Mødedokument
12.1.2015 B8‑0014/2015
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Libyen
( 2014/3018(RSP) )
Fernando Maura Barandiarán, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Ramon Tremosa i Balcells, Dita Charanzová, Javier Nart, Marietje Schaake, Ivan Jakovčić, Jozo Radoš, Beatriz Becerra Basterrechea, Petr Ježek, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Gérard Deprez, Alexander Graf Lambsdorff, Pavel Telička, Martina Dlabajová, Fredrick Federley, Marielle de Sarnez, Louis Michel
for ALDE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen
( 2014/3018(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1970 (2011), 1973 (2011) og 2174 (2014);
– der henviser til Genèvekonventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne hertil fra 1977 og parternes forpligtelse til under væbnede konflikter at overholde og sikre overholdelse af den humanitære folkeret under alle forhold,
– der henviser til Libyens ratifikation den 25. april 1981 af Den Afrikanske Unions konvention om specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika,
– der henviser til FN-konventionen om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN og den valgfri protokol hertil,
– der henviser til rapporten fra FN’s Støttemission i Libyen (UNSMIL) og FN's Menneskerettighedskontor (OHCHR) med titlen ”Overview of violations of international human rights and humanitarian law during the ongoing violence in Libya”, der blev offentliggjort den 4. september 2014 og opdateret den 23. december 2014,
– der henviser til erklæringerne om Libyen fra næstformændene i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentanter for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini og Catherine Ashton, af 26. august, 16. og 30. december 2014 og 10. januar 2015,
– der henviser til sin beslutning af 18. september 2014 om situationen i Libyen[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at libyerne i februar 2011 gik på gaden for at kræve politiske rettigheder, men blev mødt med vilkårlig undertrykkelse fra statens side, hvilket udløste ni måneders civil konflikt og afsættelsen af Gaddafiregimet;
B. der henviser til, at Libyen afholdt et demokratisk og frit parlamentsvalg i juni 2014;
C. der henviser til, at kampene mellem lokale bevæbnede grupper siden valget i juni 2014 er eskaleret og har resulteret i flere hundrede civile dødsfald, massefordrivelser og akut humanitær nød;
D. der påpeger, at menneskerettighedssituationen er i færd med at blive yderligere forværret, efterhånden som den sekteriske vold breder sig til hele landet, og civile konstant udsættes for vilkårlige granatbeskydninger, bortførelser, tortur og henrettelser samt forsætlig ødelæggelse af ejendom;
E. der henviser til, at FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, den 14. oktober 2014 erklærede, at de væbnede grupper i Libyen siden midten af maj 2014, hvor kampene mellem rivaliserende fraktioner eskalerede i og omkring Benghazi og siden bredte sig til Tripoli, i stigende omfang var begyndt at angribe menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister, bloggere og mediefolk;
F. der henviser til, at der i Benghazi, siden kampene begyndte at eskalere i midten af oktober, skal være blevet dræbt 450 personer, medens mere end 15 000 familier, eller omkring 90 000 personer, er blevet fordrevet fra byen;
G. der henviser til, at UNSMIL skønner, at mindst 400 000 libyere er blevet fordrevet internt af den seneste bølge af kampe, og at yderligere 150 000, herunder mange udenlandske migrantarbejdere, har forladt landet; der henviser til, at udenlandske bistandsarbejdere og diplomater, herunder fra EU og UNSMIL, er blevet evakueret fra Libyen; der påpeger, at massetilstrømningen af libyske flygtninge til nabolandet Tunesien sætter dette lands ressourcer og egen stabilitet under stort pres; der påpeger, at der allerede skønnes at opholde sig mere end en million libyere i Tunesien;
H. der henviser til, at hundredvis af migrantarbejdere og flygtninge, der flygtede fra volden i Libyen, skal være omkommet under deres forsøg på at krydse Middelhavet;
I. der henviser til, at elementer fra al-Qaeda i det Islamiske Maghreb rapporteres at have etableret logistiske støttepunkter i Libyens sydlige udkant; der henviser til, at en IS-milits ifølge en officiel regeringserklæring den 3. januar 2015 henrettede 14 soldater fra den libyske hær;
J. der henviser til, at den libyske højesteret den 6. november 2014 erklærede parlamentsvalget den 25. juni 2014 for ugyldigt med den begrundelse, at det udvalg, som var nedsat for at arrangere valget, havde krænket landets midlertidige forfatning;
K. der henviser til, at Repræsentanternes Hus i Tobruk og al-Thinni-regeringen anså den libyske højesterets dom for at være illegitim, fordi den var afsagt under pres fra islamistiske militser i Tripoli, og at Repræsentanternes Hus og al-Thinni-regeringen vil fortsætte med at fungere;
L. der henviser til, at FN's særlige repræsentant Bernardino León aktivt har søgt at få forhandlinger i stand mellem de stridende parter og igangsætte en national dialog for en forsoningsproces og dannelsen af en national samlingsregering; der henviser til, at anden runde af de FN-sponsorerede forhandlinger, der var berammet til den 5. januar 2015, blev udsat, men at der er bebudet nye forhandlinger, som skal findes sted i Genève i midten af januar; der henviser til, at NF/HR har understreget vigtigheden af disse forhandlinger, som kan være sidste chance for at opnå en våbenhvile og en politisk løsning;
1. opfordrer de stridende parter til øjeblikkeligt at indstille alle væbnede fjendtligheder og indgå i en bred politisk dialog;
2. tilkendegiver sin alvorlige bekymring over situation i Libyen, som risikerer at kaste landet ud i kaos og total krig samt yderligere at destabilisere regionen som helhed; gentager sin støtte til en politisk løsning på krisen som den eneste mulighed for at undgå opsplitning af Libyen;
3. udtrykker sin dybe bekymring for og fulde solidaritet med Libyens nødlidende civilbefolkning og institutioner;
4. er dybt bekymret over den voksende tilstedeværelse af al-Qaeda-tilknyttede terrorgrupper samt IS-tilknyttede militser og enkeltpersoner i Libyen og bekræfter endnu en gang behovet for i medfør af De Forenede Nationers pagt og international lovgivning, herunder de gældende internationale menneskerettigheder, den internationale lovgivning om flygtninge og den humanitære folkeret, med alle midler at bekæmpe de trusler mod international fred og sikkerhed, som forårsages af terrorhandlinger;
5. opfordrer til et mere aktivt engagement i indsatsen for at forhindre, at statslige og ikke-statslige sponsorater kommer til at styrke volds-, terror- og jihadbaserede grupper på globalt plan;
6. Støtter fuldt ud FN’s mæglingsbestræbelser under ledelse af Bernardino León, særlig repræsentant for FN’s generalsekretær, som har til formål at fremme en forhandlingsløsning, og har opfordret alle parter til at samarbejde fuldt ud med det FN-ledede initiativ; opfordrer EU til at støtte hans bestræbelser ved straks at vedtage sine egne målrettede sanktioner, herunder indefrysning af aktiver og indrejseforbud for de ledere, der er ansvarlige for væbnet vold og for at boykotte forhandlingerne i FN-regi;
7. gentager sin støtte til Repræsentanternes Hus som det organ, der er det legitime resultat af valget i juni 2014; gentager sin opfordring til det folkevalgte Repræsentanternes Hus og den officielle regering om at udføre deres opgaver på grundlag af retsstatsprincipperne og menneskerettighederne og i en inklusionens ånd, i landets bedste interesse og med henblik på at beskytte alle libyeres, herunder religiøse minoriteters, rettigheder;
8. understreger nødvendigheden af at samordne alle 28 medlemsstaters handlinger under den højtstående repræsentants overopsyn;
9. opfordrer indtrængende EU-udenrigstjenesten til i samarbejde med FN’s personale i regionen at koordinere den humanitære indsats ved den libysk-tunesiske grænse;
10. udtrykker sin stærke fordømmelse af de menneskerettighedskrænkelser, som er en følge af de væbnede gruppers igangværende kampe og tilskyndelse til vold; bemærker, at kampene i de seneste måneder har resulteret i flere hundrede civile dødsfald, massefordrivelser og akut humanitær nød;
11. minder om, at forsætlige angreb på personale, der er involveret i humanitært eller fredsbevarende arbejde, i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt kan betegnes som krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;
12. minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 2174 (2014), der blev vedtaget den 27. august 2014 og udvidede de eksisterende sanktioner mod Libyen til at omfatte strafansvar for personer, der deltager i eller støtter handlinger, der truer Libyens fred, stabilitet eller sikkerhed eller hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgang;
13. opfordrer alle stater, navnlig Libyens nabostater, til at øge kontrollen ved deres grænser, herunder ved sø- og lufthavne, og til at opretholde omhyggelige kontroller af al godstransport til og fra Libyen;
14. opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for den ulovlige handel med olie, der stammer fra militskontrollerede områder og den ikke-anerkendte libyske regering og tilvejebringer væsentlige indtægter, der kan bruges til at fortsætte destabiliseringen af landet;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Libyens regering og Nationalkongressen, FN ' s generalsekretær, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.