvældende behov;
J. der henviser til, at konflikten er præget af grusomheder begået af begge sider; der henviser til, at den største frygt er, at kampene mellem præsident Kiirs styrker og oprørere, der støtter Riek Machar, vil blive genoptaget, når regntiden slutter ved udgangen af denne måned; der henviser til, at førende hjælpeorganisationer, herunder Oxfam, CARE og Cafod, har advaret om, at dele af Sydsudan risikerer hungersnød i begyndelsen af 2015, hvis kampene genoptages;
K. der henviser til, at vedtagelsen af et såkaldt "NGO-lovforslag" med det formål at begrænse det område, hvor NGO'er og civilsamfundet kan arbejde i Sydsudan, er blevet udsat til december; der henviser til, at "NGO-lovforslaget", såfremt det gennemføres, risikerer at få store konsekvenser for hjælpeaktioner på dette kritiske tidspunkt, hvor det internationale samfund forsøger at forhindre hungersnød;
L. der henviser til, at de aktive fjendtligheder og usikkerheden i flere stater, især Unity og Upper Nile, har fortsat med at forstyrre humanitære indsatsaktiviteter og begrænse nødhjælpsarbejderes adgang via veje eller med fly;
M. der henviser til, at Sydsudans økonomi, hvis der ses bort fra donorbistand og humanitær bistand, er næsten helt afhængig af oliesektoren;
N. der henviser til, at hovedparten af befolkningen lever i udbredt fattigdom på trods af, at landet er rigt på olie- og naturressourcer, hvor olieeksporten tegner sig for mere end 70 % af BNP og omkring 90 % af statens indtægter;
O. der henviser til, at indtægterne fra olieindustrien har givet næring til voldelige konflikter; der henviser til, at et reformeret Sudan har potentiale til at vende sin ressourcerigdom fra det, der indtil nu har været en "ressourceforbandelse" til en velsignelse, der kan bringe velstand til landet;
P. der henviser til, at der bør findes en demokratisk politisk løsning på den aktuelle konflikt for at bane vejen for demokratisk vedtagne institutioner med henblik på at opbygge en bæredygtig stat;
1. fordømmer kraftigt de grusomheder, der begås af begge sider af konflikten; fordømmer i særdeleshed og i de stærkest mulige vendinger de udbredte drab på civile, ofte baseret på deres etniske oprindelse, masseødelæggelse og plyndring af civil ejendom og drab på nødhjælpsarbejdere; fordømmer også de grove menneskerettighedskrænkelser, såsom tortur og seksuel vold, der begås af officerer i hæren, også mod børn – hvoraf nogle er døde som følge af disse forfærdelige handlinger – udenretslige henrettelser og vilkårlige tilbageholdelser med tilknyttet mishandling i mange tilfælde, som fortsætter uden nogen form for straf; er også dybt bekymret over de tiltagende restriktioner af ytringsfriheden, medierne og civilsamfundet;
2. understreger, at den eneste holdbare løsning på denne krise er en fredelig løsning af uenighederne imellem konfliktens parter og at sætte landets interesser og dets folk først; opfordrer begge parter i konflikten til at indstille fjendtlighederne og indgå seriøst i fredsforhandlinger for at begrænse omfanget af den humanitære katastrofe; opfordrer indtrængende begge parter til navnlig at tillade uhindret humanitær adgang og sikre civilsamfundets deltagelse i fredsprocessen;
3. er bekymret over den etniske dimension af konflikten; bemærker med dyb bekymring, at omkring 1,4 millioner mennesker stadig er fordrevet fra deres hjem efter måneders kampe, der har kostet mindst 10 000 mennesker livet og ført til en genopblussen i etniske drab; bemærker også, at omkring 100 000 mennesker stadig søger tilflugt i FN-lejre over hele landet, og er bange for at vende hjem, selv når kampene er standset;
4. tilskynder Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission om Sydsudan, som har fået til opgave at efterforske de krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der er begået under konflikten, og fremsætte henstillinger vedrørende bilæggelse af strid, forsoning, ansvarlighed og institutionelle reformer, til at fortsætte sine undersøgelser af menneskerettighedskrænkelserne; opfordrer indtrængende medlemmerne til at sikre, som en forudsætning for en ægte og bæredygtig forsoningsproces, at gerningsmændene bag menneskerettighedskrænkelserne bliver retsforfulgt med henblik på at ophæve straffriheden;
5. beklager, at parterne – til trods for de fortsatte bestræbelser fra Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) på at mægle en politisk løsning på konflikten i Sydsudan med henblik på at etablere en overgangmæssig national samlingsregering – hidtil har gjort meget begrænsede fremskridt: bemærker, at parterne er fortsat med at deltage i sporadiske kampe med alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen, samtidig med at de forværrer den humanitære krise og krænker aftalen om indstilling af fjendtlighederne;
6. opfordrer ikke desto mindre EU til fortsat at bistå IGAD i dens bestræbelser på at mægle mellem begge konfliktens parter med både materielle og finansielle ressourcer og bidrage med personale til overvågning af våbenhvilen og til kontrolmekanismen;
7. opfordrer alle Sydsudans nabolande og regionale kræfter til at arbejde tæt sammen for at forbedre sikkerhedssituationen i landet og regionen samt finde en fredelig og varig politisk løsning på den nuværende krise;
8. gentager, at de langsigtede udsigter for fredelig sameksistens og udvikling forudsætter omfattende institutionelle reformer for at give landet en styringsproces, der sikrer retsstaten; opfordrer derfor de sydsudanesiske myndigheder til at engagere sig i robuste institutionelle reformer, herunder: (i) at sikre beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, herunder blandt sårbare grupper (f.eks. kvinder og etniske minoriteter); (ii) at etablere mekanismer til en fredelig løsning af konflikten og at skabe et miljø, hvor alle dele af landets forskelligartede befolkning kan sameksistere fredeligt; og (iii) at sikre en effektiv og retfærdig forvaltning af naturressourcer og bekæmpelse af korruption;
9. fordømmer det forhold, at humanitær adgang fortsat hindres af kampe og vold fra begge sider mod hjælpearbejdere, udstyr og infrastruktur; opfordrer indtrængende regeringen til at overholde sine forpligtelser til at respektere den humanitære folkeret og menneskerettighederne og sikre beskyttelsen af civilbefolkningen;
10. opfordrer navnlig parterne til at lette strømmen af humanitær bistand til de mennesker, der har akut behov for den, og til at samarbejde med og støtte den frie bevægelighed for alle, der arbejder for humanitære organisationer;
11. opfordrer ligeledes det internationale samfund til at opfylde deres tilsagn om finansiering til Sydsudan og tilvejebringe midler for øjeblikkeligt at reagere på den forværrede humanitære situation i Sydsudan;
12. understreger, at Sydsudan har nogle af de værste sundheds- og ernæringsniveauer i verden, hvor adgang til primær sundhedspleje af høj kvalitet er problematisk på grund af underudvikling, igangværende konflikt, angreb på sundhedsfaciliteter og vanskeligheder ved at få adgang til mange områder; understreger, at dårlig sundhedspleje især påvirker de mest sårbare, hvilket fører til høj dødelighed blandt børn og kvinder;
13. beklager det forhold, at konflikten har afbrudt mange basale sociale tjenester, og at flere hundrede tusind børn ikke går i skole; er alarmeret over det forhold, at børn fortsat rammes hårdest af volden med psykologiske lidelser og manglende adgang til tjenester, herunder uddannelse; opfordrer indtrængende parterne til at standse rekrutteringen og anvendelsen af børn i væbnede styrker og andre alvorlige krænkelser over for børn;
14. understreger, at opbygningen af de relevante institutioner og juridiske rammer til at forvalte landets olierigdomme inden for dets etniske føderalisme er nøglen til en fredelig udvikling af landet; opfordrer EU til navnlig at understøtte en langsigtet udviklingsstrategi for Sydsudan, som muliggør skabelsen af et stærkt system af god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed (navnlig hvad angår gennemførelsen af Extractive Industries Transparency Initiative) og udvikling af infrastruktur, uddannelse, sundhed og sociale velfærdsprogrammer, der bruger indtægter fra olie og udviklingsbistand;
15. opfordrer indtrængende de sydsudanesiske myndigheder til at sikre, at olieindtægterne anvendes til gavn for befolkningen; opfordrer forhandlingsparterne til at medtage spørgsmålet om gennemsigtighed og offentlig indsigt i oliesektoren i fredsaftalen, på en sådan måde der gør det muligt at anvende indtægterne fra denne ressource til bæredygtig udvikling af landet og at forbedre befolkningens eksistensgrundlag;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Sydsudans regering, Sydsudans menneskerettighedskommissær, Sydsudans Nationale Lovgivende Forsamling, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og FN's generalsekretær.