Mødedokument

 

12.1.2015                                                                                                                B8‑0030/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

forretningsordenens artikel 123, stk. 2

om situationen i Libyen

( 2014/3018(RSP) )

Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ruža Tomašić, Valdemar Tomaševski, Ryszard Czarnecki

for ECR-Gruppen

 

B8‑0030/2015

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen

( 2014/3018(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Libyen, navnlig beslutningen af 18. september 2014[1],

–       der henviser til den fælles erklæring af 11. januar 2015 om Libyen fra den franske, tyske, italienske, spanske, britiske og amerikanske regering;

–       der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2174, hvori der opfordres til en øjeblikkelig våbenhvile i Libyen, inklusiv politisk dialog, og kontrol med våbenoverførsler,

–       der henviser til erklæringerne om Libyen fra den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen, herunder erklæringen af 10. januar 2015,

–       der henviser til erklæring af 15. december 2014 fra FN’s støttemission i Libyen (UNSMIL) om den voldsomme militære eskalering i Libyen,

–       der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 20. oktober 2014,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at Libyen siden oberst Muammar Gaddafis fald i 2011 har været plaget af ustabilitet og interne stridigheder;

B.     der henviser til, at rivaliserende militser nu kontrollerer det meste af landet, herunder de to største byer, Tripoli og Benghazi; der henviser til, at byen Sirte er blevet tilflugtssted for islamistiske krigere;

C.     der henviser til, at flere hundrede civile er blevet dræbt, og flere hundrede tusinde er flygtet fra deres hjem, siden kampene mellem de rivaliserende grupper eskalerede i maj; der henviser til, at kampene har taget endnu mere til i styrke i de seneste uger;

D.     der henviser til, at de forhåbninger, som vaktes i det libyske folk efter oberst Gaddafis fald, til trods for afholdelsen af det nationale parlamentsvalg i juni 2014 er blevet gjort til skamme af politisk splittelse og vold; der henviser til, at der i flere måneder har været rivaliserende regeringer og parlamenter i Tripoli og Tobruk;

E.     der henviser til, at Libyens højesteret i Tripoli den 6. november 2014 erklærede parlamentsvalget i juni 2014 for forfatningsstridigt og krævede, og at parlamentet og regeringen i Tobruk, som var resultatet af dette valg, blev opløst;

F.     der henviser til, at den seneste tids vold i Libyen, herunder i form af luftangreb, yderligere har forværret det libyske folks lidelser;

G.     der henviser til, at civile har udgjort det overvældende flertal af ofrene for den eskalerede vold; der påpeger, at gerningsmændene til voldshandlingerne viser ringe eller intet hensyn til de sandsynlige konsekvenser af deres handlinger for uskyldige parter;

H.     der henviser til, at volden, splittelsen og den politiske stagnation har medført en generel forringelse af levevilkårene i Libyen;

I.      der henviser til, at der er et presserende behov for at genskabe troværdigheden af den politiske proces i Libyen med henblik på at bringe kampene til ophør;

J.      der henviser til, at der inden for de nærmeste dage skal finde en ny runde af politiske forhandlinger sted i Genève med henblik på at løse den aktuelle konflikt;

K.     der henviser til, at den fortsatte vold og ustabilitet i Libyen forøger risikoen for angreb fra terrorgrupper og kan forværre den i forvejen ustabile situation i regionen som helhed, hvis ikke der skrides ind;

L.     der henviser til, at der i december 2014 var forlydender om, at medlemmer af IS har etableret træningslejre i det østlige Libyen;

M.    der henviser til, at den italienske flåde i 2014 reddede mange tusinde personer, som var på vej mod Europa fra Nordafrika i usikre, overfyldte både; der henviser til, at der i november 2014 var forlydender om, at kystvagten i Tripoli havde indstillet den patruljering, som havde til formål at forhindre migranter i at krydse Middelhavet;

N.     der henviser til, at der i de seneste uger er sket stadig flere angreb på koptiske kristne fra Egypten i Libyen, herunder en kidnapning af 13 arbejdere i Sirte den 3. januar 2015;

O.     der henviser til, at den forværrede sikkerhedssituation i Tripoli har gjort det nødvendigt midlertidigt at flytte personalet på EUBAM- og EUDEL-missionerne til Tunis og Bruxelles;

1.      udtrykker voksende bekymring over den forværrede situation i Libyen, tabet af menneskeliv og konsekvenserne for de tusinder, som har måttet forlade deres hjem for at undslippe volden;

2.      beklager de igangværende voldshandlinger og menneskerettighedskrænkelser, som begås af alle parter og over hele Libyen, og kræver, at de ansvarlige retsforfølges i overensstemmelse med folkeretten;

3.      opfordrer alle de parter, der er involveret i volden, til at forpligte sig til en betingelsesløs våbenhvile og samarbejde uden forhåndsbetingelser med FN' særlige repræsentant for Libyen, Bernadino León, i dennes bestræbelser for at bringe de rivaliserende grupper sammen i meningsfulde fredsforhandlinger;

4.      hilser det velkomment, at inden for de nærmeste dage skal finde en ny runde af politiske forhandlinger sted i Genève, og opfordrer indtrængende alle parter til at gå konstruktivt ind i processen med en fælles målsætning om at bringe konflikten til ophør;

5.      fremhæver den utrættelige indsats, som FN' særlige repræsentant for Libyen, Bernadino León, gør for at få denne politiske dialog i stand;

6.      deler de bekymringer, som Libyens naboer nærer for, at en fortsat vold kan brede sig til de lande, der grænser op til det, medføre en yderligere destabilisering af regionen og give næring til spredningen af terrorisme; er endvidere af den opfattelse, at volden i Libyen udgør en direkte trussel mod Den Europæiske Union;

7.      finder det forkasteligt, at enkeltpersoner og grupper i Libyen anvender en taktik, som går ud på bevidst at undergrave FN’s og andre internationale organisationers bestræbelser for at opnå fred, stabilitet og forsoning i regionen;

8.      er af den overbevisning, at man kun gennem politisk dialog kan opnå en fredelig løsning på krisen i Libyen og bringe volden til ophør;

9.      støtter indførelsen af restriktive foranstaltninger rettet mod dem, der udøver vold i Libyen, som anført i FN's Sikkerhedsråds resolution 2174;

10.    udtrykker dyb bekymring over den vanskelige situation for de flygtninge, der flygter fra Libyen til Europa i usikre, overfyldte både; finder det endvidere dybt beklageligt, at flere hundrede personer er omkommet under overfarten i de seneste måneder;

11.    er af den overbevisning, at Den Europæiske Union skal hjælpe det libyske folk med at opfylde dets ambition om at oprette en demokratisk, stabil og velstående stat i overensstemmelse med de tilsagn, der er afgivet i dens naboskabspolitikker for det sydlige Middelhavsområde;

12.    hilser det velkomment, at FN’s Al Qaeda-Sanktionskomité har optaget grupperne Ansar Al Sharia Benghazi (AAS-B) og Ansar Al Sharia Derna (AAS-D), som har foretaget terrorhandlinger i Libyen, herunder bombeangreb, kidnapninger og mord, på sin sanktionsliste;

13.    er af den opfattelse, at det internationale samfund med et sådant tiltag sender et stærkt og tydeligt signal om, at det vil skride ind over for ekstremistiske grupper, som truer freden og sikkerheden i Libyen;

14.    udtrykker sin stærke fordømmelse af de seneste angreb på og kidnapninger af koptiske kristne arbejdere i Libyen og kræver, at de kidnappede straks frigives;

15.    er af den opfattelse, at den seneste tids voldseskalering er et direkte forsøg på at undergrave indsatsen for sikre fred og politisk forsoning;

16.    påpeger over for dem, der deltager i militære aktiviteter, at deres handlinger er i strid med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2174 fra 2014, og at personer, der truer Libyens fred, stabilitet eller sikkerhed, vil blive genstand for målrettede sanktioner;

17.    opfordrer alle regionale aktører, herunder Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, til at samarbejde med andre internationale organisationer om at bringe volden i Libyen til ophør og bidrage til opbygningen af et stabilt, inklusivt og demokratisk land;

18.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga.

[1] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0028