Mødedokument

 

12.1.2015                                                                                                                B8‑0031/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

forretningsordenens artikel 123, stk. 2

om situationen i Libyen

( 2014/3018(RSP) )

Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao, Dario Tamburrano, Valentinas Mazuronis

for EFDD-Gruppen

 

B8‑0031/2015

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen

( 2014/3018(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen,

–       der henviser til den reviderede rapport af 23. december 2014 fra FN’s støttemission i Libyen (UNSMIIL) og FN’s Menneskerettighedskontor med titlen "Update on Violations of International Human Rights and Humanitarian Law during the Ongoing Violence in Libya”,

–       der henviser til UNSMIL’s pressemeddelelse af 10. januar 2015 med titlen "New Round of Libyan Political Dialogue at UN Office in Geneva Next Week”,

–       der henviser til den fælles erklæring af 10. januar 2015 om Libyen fra den franske, tyske, italienske, spanske, britiske og amerikanske regering;

–       der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af 10. januar 2015 om den seneste udvikling i Libyen,

–       der henviser til NF/HR’s erklæring af 16. december 2014 på Den Europæiske Unions vegne om Libyen,

–       der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2144 (2014) af 13. marts 2014 om fornyelse af UNSMIL’s mandat,

–       der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2174 (2014) af 27. august 2014 om målrettede indrejseforbud og foranstaltninger til indefrysning af aktiver,

–       der henviser til NF/HR’s erklæring af 30. december 2014 om den seneste vold i Libyen,

–       der henviser til den fælles erklæring af 3. december 2014 om Libyen fra den franske, tyske, italienske, spanske, britiske og amerikanske udenrigsminister, NF/HR og FN's vicegeneralsekretær for politiske anliggender,

–       der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne hertil fra 1977 og parternes forpligtelse til under væbnede konflikter at overholde og sikre overholdelse af den internationale folkeret i enhver henseende,

–       der henviser til FN-konventionen om sikkerhed for FN-personel samt personale knyttet til FN og den valgfri protokol hertil,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at Libyen igennem hele 2014 var indviklet i politisk stridigheder, der udartede til en voldelig magtkamp mellem to rivaliserende regeringer og talrige konkurrerende fraktioner af nationalistisk, islamistisk, stammerelateret og regionalistisk tilsnit og nu er ved at blive til en total krig;

B.     der henviser til, at de to konkurrerende parlamenter og regeringer fremskynder opsplitningen af Libyen i regionale styringszoner, mens regeringerne selv er gidsler for væbnede gruppers interesser;

C.     der henviser til, at Libyen fortsat oplever væbnede konflikter og andre voldshandlinger i hele landet samt overtrædelser og krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, der udmønter sig i omfattende tab af menneskeliv, massefordrivelser og en alvorlig humanitær krise;

D.     der henviser til, at libyske politiske partier har vedtaget at afholde en ny runde af den politiske dialog med henblik på at bringe landets politiske og sikkerhedsmæssige krise til ophør; der henviser til, at mødet finder sted i næste uge under værtskab af FN’s Støttemission i Libyen (UNSMIL) i FN’s lokaler i Genève;

E.     der henviser til, at FN 's særlige repræsentant for Libyen, Bernardino León, for at skabe et gunstigt miljø for dialog har foreslået konfliktens parter at indstille de militære operationer i et par dage;

F.     der henviser til, at Libyens højesteret den 6. december 2014 erklærede parlamentsvalget i juni 2014 for forfatningsstridigt og krævede, og at det parlament og den regering, som var resultatet af dette valg, blev opløst;

G.     der henviser til, at de militser, der kontrollerer byen Derna, i slutningen af oktober 2014 svor troskab til Islamisk Stat (IS); der henviser til, at den østlibyske gren af IS den 8. januar 2015 erklærede, at den havde henrettet reporteren Sofiene Chourabi og kameramanden Nadhir Ktari;

H.     der henviser til, at et libysk fly tilhørende styrker, der er loyale over for regeringen i Tobruk, den 4. januar 2015 bombede et græskejet olietankskib, der lå til anker ud for kysten, hvorved to blev dræbt og to andre såret;

I.      der henviser til, at alle konfliktens parter i de seneste måneder har udført en række angreb, modangreb, terrorangreb og luftangreb, som har eskaleret situationen yderligere og kostet flere hundrede menneskeliv, mens hundredtusinder er blevet fordrevet internt;

J.      der henviser til, at de vilkårlige kampe omkring havne, lufthavne og oliefelter, som regel under anvendelse af upræcise, ustyrede våben (især raketter af typen Grad), der indebærer en forhøjet risiko for civile tab og endvidere kan dræbe eller kvæste det personel, der betjener anlæggene;

K.     der henviser til at kampene i landet, især omkring de havne, der er knyttet til Libyens olieindustri, har skåret Libyens olieproduktion ned til 380 000 tønder pr. dag (bpd) sammenlignet med 1,6 millioner bpd ifør 2011; der henviser til, at dette i kombination med de faldende oliepriser har ført til en fordobling af Libyens underskud;

L.     der henviser til, at formanden for Libyens internationalt anerkendte parlament har sagt, at hans regering er imod enhver vestlig militær intervention i landet, og at hvis der er behov for militær hjælp, vil andre arabiske lande blive anmodet herom;

M.    der henviser til, at general Haftars styrker angiveligt har indgået en aftale om levering af moderne våben til en værdi af flere millioner dollar med et østeuropæisk land;

N.     der henviser til, at Ansar al-Sharia, der af FN er udpeget som terrorgruppe, også opererer i landet, og for nylig har allieret sig med ”Libya Shield 1”, som er nominelt en del af ”Libya Shield Force”;

O.     der henviser til, at Libyens centralbank indtil nu har bevaret sin neutralitet og reelt betalt militserne på alle sider af konflikten gennem olieindtægter;

P.     der henviser til, at kontrollen med og administrationen af det nationale olieselskab er et afgørende element i konflikten; der henviser til, at begge parter i konflikten har udnævnt deres egne olieministre i et forsøg på at kanalisere olieindtægterne over til dem selv;

Q.     der henviser til, at uafhængige observatører har rapporteret om over 2 700 døde i 2014;

R.     der henviser til, at der er stor bekymring for, at den sydøstlige del af Libyen er ved at blive et fristed for terrororganisationer, der nemt kan smugle våben hen over landets nu ikkeeksisterende grænser;

S.     der henviser til, at FN’s øverste embedsmand på menneskerettighedsområdet, Zeid Raas al Hussein, den 23. december 2014 erklærede, at vilkårlig grantabeskydning af civile i Libyen formentlig kan give anledning til retsforfølgelse for krigsforbrydelser;

T.     der henviser til forlydender om bortførelser af snesevis af civile, som skal være begået af såvel Libya Dawn-styrker som soldater tilknyttet general Haftar på grundlag af faktiske eller formodede stamme-, familie- eller religiøse tilhørsforhold; der henviser til, at de bortførte i de fleste tilfælde angiveligt har været udsat for tortur, og at nogle af dem skal være døde som følge heraf;

U.     der henviser til, at 13 koptiske kristne den 3. januar 2015 blev kidnappet i det centrale Libyen af maskerede bevæbnede mænd, der først havde kontrolleret de tilstedeværendes dokumenter og dernæst alene valgt de kristne ud, hvilket skete få dage efter bortførelsen af syv andre;

V.     der henviser til, at en række migranter, især fra Afrika syd for Sahara, også udsættes for vilkårlige tilbageholdelser af forskellige væbnede grupper og ofte tvinges til at udføre fysisk arbejde;

W.    der henviser til, at der har været massive skader på infrastrukturen, herunder skoler, banker, offentlige bygninger, private ejendomme og hospitaler, forårsaget hovedsageligt af vilkårlig granatbeskydning og brug af raketter og bomber;

X.     der henviser til, at Den Arabiske Liga den 5. januar 2015 bekendtgjorde sin støtte til Libyens Repræsentanternes Hus;

Y.     der henviser til, at der i 2014 ifølge Frontex’ foreløbige tal nåede 280 000 illegale indvandrere og asylansøgere frem til EU, hvoraf 170 000 ankom til Italien, hovedsageligt fra Libyen; der henviser til, at mindst 3 200 af dem døde i Middelhavet, mens de forsøgte at nå frem til den italiensk kyst; der påpeger, at selv om Triton-programmet, som efterfulgte det vellykkede Mare Nostrum-program, har reddet mere end 12 000 migranter siden starten den 1. november 2014, har dets relativt beskedne budget og kapacitet ikke vist sig at være i stand til at håndtere den komplekse situation så godt som Mare Nostrum;

1.      fordømmer på det kraftigste den stærkt eskalerende vold i Libyen, der især er rettet mod civile, hvilket i alvorlig grad kan undergrave de fremtidige udsigter for en fredelig løsning; tilkendegiver stærk støtte til de af FN arrangerede fredsforhandlinger i Genève og opfordrer alle parter i konflikten til at acceptere den indstilling af de militære operationer, som FN 's særlige repræsentant, Bernardino León, har foreslået for at skabe et gunstigt miljø;

2.      opfordrer alle parter til at deltage konstruktivt og udvise god vilje i Genève-dialogen med henblik på for det første at indføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at gøre ende på de væbnede fjendtligheder, der raser i forskellige dele af landet, og for det andet at nå til enighed om forvaltningen af den resterende del af overgangsperioden, herunder dannelsen af en samlingsregering, der nyder bred opbakning, og bane vejen for et stabilt grundlag for en konstitutionel proces, hvorigennem en ny permanent forfatning kan vedtages;

3.      anmoder alle nabolande og regionale aktører om at støtte processen og ikke at gøre noget, der kan bringe de planlagte forhandlinger i Genève i fare;

4.      mener, at der ikke er noget alternativ til en fredelig forhandlingsløsning, og anmoder endnu en gang nabolandene og de regionale og internationale aktører om ikke at føre en ”stedfortræderkrig”; fordømmer kraftigt ethvert ensidigt skridt udadtil i den igangværende konflikt, der kan føre til en yderligere forværring af den nuværende splittelse; opfordrer samtidig nabolandene til at øge grænsekontrollen for at forhindre våbensmugling;

5.      mener i betragtning af den nuværende situation, højesteretsafgørelsen, den lave stemmeprocent ved valget i juni 2014 og Nationalkongressens mangel på legitimitet, at parterne bør finde en politisk løsning med henblik på at danne en samlingsregering, der kan sætte gang i en forfatningsproces med henblik på vedtagelse af en ny forfatning og afholdelse af nye valg;

6.      udtrykker sin stærke fordømmelse af IS’ drab på to tunesiske journalister, som det betragter som en terrorhandling; udtrykker sin medfølelse med de dræbtes familier;

7.      minder om, at alle parter, der er involverede i stridighederne i Libyen, er bundet af de relevante bestemmelser i de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, navnlig det strenge forbud mod at foretage direkte angreb på civile og civil ejendom samt forbuddet mod vilkårlige angreb og pligten til at træffe forholdsregler i forbindelse med iværksættelsen af angreb;

8.      fordømmer angrebet på olieanlæg i Sidra og dets miljøvirkninger, terrorangrebet i Tobruk og luftangrebene på Misrata, udført af styrker under kommando af general Haftar, der nominelt er allieret med Tobruk-regeringen;

9.      anmoder NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om at være parate til at iværksætte restriktive foranstaltninger over for enhver, der saboterer mulighederne for en politisk løsning, og anmoder FN Sikkerhedsråd om at overveje yderligere foranstaltninger over aktører, der lægger hindringer i vejen for dialog, såfremt Genèveforhandlingerne ikke fører til nogen fremskridt;

10.    anmoder internationale virksomheder om, inden de indgår nogen handel, der involverer libysk olie, som tilhører det libyske folk, at sikre sig, at sådanne handler hverken direkte eller indirekte finansierer de stridende militser; anmoder europæiske selskaber med aktiviteter i Libyen om at oplyse om deres økonomiske transaktioner i energisektoren;

11.    bemærker, at EU’s grænsebistandsmission i Libyen ikke har de nødvendige betingelser for at kunne udføre sin mission; mener, at enhver intervention i landet vil kunne være mere effektiv, hvis den foregår i FN-regi, navnlig via en styrket UNSMIL-mission med et udvidet mandat til grænsekontrol;

12.    noterer sig, at EU-strategien for Libyen tidligere har slået fejl, og anmoder NF/HR om at fremlægge en klar køreplan for EU’s fremtidige engagement i et land, der står over for en eskalerende situation, der ofte er blevet negligeret i post-Gaddafi-perioden;

13.    anmoder EU, NF/HR, medlemsstaterne og det internationale samfund om især at fokusere på humanitær bistand og opfordrer endnu en gang alle de styrker, der deltager i konflikten, til at give uhindret adgang til landet for humanitær hjælp; minder om, at angrebene mod personale, der arbejder med humanitær bistand eller fredsbevarelse, udgør en krigsforbrydelse i henhold til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol;

14.    er dybt bekymret over den humanitære krise, der er opstået som følge af konflikten, over drabene og fordrivelsen af mere end 200 000 mennesker, over den alvorlige mangel på mad og medicin og over de hundredvis af huse, gårde og andre virksomheder, der er blevet ødelagt, hvilket gør landets fremtidige overgang til fred og genopbygning endnu vanskeligere;

15.    fordømmer på det kraftigste bortførelserne, gidseltagningerne og de vilkårlige frihedsberøvelser samt arrestationerne af personer på grundlag af disses individuelle eller gruppemæssige identitet, og minder om, at sådanne handlinger er ulovlige, og at alle i fangenskab – det være sig civilpersoner eller fjendtlige kombattanter - skal behandles humant;

16.    kræver, at alle kombattanter og deres ledere afstår enhver handling, der kan udgøre en krigsforbrydelse eller forbrydelse mod menneskeheden, herunder vilkårlige angreb, angreb på lægecentre og ambulancer, tvangsforsvindinger, mord, gidseltagning, tortur og anden mishandling samt ødelæggelse af ejendom; opfordrer lederne af væbnede grupper til at fjerne de af deres medlemmer, som er mistænkt for at have begået sådanne overtrædelser, fra aktiv tjeneste og stille dem til ansvar;

17.    mener, at alle, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, skal stilles til ansvar uanset tilhørsforhold, og påpeger, at alle, der begår forbrydelser i henhold til international ret, herunder politiske ledere og ledere af væbnede grupper, der beordrer sådanne forbrydelser eller undlader at træffe foranstaltninger til at forhindre eller straffe dem, er strafferetligt ansvarlige, herunder ved Den Internationale Straffedomstol;

18.    er yderst bekymret over opløsningen af Libyens grænser og over jihadisternes våbensmuglinger mellem det sydlige Libyen, det nordlige Mali, Niger og Tchad;

19.    noterer sig afgørelsen fra Libyens højesteret, men bemærker, at den afsagde sin dom i hovedstaden Tripoli, der kontrolleres af militser, som er allierede med islamister, og at dette kan give anledning til spørgsmål om, hvorvidt den blev afsagt under pres fra militserne;

20.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s Sikkerhedsråd samt Libyens Repræsentanternes Hus og Nationalkongres.